¹Så sier Herren: Hvor er eders mors skilsmissebrev, som jeg har jaget henne bort med? Eller hvem av dem som har noget å kreve av mig, har jeg solgt eder til? Nei, for eders misgjerningers skyld er I blitt solgt, og for eders overtredelsers skyld er eders mor blitt jaget bort.

¹Tako pravi GOSPOD: Kje je matere vaše ločitni list, s katerim sem jo odslovil? ali kdo je izmed upnikov mojih, ki sem mu vas prodal? Glejte, zaradi svojih krivic ste prodani in zaradi vaših prestopkov je odslovljena mati vaša.

²Hvorfor var det ingen til stede da jeg kom? Hvorfor var det ingen som svarte da jeg ropte? Er min hånd for kort til å forløse, eller er det ingen kraft hos mig til å frelse? Se, ved min trusel tørker jeg ut havet, gjør jeg elver til en ørk, så fiskene i dem stinker, fordi der intet vann er, og dør av tørst;

²Zakaj ni bilo nikogar, ko sem prišel? ko sem klical, nihče ni odgovoril? Je li mar roka moja prekratka, da bi otela? ali pa ni v meni moči nobene za rešenje? Glej, s karanjem svojim posušam morje, reke izpreminjam v puščavo, da njih ribe gnijejo in mrjo od žeje, zato ker ni vode.

³jeg klær himmelen i sort og innhyller den i sørgedrakt.

³Nebesa oblačim v črnino in raševino jim napravljam za odejo.

⁴Herren, Israels Gud, har gitt mig en disippeltunge, så jeg skal kunne kvege den trette med mitt ord; han vekker mitt øre hver morgen, han vekker det forat jeg skal høre som disipler hører.

⁴Gospod Jehova mi je dal izurjen jezik, da znam o pravem času izreči besedo trudnemu. Zbuja me sleherno jutro, zbuja mi uho, da poslušam kakor učenec.

⁵Herren, Israels Gud, har åpnet mitt øre, og jeg var ikke gjenstridig, jeg vek ikke tilbake.

⁵Gospod Jehova mi je odprl uho, in jaz se nisem upiral, ne se umaknil.

⁶Min rygg bød jeg frem til dem som slo, og mine kinner til dem som rykket mig i skjegget; mitt ansikt skjulte jeg ikke for hån og spytt.

⁶Život svoj sem izpostavil njim, ki so me bili, in lice svoje njim, ki so me tezali; obličja svojega nisem skril sramotenju in pljuvanju.

⁷Men Herren, Israels Gud, vil hjelpe mig; derfor blir jeg ikke til skamme, derfor har jeg gjort mitt ansikt hårdt som sten, og jeg vet at jeg ikke skal bli skuffet.

⁷Kajti Gospod Jehova mi pomaga, zato nisem bil osramočen; zatorej sem nastavil obličje svoje kakor pretrd kamen in vem, da ne pridem v sramoto.

⁸Han er nær, han som hjelper mig til min rett; hvem vil stride mot mig? La oss stå frem sammen! Hvem er min motpart? La ham komme hit til mig!

⁸Blizu je on, ki me opravičuje; kdo se bo prepiral z menoj? Stopiva si nasproti! Kdo hoče poskusiti pravdo zoper mene? naj pride k meni!

⁹Se, Herren, Israels Gud, vil hjelpe mig; hvem er den som vil domfelle mig? Se, de skal alle sammen eldes som et klædebon; møll skal fortære dem.

⁹Glej, Gospod Jehova mi bo pomagal: kdo je, ki bi me obsodil? Glej, vsi skup se postarajo kakor sukno, molj jih pokonča.

¹⁰Hvem blandt eder frykter Herren og hører på hans tjeners røst? Når han vandrer i mørke, og intet lys skinner for ham, skal han sette sin lit til Herrens navn og stole på sin Gud!

¹⁰Kdo je med vami, ki se boji GOSPODA, ki posluša hlapca njegovega glas? Kdor hodi po temi, komur ni svetlobe, upaj v ime GOSPODOVO in opiraj se na Boga svojega!Glejte, vi vsi, ki vžigate ogenj, z ognjenimi strelami se oborožujete: pojdite v žar ognja svojega in v požare, ki ste jih zapalili. To se vam zgodi od moje roke, v bolesti boste ležali.

¹¹Se, alle I som tender ild, som væbner eder med brandpiler, gå selv inn i luen av eders ild og blandt de brandpiler I har tendt! - Fra min hånd skal dette times eder; i pine skal I komme til å ligge.

¹¹Glejte, vi vsi, ki vžigate ogenj, z ognjenimi strelami se oborožujete: pojdite v žar ognja svojega in v požare, ki ste jih zapalili. To se vam zgodi od moje roke, v bolesti boste ležali.