¹Jeg bød mig frem for dem som ikke spurte; jeg var å finne for dem som ikke søkte mig; jeg sa til et hedningefolk som ikke var kalt med mitt navn: Se. her er jeg, her er jeg!

¹Dal sem se iskati njim, ki niso po meni vpraševali; dal sem se najti njim, ki me niso iskali. Narodu, ki se ni imenoval po mojem imenu, sem rekel: Tu sem, tu sem!

²Jeg bredte ut mine hender hele dagen til et gjenstridig folk, som går på den vei som ikke er god, efter sine egne tanker,

²Iztezal sem roke svoje ves dan k ljudstvu upornemu, ki hodijo po svojih mislih, po potu, ki ni dober,

³til et folk som alltid krenker mig like i mitt åsyn, som ofrer i havene og brenner røkelse på teglstenene,

³k ljudstvu, ki me vedno dražijo v lice s tem, da darujejo po vrtih in žgo kadilo na opeki,

⁴som sitter i gravene og overnatter i avkrokene, som eter svinekjøtt, og hvis kar er fulle av vederstyggelig suppe,

⁴ki sede med grobovi in prenočujejo v skritih krajih, ki jedo meso svinjsko in imajo juho od gnusnega mesa v posodah svojih,

⁵som sier: Hold dig unda, kom mig ikke nær, for jeg er hellig for dig! De folk er en røk i min nese, en ild som brenner hele dagen.

⁵ki govore: Ostani zase, meni se ne približaj, ker svetejši sem od tebe: ti so dim v mojem nosu, ogenj, goreč ves dan.

⁶Se, det står skrevet for mitt åsyn: Jeg vil ikke tie før jeg får betalt det, ja betalt det i deres fang,

⁶Glej, pisano je to pred menoj. Ne bom molčal, ako ne povrnem; da, povrnem njim v nedrje

⁷både eders misgjerninger og eders fedres misgjerninger, sier Herren, at de brente røkelse på fjellene og hånte mig på haugene; deres lønn vil jeg fremfor alt tilmåle dem i deres fang.

⁷krivice vaše in očetov vaših krivice vkup, pravi GOSPOD, ki so kadilo žgali na gorah in me sramotili na gričih; zatorej odmerim najprej njih plačilo njim v nedrje.

⁸Så sier Herren: Likesom folk sier når de finner saft i druen: Ødelegg den ikke, for det er en velsignelse i den, således vil jeg gjøre for mine tjeneres skyld og ikke ødelegge hele folket.

⁸Tako pravi GOSPOD: Kakor se reče o grozdu, če je soka v njem: Ne pogúbi ga, ker je blagoslov v njem: tako hočem storiti zaradi hlapcev svojih, da ne pogubim vsega ljudstva.

⁹Men jeg vil la en ætt komme av Jakob og av Juda en arving til mine fjell, og mine utvalgte skal arve landet, og mine tjenere skal bo der.

⁹In storim, da pride seme iz Jakoba in iz Jude dedič mojih gorá; in izvoljenci moji bodo podedovali deželo in hlapci moji bodo prebivali ondi.

¹⁰Og Saron skal bli til en beitemark for småfe, og Akors dal til et hvilested for storfe, til gagn for mitt folk, som søker mig.

¹⁰In Saron bode pašnik čredam in dolina Ahor ležišče govedi za ljudstvo moje, ki me je iskalo.

¹¹Men I som forlater Herren, som glemmer mitt hellige berg, som dekker bord for Gad*, og som fyller begeret med krydret vin for Meni, / {* navn på avguder.}

¹¹Vi pa, ki zapuščate GOSPODA, ki zabite goro svetosti moje, ki pripravljate mizo Sreči in natakate pitne dari Usodi:

¹²eder vil jeg overgi til sverdet, og I skal alle sammen måtte bøie eder ned for å slaktes, fordi jeg kalte, og I ikke svarte, fordi jeg talte, og I ikke hørte, men gjorde det som ondt var i mine øine, og valgte det jeg ikke hadde behag i.

¹²vas sem prisodil meču, da se morate vsi pripogniti v zakol, zato ker mi niste odgovorili, ko sem klical, in niste poslušali, ko sem govoril, temuč ste delali, kar je hudo v mojih očeh, in ste izvolili, kar mi ni po volji.

¹³Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Se, mine tjenere skal ete, men I skal hungre; se, mine tjenere skal drikke, men I skal tørste; se, mine tjenere skal glede sig, men I skal skamme eder;

¹³Zatorej pravi tako Gospod Jehova: Glej, hlapci moji bodo jedli, vi pa boste lačni; glej, hlapci moji bodo pili, vi pa boste žejni; glej, hlapci moji se bodo veselili, vi pa se boste sramovali;

¹⁴se, mine tjenere skal juble av hjertens lyst, men I skal skrike av hjertets pine og hyle i fortvilelse.

