¹På den tid, sier Herren, vil jeg være alle Israels ætters Gud, og de skal være mitt folk.

¹V tistem času, govori GOSPOD, bodem Bog vsem rodovinam Izraelovim in oni mi bodo moje ljudstvo.

²Så sier Herren: Det folk som er undkommet fra sverdet, har funnet nåde i ørkenen; jeg vil gå og føre Israel til ro.

²Tako pravi GOSPOD: Milost je našlo v puščavi ljudstvo njih, ki so ubežali meču, namreč Izrael, ko sem šel, da ga pripeljem v pokoj.

³Fra det fjerne har Herren åpenbaret sig for mig: Ja, med evig kjærlighet har jeg elsket dig; derfor har jeg latt min miskunnhet mot dig vare ved.

³„Od daleč se mi je prikazal GOSPOD.“ A on veli: Z večno ljubeznijo te ljubim, zato ti stanovitno izkazujem dobrotljivost.

⁴Ennu en gang vil jeg bygge dig, og du skal bli bygget, du jomfru, Israel! Ennu en gang skal du pryde dig med dine trommer og gå ut i dansen med de glade.

⁴Zopet te bom zidal, in bodeš sezidana, o devica Izraelova! Zopet se boš dičila z bobnicami svojimi in hodila z zborom plesočih in se veselečih.

⁵Ennu en gang skal du plante vingårder på Samarias fjell; de som planter dem, skal også ta dem i bruk.

⁵Zopet boš sadila vinograde na gorah v Samariji; sadili bodo sadilci in uživali sad.

⁶For det kommer en dag da vektere skal rope på Efra'ims fjell: stå op og la oss dra op til Sion, til Herren vår Gud!

⁶Kajti pride dan, ko bodo vpili čuvaji na Efraimskem gorovju: Vstanite in idimo gori na Sion h GOSPODU, Bogu svojemu!

⁷For så sier Herren: Juble over Jakob med glede og rop med fryd over det ypperste blandt folkene*! La lovsang lyde og si: Herre, frels ditt folk, dem som er igjen av Israel! / {* AMO 6, 1.}

⁷Kajti tako pravi GOSPOD: Z veseljem prepevajte zaradi Jakoba in ukajte zaradi glave narodov! Oznanjajte, hvalite in govorite: Reši, o GOSPOD, ljudstvo svoje, ostanek Izraelov!

⁸Se, jeg fører dem fra landet i nord og samler dem fra jordens ytterste ende; blandt dem er det både blinde og halte, både fruktsommelige og fødende; som en stor skare skal de komme hit tilbake.

⁸Glej, jaz jih pripeljem iz severne dežele in jih zberem od skrajnih koncev zemlje, med njimi slepega in hromega, nosečo in porodnico skupaj: v velikem zboru se vrnejo sem.

⁹Med gråt skal de komme og med ydmyke bønner, og jeg vil lede dem; jeg vil føre dem til rinnende bekker på en jevn vei, hvor de ikke skal snuble; for jeg er blitt en far for Israel, og Efra'im er min førstefødte.

⁹Z jokom pridejo, in milo proseče jih popeljem; storim, da pojdejo poleg potokov vodá po ravnem potu, na katerem se ne spotaknejo; zakaj oče sem Izraelu in Efraim je moj prvorojenec.

¹⁰Hør Herrens ord, I folk, og forkynn det på øene langt borte og si: Han som adspredte Israel, skal samle det og vokte det, som en hyrde vokter sin hjord.

¹⁰Čujte besedo GOSPODOVO, o narodi, in oznanjujte jo po otokih daljnih ter recite: On, ki je razkropil Izraela, ga zbere, in čuval ga bo kakor pastir čredo svojo.

¹¹For Herren har fridd Jakob ut og løst ham av dens hånd som var sterkere enn han.

¹¹Kajti GOSPOD je odkupil Jakoba in ga oprostil iz roke močnejšega od njega.

¹²Og de skal komme og synge med fryd på Sions berg, og de skal strømme til Herrens gode ting, til korn og til most og til olje og til unge får og okser, og deres sjel skal være som en vannrik have, og de skal ikke vansmekte mere.

¹²In prišli bodo in veselo peli na višavi Sionski, in vreli bodo vkup k dobrotam GOSPODOVIM: k žitu in vinu in olju in k mladi drobnici in govedi; in njih duša bode podobna namočenemu vrtu, in stradali ne bodo nikdar več.

¹³Da skal jomfruer glede sig i dans, og unge og gamle skal glede sig sammen, og jeg vil vende deres klage til fryd og trøste dem og glede dem efter deres sorg.

¹³Tedaj se bo radovala devica s plesom, mladeniči in starci skupaj, ker izpremenim njih žalost v veselje ter jih potolažim in razveselim po njih žalosti.

¹⁴Og jeg vil vederkvege prestene med det fete, og mitt folk skal mettes med mine gode ting, sier Herren.

