¹Så sa Herren til mig: Gå og kjøp dig et lerretsbelte og legg det om dine lender, men la det ikke komme i vann!

¹Tako mi je velel GOSPOD: Pojdi in si kupi prten pas in opaši ž njim ledja svoja, ali v vodo ga ne deni.

²Og jeg kjøpte beltet efter Herrens ord og la det om mine lender.

²Torej sem po besedi GOSPODOVI kupil pas in si opasal ž njim ledja.

³Og Herrens ord kom til mig annen gang, og det lød så:

³Nato mi je prišla beseda GOSPODOVA v drugič, govoreč:

⁴Ta det belte du kjøpte, det som er om dine lender, og stå op, gå til Eufrat og skjul det der i en bergkløft!

⁴Vzemi tisti pas, ki si ga kupil, ki so ž njim opasana ledja tvoja, in vstani, odidi k Evfratu in ga skrij tam v skalnato luknjo.

⁵Og jeg gikk og skjulte det ved Eufrat, som Herren hadde befalt mig.

⁵Tedaj sem odšel in ga skril pri Evfratu, kakor mi je bil zapovedal GOSPOD.

⁶Og lang tid efter sa Herren til mig: Stå op, gå til Eufrat og hent derfra det belte som jeg bød dig å skjule der.

⁶Ko pa je minilo mnogo dni, mi reče GOSPOD: Vstani, oditi k Evfratu in vzemi zopet odondod tisti pas, ki sem ti bil zapovedal, da ga skrij ondi.

⁷Og jeg gikk til Eufrat og gravde og tok beltet fra det sted hvor jeg hadde skjult det; og se, beltet var ødelagt, det dudde ikke til noget.

⁷Šel sem torej k Evfratu, izkopal in vzel pas s tistega kraja, kjer sem ga bil skril: ali glej! pas je bil pokvarjen, ni bil za nobeno rabo.

⁸Da kom Herrens ord til mig:

⁸Tedaj mi je prišla beseda GOSPODOVA:

⁹Så sier Herren: Således vil jeg gjøre ende på Judas og Jerusalems store overmot.

⁹Tako pravi GOSPOD: Prav tako hočem pokvariti prevzetnost Judovo in veliko prevzetnost jeruzalemsko.

¹⁰Dette onde folk, som ikke vil høre på mine ord, som følger sitt hårde hjerte og går efter andre guder for å dyrke og tilbede dem, det skal bli lik dette belte som ikke duer til noget!

¹⁰To ljudstvo hudobno, ki se brani poslušati besede moje, ki ravna po trmi svojega srca in hodi za drugimi bogovi, da bi jih častilo in se jim klanjalo, bode podobno temu pasu, ki ni za nobeno rabo.

¹¹For likesom beltet fester sig til en manns lender, således festet jeg hele Israels hus og hele Judas hus til mig, sier Herren, forat det skulde være mitt folk og være mig til navnkundighet og til pris og til pryd; men de hørte ikke.

¹¹Kajti kakor se pas oklene ledij moževih, tako sem storil, da se oklepaj mene vsa hiša Izraelova in vsa hiša Judova, govori GOSPOD, da bodo meni v ljudstvo in za ime in za hvalo in za lepoto; ali niso poslušali.

¹²Og du skal si til dem dette ord: Så sier Herren, Israels Gud: Hver vinkrukke blir fylt med vin. Og de skal si til dig: Vet vi da ikke at hver vinkrukke blir fylt med vin?

¹²Zato jim porečeš besedo to: Tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov: Vsak meh se napolni z vinom. Ko ti pa poreko: Ali res ne vemo, da se vsak meh napolni z vinom?

¹³Og da skal du si til dem: Så sier Herren: Se, jeg fyller alle dette lands innbyggere og kongene som sitter på Davids trone, og prestene og profetene og alle Jerusalems innbyggere, så de blir drukne.

¹³tedaj jim reci: Tako pravi GOSPOD: Glejte, jaz napolnim s pijanostjo vse prebivalce te dežele, i kralje, ki sede za Davida na prestolu njegovem, i duhovnike in proroke in vse prebivalce v Jeruzalemu.

¹⁴Og jeg vil knuse dem, den ene mot den andre, både fedrene og barna alle sammen, sier Herren; jeg vil ikke skåne og ikke spare og ikke forbarme mig, så jeg lar være å ødelegge dem.

¹⁴In storim, da trčijo drug ob drugega, očetje in sinovi se spopadejo med seboj, govori GOSPOD; ne prizanesem, ne bode mi jih žal, ne usmilim se, da bi jih ne pogubil.

