¹Seks dager før påske kom da Jesus til Betania, hvor Lasarus var, han som Jesus hadde opvakt fra de døde.

¹Šest dni pred Veliko nočjo pa Pride Jezus v Betanijo, kjer je bil Lazar, ki je bil umrl in ga je Jezus obudil iz mrtvih.

²Der gjorde de et måltid for ham, og Marta gikk til hånde; men Lasarus var en av dem som satt til bords med ham.

²In napravijo mu tu večerjo; in Marta je stregla, Lazar pa je bil eden med temi, ki so ž njim sedeli za mizo.

³Maria tok da et pund ekte, såre kostelig nardus-salve og salvet Jesu føtter, og tørket hans føtter med sitt hår; og huset blev fylt av salvens duft.

³Marija pa vzame libro nardovega mazila, pravega in dragocenega, in pomazili noge Jezusove in mu jih otre z lasmi svojimi; in hiša se napolni z duhom mazila.

⁴En av hans disipler, Judas Iskariot, han som skulde forråde ham, sier da:

⁴Toda Juda Simonov Iškariot, eden učencev njegovih, ki ga je imel izdati, reče:

⁵Hvorfor blev ikke denne salve solgt for tre hundre penninger og gitt til de fattige?

⁵Zakaj se ni prodalo to mazilo za tristo denarjev in dalo ubogim?

⁶Men dette sa han, ikke fordi de fattige lå ham på hjerte, men fordi han var en tyv og hadde pungen og tok det som blev lagt i den.

⁶To pa je rekel, ne ker ga je bila skrb za uboge, ampak ker je bil tat in je imel mošnjo in nosil, kar so metali vanjo.

⁷Jesus sa da: La henne være! hun har gjemt den til min jordeferds dag;

⁷Jezus pa reče: Pusti jo; za dan pogreba mojega je to prihranila.

⁸for de fattige har I alltid hos eder, men mig har I ikke alltid.

⁸Kajti uboge imate vsekdar pri sebi, a mene nimate vsekdar.

⁹En stor mengde av jødene fikk da vite at han var der, og de kom, ikke bare for Jesu skyld, men også for å se Lasarus, som han hadde opvakt fra de døde.

⁹Zvedelo je pa preprosto ljudstvo izmed Judov, da je tukaj, ter pridejo ne samo zaradi Jezusa, ampak da bi tudi videli Lazarja, ki ga je bil obudil iz mrtvih.

¹⁰Men yppersteprestene la råd op om også å drepe Lasarus,

¹⁰Višji duhovniki pa se posvetujo, da bi tudi Lazarja umorili;

¹¹fordi mange av jødene for hans skyld gikk dit og trodde på Jesus.

¹¹ker so mnogi izmed Judov hodili tja zavoljo njega in so sprejemali vero v Jezusa.

¹²Den følgende dag, da meget folk som var kommet til høitiden, fikk høre at Jesus kom til Jerusalem,

¹²Drugi dan zasliši velika množica, ki je bila prišla na praznik, da gre Jezus v Jeruzalem.

¹³tok de palmegrener og gikk ut for å møte ham, og ropte: Hosianna! Velsignet være han som kommer i Herrens navn, Israels konge!

¹³In vzemo palmove veje in mu pridejo naproti in vpijejo: Hosana! Blagoslovljen, ki prihaja v imenu Gospodovem, kralj Izraelov!

¹⁴Men Jesus fant et ungt asen og satte sig på det, således som skrevet er:

¹⁴In Jezus dobi osliča in sede nanj, kakor je pisano:

¹⁵Frykt ikke, Sions datter! Se, din konge kommer, sittende på en asenfole.

¹⁵„Ne boj se, hči sionska! glej, kralj tvoj gre, sedeč na žrebetu osličjem.“

¹⁶Dette skjønte ikke hans disipler i førstningen; men da Jesus var blitt herliggjort, da kom de i hu at dette var skrevet om ham, og at de hadde gjort dette for ham.

¹⁶Tega učenci njegovi izprva niso razumeli, ampak ko je bil Jezus oslavljen, tedaj so se spomnili, da je bilo to pisano za njega in da so mu to storili.

¹⁷Den hop som var i følge med ham, vidnet da at han hadde kalt Lasarus ut av graven og opvakt ham fra de døde;

¹⁷Ljudstvo torej, ki je bilo ž njim, ko je Lazarja poklical iz groba in ga obudil iz mrtvih, je pričevalo o njem.