¹⁴glej, hlapci moji bodo peli od srčnega veselja, vi pa boste kričali od srčne bolečine in tulili od dušne bridkosti.

¹⁵Og I skal efterlate eders navn til en ed* for mine utvalgte, og Herren, Israels Gud, skal drepe dig; men sine tjenere skal han kalle med et annet navn, / {* folk skal si: Gud straffe mig som han straffet dem, dersom jeg o.s.v. SLM 102, 9. JER 29, 22. Es. 62, 2. ÅPE 2, 17.}

¹⁵In zapustite ime svoje v kletvico izvoljencem mojim; in s smrtjo te udari Gospod Jehova. Hlapcem svojim pa da drugo ime,

¹⁶så den som velsigner sig på jorden, skal velsigne sig i den trofaste Gud, og den som sverger på jorden, skal sverge ved den trofaste Gud. For de forrige trengsler er glemt og skjult for mine øine.

¹⁶da se bo blagoslavljal v Bogu resnice [Dobesedno: v Bogu, ki je Amen..], kdor se hoče blagoslavljati na zemlji, in bo prisegel pri Bogu resnice, kdor hoče prisegati na zemlji; kajti pozabijo se stiske prejšnje in bodo skrite pred očmi mojimi.

¹⁷For se, jeg skaper en ny himmel og en ny jord, og de første ting skal ikke minnes og ikke mere rinne nogen i hu.

¹⁷Zakaj, glej, jaz ustvarjam nova nebesa in zemljo novo, in o prejšnjem ne bode spomina in ne pride več na misel.

¹⁸Men gled og fryd eder til evig tid over det jeg skaper! For se, jeg skaper Jerusalem til jubel og dets folk til fryd.

¹⁸Ali veselite in radujte se vekomaj tega, kar jaz ustvarjam. Zakaj, glejte, jaz preustvarjam Jeruzalem v radost in ljudstvo njegovo v veselje.

¹⁹Og jeg vil juble over Jerusalem og fryde mig i mitt folk, og det skal ikke mere høres gråt eller skrik der.

¹⁹In radoval se bom nad Jeruzalemom in veselil se ljudstva svojega, in ne bo se več čul v njem joka glas, ne vpitja glas.

²⁰Det skal ikke mere komme derfra noget diebarn som bare lever få dager, eller en gammel mann som ikke fyller sine dagers mål; nei, en ung mann skal den være som dør hundre år gammel, og hundre år gammel skal den synder bli som forbannes*. / {* SLM 55, 24.}

²⁰Ne bode odondod več otroka, ki bi živel le malo dni, ne starca, ki bi ne dopolnil svojih dni; kajti kdor umre stoleten, bode še mladenič, a grešnik, sto let star, bo proklet.

²¹Og de skal bygge hus og bo i dem og plante vingårder og ete deres frukt;

²¹In zidali bodo hiše ter v njih prebivali, in sadili vinograde in jedli njih sad.

²²ikke skal de bygge og en annen bo, ikke skal de plante og en annen ete; nei, som treets dager skal mitt folks dager være, og mine utvalgte skal selv få nyte frukten av sine henders gjerning.

²²Ne bodo zidali, kdo drugi pa prebival, ne bodo sadili, kdo drugi pa užival; zakaj kakor so dnevi drevesa, bodo ljudstva mojega dnevi, in rok svojih delo bodo dolgo uživali izvoljenci moji.

²³De skal ikke gjøre sig møie forgjeves og ikke føde barn til en brå død; for de er en ætt velsignet av Herren, og sitt avkom får de ha hos sig.

²³Trudili se ne bodo brezuspešno in rodili ne bodo otrok za naglo smrt; kajti seme bodo blagoslovljenih od GOSPODA in njih zarod ž njimi.

²⁴Og det skal skje: før de roper, skal jeg svare, mens de ennu taler, skal jeg høre.

²⁴In zgodi se, da odgovorim, preden bodo klicali; ko bodo še govorili, jih uslišim.Volk in jagnje se bosta pasla skupaj in lev bo slamo grizel kakor vol, kači pa bode prah hrana. Ne bodo delali škode, ne pogubno ravnali po vsej gori svetosti moje, pravi GOSPOD.

²⁵Ulven og lammet skal beite sammen, og løven skal ete halm som oksen, og ormens føde skal være støv; ingen skal gjøre noget ondt og ingen ødelegge noget på hele mitt hellige berg, sier Herren.

²⁵Volk in jagnje se bosta pasla skupaj in lev bo slamo grizel kakor vol, kači pa bode prah hrana. Ne bodo delali škode, ne pogubno ravnali po vsej gori svetosti moje, pravi GOSPOD.