¹Og Sedekias, Josias' sønn, blev konge efter Konja*, Jojakims sønn for Babels konge Nebukadnesar hadde satt ham til konge i Juda land. / {* JER 22, 24.}

¹In Zedekija, Josijev sin, ki ga je Nebukadnezar, kralj babilonski, postavil za kralja v deželi Judovi, je vladal kot kralj namesto Konija, sinu Jojakimovega.

²Men han og hans tjenere og landets folk hørte ikke på Herrens ord, som han talte ved profeten Jeremias.

²Ali ni poslušal ne on, ne hlapci njegovi, ne ljudstvo v deželi besed GOSPODOVIH, ki jih je govoril po Jeremiju proroku.

³Og kong Sedekias sendte Jehukal, Selemjas sønn, og presten Sefanja, Ma'asejas sønn, til profeten Jeremias og lot si: Bed for oss til Herren vår Gud!

³Poslal je bil pač kralj Zedekija Jehukala, sina Selemijevega, in Zefanija, Maasejevega sina, duhovnika, k Jeremiju proroku, da naj rečeta: Prosi vendar za nas GOSPODA, Boga našega!

⁴Jeremias gikk dengang inn og ut blandt folket; de hadde ennu ikke satt ham i fengsel.

⁴Takrat je Jeremija prosto bival sredi ljudstva, ker ga še niso bili deli v ječo.

⁵Og Faraos hær hadde da draget ut fra Egypten, og da kaldeerne, som holdt Jerusalem kringsatt, spurte det, drog de bort fra Jerusalem.

⁵In vojska Faraonova je šla iz Egipta; in Kaldejci, ki so oblegali Jeruzalem, so slišali glas o njih ter odšli od Jeruzalema.

⁶Da kom Herrens ord til profeten Jeremias, og det lød så:

⁶In prišla je beseda GOSPODOVA Jeremiju proroku, naj govori:

⁷Så sier Herren, Israels Gud: Så skal I si til Judas konge, som sendte eder til mig for å spørre mig: Se, Faraos hær, som har draget ut for å komme eder til hjelp, skal vende tilbake til sitt land, Egypten,

⁷Tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov: Tako recite kralju Judovemu, ki vas je poslal vprašat me za svet: Glej, vojska Faraonova, ki je vam hotela priti na pomoč, se vrne v deželo svojo, v Egipt.

⁸og kaldeerne skal komme igjen og stride mot denne by, og de skal innta den og brenne den op med ild.

⁸In Kaldejci se vrnejo in bodo oblegali to mesto, in ga bodo vzeli ter sežgali z ognjem.

⁹Så sier Herren: I må ikke dåre eder selv og si: Kaldeerne skal visselig dra bort fra oss! For de skal ikke dra bort;

⁹Tako pravi GOSPOD: Ne slepite sami sebe, govoreč: Gotovo pojdejo od nas ti Kaldejci! kajti ne pojdejo.

¹⁰om I så slo hele kaldeernes hær som strider mot eder, og det bare blev nogen hårdt sårede tilbake iblandt dem, så skulde disse stå op, hver i sitt telt, og brenne denne by op med ild.

¹⁰Da, ko bi pobili vsa krdela Kaldejcev, ki se bojujejo zoper vas, in bi ostalo od njih le nekoliko mož prebodenih, vstanejo vsak v svojem šatoru in požgo to mesto z ognjem.

¹¹Og da kaldeernes hær hadde draget bort fra Jerusalem for Faraos hærs skyld,

¹¹In zgodi se, ko se je odpeljavala vojska Kaldejcev od Jeruzalema zavoljo vojske Faraonove,

¹²da gikk Jeremias ut av Jerusalem midt iblandt folket for å gå til Benjamins land og hente sin arvelodd derfra.

¹²da je šel Jeremija ven iz Jeruzalema, da bi popotoval med ljudstvo v deželo Benjaminovo, da prejme svoj delež odondod.

