¹Judas synd er skrevet med en jerngriffel, med en diamantspiss; den er inngravet på deres hjertes tavle og på deres alteres horn,

¹Greh Judov je zapisan s pisalom železnim, z ostjo demantovo, začrtan je na plošči njih srca in na rogovih vaših oltarjev;

²likesom også deres barn kommer deres altere og deres Astarte-billeder i hu ved de grønne trær og på de høie bakker.

²njih otroci pa spominjajo svojih oltarjev in svojih Ašer pri zelenih drevesih, na gričih visokih.

³Du mitt berg på marken*! Ditt gods, alle dine skatter vil jeg overgi til plyndring, likeså dine hauger, til straff for den synd som er gjort i hele ditt land. / {* d.e. Sion; JER 21, 13; 15, 13 fg.}

³Goro Sionsko svojo s poljem, premoženje tvoje in vse zaklade tvoje izpostavim plenjenju in višave tvoje zavoljo greha po vseh mejah tvojih.

⁴Og du skal, og det ved din egen skyld, la din arv som jeg gav dig, hvile efter dig*, og jeg vil la dig tjene dine fiender i et land du ikke kjenner; for en ild har I optendt i min vrede, den skal brenne til evig tid. / {* 3MO 26, 33 fg. JER 5, 19. 5MO 32, 22.}

⁴In ti boš, to pa vsled krivde svoje, moral zapustiti dediščino svojo, ki sem ti jo bil dal; in storim, da boš hlapčeval sovražnikom svojim v deželi, ki je ne poznaš; kajti ogenj ste zanetili v jezi moji, ki bo gorel vekomaj.

⁵Så sier Herren: Forbannet er den mann som setter sin lit til mennesker og holder kjød for sin arm, og hvis hjerte viker fra Herren.

⁵Tako pravi GOSPOD: Proklet mož, ki ima upanje v človeka in meso šteje za ramo svojo, od GOSPODA pa odstopa srce njegovo!

⁶Han skal bli som en hjelpeløs mann på den øde mark og ikke få se at det kommer noget godt; men han skal bo på avsvidde steder i ørkenen, i et saltland som ingen bor i.

⁶Kajti podoben bode čisto golemu drevesu v pustinji in ne bo videl, da prihaja dobro, temuč prebival bo v suhih krajih v puščavi, v solnati, neobljudeni deželi.

⁷Velsignet er den mann som stoler på Herren, og hvis tillit Herren er.

⁷Blagoslovljen mož, ki se zanaša na GOSPODA in čigar upanje je GOSPOD.

⁸Han skal bli lik et tre som er plantet ved vann og skyter sine røtter ut ved en bekk, og som ikke frykter når heten kommer, men alltid har grønne blad, og som ikke sørger i tørre år og ikke holder op å bære frukt.

⁸Kajti podoben bode drevesu, vsajenemu poleg vodá; po reki zaganja korenine svoje in se ne boji, ko prihaja vročina, ampak zeleno je listje njegovo, in v letu suše ni v skrbi in ne preneha donašati sadu.

⁹Svikefullt er hjertet, mere enn noget annet, og ondt er det; hvem kjenner det?

⁹Varljivo je srce nad vse in hudo popačeno: kdo ga more doumeti?

¹⁰Jeg, Herren, ransaker hjerter og prøver nyrer og gir enhver efter hans ferd, efter frukten av hans gjerninger.

¹⁰Jaz GOSPOD preiskujem srce in preizkušam ledice, da dam vsakemu po potih njegovih, po sadu dejanj njegovih. –

¹¹Lik en rapphøne som samler unger den ikke har utklekket, er den som vinner rikdom, men ikke med rett; midt i sine dager skal han forlate den, og til sist skal han være en dåre.

¹¹Kdor pridobiva bogastvo, pa po krivici, je kakor jerebica, ki sedi na jajcih, ki jih sama ni znesla; sredi svojih dni ga mora zapustiti in ob koncu svojem je neumen.

¹²En herlighetens trone, høit ophøiet fra begynnelsen av, er vår helligdoms sted.

¹²Prestol slave, vzvišen od začetka, je kraj svetišča našega.

¹³Herre, du Israels håp! Alle de som forlater dig, skal bli til skamme; de som viker fra dig, skal skrives i støvet; for de har forlatt kilden med det levende vann, Herren.

¹³O upanje Izraelovo, GOSPOD! vsi, ki te zapuščajo, bodo osramočeni. Kateri odstopajo od mene, bodo v prst zapisani, ker so zapustili studenec živih vodá, GOSPODA.

¹⁴Læg mig, Herre, så blir jeg lægt! Frels mig, så blir jeg frelst! For du er min lovsang.

¹⁴Ozdravi me, GOSPOD, in ozdravljen bom; reši me, in rešen bom, ker si hvala moja.

¹⁵Se, de sier til mig: Hvor blir det av Herrens ord? La det komme!

¹⁵Glej, oni mi pravijo: Kje je beseda GOSPODOVA? Pride naj skoraj!