¹⁴In poživim dušo duhovnikov z mastjo in ljudstvo moje se nasiti z dobroto mojo, govori GOSPOD.

¹⁵Så sier Herren: En røst høres i Rama, veklage, bitter gråt; Rakel gråter over sine barn; hun vil ikke la sig trøste over sine barn, for de er ikke mere til.

¹⁵Tako pravi GOSPOD: Glas se sliši v Rami, žalovanje in prebridek jok. Rahel se plače po svojih otrocih, brani se tolažbe za otroke svoje, ker jih ni več.

¹⁶Så sier Herren: Hold op med din gråt, og la ikke dine øine felle tårer mere! Du skal få lønn for ditt arbeid, sier Herren, og de skal vende tilbake fra fiendens land.

¹⁶Tako pravi GOSPOD: Zdržuj glas svoj joka in solzá svoje oči, kajti plačilo je delu tvojemu, govori GOSPOD, ker se povrnejo iz dežele sovražnikove.

¹⁷Og det er håp for din fremtid, sier Herren, og barna skal vende tilbake til sitt land.

¹⁷In upanje je za tvojo prihodnost, govori GOSPOD, in otroci tvoji se povrnejo v pokrajino svojo.

¹⁸Jeg har hørt Efra'im klage: Du har tuktet mig, ja, jeg blev tuktet som en utemmet kalv; omvend mig du, så blir jeg omvendt, du er jo Herren min Gud.

¹⁸Slišal sem, slišal Efraima, da toži: Strahoval si me, da sem bil strahovan kakor ižesu neprivajeno tele; izpreobrni me, da se izpreobrnem, zakaj ti si GOSPOD, Bog moj.

¹⁹For efterat jeg har vendt mig bort fra dig, angrer jeg, og efterat jeg har fått forstand, slår jeg mig på lenden; jeg blues, ja, jeg skammer mig, for jeg bærer min ungdoms skam.

¹⁹Kajti ko bodem izpreobrnjen, se bom kesal, in ko pridem k spoznanju, se bom tolkel po stegnih. Sram me je in z rdečico sem oblit, ker nosim sramoto mladosti svoje.

²⁰Er da Efra'im en så dyrebar sønn for mig eller mitt kjæreste barn, siden jeg ennu må komme ham i hu, enda jeg så ofte har talt mot ham? Derfor røres mitt hjerte av medynk med ham, jeg må forbarme mig over ham, sier Herren.

²⁰Ali mi je drag sin Efraim? ali otrok dražesten? Kajti kadarkoli govorim zoper njega, se ga vendar milo spominjam še. Zatorej polje osrčje moje zaradi njega; gotovo se ga usmilim, govori GOSPOD.

²¹Reis dig merkestener, sett dig veivisere, gi akt på den banede vei, den vei du gikk! Vend tilbake, du jomfru, Israel, vend tilbake til dine byer her!

²¹Postavi si spomenike ob potu, naredi si kažipote, obrni srce svoje na cesto, na pot, po kateri si hodila! Povrni se, o devica Izraelova, povrni se k tem mestom svojim!

²²Hvor lenge vil du vanke omkring, du frafalne datter? For Herren skaper noget nytt i landet: Kvinnen* skal stadig være om mannen**. / {* Israel.} / {** Herren.}

²²Kako dolgo se boš še obračala semtertja, o hči odpadnica? Kajti GOSPOD je ustvaril kaj novega na zemlji: Žena bo obdajala moža.

²³Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Ennu en gang skal de si så i Juda land og i dets byer, når jeg gjør ende på deres fangenskap: Herren velsigne dig, du rettferdighets bolig, du hellige berg!

²³Tako pravi GOSPOD nad vojskami, Bog Izraelov: Še bodo govorili to besedo v deželi Judovi in v mestih njegovih, ko nazaj pripeljem njih ujetnike: Blagoslóvi te GOSPOD, o prebivališče pravičnosti, gora svetosti!

²⁴Og Juda med alle sine byer skal bo der sammen som jordbrukere og omvandrende hyrder.

²⁴In Juda in vsa mesta njegova bodo stanovala v njej skupaj, kmetovalci in kateri hodijo s čredami.

²⁵For jeg vil kvege den trette sjel, og hver vansmektende sjel vil jeg mette.

²⁵Zakaj obilo napojim od žeje opešano dušo in vsako dušo, ki medleva, nasitim. –

²⁶Ved dette våknet jeg og så mig om, og jeg fant at min søvn hadde vært herlig.

²⁶Ob tem sem se prebudil in pogledal, in spanje moje mi je bilo sladko.

²⁷Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil tilså Israels land og Judas land med menneskers sæd og med dyrs sæd.

²⁷Glej, dnevi pridejo, govori GOSPOD, ko posejem hišo Izraelovo in hišo Judovo s semenom človeškim in s semenom živinskim.

