¹Mine brødre! la ikke eders tro på vår Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være forenet med at I gjør forskjell på folk!

¹Bratje moji, v veri našega Gospoda slave, Jezusa Kristusa, ne ozirajte se na to, kdo je kdo.

²For om det kommer en mann inn i eders forsamling med gullring på fingeren, i skinnende klædning, og det også kommer en fattigmann inn i skitten klædning,

²Ako pride namreč v vaš zbor mož z zlatim prstanom, v sijajni obleki, pride pa tudi ubožec v umazani obleki,

³og I ser på ham som bærer den skinnende klædning, og sier: Sett du dig her på en god plass! og sier til den fattige: Stå du der, eller sett dig her nede ved min fotskammel! -

³in pogledate njega, ki ima sijajno obleko, in mu rečete: Ti sedi sem lepo, in ubožcu rečete: Ti stoj tam ali pa sedi sem pod podnožje moje –

⁴gjør I da ikke forskjell hos eder selv og er blitt dommere med onde tanker?

⁴niste li napravili razločka med seboj in ste postali sodniki po slabih mislih?

⁵Hør dog, mine elskede brødre: Har ikke Gud utvalgt dem som er fattige på verdens gods, til å være rike i troen og arvinger til det rike han har lovt dem som elsker ham?

⁵Čujte, bratje moji ljubljeni: Ni si li Bog izbral ubožcev pred svetom, da bodo bogati v veri in dediči kraljestva, ki ga je obljubil njim, ki ga ljubijo?

⁶Men I har vanæret den fattige. Er det ikke de rike som underkuer eder, og som drar eder for domstolene?

⁶Vi pa ste zaničevali ubožca. Ali niso bogatini, ki vas zatirajo, in niso li oni, ki vas vlačijo pred sodbe?

⁷Er det ikke de som spotter det gode navn I er nevnt med?

⁷Niso li oni, ki preklinjajo slavno ime, ki je bilo klicano nad vami?

⁸Visselig, dersom I opfyller den kongelige lov efter Skriften: Du skal elske din næste som dig selv, da gjør I vel;

⁸Toda če res izpolnjujete kraljevo postavo, po pismu: „Ljubi bližnjega svojega kakor sebe“, prav delate;

⁹men gjør I forskjell på folk, da gjør I synd, og loven refser eder som lovbrytere.

⁹če pa gledate na zunanjost, delate greh, in postava vam izpričuje, da ste prestopniki.

¹⁰For enhver som holder hele loven, men snubler i én ting, han er blitt skyldig i alle.

¹⁰Kajti kdor bi izpolnjeval vso postavo, pa bi se pregrešil zoper eno zapoved, je postal kriv vseh.

¹¹For han som sa: Du skal ikke drive hor, han sa også: Du skal ikke slå ihjel. Om du da ikke driver hor, men slår ihjel, da er du blitt lovbryter.

¹¹On namreč, ki je rekel: „Ne prešeštvuj“, je tudi rekel: „Ne ubijaj“; če pa ne prešeštvuješ, a ubijaš, si postal prestopnik postave.

¹²Tal så og gjør så som de som skal dømmes efter frihetens lov!

¹²Tako govorite in tako ravnajte kakor ljudje, ki boste sojeni po postavi svobode.

¹³For dommen skal være ubarmhjertlg mot den som ikke har gjort barmhjertighet; men barmhjertighet roser sig mot dommen.

¹³Kajti sodba bode neusmiljena njemu, ki ni delal usmiljenja; usmiljenje se hvali zoper sodbo.

¹⁴Hvad nytter det, mine brødre, om en sier at han har tro, når han ikke har gjerninger? Kan vel troen frelse ham?

¹⁴Kaj pomaga, bratje moji, če kdo pravi, da ima vero, del pa nima? More li ga ta vera rešiti?

¹⁵Om en bror eller søster er naken og fattes føde for dagen,

¹⁵Ako je brat nag ali sestra in pogrešata vsakdanje hrane,

¹⁶og nogen av eder sier til dem: Gå bort i fred, varm eder og mett eder! men I ikke gir dem det som legemet trenger, hvad nytter det?

¹⁶pa jima kdo izmed vas reče: Pojdita v miru, ogrejta se in nasitita! A jima ne podelite, kar je potrebno telesu, kaj to pomaga?

¹⁷Således og med troen: har den ikke gjerninger, er den død i sig selv.

¹⁷Tako tudi vera, ako nima del, je mrtva sama ob sebi.

¹⁸Men en kan si: Du har tro, og jeg har gjerninger. Vis mig din tro uten gjerninger, og jeg vil vise dig min tro av mine gjerninger!

¹⁸Ali poreče kdo: Ti imaš vero, in jaz imam dela; pokaži mi vero svojo brez del, in jaz ti pokažem vero iz svojih del.

¹⁹Du tror at Gud er én; du gjør vel; djevlene tror det også og skjelver.

¹⁹Ti veruješ, da je Bog eden; prav delaš. Tudi zli duhovi to verujejo in groza jih je.

²⁰Og vil du vite det, du dårlige menneske, at troen uten gjerninger er unyttig?

²⁰Hočeš pa vedeti, človek ničemurni, da je vera brez del mrtva?

²¹Abraham, vår far, blev ikke han rettferdiggjort ved gjerninger, da han ofret sin sønn Isak på alteret?

²¹Ali ni bil Abraham, oče naš, opravičen iz del, ko je daroval Izaka, sina svojega, na oltarju?

²²Du ser at troen virket sammen med hans gjerninger, og at troen blev fullkommen ved gjerningene,

²²Vidiš torej, da je vera sodelovala z deli njegovimi, in iz del je bila vera popolna,

²³og Skriften blev opfylt, som sier: Abraham trodde Gud, og det blev regnet ham til rettferdighet, og han blev kalt Guds venn.

²³in izpolnilo se je pismo: „Abraham pa je veroval Bogu, in vštelo se mu je za pravičnost“ in „prijatelj Božji“ je bil imenovan.

²⁴I ser at mennesket blir rettferdiggjort ved gjerninger, og ikke ved tro alene.

²⁴Vidite, da se iz del opravičuje človek in ne samo iz vere.

²⁵I like måte Rahab, skjøgen; blev hun ikke rettferdiggjort ved gjerninger, da hun tok imot utsendingene og slapp dem ut en annen vei?

²⁵Istotako se li ni tudi Rahab nečistnica opravičila iz del, ko je sprejela poslanca in ju odpravila po drugi poti?Kakor je namreč telo brez duha mrtvo, tako je tudi vera brez del mrtva.

²⁶For likesom legemet er dødt uten ånd, så er og troen død uten gjerninger.

²⁶Kakor je namreč telo brez duha mrtvo, tako je tudi vera brez del mrtva.