¹Men før påskehøitiden, da Jesus visste at hans time var kommet da han skulde gå bort fra denne verden til Faderen - likesom han hadde elsket sine egne, som var i verden, så elsket han dem inntil enden.

¹Pred praznikom velikonočnim pa, ko je Jezus vedel, da je prišla njegova ura, da prejde s tega sveta k Očetu: ker je ljubil svoje, ki so bili na svetu, jih je ljubil do konca.

²Og mens de holdt måltid, da djevelen allerede hadde inngitt Judas Iskariot, Simons sønn, i hjertet at han skulde forråde ham,

²In pri večerji, ko je že bil hudič Judu Simonovemu Iškariotu dal v srce, naj ga izda,

³og da Jesus visste at Faderen hadde gitt alt i hans hender, og at han var utgått fra Gud og gikk til Gud,

³vstane Jezus, vedoč, da mu je dal Oče vse v roke, in da je od Boga izšel in k Bogu gre,

⁴så står han op fra måltidet og legger sine klær av sig og tar et linklæde og binder om sig.

⁴od večerje in sleče oblačilo in vzame prt ter se opaše.

⁵Derefter slår han vann i et fat, og så begynte han å vaske disiplenes føtter og å tørke dem med linklædet som han var ombundet med.

⁵Potem vlije vode v medenico in začne umivati učencem noge in otirati s prtom, ki je bil ž njim opasan.

⁶Han kommer da til Simon Peter, og han sier til ham: Herre! vasker du mine føtter?

⁶Pride torej k Simonu Petru. On mu reče: Gospod, ti mi boš umival noge?

⁷Jesus svarte og sa til ham: Hvad jeg gjør, forstår du ikke nu, men du skal skjønne det siden.

⁷Jezus odgovori in mu reče: Kar jaz delam, ti sedaj ne veš, ali zvedel boš potem.

⁸Peter sier til ham: Du skal aldri i evighet vaske mine føtter! Jesus svarte ham: Dersom jeg ikke vasker dig, har du ikke del med mig.

⁸Reče mu Peter: Ne boš mi umival nog, na vekomaj ne! Odgovori mu Jezus: Če te ne umijem, nimaš deleža z menoj.

⁹Simon Peter sier til ham: Herre! ikke bare mine føtter, men også hendene og hodet!

⁹Reče mu Simon Peter: Gospod, ne samo nog mojih, ampak tudi roke in glavo!

¹⁰Jesus sier til ham: Den som er badet, trenger ikke til å vaske annet enn føttene, men er ren over det hele; og I er rene, dog ikke alle.

¹⁰Reče mu Jezus: Kdor je bil v kopeli umit, ne potrebuje, samo da si noge umije, sicer je ves čist; in vi ste čisti, ali ne vsi.

¹¹For han visste hvem det var som skulde forråde ham; derfor sa han: I er ikke alle rene.

¹¹Poznal je namreč izdajalca svojega; zato je rekel: Niste vsi čisti.

¹²Da han nu hadde vasket deres føtter og tatt klærne på sig og atter satt sig til bords, sa han til dem: Skjønner I hvad jeg har gjort med eder?

¹²Ko jim je torej umil noge in je vzel oblačilo svoje, sede zopet za mizo in jim reče: Veste li, kaj sem vam storil?

¹³I kaller mig mester og herre, og I sier det med rette, for jeg er det.

¹³Vi me zovete: Učenik in Gospod, in prav pravite; kajti to tudi sem.

¹⁴Har nu jeg, eders herre og mester, vasket eders føtter, så er også I skyldige å vaske hverandres føtter.

¹⁴Če sem torej jaz, Gospod in Učenik, vam umil noge, ste dolžni tudi vi drug drugemu umivati noge.

¹⁵For jeg har gitt eder et forbillede, forat I skal gjøre som jeg har gjort med eder.

¹⁵Zgled sem vam dal namreč, da tudi vi delajte tako, kakor sem vam jaz storil.

¹⁶Sannelig, sannelig sier jeg eder: En tjener er ikke større enn sin herre, heller ikke en utsending større enn den som har sendt ham.

¹⁶Resnično, resnično vam pravim: Hlapec ni večji od gospodarja svojega, tudi poslanec ni večji nego tisti, ki ga je poslal.

¹⁷Vet I dette, da er I salige, så sant I gjør det.

¹⁷Ako to veste, blagor vam, če to delate.

¹⁸Ikke om eder alle taler jeg; jeg vet hvem jeg har utvalgt; men Skriften skulde opfylles: Den som eter sitt brød med mig, har løftet sin hæl mot mig.

¹⁸Ne govorim o vseh vas; jaz vem, katere sem izvolil. Ali izpolniti se mora pismo: „Ta, ki jé z menoj kruh, je vzdignil peto svojo zoper mene.“

¹⁹Fra nu av sier jeg eder det før det skjer, forat I, når det skjer, skal tro at det er mig.

¹⁹Že sedaj vam to pravim, preden se je zgodilo, da verujete, kadar se zgodi, da sem jaz.

²⁰Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som tar imot den jeg sender, han tar imot mig; men den som tar imot mig, han tar imot den som har sendt mig.