¹⁶Men jeg har ikke nektet å følge dig og være hyrde, heller ikke har jeg ønsket en ubotelig ulykkes dag*, du vet det; - det som kom fra mine leber, det kjente du. / {* over dem; JER 18, 20.}

¹⁶In vendar se jaz nisem umikal, da bi ne bil pastir za teboj, in pogubnega dne nisem želel; ti veš. Kar je prišlo iz ustnic mojih, je bilo pred tvojim obličjem.

¹⁷Vær ikke til forferdelse for mig! Du er min tilflukt på ulykkens dag.

¹⁷Ne bodi mi za strah, pribežališče moje si ob dnevi nesreče!

¹⁸La mine forfølgere bli til skamme, og la ikke mig bli til skamme! La dem forferdes, og la ikke mig forferdes! La ulykkens dag komme over dem, og knus dem med dobbelt knusende slag!

¹⁸Osramočeni naj bodo preganjalci moji, jaz pa naj ne bom osramočen; obupavajo naj oni, a ne daj, da bi jaz obupal; pripelji zoper nje dan nesreče in z dvojno pogubo jih poteri!

¹⁹Så sa Herren til mig: Gå og still dig i folkets port, som Judas konger går inn og ut gjennem, og i alle Jerusalems porter!

¹⁹Tako mi je velel GOSPOD: Pojdi, postavi se med vrata sinov ljudstva, skozi katera hodijo ven in noter kralji Judovi, in med vsaka vrata jeruzalemska

²⁰Og du skal si til dem: Hør Herrens ord, Judas konger og hele Juda og alle Jerusalems innbyggere, I som går inn gjennem disse porter!

²⁰in jim reci: Poslušajte besedo GOSPODOVO, kralji Judovi in vsi Judje in vsi prebivalci v Jeruzalemu, ki hodite skozi ta vrata!

²¹Så sier Herren: Ta eder i vare så sant I har eders liv kjært, og bær ikke nogen byrde og før ikke nogen byrde inn gjennem Jerusalems porter på sabbatens dag!

²¹Tako pravi GOSPOD: Varujte se zavoljo duš svojih, da si ne zadenete nobenega bremena v sobotni dan in ga ne prinesete v vrata jeruzalemska.

²²Og I skal ikke bære nogen byrde ut av eders hus og ikke gjøre nogen gjerning på sabbatens dag; men I skal holde sabbatens dag hellig, som jeg bød eders fedre.

²²Tudi ne nosite bremen iz svojih hiš v sobotni dan in ne opravljajte nobenega dela, temuč posvečujte sobotni dan, kakor sem zapovedal vašim očetom,

²³Men de hørte ikke og vendte ikke sitt øre til; de gjorde sin nakke hård, så de ikke hørte og ikke tok imot tukt.

²³ki pa niso poslušali in niso nagnili ušesa svojega, ampak postali so trdovratni, da niso poslušali in ne sprejeli nauka.

²⁴Men hvis I hører på mig, sier Herren, så I ikke lar nogen byrde komme gjennem denne bys porter på sabbatens dag, men holder sabbatens dag hellig og ikke gjør nogen gjerning på den dag,

²⁴In če me boste pridno poslušali, govori GOSPOD, in ne boste nosili bremen skozi vrata tega mesta sobotni dan in boste posvečevali sobotni dan in ne opravljali v njem nobenega dela, se zgodi,

²⁵da skal konger og fyrster som sitter på Davids trone, dra inn gjennem denne bys porter på vogner og hester, de selv og deres fyrster, Judas menn og Jerusalems innbyggere, og denne by skal bli stående til evig tid,

²⁵da bodo hodili skozi vrata tega mesta kralji in knezi, sedeči na prestolu Davidovem; na vozovih se bodo peljali in na konjih bodo jezdili oni in njih knezi, možje Judovi in prebivalci jeruzalemski; in to mesto bo obseljeno vekomaj.

²⁶og fra Judas byer og fra landet omkring Jerusalem og fra Benjamins land og fra lavlandet og fra fjellbygdene og fra sydlandet skal de komme og bære frem brennoffer og slaktoffer og matoffer og virak, og bære frem takkoffer til Herrens hus.

²⁶In pride jih iz mest Judovih in iz krajev okoli Jeruzalema in iz dežele Benjaminove in iz nižave in gorovja in z Juga ter prineso žgalne in klalne in jedilne daritve in kadilo in prineso zahvalno žrtev v hišo GOSPODOVO.Če me pa ne boste poslušali, da bi posvečevali sobotni dan in ne nosili bremen, gredoč skozi vrata jeruzalemska sobotni dan, tedaj zažgem ogenj v njegovih vratih, ki pokonča palače jeruzalemske in ne ugasne.

²⁷Men dersom I ikke hører på mig, så I holder sabbatens dag hellig og ikke bærer nogen byrde inn gjennem Jerusalems porter på sabbatens dag, da vil jeg tende ild på dets porter, og den skal fortære Jerusalems palasser og ikke slukkes.

²⁷Če me pa ne boste poslušali, da bi posvečevali sobotni dan in ne nosili bremen, gredoč skozi vrata jeruzalemska sobotni dan, tedaj zažgem ogenj v njegovih vratih, ki pokonča palače jeruzalemske in ne ugasne.