¹Jakob, Guds og den Herre Jesu Kristi tjener, hilser de tolv stammer som er spredt omkring i landene.

¹Jakob, Boga in Gospoda Jezusa Kristusa hlapec, pozdravlja dvanajstere rodove, ki so razkropljeni.

²Akt det for bare glede, mine brødre, når I kommer i allehånde fristelser,

²Zgolj v veselje si štejte, bratje moji, kadar pridete v mnogotere izkušnjave,

³da I vet at prøvelsen av eders tro virker tålmodighet;

³ker veste, da preizkušnja vere vaše rodi stanovitnost.

⁴men tålmodigheten må føre til fullkommen gjerning, forat I kan være fullkomne og hele og ikke mangle noget.

⁴Stanovitnost pa imej za delo popolno, da bodete popolni in dovršeni, v ničemer pogrešni.

⁵Men dersom nogen av eder mangler visdom, da bede han Gud, han som gir alle villig og uten onde ord, og den skal gis ham.

⁵Če pa ima kdo izmed vas premalo modrosti, naj je prosi Boga, ki vsem daje obilo in nikomur ne oponaša; in dala se mu bo.

⁶Men han bede i tro, uten å tvile; for den som tviler, ligner havsbølgen, som drives og kastes av vinden.

⁶Prosi pa naj v veri in nič ne dvomi; zakaj kdor dvomi, je podoben valu morskemu, ki ga veter žene in premetava.

⁷For ikke må det menneske tro at han skal få noget av Herren,

⁷Naj vendar ne misli tisti človek, da kaj dobi od Gospoda,

⁸slik en tvesinnet mann, ustø på alle sine veier.

⁸mož dvojnih misli, nestanoviten na vseh potih svojih!

⁹Men den ringe bror rose sig av sin høihet,

⁹Ponaša pa naj se nizki brat v visokosti svoji,

¹⁰og den rike av sin ringhet; for han skal forgå som blomst på gress;

¹⁰a bogati v ponižanju svojem, kajti mine kakor trave cvet.

¹¹solen gikk op med sin brand og tørket gresset bort, og blomsten på det falt av, og dets fagre skikkelse blev ødelagt; således skal og den rike visne bort på sine veier.

¹¹Vzide namreč solnce z vročino in posuši travo, in njen cvet odpade in lepota lica njenega izgine: tako tudi bogatin zvene v svojih podjetjih.

¹²Salig er den mann som holder ut i fristelse; for når han har stått sin prøve, skal han få livsens krone, som Gud har lovt dem som elsker ham.

¹²Blagor možu, ki pretrpi izkušnjavo; ker ko bo preizkušen, prejme venec življenja, ki ga je obljubil Gospod tem, ki ga ljubijo.

¹³Ingen si når han fristes: Jeg fristes av Gud. For Gud fristes ikke av det onde, og selv frister han ingen.

¹³Nihče naj ne reče, ko je v izkušnjavi: Bog me izkuša; zakaj Bog ne more biti izkušan v hudo, sam pa tudi ne izkuša nikogar.

¹⁴Men hver fristes idet han drages og lokkes av sin egen lyst;

¹⁴Sleherni pa je izkušan, ko ga lastne želje vlečejo in vabijo;

¹⁵derefter, når lysten har undfanget, føder den synd; men når synden er blitt fullmoden, føder den død.

¹⁵potem, ko želja spočne, rodi greh, greh pa, ko je dovršen, rodi smrt.

¹⁶Far ikke vill, mine elskede brødre!

¹⁶Ne tavajte, bratje moji ljubljeni!

¹⁷All god gave og all fullkommen gave kommer ovenfra, fra lysenes Fader, hos hvem det ikke er forandring eller skiftende skygge.

¹⁷Vsak dober dar in vsako popolno darilo je od zgoraj in prihaja od Očeta luči, pri katerem ni izpremembe ali sence vsled obrata svetil.

¹⁸Efter sin vilje har han født oss ved sannhets ord, forat vi skal være en førstegrøde av hans skapninger.

¹⁸Iz svoje volje nas je rodil po besedi resnice, da bodimo neka prvina stvari njegovih.

¹⁹I vet det jo, mine elskede brødre! Men hvert menneske være snar til å høre, sen til å tale, sen til vrede;

¹⁹Veste to, bratje moji ljubljeni. Bodi pa vsak človek hiter za poslušanje, počasen za govorjenje, počasen za jezo;

²⁰for manns vrede virker ikke det som er rett for Gud.

²⁰kajti jeza človekova ne dela pravičnosti Božje.

²¹Avlegg derfor all urenhet og all levning av ondskap, og ta med saktmodighet imot det ord som er innplantet i eder, og som er mektig til å frelse eders sjeler!

²¹Zato odloživši sleherno nesnago in obilnost hudobnosti, v krotkosti sprejmite vsajeno besedo, ki more rešiti duše vaše.

²²Men vær ordets gjørere, og ikke bare dets hørere, idet I dårer eder selv.

²²Bodite pa delavci besede in ne samo poslušalci, ki sami sebe slepe.

²³For dersom en er ordets hører og ikke dets gjører, da ligner han en mann som ser på sitt naturlige åsyn i et speil:

²³Kajti če je kdo poslušalec besede, ne pa delavec, ta je podoben možu, ki ogleduje v zrcalu svojega rojstva obličje:

²⁴han så på sig selv og gikk bort, og glemte straks hvordan han så ut.

²⁴pogleda se namreč in odide, in hitro pozabi, kakšen da je.

²⁵Men den som skuer inn i frihetens fullkomne lov og holder ved med det, så han ikke blir en glemsom hører, men gjerningens gjører, han skal være salig i sin gjerning.

²⁵Kdor pa prav pogleda v popolno postavo, postavo svobode, in pri njej vztraja ter ne pozabi, kar sliši, ampak dejanski izvršuje to, ta bode blažen v dejanju svojem.

²⁶Dersom en mener at han er en gudsdyrker, og ikke holder sin tunge i tømme, men dårer sitt eget hjerte, hans gudsdyrkelse er forgjeves.

²⁶Če meni kdo, da služi Bogu, pa ne brzda jezika svojega, temuč vara srce svoje, njegovo bogoslužje je ničevo.Bogoslužje čisto in neoskrunjeno pred Bogom in Očetom je to: skrbeti za sirote in vdove v njih stiski in se ohraniti neomadeževanega od sveta.

²⁷En ren og usmittet gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette: å se til farløse og enker i deres trengsel, å holde sig selv uplettet av verden.

²⁷Bogoslužje čisto in neoskrunjeno pred Bogom in Očetom je to: skrbeti za sirote in vdove v njih stiski in se ohraniti neomadeževanega od sveta.