²⁰Resnično, resnično vam pravim: Kdor ga sprejme, kogarkoli pošljem, sprejme mene; kdor pa sprejme mene, sprejme tega, ki me je poslal.

²¹Da Jesus hadde sagt dette, blev han rystet i ånden, og vidnet og sa: Sannelig, sannelig sier jeg eder: En av eder skal forråde mig.

²¹Ko je Jezus to povedal, se razžalosti v duhu, ter zatrdi in reče: Resnično, resnično vam pravim, da me eden izmed vas izda.

²²Disiplene så på hverandre, de kunde ikke skjønne hvem det var han talte om.

²²Učenci se tedaj spogledujejo med seboj, pomišljujoč, o katerem pravi.

²³En av hans disipler satt til bords ved Jesu side, han som Jesus elsket;

²³Slonel je pa za mizo na naročju Jezusovem eden učencev njegovih, ki ga je Jezus ljubil.

²⁴til ham nikker da Simon Peter og sier til ham: Si hvem det er han taler om!

²⁴Simon Peter torej namigne temu in mu reče: Povej nam, kdo je, o katerem pravi.

²⁵Han heller sig da op til Jesu bryst og sier: Herre! hvem er det?

²⁵On se nasloni, kakor je, Jezusu na prsi ter mu reče: Gospod, kdo je?

²⁶Jesus svarer: Det er han som jeg gir det stykke jeg nu dypper. Han dypper da stykket, og tar og gir det til Judas, Simon Iskariots sønn.

²⁶Jezus odgovori: Ta je, ki mu grižljaj omočim in podam. Omočivši torej grižljaj, ga vzame in poda Judu Simonovemu Iškariotu.

²⁷Og efterat han hadde fått stykket, fór Satan inn i ham. Jesus sier da til ham: Hvad du gjør, det gjør snart!

²⁷In za grižljajem - tedaj vnide vanj satan. Jezus mu torej veli: Kar delaš, stori hitro.

²⁸Men ingen av dem som satt til bords, skjønte hvad han mente med det han sa til ham;

²⁸Tega pa ni razumel nobeden za mizo sedečih, čemu mu je to rekel.

²⁹nogen tenkte, fordi Judas hadde pungen, at Jesus sa til ham: Kjøp det vi trenger til høitiden! eller at han skulde gi noget til de fattige.

²⁹Nekateri so namreč mislili, ker je Juda mošnjo imel, da mu Jezus pravi: Nakupi, kar nam je treba za praznik: ali da naj dá kaj ubogim.

³⁰Da han nu hadde fått stykket, gikk han straks ut. Men det var natt.

³⁰Vzemši torej grižljaj, odide takoj; bila je pa noč.

³¹Da han nu var gått ut, sier Jesus: Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.

³¹Ko je torej odšel, reče Jezus: Sedaj je Sin človekov oslavljen, in Bog je oslavljen v njem.

³²Er Gud herliggjort i ham, så skal også Gud herliggjøre ham i sig, og han skal snart herliggjøre ham.

³²Če je Bog oslavljen v njem, ga tudi Bog oslavi v sebi, in precej ga oslavi.

³³Mine barn! ennu en liten stund er jeg hos eder; I skal lete efter mig, og som jeg sa til jødene: Dit jeg går, kan I ikke komme, således sier jeg nu også til eder.

³³Otročiči, še malo časa sem z vami. Iskali me boste, a kakor sem Judom povedal: kamor jaz grem, vi ne morete priti, tako pravim sedaj tudi vam.

³⁴Et nytt bud gir jeg eder, at I skal elske hverandre; likesom jeg har elsket eder, skal også I elske hverandre.

³⁴Novo zapoved vam dajem, da se ljubite med seboj; kakor sem jaz vas ljubil, da se tudi vi ljubite med seboj.

³⁵Derpå skal alle kjenne at I er mine disipler, om I har innbyrdes kjærlighet.

³⁵V tem spoznajo vsi, da ste moji učenci, ako imate ljubezen drug do drugega.

³⁶Simon Peter sier til ham: Herre! hvor går du hen? Jesus svarte: Dit jeg går, kan du ikke følge mig nu, men du skal følge mig siden.

³⁶Reče mu Simon Peter: Gospod, kam greš? Jezus odgovori: Kamor grem, ne moreš zdaj iti za menoj; pozneje pa pojdeš za menoj.

³⁷Peter sier til ham: Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sette mitt liv til for dig.

³⁷Reče mu Peter: Gospod, zakaj ne morem sedaj iti za teboj? Življenje svoje dam zate.Jezus odgovori: Življenje svoje daš zame? Resnično, resnično ti pravim: Petelin ne zapoje, dokler me trikrat ne zatajiš.

³⁸Jesus svarer: Vil du sette ditt liv til for mig? Sannelig, sannelig sier jeg dig: Hanen skal ikke gale før du har fornektet mig tre ganger.

³⁸Jezus odgovori: Življenje svoje daš zame? Resnično, resnično ti pravim: Petelin ne zapoje, dokler me trikrat ne zatajiš.