¹Og det var en syk mann, Lasarus fra Betania, den by som Maria og hennes søster Marta bodde i.

¹Bil je pa eden bolan, po imenu Lazar, iz Betanije, iz trga Marije in Marte, njene sestre.

²Det var Maria som salvet Herren med salve og tørket hans føtter med sitt hår; det var hennes bror Lasarus som var syk.

²Marija, katere brat Lazar je bil bolan, pa je bila ta, ki je pomazilila Gospoda z mazilom in mu utrla noge z lasmi svojimi.

³Søstrene sendte da bud til ham og lot si: Herre! se, han som du elsker, er syk.

³Sestri torej pošljeta k njemu, rekoč: Gospod, glej, ki ga ti ljubiš, je bolan.

⁴Da Jesus hørte det, sa han: Denne sykdom er ikke til døden, men til Guds ære, forat Guds Sønn skal bli æret ved den.

⁴Ko pa Jezus sliši, reče: Ta bolezen ni za smrt, marveč za slavo Božjo, da se Sin Božji po njej oslavi.

⁵Men Jesus elsket Marta og hennes søster og Lasarus.

⁵Jezus je pa ljubil Marto in njeno sestro in Lazarja.

⁶Da han nu hørte at han var syk, blev han ennu to dager på det sted hvor han var;

⁶Ko torej zasliši, da je bolan, tedaj ostane še dva dni na tistem mestu, kjer je bil.

⁷da først sa han til disiplene: La oss dra til Judea igjen!

⁷Potem šele veli učencem svojim: Pojdimo zopet v Judejo!

⁸Disiplene sa til ham: Rabbi! nu nettop søkte jødene å stene dig, og du går atter dit?

⁸Učenci mu reko: Rabi, ravnokar so te hoteli Judje s kamenjem posuti, pa pojdeš zopet tja?

⁹Jesus svarte: Er det ikke tolv timer i en dag? Den som vandrer om dagen, støter sig ikke, fordi han ser denne verdens lys;

⁹Jezus odgovori: Nima li dan dvanajst ur? Če kdo po dnevi hodi, se ne spotakne, ker vidi luč tega sveta;

¹⁰men den som vandrer om natten, han støter sig, fordi lyset ikke er i ham.

¹⁰če pa kdo po noči hodi, se spotakne, ker ni luči v njem.

¹¹Dette talte han; og derefter sier han til dem: Lasarus, vår venn, er sovnet inn; men jeg går for å vekke ham.

¹¹To je povedal, in potem reče: Lazar, prijatelj naš, je zaspal; pa grem, da ga prebudim.

¹²Disiplene sa da til ham: Herre! er han sovnet inn, da blir han frisk igjen.

¹²Reko mu torej učenci njegovi: Gospod, če je zaspal, ozdravi.

¹³Jesus hadde talt om hans død; men de tenkte at han talte om almindelig søvn.

¹³Rekel pa je to Jezus o smrti njegovi; a oni so mislili, da pravi o navadnem spanju.

¹⁴Da sa Jesus rent ut til dem: Lasarus er død,

¹⁴Tedaj jim Jezus razločno pove: Lazar je umrl;

¹⁵og for eders skyld er jeg glad over at jeg ikke var der, forat I skal tro; men la oss gå til ham!

¹⁵in radujem se zavoljo vas, da nisem bil tam, da boste verovali; pa pojdimo k njemu.

¹⁶Tomas, det er tvilling, sa da til sine meddisipler: La oss gå med, forat vi kan dø sammen med ham!

¹⁶Tedaj reče Tomaž, ki se imenuje Dvojček, součencem: Pojdimo še mi, da umremo ž njim.

¹⁷Da nu Jesus kom, fant han at han allerede hadde ligget fire dager i graven.

¹⁷Ko torej Jezus pride, ga najde že štiri dni ležečega v grobu.

¹⁸Men Betania lå nær ved Jerusalem, omkring femten stadier derfra,

¹⁸Bila je pa Betanija blizu Jeruzalema, kakih petnajst tečajev.

¹⁹og mange av jødene var kommet til Marta og Maria for å trøste dem i sorgen over deres bror.

¹⁹In mnogo izmed Judov jih je bilo prišlo k Marti in Mariji, da bi ju tolažili po njunem bratu.

²⁰Da nu Marta fikk høre at Jesus kom, gikk hun ham i møte; men Maria satt hjemme i huset.

²⁰Ko torej zasliši Marta, da prihaja Jezus, mu gre naproti; a Marija je doma sedela.

²¹Marta sa da til Jesus: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død;

²¹Marta torej reče Jezusu: Gospod, ko bi bil ti tukaj, brat moj ne bi bil umrl.