¹⁸derfor var det også folket gikk ham i møte, fordi de hadde hørt at han hadde gjort dette tegn.

¹⁸Zato mu je tudi množica prišla naproti, ker so slišali, da je storil ta čudež.

¹⁹Fariseerne sa da til hverandre: I ser at I intet utretter; se, all verden løper efter ham!

¹⁹Farizeji reko tedaj med seboj: Vidite, da nič ne opravite! Glej, ves svet leti za njim.

²⁰Men der var nogen grekere blandt dem som pleide å dra op for å tilbede på høitiden;

²⁰Bili so pa nekateri Grki med tistimi, ki so prihajali, da bi molili o prazniku.

²¹Disse gikk da til Filip, som var fra Betsaida i Galilea, og bad ham og sa: Herre! vi vil gjerne se Jesus.

²¹Ti torej pristopijo k Filipu, ki je bil iz Betsaide Galilejske, in ga zaprosijo, rekoč: Gospod, Jezusa bi radi videli.

²²Filip kommer og sier det til Andreas; Andreas og Filip kommer og sier det til Jesus.

²²Filip gre in pove to Andreju, in Andrej in Filip povesta Jezusu.

²³Men Jesus svarer dem og sier: Timen er kommet da Menneskesønnen skal herliggjøres.

²³Jezus pa jima odgovori, rekoč: Prišla je ura, da bi bil oslavljen Sin človekov.

²⁴Sannelig, sannelig sier jeg eder: Hvis ikke hvetekornet faller i jorden og dør, blir det bare det ene korn; men hvis det dør, bærer det megen frukt.

²⁴Resnično, resnično vam pravim: Pšenično zrno, če pade v zemljo in ne umre, ostane samo; če pa umre, obrodi veliko sadu.

²⁵Den som elsker sitt liv, mister det, og den som hater sitt liv i denne verden, skal bevare det til evig liv.

²⁵Kdor ljubi dušo svojo, jo izgubi; a kdor sovraži dušo svojo na tem svetu, jo ohrani za večno življenje.

²⁶Om nogen er min tjener, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min tjener være; om nogen er min tjener, ham skal Faderen ære.

²⁶Ako mi hoče kdo služiti, naj gre za menoj; in kjer sem jaz, tam bo tudi služabnik moj; in če kdo meni služi, njega počasti Oče.

²⁷Nu er min sjel forferdet, og hvad skal jeg si? Fader, frels mig fra denne time! Dog nei, derfor er jeg kommet til denne time.

²⁷Sedaj je duša moja žalostna, in kaj hočem reči? Oče, reši me iz te ure! Toda prav zato sem prišel v to uro.

²⁸Fader, herliggjør ditt navn! Da kom en røst fra himmelen: Både har jeg herliggjort det og skal atter herliggjøre det.

²⁸Oče, oslavi ime svoje! Tedaj se oglasi glas z neba: Oslavil sem ga, in zopet ga oslavim.

²⁹Folket som stod der og hørte det, sa da at det hadde tordnet; andre sa: Det var en engel som talte til ham.

²⁹Ljudstvo torej, ki je zraven stalo in je to slišalo, pravi, da je zagrmelo. Drugi pravijo: Angel mu je govoril.

³⁰Jesus svarte og sa: Ikke for min skyld kom denne røst, men for eders skyld.

³⁰Jezus odgovori in reče: Ne zaradi mene je prišel ta glas, ampak zavoljo vas.

³¹Nu holdes dom over denne verden; nu skal denne verdens fyrste kastes ut,

³¹Zdaj je sodba tega sveta; zdaj bo vojvoda tega sveta vržen ven.

³²og når jeg blir ophøiet fra jorden, skal jeg drage alle til mig.

³²In jaz, kadar bom povišan od zemlje, vse potegnem k sebi.

³³Dette sa han for å gi til kjenne hvad for en død han skulde dø.

³³To je pa pravil, da naznači, s kakšno smrtjo mu je umreti.

³⁴Folket svarte ham: Vi har hørt av loven at Messias blir til evig tid; hvorledes kan da du si at Menneskesønnen skal ophøies? Hvem er denne Menneskesønn?

³⁴Ljudstvo mu torej odgovori: Mi smo slišali iz zakona, da Kristus ostane vekomaj, in kako praviš ti, da mora biti povišan Sin človekov? Kdo je ta Sin človekov?

