¹I Judas konge Jojakims, Josias' sønns fjerde år kom dette ord til Jeremias fra Herren:

¹Bilo pa je v četrtem letu Jojakima, sinu Josijevega, kralja na Judovem, ko pride ta beseda Jeremiju od GOSPODA, rekoč:

²Ta dig en bokrull og skriv i den alle de ord jeg har talt til dig om Israel og Juda og alle hedningefolkene fra den dag da jeg først talte til dig, fra Josias' dager og like til denne dag!

²Vzemi si zvitek knjige in zapiši vanj vse besede, ki sem ti jih govoril o Izraelu in o Judi in o vseh narodih od dne, ko sem te ogovoril, od dni Josijevih do tega dne.

³Kanskje Judas hus vil merke sig all den ulykke jeg tenker å gjøre dem, så de kan vende om, hver fra sin onde vei, og jeg kan forlate dem deres misgjerning og deres synd.

³Morda bo hiša Judova slišala vse tisto hudo, katero jim jaz mislim storiti, in se povrnejo vsak s hudobnega pota svojega, da jim odpustim njih krivico in njih greh.

⁴Da kalte Jeremias til sig Baruk, Nerijas sønn, og Baruk skrev efter Jeremias' munn alle de ord som Herren hadde talt til ham, i en bokrull.

⁴Zato je Jeremija poklical Baruha, sinu Nerijevega; in zapisal je Baruh iz ust Jeremijevih vse besede GOSPODOVE, ki mu jih je govoril, v zvitek knjige.

⁵Og Jeremias talte til Baruk og sa: Jeg er forhindret, jeg kan ikke komme til Herrens hus.

⁵Nato zapove Jeremija Baruhu, rekoč: Jaz sem zadržan, ne morem iti v hišo GOSPODOVO;

⁶Men gå du dit og les av rullen som du har skrevet efter min munn, Herrens ord op for folket i Herrens hus på en fastedag! Også for hele Juda, som kommer fra sine byer, skal du lese den.

⁶zato pojdi ti in beri v tem zvitku, kar si zapisal iz mojih ust, besede GOSPODOVE, da sliši ljudstvo v hiši GOSPODOVI v postni dan; in beri, da slišijo tudi vsi Judovi, ki so prišli iz svojih mest.

⁷Kanskje de vil legge sin ydmyke bønn frem for Herrens åsyn og vende om, hver fra sin onde vei; for stor er den vrede og harme som Herren har uttalt over dette folk.

⁷Morda popadajo na tla in prosijo pred GOSPODOM in se povrnejo vsak s hudobnega pota svojega; kajti velika je jeza in togota, ki jo je izrekel GOSPOD zoper to ljudstvo.

⁸Og Baruk, Nerijas sønn, gjorde alt som profeten Jeremias hadde pålagt ham, og leste Herrens ord op av boken i Herrens hus.

⁸In Baruh, Nerijev sin, je storil, prav kakor mu je bil zapovedal prorok Jeremija, in je bral v tisti knjigi besede GOSPODOVE v hiši GOSPODOVI.

⁹For i Judas konge Jojakims, Josias' sønns femte år, i den niende måned, blev det ropt ut at alt folket i Jerusalem og alt folket som var kommet fra Judas byer til Jerusalem, skulde faste for Herrens åsyn.

⁹In zgodi se v petem letu Jojakima, sinu Josijevega, kralja na Judovem, deveti mesec, da je bil post pred GOSPODOM napovedan vsemu ljudstvu v Jeruzalemu in vsemu ljudstvu, ki je prišlo iz mest Judovih v Jeruzalem.

¹⁰Da leste Baruk op av boken Jeremias' ord i Herrens hus, i statsskriveren Gemarjas, Safans sønns kammer i den øvre forgård, ved inngangen til den nye port i Herrens hus, mens alt folket hørte på.

¹⁰In Baruh je bral v knjigi besede Jeremijeve v hiši GOSPODOVI, v hramu Gemarija, sinu Safana pisarja, na gorenjem dvorišču pri vhodu novih vrat hiše GOSPODOVE, da je slišalo vse ljudstvo.

