¹For Sions skyld vil jeg ikke tie, og for Jerusalems skyld vil jeg ikke være stille, før dets rettferdighet går frem som en stråleglans, og dets frelse som et brennende bluss.

¹Zavoljo Siona ne bom molčal in zaradi Jeruzalema ne bom miroval, dokler ne vzide kakor svit pravičnost njegova in zveličanje njegovo ne zagorí kakor plamenica.

²Og folkene skal se din rettferdighet, og alle konger din herlighet, og du skal kalles med et nytt navn, som Herrens munn skal nevne.

²In narodi bodo videli pravičnost tvojo in vsi kralji slavo tvojo, in imenovali te bodo z novim imenom, katero izreko usta GOSPODOVA.

³Og du skal være en prektig krone i Herrens hånd og et kongelig hodesmykke i din Guds hånd.

³In prekrasen venec bodeš v roki GOSPODOVI in kraljevo naglavje v roki Boga svojega.

⁴Du skal ikke mere kalles den forlatte, og ditt land ikke mere kalles en ødemark, men du skal kalles min lyst, og ditt land skal kalles ektehustru; for Herren har sin lyst i dig, og ditt land skal tas til ekte.

⁴Ne bodo ti več rekli: Zapuščenka! in deželi tvoji ne bodo več pravili Puščava, marveč imenovali te bodo: Hefziba [T. j. Radost moja v njej.] in deželo tvojo: Beula [T. j. Omoženka.]; zakaj GOSPOD se bo radoval v tebi in dežela tvoja bo omožena.

⁵For som en ung mann tar en jomfru til ekte, således skal dine barn ta dig til ekte, og som en brudgom gleder sig over sin brud, skal din Gud glede sig over dig.

⁵Kajti kakor se poroči mladenič z devico, se poroče s teboj sinovi tvoji, in kakor se ženin veseli neveste, se bo veselil tebe Bog tvoj.

⁶På dine murer, Jerusalem, setter jeg vektere*; aldri skal de tie, ikke den hele dag og ikke den hele natt; I som minner Herren**, unn eder ingen ro! / {* JES 52, 8.} / {** om hans løfter.}

⁶Na zidove tvoje, o Jeruzalem, sem postavil čuvaje; ves dan in vso noč ne bodo za trenotek molčali. Vi, ki spominjate GOSPODA, ne privoščite si pokoja

⁷Og gi ikke ham ro for han bygger Jerusalem op igjen, og før han gjør det til en lovsang på jorden!

⁷in ne dajajte Mu pokoja, dokler ne utrdi Jeruzalema in dokler ga ne napravi v hvalo na zemlji.

⁸Herren har svoret ved sin høire hånd og ved sin veldige arm: Jeg vil ikke mere gi dine fiender ditt korn å ete, heller ikke skal fremmede drikke din most, som du har hatt møie med;

⁸Prisegel je GOSPOD pri desnici svoji in pri rami moči svoje: Ne dam več žita tvojega za jed sovražnikom tvojim in inozemci ne bodo pili vina tvojega, za katero si se trudil!

⁹men de som høster kornet, skal ete det og prise Herren, og de som innsamler mosten, skal drikke den i min helligdoms forgårder.

⁹Temuč kateri spravljajo žito, ga bodo jedli in hvalili GOSPODA, in kateri zbirajo vino, ga bodo pili v vežah svetišča mojega.

¹⁰Dra inn, dra inn gjennem portene, rydd veien for folket, bygg, bygg veien, rens den for sten, løft et banner for folkene!

¹⁰Idite, idite skozi vrata! Pripravljajte ljudstvu pot! Nasipajte, nasipajte cesto, odpravljajte kamenje! Visoko povzdignite zastavo ljudstvom!

¹¹Se, Herren lar det lyde til jordens ende: Si til Sions datter: Se, din frelse kommer; se, hans lønn er med ham, og hans gjengjeldelse går foran ham.

¹¹Glej, GOSPOD je razglasil prav do kraja zemlje: Povejte hčeri sionski: Glej, rešenje tvoje se bliža! glej, plačilo njegovo je pri njem in povračilo njegovo pred njim!In imenovali jih bodo Sveto ljudstvo, Rešence GOSPODOVE; in tebe bodo imenovali Mesto, ki po njem vsi vprašujejo, ki ne bo več zapuščeno.

¹²Og de skal kalles det hellige folk, Herrers gjenløste; og du selv skal kalles den søkte, den stad som ikke er forlatt.

¹²In imenovali jih bodo Sveto ljudstvo, Rešence GOSPODOVE; in tebe bodo imenovali Mesto, ki po njem vsi vprašujejo, ki ne bo več zapuščeno.