²²men også nu vet jeg at alt det du beder Gud om, vil Gud gi dig.

²²A tudi sedaj vem, karkoli poprosiš Boga, ti Bog da.

²³Jesus sier til henne: Din bror skal opstå.

²³Reče ji Jezus: Brat tvoj vstane.

²⁴Marta sier til ham: Jeg vet at han skal opstå i opstandelsen på den ytterste dag.

²⁴Marta mu reče: Vem, da vstane ob vstajenju poslednji dan.

²⁵Jesus sa til henne: Jeg er opstandelsen og livet; den som tror på mig, om han enn dør, skal han dog leve,

²⁵Reče ji Jezus: Jaz sem vstajenje in življenje; kdor v mene veruje, bo živel, čeprav umre;

²⁶og hver den som lever og tror på mig, skal aldri i evighet dø. Tror du dette?

²⁶in vsak, kdor živi in veruje vame, ne umre vekomaj. Veruješ li to?

²⁷Hun sier til ham: Ja, Herre! jeg tror at du er Messias, Guds Sønn, han som skal komme til verden.

²⁷Reče mu: Da, Gospod, verujem, da si ti Kristus, Sin Božji, ki je imel priti na svet.

²⁸Og da hun hadde sagt dette, gikk hun bort og kalte i stillhet på sin søster Maria og sa: Mesteren er her og kaller på dig.

²⁸In rekši to, odide in pokliče skrivaj Marijo, sestro svojo, rekoč: Učenik je tu in te kliče.

²⁹Da hun hørte det, stod hun hastig op og gikk til ham;

²⁹Ona pa, ko zasliši, hitro vstane in pride k njemu.

³⁰men Jesus var ennu ikke kommet inn i byen, han var på det sted hvor Marta hadde møtt ham.

³⁰Jezus namreč še ni bil prišel v trg, temuč je bil še na mestu, kjer ga je bila Marta srečala.

³¹Da nu de jøder som var hos henne i huset og trøstet henne, så at Maria stod hastig op og gikk ut, fulgte de med henne; de tenkte at hun gikk bort til graven for å gråte der.

³¹Ko pa vidijo Judje, ki so bili ž njo v hiši in so jo tolažili, da je Marija hitro vstala in odšla, gredo za njo, misleč, da gre h grobu, da bi tam jokala.

³²Da nu Maria kom dit hvor Jesus var, og så ham, falt hun ned for hans føtter og sa til ham: Herre! hadde du vært her, da var min bror ikke død.

³²Ko torej pride Marija tja, kjer je Jezus, in ga ugleda, mu pade k nogam in mu reče: Gospod, ko bi bil ti tukaj, brat moj ne bi bil umrl.

³³Da nu Jesus så henne gråte, og så de jøder gråte som var kommet med henne, blev han oprørt i sin ånd og rystet og sa:

³³Jezus pa, ko jo vidi, da joka, in Judje, ki so prišli ž njo, da jokajo, se zgrozi v duhu in postane sam žalosten,

³⁴Hvor har I lagt ham? De sa til ham: Herre, kom og se!

³⁴in reče: Kam ste ga položili? Reko mu: Pridi in poglej!

³⁵Jesus gråt.

³⁵Jezus se razjoka.

³⁶Jødene sa da: Se hvor han elsket ham!

³⁶Judje tedaj reko: Glej, kako ga je ljubil!

³⁷Men nogen av dem sa: kunde ikke han som har åpnet den blindes øine, også ha gjort at denne ikke var død?

³⁷A nekateri izmed njih reko: Ali ni mogel on, ki je slepemu oči odprl, storiti, da bi tudi ta ne bil umrl?

³⁸Jesus blev da atter oprørt i sin sjel, og kom til graven; det var en hule, og det lå en sten over den.

³⁸In Jezus se zopet zgrozi v sebi in pride h grobu. Bila je pa votlina in kamen je ležal na njej.

³⁹Jesus sier: Ta stenen bort! Marta, den dødes søster, sier til ham: Herre! han stinker allerede, for han har ligget fire dager.

³⁹Jezus veli: Vzdignite kamen! Marta, sestra rajnikova, mu reče: Gospod, že smrdi; zakaj štiri dni je že v grobu.

⁴⁰Jesus sier til henne: Sa jeg dig ikke at dersom du tror, skal du se Guds herlighet?

⁴⁰Veli ji Jezus: Ali ti nisem rekel, da boš videla slavo Božjo, če veruješ?

⁴¹De tok da stenen bort. Men Jesus løftet sine øine mot himmelen og sa: Fader! jeg takker dig fordi du har hørt mig.

⁴¹Tedaj odvalijo kamen, kjer je mrtvec ležal. A Jezus povzdigne oči kvišku in reče: Oče, zahvaljujem te, da si me uslišal.

