¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

¹In prišla mi je beseda GOSPODOVA, govoreč:

²Du skal ikke ta dig en hustru, og du skal ikke ha sønner og døtre på dette sted.

²Ne jemlji si žene in ne imej sinov ali hčer v tem kraju.

³For så sier Herren om de sønner og døtre som fødes på dette sted, og om deres mødre som føder dem, og om deres fedre som avler dem i dette land:

³Kajti tako pravi GOSPOD o sinovih in hčerah, rojenih v tem kraju, in o njih materah, ki jih rodé, in o njih očetih, ki so jih rodili v tej deželi:

⁴En smertefull død skal de dø, ingen skal gråte over dem, og ingen begrave dem; til gjødsel på marken skal de bli, og ved sverd og hungersnød skal de omkomme, og deres lik skal bli til føde for himmelens fugler og for jordens dyr.

⁴Za najhujšimi boleznimi bodo umrli, ne bode joka po njih in pokopani ne bodo; za gnoj bodo na površju zemlje; in od meča in glada bodo padali in njih trupla bodo za jed pticam pod nebom in zverem zemeljskim.

⁵For så sier Herren: Gå ikke inn i sørgehus, og gå ikke avsted for å holde klage over en død, og vis dem ikke medynk! For jeg har tatt min fred bort fra dette folk, sier Herren, min miskunnhet og barmhjertighet.

⁵Kajti tako pravi GOSPOD: Ne stopaj v hišo žalosti in ne hodi jokat in ne miluj jih; kajti vzel sem nazaj svoj mir od tega ljudstva, govori GOSPOD, blagovoljnost in usmiljenje.

⁶Og de skal dø, både store og små, i dette land; de skal ikke begraves, og ingen skal holde klage over dem eller skjære i sitt kjøtt eller rake håret av for deres skyld.

⁶I veliki i mali bodo pomrli v tej deželi; ne bodo jih pokopali in jokali se ne bodo za njimi, ne bodo si delali vrezkov, ne pleše zanje;

⁷Og ingen skal bryte brød til dem for å trøste dem i sorgen over en avdød, og ingen skal gi nogen trøstens beger å drikke når han har mistet far eller mor.

⁷in ne bodo jim delili kruha ob žalovanju, da bi potolažili koga za umrlega, in piti jim ne bodo dajali iz čaše tolažbe za očeta ali za mater katerega izmed njih.

⁸Og i gjestebudshus skal du heller ikke gå inn for å sitte hos dem og ete og drikke.

⁸Tudi v hišo pojedine ne hodi, da bi sedel med njimi, da bi jedel in da bi pil.

⁹For så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Se, for eders øine og i eders dager lar jeg fryds røst og gledes røst, brudgoms røst og bruds røst bli borte på dette sted.

⁹Zakaj tako pravi GOSPOD nad vojskami, Bog Izraelov: Glej, jaz storim, da pojde iz tega kraja pred vašimi očmi in v vaših dneh glas veselja in radosti glas, glas ženina in glas neveste.

¹⁰Når du da forkynner dette folk alle disse ord, og de sier til dig: Hvorfor har Herren varslet all denne store ulykke over oss, hvad er vår misgjerning, hvad er vår synd som vi har gjort mot Herren vår Gud?

¹⁰In ko naznaniš temu ljudstvu vse te besede, če ti poreko: Zakaj je izgovoril GOSPOD zoper nas vso tisto preveliko nesrečo? in kaka je krivica naša ali kakšen je greh naš, s katerim smo grešili zoper GOSPODA, Boga našega?

¹¹da skal du si til dem: Fordi eders fedre forlot mig, sier Herren, og fulgte andre guder og dyrket dem og tilbad dem, men forlot mig og ikke holdt min lov,

¹¹tedaj jim reci: Zato ker so me zapustili očetje vaši, govori GOSPOD, in so hodili za tujimi bogovi ter jih častili in se jim klanjali; mene pa so zapustili in niso držali postave moje.