²⁸Og likesom jeg har våket over dem for å rykke op og for å rive og bryte ned og ødelegge og plage dem, således vil jeg også våke over dem for å bygge og plante, sier Herren.

²⁸In kakor sem čul nad njimi, da bi roval in razdiral, rušil, končaval in tepel, tako bom čul nad njimi, da zidam in sadim, govori GOSPOD.

²⁹I de dager skal de ikke mere si: Fedrene åt sure druer, og barnas tenner blev såre.

²⁹V tistih dneh ne poreko več: Očetje so jedli kislo grozdje in otrokom so zato zobje skominasti;

³⁰Men enhver skal dø for sin egen misgjernings skyld; hvert menneske som eter sure druer, han skal selv få såre tenner.

³⁰temuč vsak umre zavoljo svoje krivice: vsakemu človeku, ki bo jedel kislo grozdje, bodo zobje skominasti.

³¹Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil oprette en ny pakt med Israels hus og med Judas hus,

³¹Glej, dnevi pridejo, govori GOSPOD, ko sklenem s hišo Izraelovo in s hišo Judovo novo zavezo;

³²ikke som den pakt jeg oprettet med deres fedre på den dag da jeg tok dem ved hånden for å føre dem ut av Egyptens land, den pakt med mig som de brøt, enda jeg var deres ektemann, sier Herren;

³²ne po zavezi, ki sem jo sklenil ž njih očeti v dan, ko sem prijel njih roko, da jih izpeljem iz dežele Egiptovske, katero mojo zavezo so sami prelomili, dasi sem jaz jim bil soprog, govori GOSPOD.

³³men dette er den pakt jeg vil oprette med Israels hus efter de dager, sier Herren: Jeg vil gi min lov i deres sinn og skrive den i deres hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk;

³³Kajti to je zaveza, ki jo sklenem s hišo Izraelovo po tistih dnevih, govori GOSPOD: postavo svojo dam v njih osrčje in v srce jim jo zapišem, in bodem jim Bog in oni mi bodo ljudstvo.

³⁴og de skal ikke mere lære hver sin næste og hver sin bror og si: Kjenn Herren! For de skal alle kjenne mig, både små og store, sier Herren; for jeg vil forlate deres misgjerning og ikke mere komme deres synd i hu.

³⁴In ne bodo več učili vsak svojega prijatelja in vsak svojega brata, govoreč: Spoznajte GOSPODA! zakaj kolikor jih bode, me bodo spoznali vsi, od najmanjšega do največjega, govori GOSPOD. Kajti odpustim njih krivico in ne bom se več spominjal njih grehov.

³⁵Så sier Herren, som satte solen til lys om dagen og lover for månen og stjernene, så de lyser om natten, han som oprører havet så dets bølger bruser - Herren, hærskarenes Gud, er hans navn:

³⁵Tako pravi GOSPOD, ki daje solnce za luč po dnevi, mesec in zvezde po njih postavah za luč po noči, ki razburkava morje, da šumé valovi njegovi, GOSPOD nad vojskami je njegovo ime:

³⁶Dersom disse lover ikke lenger står ved makt for mitt åsyn, sier Herren, da skal også Israels ætt ophøre å være et folk for mitt åsyn alle dager.

³⁶Če se odpravijo te postave izpred mojega obličja, govori GOSPOD, neha tudi seme Izraelovo biti narod pred mojim obličjem vse dni.

³⁷Så sier Herren: Dersom himmelen kan måles der oppe, og jordens grunnvoller utforskes der nede, da vil også jeg forkaste all Israels ætt for alt det de har gjort, sier Herren.

³⁷Tako pravi GOSPOD: Če se bodo mogla meriti nebesa gori in preiskati podstave zemlje doli, zavržem tudi jaz vse seme Izraelovo zavoljo vsega, kar so storili, govori GOSPOD.

³⁸Se, dager kommer, sier Herren, da byen skal bygges for Herren, fra Hananels tårn like til Hjørneporten,

³⁸Glej, dnevi pridejo, govori GOSPOD, ko se zgradi to mesto GOSPODU od stolpa Hananelovega do Vogelnih vrat.

³⁹og målesnoren skal gå videre rett frem over Gareb-haugen, og så skal den vende sig til Goa,

³⁹In merska vrvica pojde še dalje proti hribu Garebu in krene proti Goahu.In vsa dolina mrličev in pepela in vse njive do potoka Kidrona, do vogla Konjskih vrat proti jutru, ves ta prostor bode svet GOSPODU; ne pokonča se, ne poruši nikdar več.

⁴⁰og hele dalen med de døde kropper og asken, og alle markene like til Kedrons bekk, til Hesteportens hjørne mot øst, skal være hellige for Herren. Der skal aldri mere rykkes noget op eller brytes noget ned.

⁴⁰In vsa dolina mrličev in pepela in vse njive do potoka Kidrona, do vogla Konjskih vrat proti jutru, ves ta prostor bode svet GOSPODU; ne pokonča se, ne poruši nikdar več.