¹³Og da han var i Benjamin-porten, så stod der en høvedsmann for vakten ved navn Jerija, sønn av Selemja, sønn av Hananja; han grep fatt i profeten Jeremias og sa: Du vil gå over til kaldeerne.

¹³In ko je bil med vrati Benjaminovimi, kjer je stal poveljnik straže, po imenu Jerija, sin Selemija, sinu Hananija, zgrabi on Jeremija proroka, rekoč: H Kaldejcem hočeš uskočiti!

¹⁴Da sa Jeremias: Det er løgn; jeg vil ikke gå over til kaldeerne. Men Jerija hørte ikke på Jeremias, han grep ham og førte ham til høvdingene.

¹⁴Jeremija pa reče: Ni res, nočem uskočiti h Kaldejcem! Vendar ga ni poslušal Jerija, ampak zgrabi Jeremija proroka in ga odpelje h knezom.

¹⁵Da blev høvdingene vrede på Jeremias og slo ham, og de satte ham i fangehuset, i statsskriveren Jonatans hus; for det hadde de gjort til fengsel.

¹⁵Tedaj so se raztogotili knezi zoper Jeremija in so ga pretepli in vrgli v ječo v hiši Jonatana pisarja; kajti to so bili pripravili za ječo.

¹⁶Da Jeremias var kommet i fangehullet, i kjelleren, og hadde sittet der i mange dager,

¹⁶In ko je prišel Jeremija v tisto luknjo in v izbice njene, kjer je ostal mnogo dni,

¹⁷sendte kong Sedekias bud og lot ham hente, og kongen spurte ham i sitt hus i lønndom og sa: Er det noget ord fra Herren? Jeremias svarte: Ja, det er. Og så sa han: Du skal bli gitt i Babels konges hånd.

¹⁷tedaj pošlje kralj Zedekija in ga pokliče, in vpraša ga kralj v svoji hiši na skrivnem, rekoč: Je li neka beseda od GOSPODA? In Jeremija reče: Je, namreč: V roko kralja babilonskega boš izdan.

¹⁸Derefter sa Jeremias til kong Sedekias: Hvad har jeg syndet mot dig og dine tjenere og dette folk, siden I har satt mig i fengsel?

¹⁸Potem reče Jeremija kralju Zedekiju: Kaj sem grešil tebi ali hlapcem tvojim ali temu ljudstvu, da ste me deli v ječo?

¹⁹Og hvor er nu eders profeter, de som profeterte for eder og sa: Babels konge skal ikke komme over eder og over dette land?

¹⁹Kje neki so proroki vaši, ki so vam prorokovali in govorili: Ne pride kralj babilonski zoper vas in zoper to deželo?

²⁰Og hør nu, herre konge! La min ydmyke bønn bæres frem for ditt åsyn og send mig ikke tilbake til statsskriveren Jonatans hus, forat jeg ikke skal dø der!

²⁰Zdaj pa poslušaj, prosim, gospod moj, kralj: Predte padam in te prosim, ne pošlji me nazaj v hišo Jonatana pisarja, da ne umrjem tam.Tedaj je zapovedal kralj Zedekija, da naj denejo Jeremija v vežo straže; in dajali so mu hleb kruha na dan iz ulice pekovske, dokler ni bil ves kruh použit v mestu. Tako je ostal Jeremija v veži straže.

²¹På kong Sedekias' bud holdt de Jeremias i varetekt i vaktgården og gav ham et brød til hver dag fra bakernes gate, inntil alt brødet i byen var fortært. Og Jeremias blev sittende i vaktgården.

²¹Tedaj je zapovedal kralj Zedekija, da naj denejo Jeremija v vežo straže; in dajali so mu hleb kruha na dan iz ulice pekovske, dokler ni bil ves kruh použit v mestu. Tako je ostal Jeremija v veži straže.