¹Og Herren sa til mig: Ta dig en stor tavle og skriv på den med almindelig skrift: Snart bytte, rov i hast!

¹In GOSPOD mi je rekel: Vzemi si veliko ploščo in nanjo napiši z razločnimi črkami: Maher-šalal-haš-baz [T. j. Plen hiti, rop pride v kratkem.].

²Og jeg vil ta mig sikre vidner, presten Uria og Sakarias, Jeberekjas sønn.

²In vzel sem si zvesti priči: Urija, duhovnika, in Zeharija, sina Jeberekijevega.

³Og jeg gikk inn til profetinnen, og hun blev fruktsommelig og fødte en sønn; og Herren sa til mig: Kall ham Maher-Sjalal Hasj-Bas*! / {* snart bytte, rov i hast; JES 8, 1.}

³In približal sem se prorokinji, in je spočela in rodila sina. Tedaj mi je rekel GOSPOD: Imenuj ga Maher-šalal-haš-baz.

⁴For før gutten skjønner å rope far og mor, skal de bære rikdommene i Damaskus og byttet fra Samaria frem for Assurs konge.

⁴Zakaj preden bo deček znal klicati ‚Oče moj‘ in ‚Mati moja‘, bodo nesli bogastvo iz Damaska in plen iz Samarije v Asirijo pred kraljem asirskim.

⁵Og Herren blev fremdeles ved å tale til mig og sa:

⁵In GOSPOD je zopet govoril k meni, rekoč:

⁶Fordi dette folk forakter Siloahs vann, de som rinner så stilt, og gleder sig med Resin og Remaljas sønn,

⁶Zato ker je to ljudstvo zaničevalo vodo v Siloahu, lahno tekočo, in mu je veselje pri Rezinu in Remalijevem sinu,

⁷se, derfor fører Herren over dem elvens* vann, de mektige og store - Assurs konge og all hans herlighet - og den stiger over alle sine løp og går over alle sine bredder, / {* Eufrats.}

⁷zato, glej, stori GOSPOD, da pridere nadnje voda velereke, presilna in preobilna, namreč kralj asirski in vsa slava njegova; in prestopi vse svoje struge in se prevali čez vse bregove svoje

⁸og den trenger inn i Juda, skyller over og velter frem og når folk like til halsen, og dens utspente vinger fyller ditt land, så vidt som det er, Immanuel!

⁸in pridere na Judovo, ga preplavi in se razlije, da mu bo do grla segalo; in razpete peruti njegove napolnijo širokost dežele tvoje, Imanuel!

⁹Larm, I folkeslag! I skal dog bli forferdet. Og hør, alle I jordens land langt borte! Rust eder! I skal dog forferdes.

⁹Združite se na upor, o ljudstva, a bodite potrti! In ušesa nagnite, kolikorkoli vas je po daljnih deželah! Opasujte se na boj in bodite potrti, opasujte se in bodite potrti!

¹⁰Legg op råd! De skal dog gjøres til intet. Tal et ord! Det skal dog ikke skje. For med oss er Gud*. / {* Immanuel; JES 7, 7. 14; 8, 8.}

¹⁰Storite sklep, in uničen bo; govorite besedo, a ne obvelja; zakaj Bog je z nami!

¹¹For så sa Herren til mig da hans hånd grep mig med makt, og han advarte mig mot å vandre på dette folks vei:

¹¹Kajti tako mi je govoril GOSPOD, ko me je roka njegova močno prijela in ko me je učil, da mi ni hoditi po tega ljudstva potu, rekoč:

¹²I skal ikke kalle alt det sammensvergelse som dette folk kaller sammensvergelse, og hvad det frykter, skal I ikke frykte og ikke reddes for.

¹²Ne imenujte zarotbe vsega, kar to ljudstvo imenuje zarotbo, in ne bojte se tega, česar se oni boje, in ne plašite se!

¹³Herren, hærskarenes Gud, ham skal I holde hellig, og han skal være eders frykt, han skal være eders redsel.

¹³GOSPODA nad vojskami samega posvečujte, in on vam bodi strah, on vam bodi groza.

¹⁴Og han skal bli til en helligdom og til en snublesten og en anstøtsklippe for begge Israels hus, til en snare og et rep for Jerusalems innbyggere.

¹⁴In on vam bode v zavetno svetišče, toda za kamen spotike in skalo pohujšanja obema hišama Izraelovima, za zanko in za zadrgo prebivalcem jeruzalemskim.

¹⁵Og mange blandt dem skal snuble, og de skal falle og skamslå sig, og de skal snares og fanges.

¹⁵In mnogo izmed njih se jih spotakne in padejo in bodo strti, se zapleto v mrežo in ujamejo.

¹⁶Bind vidnesbyrdet inn, forsegl ordet i mine disipler!

¹⁶Zaveži to pričevanje, zapečati postavo med mojimi učenci! –

¹⁷Jeg vil bie efter Herren, som nu skjuler sitt åsyn for Jakobs hus; jeg vil vente på ham.

¹⁷In jaz bom čakal GOSPODA, ki skriva obličje svoje pred hišo Jakobovo, in upal bom vanj.

¹⁸Se, jeg og de barn Herren har gitt mig, er til tegn og forbilleder i Israel fra Herren, hærskarenes Gud, som bor på Sions berg.

¹⁸Glej, jaz in otroci, ki mi jih je dal GOSPOD, smo za znamenja in predpodobe v Izraelu od GOSPODA nad vojskami, ki prebiva na gori Sionski.

¹⁹Og når de sier til eder: Søk til dødningemanerne og sannsigerne, som hvisker og mumler, da skal I svare: Skal ikke et folk søke til sin Gud? Skal en søke til de døde for de levende?

¹⁹In ko vam poreko: Povprašajte rotilce mrtvih in vedeže, ki čivkajo in ki šepetajo, recite: Ali naj ne povprašuje ljudstvo Boga svojega? Za žive naj vpraša mrtve?

²⁰Til ordet og til vidnesbyrdet! - Dersom de ikke sier så, det folk som ingen morgenrøde* har, / {* JES 58, 8.}

²⁰Postave in pričevanja naj se oklepajo! Ako ne govore po tej besedi, ni zanje jutranje zarje;

²¹da skal de dra gjennem landet hårdt plaget og hungrige, og når de hungrer, så blir de harme og forbanner sin konge og sin Gud. De skal vende sine øine mot det høie,

²¹in bode se jim klatiti po deželi hudo pobitim in gladnim, in zgodi se, ko bodo stradali, da se bodo srdili in kleli s kraljem svojim in z Bogom svojim; in če se ozro kviškuin če bodo gledali v tla: glej, povsod le nadloga in tema, tesnoben mrak; in bodo zagnani v gosto temo.

²²og de skal se ned mot jorden, men se, det er trengsel og mørke, angstfullt mørke; de er støtt ut i natten.

²²in če bodo gledali v tla: glej, povsod le nadloga in tema, tesnoben mrak; in bodo zagnani v gosto temo.