¹Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.

¹Potem odpre Job usta in kolne svoj dan.

²Job tok til orde og sa:

²In izpregovori Job in reče:

³Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!

³Izgine naj dan, ki sem v njem bil rojen, in noč, ki je rekla: Deček je spočet!

⁴Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!

⁴Tisti dan – naj postane teman, ne vprašaj po njem Bog od zgoraj, svit mu ne zasij nikdar!

⁵Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!

⁵Tema in senca smrti naj si ga prisvojita, mrak naj se ušatori nad njim, vse, kar temni dan, naj ga prestraši!

⁶Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!

⁶Tista noč – tema jo prevzemi, naj se ne veseli med dnevi leta, naj ne pride v mesecev število!

⁷Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!

⁷Da, tista noč bodi nerodovitna, veselega glasu ne bodi v njej!

⁸Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!

⁸Prekolnite jo, čarovniki, ki preklinjate dan, ki ste zmožni zbuditi leviatana.

⁹Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -

⁹Potemné naj zvezde njenega somraka, pričakuje naj svetlobe, pa je ne bodi, tudi utripanja jutranje zarje naj ne zagleda:

¹⁰fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.

¹⁰zato ker mi ni zaprla materinega telesa, ni skrila nadloge mojim očem.

¹¹Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?

¹¹Zakaj nisem umrl kar ob rojstvu, izpustil duše, ko sem prišel iz materinega telesa?

¹²Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?

¹²Zakaj sem bil vzet na kolena in zakaj na prsi, da sem sesal?

¹³For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -

¹³Kajti sedaj bi ležal in bi počival in spal – in imel bi pokoj

¹⁴sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,

¹⁴s kralji in svetovalci zemlje, ki so si zgradili podrtine,

¹⁵eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;

¹⁵ali s knezi, ki so imeli zlata, ki so napolnili hiše svoje s srebrom.

¹⁶eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.

¹⁶Ali da bi me sploh ne bilo kakor ni izpovitka, ki so ga zagrebli, kakor otročiči, ki nikdar niso videli luči!

¹⁷Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.

¹⁷Tam je nehalo krivičnikov divjanje, tam počivajo, ki jim je opešala moč;

¹⁸Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.

¹⁸tam mirno ležé vkup vsi zasužnjenci, ne slišijo več glasu priganjalca.

¹⁹Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.

¹⁹Mali in veliki – tam eno je in isto, in hlapec je prost gospodarja svojega.

²⁰Hvorfor gir han* den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte, / {* Gud.}

²⁰Čemu je dal Bog siromaku luč in življenje onim, ki so v bridkosti duše?

²¹dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,

²¹ki čakajo smrti, pa je ni, in hrepene po njej bolj, nego kdor koplje zaklade,

²²dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -

²²ki bi se silno veselili in radovali, ko bi našli grob?

²³til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?

²³Čemu je luč možu, čigar pot je prikrita in ki ga je Bog ogradil s trnjem?

²⁴For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.

²⁴Zakaj kadar bi imel jesti, mi je zdihovati, in stokanje moje se razliva kakor voda.

²⁵For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.

²⁵Kajti česar sem se bal, to je prišlo nadme, česar me je bilo strah, to me je zadelo.Ni mi miru, ne pokoja, ne počitka, a nova prihaja bridkost!

²⁶Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.

²⁶Ni mi miru, ne pokoja, ne počitka, a nova prihaja bridkost!