¹¹Da Mikaja, sønn av Gemarja, sønn av Safan, hørte alle Herrens ord bli lest op av boken,

¹¹Ko je pa slišal Mihaj, sin Gemarija, sinu Safanovega, vse besede GOSPODOVE iz tiste knjige,

¹²gikk han ned til kongens hus, til statsskriverens kammer, og der fant han alle høvdingene sittende: statsskriveren Elisama og Delaja, Sjemajas sønn, og Elnatan, Akbors sønn, og Gemarja, Safans sønn, og Sedekias, Hananjas sønn, og alle de andre høvdinger.

¹²je šel doli v hišo kraljevo, v hram pisarjev, kjer so, glej, sedeli vsi knezi: Elisama pisar in Delaja, sin Semajev, in Elnatan, sin Akborjev, Gemarija, sin Safanov, in Zedekija, sin Hananijev, in vsi knezi.

¹³Og Mikaja fortalte dem om alle de ord han hadde hørt da Baruk leste op av boken for folket.

¹³In povedal jim je Mihaj vse besede, ki jih je slišal, ko je Baruh bral v knjigi, da je ljudstvo poslušalo.

¹⁴Da sendte alle høvdingene Jehudi, sønn av Netanja, sønn av Selemja, sønn av Kusi, til Baruk og sa: Ta med dig rullen som du leste op av for folket, og kom hit! Og Baruk, Nerijas sønn, tok rullen med sig og kom til dem.

¹⁴Tedaj so poslali vsi knezi k Baruhu Jehudija, sinu Netanija, sinu Selemija, sinu Kusijevega, da naj reče: Tisti zvitek, v katerem si bral, da je poslušalo ljudstvo, tega vzemi v roko svojo in pridi. Vzame torej Baruh, Nerijev sin, tisti zvitek v roko svojo in pride k njim.

¹⁵De sa til ham: Sett dig ned og les den for oss! Og Baruk leste den for dem.

¹⁵Pa mu reko: Sedi zdaj in beri tisto, mi bomo pa poslušali; in Baruh je bral, oni so pa poslušali.

¹⁶Og da de hørte alle ordene, vendte de sig forferdet til hverandre, og de sa til Baruk: Vi må melde kongen alt dette.

¹⁶In ko so slišali vse tiste besede, so prestrašeni gledali drug drugega in rekli Baruhu: Gotovo bomo kralju povedali vse te besede.

¹⁷Så spurte de Baruk: Fortell oss hvorledes du skrev alle disse ord efter hans munn!

¹⁷Baruha pa so vprašali, rekoč: Povej nam vendar, kako si zapisal vse te besede iz ust njegovih?

¹⁸Baruk svarte: Med sin munn foresa han mig alle disse ord, og jeg skrev dem i boken med blekk.

¹⁸Baruh pa jim reče: Iz svojih ust mi je govoril vse te besede, in jaz sem pisal v knjigo s črnilom.

¹⁹Da sa høvdingene til Baruk: Gå og skjul dig, du og Jeremias, og la ingen vite hvor I er!

¹⁹Tedaj reko knezi Baruhu: Pojdi, skrij se ti in Jeremija, in nihče ne vedi, kje sta.

²⁰Så gikk de inn til kongen i forgården, men rullen la de ned i statsskriveren Elisamas kammer; og de fortalte alt dette til kongen.

²⁰In šli so h kralju v dvorec, ko so bili tisti zvitek položili v hram Elisama pisarja; in povedali so, da je slišal kralj, vse tiste besede.

²¹Da sendte kongen Jehudi avsted for å hente rullen, og han hentet den fra statsskriveren Elisamas kammer, og Jehudi leste den op for kongen og alle høvdingene som stod hos kongen.

²¹Pošlje torej kralj Jehudija, da prinese tisti zvitek. In vzame ga iz hrama Elisama pisarja. In bere ga Jehudija, da je slišal kralj in so slišali vsi knezi, ki so stali poleg kralja.

²²Kongen satt i vinterhuset, for det var den niende måned, og det brente ild i et fyrfat foran ham,

²²Kralj pa je sedel v zimski hiši deveti mesec, in gorelo je na ognjišču pred njim.

²³og da Jehudi hadde lest op tre eller fire blad, skar kongen rullen i stykker med en pennekniv og kastet den på ilden i fyrfatet, inntil hele rullen var fortært av ilden der i fyrfatet.

²³In ko je bil prebral Jehudija tri liste ali štiri, je kralj prerezal zvitek s pisarskim nožem in ga vrgel v ogenj, ki je bil na ognjišču, da je bil ves zvitek pokončan z ognjem na ognjišču.

