¹Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:

¹Beseda, ki je prišla Jeremiju od GOSPODA, govoreč:

²Så sier Herren, Israels Gud: Skriv alle de ord jeg har talt til dig, i en bok!

²Tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov, veleč: Zapiši si v knjigo vse besede, ki ti jih govorim.

³For se, dager kommer, sier Herren, da jeg gjør ende på mitt folks, Israels og Judas, fangenskap, sier Herren, og fører dem tilbake til det land jeg gav deres fedre, så de kan ta det i eie.

³Kajti glej, dnevi pridejo, govori GOSPOD, ko nazaj pripeljem ujeto množico ljudstva svojega Izraelovega in Judovega, pravi GOSPOD; in pripeljem jih nazaj v deželo, ki sem jo bil dal njih očetom, da bi jo posedli.

⁴Og dette er de ord Herren har talt om Israel og Juda:

⁴In to so besede, ki jih je govoril GOSPOD o Izraelu in o Judi.

⁵Så sier Herren: Et redselsrop har vi hørt; der er frykt og ingen fred.

⁵Kajti tako pravi GOSPOD: Glas trepeta čujemo, strah je in nič miru.

⁶Spør og se efter om en mann føder! Hvorfor ser jeg hver mann med hendene på sine lender, lik en fødende kvinne, og hvorfor er alle åsyn forandret og blitt bleke?

⁶Le vprašajte in vidite, ali rodi moški? Zakaj vidim roke vsakega moža na ledju njegovem, kakor porodnica, in vseh obličja so obledela?

⁷Ve! Stor er den dag, det er ingen som den, og en trengselstid er det for Jakob; men han skal bli frelst fra den.

⁷Gorje! ker velik je ta dan, da mu ni enakega: to je čas stiske Jakobove; vendar bo rešen iz nje.

⁸Og det skal skje på den dag, sier Herren, hærskarenes Gud, da vil jeg bryte hans* åk og ta det av din nakke, og dine bånd vil jeg rive i stykker, og fremmede skal ikke mere holde dig i trældom. / {* fiendens.}

⁸Kajti tisti dan se zgodi, govori GOSPOD nad vojskami, da zlomim jarem njegov s tvojega vratu in raztrgam vezi tvoje, in sužnosti ne bodo več zahtevali od tebe tujci;

⁹Og de skal tjene Herren sin Gud og David sin konge, som jeg vil opreise for dem.

⁹ampak vsi bodo služili GOSPODU, Bogu svojemu, in Davidu, kralju svojemu, ki ga jim obudim.

¹⁰Frykt ikke, du min tjener Jakob, sier Herren, og reddes ikke, Israel! For se, jeg frelser dig fra det fjerne land og din ætt fra deres fangenskaps land, og Jakob skal vende tilbake og leve i ro og være trygg, og ingen skal forferde ham.

¹⁰Ti torej se ne boj, hlapec moj Jakob, govori GOSPOD, in ne plaši se, Izrael! zakaj, glej, jaz te otmem iz daljave in zarod tvoj iz dežele sužnosti njegove; in vrne se Jakob in bo počival in mirno živel, in nihče ga ne bo strašil.

¹¹For jeg er med dig, sier Herren, og jeg vil frelse dig; jeg vil gjøre ende på alle de folk som jeg har adspredt dig iblandt; bare dig vil jeg ikke gjøre ende på; jeg vil tukte dig med måte; men helt ustraffet vil jeg ikke la dig være.

¹¹Kajti na strani sem ti, govori GOSPOD, da te rešim; zakaj docela pokončam vse narode, med katere sem te razkropil; samo tebe ne pokončam docela, temuč strahoval te bom primerno in te ne bom pustil čisto brez kazni.

¹²For så sier Herren: Ubotelig er din skade, ulægelig ditt sår.

¹²Kajti tako pravi GOSPOD: Smrtna je rana tvoja, prehud udarec tvoj.

¹³Ingen tar sig av din sak, så han klemmer ditt sår ut; lægedom, plaster finnes ikke for dig.

¹³Nihče se ne mara potegniti za pravdo tvojo; za rano svojo nimaš zdravila, ne obveze.

¹⁴Alle dine elskere har glemt dig, de spør ikke efter dig; for jeg har slått dig som en fiende slår, som den grusomme tukter, fordi din misgjerning er mangfoldig, dine synder tallrike.