¹⁵Hør og gi akt, vær ikke overmodige! For Herren taler.

¹⁵Poslušajte in z ušesi sprejmite, ne povzdigujte se! zakaj GOSPOD je govoril.

¹⁶Gi Herren eders Gud ære, før han lar det bli mørkt, og før eders føtter støter sig på de mørke fjell! I venter på lys, og han gjør det til dødsskygge, lar det bli til belgmørke!

¹⁶Dajajte slavo GOSPODU, svojemu Bogu, preden naredi temo in preden se vam noge opotaknejo ob mračne gore, in ko boste pričakovali luči, vam jo naredi v senco smrti in izpremeni v gosto temo.

¹⁷Men vil I ikke høre på dette, da skal min sjel gråte i lønndom over slikt overmot, og mitt øie skal gråte så tårene triller, fordi Herrens hjord blir bortført i fangenskap.

¹⁷Če pa ne boste poslušali tega, bo na skrivnem plakala duša moja zavoljo prevzetnosti vaše in oči moje bodo hudo jokale in iz njih tekle solze, ker se bo v sužnost peljala čreda GOSPODOVA.

¹⁸Si til kongen og til kongens mor: Sett eder ned i det lave! For eders prektige krone er falt av eders hode.

¹⁸Reci kralju in kraljici: Ponižno sédita na tla, kajti doli pojde prvaštvo vaju obeh, venec slave vajine.

¹⁹Sydlandets byer er lukket, og det er ingen som lukker op; hele Juda er bortført, det er bortført, til siste mann.

¹⁹Mesta na Jugu so zaprta, in nikogar ni, da bi jih odprl; Juda je ves odpeljan v sužnost, docela je odpeljan.

²⁰Løft eders øine og se dem som kommer fra Norden! Hvor er nu den hjord som var gitt dig*, dine herlige får? / {* Jerusalem.}

²⁰Povzdignite oči in poglejte jih, ki gredo od severa! Kje je tista čreda, ki ti je bila izročena, čreda slave tvoje?

²¹Hvad vil du si når han setter fortrolige venner til høvdinger over dig, dem som du selv har oplært til det? Skulde ikke veer gripe dig, som en fødende kvinne?

²¹Kaj porečeš, ko postavi prijatelje tvoje nad teboj za glavo, ker si jih sama navadila zoper sebe? Ali te ne bodo zgrabile bolečine kakor ženo porodnico?

²²Og når du sier i ditt hjerte: Hvorfor har dette hendt mig? [så vit:] For dine mange misgjerningers skyld er kanten på din kjole løftet op, dine hæler blottet med vold.

²²Če pa rečeš v srcu svojem: Zakaj me je to zadelo? Zavoljo množine krivice tvoje so se odgrnila krila tvoja, po sili so bili oskrunjeni podplati tvoji.

²³Kan en morian omskifte sin hud, eller en leopard sine flekker? - Da kan også I gjøre godt, I som er vant til å gjøre ondt.

²³More li črnec izpremeniti svojo polt? ali pard lise svoje? potem bi tudi vi mogli dobro delati, kos te se navadili hudega.

²⁴Så vil jeg da adsprede dem likesom strå som farer avsted for ørkenens vind.

²⁴Zato jih raztrosim kakor pleve, ki lete ob vetru v puščavi.

²⁵Dette er din lodd, din tilmålte del fra mig, sier Herren, fordi du har glemt mig og satt din lit til løgn.

²⁵To je usoda tvoja, delež, ki sem ti ga odmeril, govori GOSPOD, ker si pozabila mene in stavila upanje v laž.

²⁶Så vil da også jeg løfte kanten på din kjole op over ditt ansikt, så din skam blir sett.

²⁶Zato ti tudi jaz potegnem rob tvoj čez obraz, da se bo videla sramota tvoja.Prešeštva tvoja in rezgeti tvoji, pregrešno nečistovanje tvoje na hribih, na polju: videl sem gnusobe tvoje. Gorje ti, Jeruzalem! Ti se nočeš očistiti – koliko časa še?

²⁷Ditt horelevnet og din vrinsken, din skammelige utukt på haugene ute på marken, ja dine vederstyggeligheter har jeg sett. Ve dig, Jerusalem! Hvor lenge vil det ikke ennu vare før du blir ren!

²⁷Prešeštva tvoja in rezgeti tvoji, pregrešno nečistovanje tvoje na hribih, na polju: videl sem gnusobe tvoje. Gorje ti, Jeruzalem! Ti se nočeš očistiti – koliko časa še?