²⁴Og de forferdedes ikke og sønderrev ikke sine klær, hverken kongen eller nogen av hans tjenere som hørte alle disse ord,

²⁴Niso se pa zbali in niso pretrgali obleke svoje kralj in vsi hlapci njegovi, ki so slišali vse tiste besede.

²⁵og skjønt Elnatan og Delaja og Gemarja inntrengende bad kongen at han ikke skulde brenne rullen, hørte han ikke på dem.

²⁵In dasi so Elnatan in Delaja in Gemarija prosili kralja, naj ne zažiga zvitka, jih vendar ni poslušal.

²⁶Så bød kongen Jerahme'el, kongesønnen, og Seraja, Asriels sønn, og Selemja, Abde'els sønn, å gripe skriveren Baruk og profeten Jeremias; men Herren skjulte dem.

²⁶In zapovedal je kralj Jerahmielu, sinu kraljevemu, in Seraju, sinu Azrielovemu, in Selemiju, sinu Abdeelovemu, da naj primejo Baruha pisarja in Jeremija proroka; ali skril ju je GOSPOD.

²⁷Da kom Herrens ord til Jeremias, efterat kongen hadde brent op rullen med de ord Baruk hadde skrevet efter Jeremias' munn:

²⁷Prišla je pa beseda GOSPODOVA Jeremiju (ko je bil kralj sežgal tisti zvitek in besede, ki jih je bil Baruh zapisal iz ust Jeremijevih), govoreč:

²⁸Ta dig en annen rull og skriv i den alle de forrige ord, de som stod i den forrige rull, som Judas konge Jojakim brente op!

²⁸Zopet si vzemi drug zvitek in zapiši vanj vse poprejšnje besede, ki so bile v onem prejšnjem zvitku, ki ga je sežgal Jojakim, kralj Judov.

²⁹Og om Judas konge Jojakim skal du si: Så sier Herren: Du brente denne rull og sa: Hvorfor skrev du i den således: Babels konge skal komme og ødelegge dette land og utrydde mennesker og dyr av det?

²⁹O Jojakimu pa, kralju Judovem, reci: Tako pravi GOSPOD: Ti si sežgal oni zvitek, rekoč: Zakaj si pisal v njem: Gotovo pride kralj babilonski in pogubi deželo to in stori, da izginejo iz nje ljudje in živina?

³⁰Derfor sier Herren så om Judas konge Jojakim: Han skal ikke ha nogen ætling som skal sitte på Davids trone, og hans døde kropp skal ligge slengt bort, utsatt for heten om dagen og for kulden om natten.

³⁰Zatorej pravi tako GOSPOD o Jojakimu, kralju Judovem: Ne bo ga imel, da bi sedel na prestolu Davidovem, in truplo njegovo bo vrženo v vročino po dnevi in v mraz po noči.

³¹Og jeg vil hjemsøke ham og hans ætt og hans tjenere for deres misgjerning, og jeg vil la komme over dem og over Jerusalems innbyggere og over Judas menn all den ulykke jeg har forkynt dem uten at de vilde høre.

³¹Kajti kaznoval ga bom in seme njegovo in hlapce njegove za njih krivico; in pripeljem zoper nje in zoper prebivalce jeruzalemske in zoper može Judove vso tisto nesrečo, ki sem jo jim oznanjal, pa me niso poslušali.Torej vzame Jeremija drug zvitek in ga da Baruhu, sinu Nerijevemu, pisarju. In on je zapisal vanj iz ust Jeremijevih vse besede knjige, ki jo je bil sežgal Jojakim, kralj Judov, v ognju; in še so jim bile pridejane mnoge take besede.

³²Da tok Jeremias en annen rull og gav den til skriveren Baruk, Nerijas sønn, og han skrev i den efter Jeremias' munn alle ordene i den bok som Judas konge Jojakim hadde brent i ilden, og det blev til dem ennu lagt mange lignende ord.

³²Torej vzame Jeremija drug zvitek in ga da Baruhu, sinu Nerijevemu, pisarju. In on je zapisal vanj iz ust Jeremijevih vse besede knjige, ki jo je bil sežgal Jojakim, kralj Judov, v ognju; in še so jim bile pridejane mnoge take besede.