¹⁴Vsi ljubčki tvoji so te pozabili, ne vprašujejo nič po tebi; kajti udaril sem te z udarcem sovražnikovim, z grozovitim strahovanjem, zato ker je velika krivičnost tvoja, mnogi so grehi tvoji.

¹⁵Hvorfor skriker du over din skade, over at din smerte er ubotelig? Fordi din misgjerning er mangfoldig, dine synder tallrike, har jeg gjort dette mot dig.

¹⁵Kaj vpiješ zavoljo rane svoje, da je neozdravljiva bolečina tvoja? Zato ker je velika krivičnost tvoja, ker so mnogi grehi tvoji, sem ti storil to.

¹⁶Derfor skal alle de som eter dig, bli ett, og alle de som er dine fiender, dra bort i fangenskap, alle sammen, og de som plyndrer dig, skal bli plyndret, og alle dem som røver dig, vil jeg gjøre til rov.

¹⁶Zato bodo, katerikoli te žro, požrti in vsi zatiralci tvoji, kolikor jih je, pojdejo v sužnost, in kateri te teptajo, bodo poteptani, in vse, ki te plenijo, izročim plenjenju.

¹⁷For jeg vil legge forbinding på dig og læge dine sår, sier Herren; for de kaller dig den bortdrevne, Sion som ingen spør efter.

¹⁷Kajti povrnem ti zdravje in rane tvoje zacelim, govori GOSPOD, ker so te „pregnanko“ imenovali, rekoč: Ta je Sion, po kateri nihče ne vprašuje.

¹⁸Så sier Herren: Se, jeg gjør ende på fangenskapet for Jakobs telt og forbarmer mig over hans boliger; byen skal bygges på sin haug, og palasset skal stå på sitt rette sted.

¹⁸Tako pravi GOSPOD: Glej, jaz pripeljem nazaj ujetnike šatorov Jakobovih in se usmilim njegovih prebivališč. In mesto se zopet zgradi na svojem nasipu in v gradu se bo prebivalo po navadi svoji.

¹⁹Og det skal lyde lovsang fra dem, og rop av glade mennesker; jeg vil gjøre dem tallrike, og de skal ikke bli færre; jeg vil ære dem, og de skal ikke bli aktet ringe.

¹⁹In iz njih bo donelo zahvaljevanje in glas smejočih; in razmnožim jih, in se ne zmanjšajo; in poveličam jih, in ne bodo ponižani.

²⁰Og hans* sønner skal være som i fordums tid, og hans menighet skal stå fast for mitt åsyn, og jeg vil hjemsøke alle dem som undertrykker ham. / {* Jakobs; JER 30, 18.}

²⁰In sinovi njegovi bodo kakor prej in njih občina se ustanoviti pred menoj; kaznoval pa bom vse, ki jih stiskajo.

²¹Og hans herlige* skal være av hans egen ætt, og hans hersker** utgå av hans midte, og jeg vil la ham komme nær, og han skal trede frem for mig; for hvem vil ellers våge sitt liv og komme mig nær? sier Herren. / {* Messias; MIK 5, 1.} / {** Messias; MIK 5, 1.}

²¹In veličastnik njegov bode iz njega in vladar njegov pride izmed njega; in njemu zapovem pristopiti, da se mi približa; kajti kdo je on, ki je prorok za srce svoje, da se sme približati meni? govori GOSPOD.

²²Og I skal være mitt folk, og jeg vil være eders Gud.

²²In bodete mi ljudstvo in jaz vam bodem Bog.

²³Se, Herrens storm, hans vrede farer ut, en rivende stormvind; den hvirvler over hodet på de ugudelige.

²³Glej, vihar GOSPODOV, srdit, je nastal, vihar, vse podirajoč: zgrne se brezbožnim na glavo.Ne odvrne se kipeča jeza GOSPODOVA, dokler ne stori in dokler ne izpolni misli srca svojega. V poslednjih dnevih boste razumeli to.

²⁴Herrens brennende vrede skal ikke vende tilbake før han har utført og fullbyrdet sitt hjertes tanker; i de siste dager skal I forstå det.

²⁴Ne odvrne se kipeča jeza GOSPODOVA, dokler ne stori in dokler ne izpolni misli srca svojega. V poslednjih dnevih boste razumeli to.