⁴²Jeg visste jo at du alltid hører mig, men for folkets skyld som står omkring, sa jeg det, forat de skal tro at du har utsendt mig.

⁴²Pa jaz sem vedel, da me vsekdar poslušaš; toda zaradi ljudstva, ki okoli stoji, sem to rekel, da bi verovali, da si me ti poslal.

⁴³Og da han hadde sagt dette, ropte han med høi røst: Lasarus, kom ut!

⁴³In ko je to rekel, zakliče z močnim glasom: Lazar, pridi ven!

⁴⁴Da kom den døde ut, bundet med liksvøp på føtter og hender, og om hans ansikt var bundet en svededuk. Jesus sier til dem: Løs ham og la ham gå!

⁴⁴In mrtvec izide, povezan na nogah in rokah s povoji, in njegov obraz je bil obvezan s prtom. Veli jim Jezus: Razvežite ga in pustite, naj odide.

⁴⁵Mange av jødene, som var kommet til Maria og hadde sett det han gjorde, trodde da på ham;

⁴⁵Tedaj jih je veliko izmed Judov, ki so bili prišli k Mariji in so videli, kaj je Jezus storil, sprejelo vero vanj.

⁴⁶men nogen av dem gikk avsted til fariseerne og sa dem hvad Jesus hadde gjort.

⁴⁶A nekateri izmed njih odidejo k farizejem in jim povedo, kaj je storil Jezus.

⁴⁷Yppersteprestene og fariseerne kalte da rådet sammen til møte og sa: Hvad skal vi gjøre? for dette menneske gjør mange tegn.

⁴⁷Višji duhovniki in farizeji torej skličejo veliki zbor in reko: Kaj čemo storiti? kajti ta človek dela veliko čudežev.

⁴⁸Lar vi ham holde ved således, da vil alle tro på ham, og romerne vil komme og ta både vårt sted og vårt folk.

⁴⁸Če ga tako pustimo, bodo vsi verovali vanj; in pridejo Rimljani in nam vzemo i zemljo i narod.

⁴⁹Men en av dem, Kaifas, som var yppersteprest det år, sa til dem:

⁴⁹A eden izmed njih, Kajfa, ki je bil tisto leto veliki duhovnik, jim reče: Vi ničesar ne veste,

⁵⁰I forstår ingenting, heller ikke tenker I på at det er til gagn for eder at ett menneske dør for folket og ikke hele folket går til grunne.

⁵⁰in tudi ne premišljate, da je bolje za vas, če eden človek umre za ljudstvo, nego da bi ves narod poginil.

⁵¹Dette sa han ikke av sig selv, men da han var yppersteprest det år, spådde han at Jesus skulde dø for folket,

⁵¹Tega pa ni rekel sam od sebe, temuč, ker je bil tisto leto veliki duhovnik, je prorokoval, da ima Jezus umreti za narod;

⁵²og ikke for folket alene, men for også å samle til ett de Guds barn som er spredt omkring.

⁵²in ne samo za ta narod, ampak da tudi razkropljene otroke Božje zbere v eno.

⁵³Fra den dag av la de råd op om å slå ham ihjel.

⁵³Od tega dne torej se posvetujejo, kako naj ga umore.

⁵⁴Jesus gikk derfor ikke lenger åpenlyst omkring blandt jødene, men drog derfra til landet nær ved ørkenen, til en by som heter Efraim, og han blev der med sine disipler.

⁵⁴Jezus pa ni hodil več očitno med Judi, temuč se je umaknil odtod v kraj blizu puščave, k mestu, ki se imenuje Efraim; in tu je prebival z učenci svojimi.

⁵⁵Men jødenes påske var nær, og mange drog før påsken fra landet op til Jerusalem for å rense sig.

⁵⁵Bila je pa blizu Velika noč Judov; in veliko jih gre iz dežele gori v Jeruzalem pred Veliko nočjo, da se očistijo.

⁵⁶De lette da efter Jesus, og talte sig imellem mens de stod i templet: Hvad tror I? kommer han slett ikke til høitiden?

⁵⁶Iščejo tedaj Jezusa in se pogovarjajo med seboj, stoječ v templju: Kaj se vam zdi? Gotovo ne pride na praznik?Izdali pa so višji duhovniki in farizeji zapoved, če kdo zve, kje je, naj to naznani, da bi ga zgrabili.

⁵⁷Men yppersteprestene og fariseerne hadde påbudt at om nogen fikk vite hvor han var, skulde han melde det, så de kunde gripe ham.

⁵⁷Izdali pa so višji duhovniki in farizeji zapoved, če kdo zve, kje je, naj to naznani, da bi ga zgrabili.