³⁵Jesus sa da til dem: Ennu en kort stund er lyset iblandt eder; vandre den stund I har lyset, forat ikke mørket skal komme over eder; den som vandrer i mørket, vet ikke hvor han går hen.

³⁵Jezus jim torej reče: Še malo časa je luč med vami. Hodite, dokler imate luč, da vas ne objame tema; in kdor po temi hodi, ne ve, kam gre.

³⁶Tro på lyset den stund I har lyset, forat I kan bli lysets barn! Dette talte Jesus, og han gikk bort og skjulte sig for dem.

³⁶Dokler imate luč, verujte v luč, da postanete sinovi luči. To je Jezus povedal, in je odšel in se skril pred njimi.

³⁷Men enda han hadde gjort så mange tegn for deres øine, trodde de ikke på ham,

³⁷In dasi je toliko čudežev storil vpričo njih, niso verovali vanj,

³⁸forat det ord av profeten Esaias skulde opfylles som han har sagt: Herre! hvem trodde det budskap vi hørte, og for hvem blev Herrens arm åpenbaret?

³⁸da se izpolni beseda Izaija proroka, ki jo je rekel: „Gospod, kdo je veroval našemu poročilu? in rama Gospodova komu se je razodela?“

³⁹Og de kunde ikke tro, fordi Esaias atter har sagt:

³⁹Verovati pa zato niso mogli, ker je zopet rekel Izaija:

⁴⁰Han har blindet deres øine og forherdet deres hjerte, forat de ikke skal se med øinene og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kunde læge dem.

⁴⁰„Oslepil jim je oči in zakrknil jim je srce, da ne bi z očmi videli in s srcem umeli in se izpreobrnili, in jaz bi jih ozdravil.“

⁴¹Dette sa Esaias fordi han så hans herlighet og talte om ham.

⁴¹To je rekel Izaija, ko je videl slavo njegovo in je govoril o njem.

⁴²Allikevel var det mange som trodde på ham, også av rådsherrene, men for fariseernes skyld bekjente de det ikke, forat de ikke skulde bli utstøtt av synagogen;

⁴²Vendar so pa tudi mnogi izmed prvakov verovali vanj, toda zaradi farizejev niso priznavali, da ne bi bili izobčeni iz shodnice.

⁴³for de vilde heller ha ære av mennesker enn ære av Gud.

⁴³Kajti ljubili so slavo pri ljudeh bolj nego slavo pri Bogu.

⁴⁴Men Jesus ropte og sa: Den som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham som har sendt mig,

⁴⁴Jezus pa zakliče in reče: Kdor veruje v mene, veruje ne v mene, marveč v tega, ki me je poslal.

⁴⁵og den som ser mig, ser ham som har sendt mig.

⁴⁵In kdor vidi mene, vidi tega, ki me je poslal.

⁴⁶Jeg er kommet som et lys til verden, forat hver den som tror på mig, ikke skal bli i mørket.

⁴⁶Jaz Luč sem prišel na svet, da ne ostane v temi nihče, kdor veruje v mene.

⁴⁷Og dersom nogen hører mine ord og ikke tar vare på dem, så dømmer ikke jeg ham; for jeg er ikke kommet for å dømme verden, men for å frelse verden;

⁴⁷In če kdo sliši moje besede in jih ne hrani, jaz ga ne sodim; zakaj nisem prišel, da bi svet sodil, ampak da zveličam svet.

⁴⁸den som forkaster mig og ikke tar imot mine ord, har den som dømmer ham: det ord jeg har talt, det skal dømme ham på den ytterste dag.

⁴⁸Kdor zaničuje mene in ne sprejema besed mojih, ima svojega sodnika: beseda, ki sem jo govoril, ona ga bo sodila v poslednji dan.

⁴⁹For jeg har ikke talt av mig selv, men Faderen, som har sendt mig, han har gitt mig befaling om hvad jeg skal si og hvad jeg skal tale,

⁴⁹Kajti jaz nisem sam od sebe govoril, temuč Oče, ki me je poslal, on mi je dal zapoved, kaj naj povem in kaj naj govorim.In vem, da je njegova zapoved večno življenje. Kar torej jaz govorim, govorim tako, kakor mi je Oče rekel.

⁵⁰og jeg vet at hans befaling er evig liv. Derfor, det jeg taler, det taler jeg således som Faderen har sagt mig.

⁵⁰In vem, da je njegova zapoved večno življenje. Kar torej jaz govorim, govorim tako, kakor mi je Oče rekel.