¹²og I har gjort verre synd enn eders fedre, I som alle følger eders onde, hårde hjerte uten å høre på mig,

¹²Vi pa ste delali huje kakor očetje vaši; kajti glej, vsak hodi po trmi hudobnega srca svojega, tako da ne poslušate mene.

¹³derfor vil jeg kaste eder ut av dette land, bort til et land I ikke har kjent, hverken I eller eders fedre, og der skal I dyrke andre guder dag og natt, fordi jeg ikke vil gi eder nåde.

¹³Zato vas vržem ven iz te dežele v deželo, ki je niste poznali ne vi, ne očetje vaši, in tam boste služili tujim bogovom noč in dan, ker vam ne dam milosti.

¹⁴Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da det ikke mere skal sies: Så sant Herren lever, han som førte Israels barn op fra Egyptens land,

¹⁴Zatorej, glej, pridejo dnevi, govori GOSPOD, ko se ne bo več reklo: Kakor resnično živi GOSPOD, ki je izpeljal Izraelce iz dežele Egiptovske,

¹⁵men: Så sant Herren lever, som førte Israels barn op fra landet i nord og fra alle de land som han hadde drevet dem bort til. Og jeg vil føre dem tilbake til deres land, det som jeg gav deres fedre.

¹⁵ampak: Kakor resnično živi GOSPOD, ki je izpeljal Izraelce iz dežele severne in iz vseh krajev, kamor jih je bil izgnal. In jih bom pripeljal nazaj v njih deželo, katero sem bil dal njih očetom.

¹⁶Se, jeg sender bud efter mange fiskere, sier Herren, og de skal fiske dem, og derefter sender jeg bud efter mange jegere, og de skal jage dem bort fra hvert fjell og fra hver haug og fra bergkløftene.

¹⁶Glej, jaz pošljem k mnogim ribičem, govori GOSPOD, da jih bodo lovili kakor ribe; in nato pošljem k mnogim lovcem, da jih bodo lovili z vsake gore in z vsakega hriba, tudi iz skalnih lukenj.

¹⁷For mine øine er rettet på alle deres veier; de er ikke skjult for mitt åsyn, og deres misgjerning er ikke dulgt for mine øine.

¹⁷Kajti moje oči gledajo na vse njih poti, niso skrite obličju mojemu, tudi njih krivica ni prikrita mojim očem.

¹⁸Først vil jeg da gjengjelde deres misgjerning og deres synd dobbelt, fordi de vanhelliget mitt land med sine vederstyggelige avguders døde kropper og fylte min arvedel med sine avskyeligheter.

¹⁸Ali poprej poplačam dvojno njih krivico in njih greh, zato ker so oskrunili deželo mojo s trupli svojih ostudnih stvari in so z gnusobami napolnili dediščino mojo.

¹⁹Herre, min styrke og mitt sterke vern og min tilflukt på nødens dag! Til dig skal hedningefolk komme fra jordens ender og si: Bare løgn fikk våre fedre i arv, falske guder, og det var ingen iblandt dem som kunde hjelpe.

¹⁹O GOSPOD, moč moja in grad moj in pribežališče moje v dan stiske! K tebi pridejo narodi od koncev zemlje in poreko: Samo laž so podedovali očetje naši, ničemurnost in kar nič ne koristi.

²⁰Skal et menneske gjøre sig guder? De er jo ikke guder.

²⁰Kako si more človek delati bogove, ki vendar niso bogovi?Zato, glej, jim pokažem, takrat jim pokažem roko svojo in svojo moč, in spoznajo, da je ime moje Jehova.

²¹Se, derfor lar jeg dem denne gang kjenne, ja, jeg lar dem kjenne min hånd og min styrke, og de skal vite at mitt navn er Herren.

²¹Zato, glej, jim pokažem, takrat jim pokažem roko svojo in svojo moč, in spoznajo, da je ime moje Jehova.