¹Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som ikke går inn i fårestien gjennem døren, men stiger over annensteds, han er en tyv og en røver;

¹Resnično, resnično vam pravim: Kdor ne vhaja skozi vrata v ovčji hlev, ampak lazi drugod vanj, ta je tat in razbojnik.

²men den som går inn gjennem døren, han er fårenes hyrde.

²Kdor pa vhaja skozi vrata, ta je pastir ovac.

³For ham lukker dørvokteren op, og fårene hører hans røst, og han kaller sine får ved navn og fører dem ut.

³Temu vratar odpira, in ovce poslušajo glas njegov, in svoje ovce kliče po imenu in jih vodi na pašo.

⁴Når han har fått alle sine får ut, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kjenner hans røst;

⁴Ko vse ovce svoje izpusti, gre pred njimi, in ovce gredo za njim, ker poznajo glas njegov;

⁵men en fremmed følger de ikke, de flyr fra ham, fordi de ikke kjenner de fremmedes røst.

⁵a za tujcem ne gredo, temuč beže od njega, ker ne poznajo glasu tujcev.

⁶Denne lignelse sa Jesus til dem; men de skjønte ikke hvad det var han talte til dem.

⁶To priliko jim je povedal Jezus, ali oni niso razumeli, kaj bi bilo to, kar jim je pravil.

⁷Jesus sa da atter til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Jeg er døren til fårene.

⁷Jezus jim torej zopet reče: Resnično, resnično vam pravim, da sem jaz vrata k ovcam.

⁸Alle de som er kommet før mig, er tyver og røvere; men fårene har ikke hørt dem.

⁸Vsi, kolikor jih je prišlo pred menoj, so tatje in razbojniki; ali ovce jih niso poslušale.

⁹Jeg er døren; den som går inn gjennem mig, han blir frelst, og han skal gå inn og gå ut og finne føde.

⁹Jaz sem vrata: skozi mene če kdo gre noter, bo zveličan, in bo hodil noter in ven in najde pašo.

¹⁰Tyven kommer bare for å stjele og myrde og ødelegge; jeg er kommet forat de skal ha liv og ha overflod.

¹⁰Tat ne pride, razen da krade in kolje in pokonča; jaz sem prišel, da imajo življenje in da imajo obilo.

¹¹Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde setter sitt liv til for fårene.

¹¹Jaz sem dobri pastir. Dobri pastir dá svoje življenje za ovce.

¹²Men den som er leiesvenn og ikke hyrde, den som ikke eier fårene, han ser ulven komme, og forlater fårene og flyr, og ulven røver dem og jager dem fra hverandre;

¹²Najemnik pa, ki ni pastir, ki mu ovce niso lastne, vidi volka, da gre in zapusti ovce in zbeži, in volk trga in razganja ovce,

¹³for han er en leiesvenn, og fårene ligger ham ikke på hjerte.

¹³on pa beži, ker je najemnik, in ne mara za ovce.

¹⁴Jeg er den gode hyrde, og jeg kjenner mine og kjennes av mine,

¹⁴Jaz sem dobri pastir, in poznam svoje in moje poznajo mene:

¹⁵likesom Faderen kjenner mig, og jeg kjenner Faderen; og jeg setter mitt liv til for fårene.

¹⁵kakor Oče mene pozna in jaz Očeta poznam; in življenje svoje dam za ovce.

¹⁶Jeg har også andre får, som ikke hører til denne sti; også dem skal jeg føre frem, og de skal høre min røst, og det skal bli én hjord, én hyrde.

¹⁶In imam še drugih ovac, ki niso iz tega hleva; tudi te moram pripeljati, in bodo poslušale moj glas, in bode ena čreda, eden pastir.

¹⁷Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg setter mitt liv til for å ta det igjen.

¹⁷Zato me Oče ljubi, ker jaz dam življenje svoje, da ga zopet vzamem.

¹⁸Ingen tar det fra mig, men jeg setter det til av mig selv. Jeg har makt til å sette det til, og jeg har makt til å ta det igjen; dette bud fikk jeg av min Fader.

¹⁸Nihče ga ne jemlje od mene, marveč jaz ga dajem sam od sebe. Oblast imam, da ga dam, in oblast imam, da ga zopet vzamem. To zapoved sem prejel od Očeta svojega.

¹⁹Det blev atter splid iblandt jødene på grunn av disse ord,

¹⁹Med Judi nastane zopet razpor zavoljo teh besed.

²⁰og mange av dem sa: Han er besatt og gal; hvorfor hører I på ham?

²⁰Mnogi izmed njih pa govore: Zlega duha ima in ob pamet je, kaj ga poslušate?

²¹Andre sa: Dette er ikke besatt manns tale; kan vel en ond ånd åpne blindes øine?

²¹Drugi pravijo: Te besede ne morejo prihajati od obsedenca; ali more zli duh slepcem odpirati oči?

²²Men det var tempelvielsens fest i Jerusalem. Det var vinter,

²²Bil pa je praznik posvečenja templja v Jeruzalemu, in bila je zima.

²³og Jesus gikk omkring i templet i Salomos buegang.

²³In Jezus se je izprehajal v templju po lopi Salomonovi.

²⁴Jødene flokket sig da om ham og sa til ham: Hvor lenge vil du holde oss i uvisshet? Er du Messias, da si oss det rent ut!

²⁴Obstopijo ga torej Judje in mu reko: Doklej nas pustiš v negotovosti? Če si ti Kristus, povej nam naravnost!

²⁵Jesus svarte dem: Jeg har sagt eder det, og I tror det ikke; de gjerninger jeg gjør i min Faders navn, de vidner om mig;

²⁵Odgovori jim Jezus: Povedal sem vam, pa ne verujete. Dela, ki jih jaz delam v imenu Očeta svojega, ta pričajo zame.

²⁶men I tror ikke, fordi I ikke er av mine får.

²⁶Toda vi ne verujete, ker niste izmed mojih ovac.

²⁷Mine får hører min røst, og jeg kjenner dem, og de følger mig,

²⁷Moje ovce poslušajo glas moj, in jaz jih poznam, in za menoj hodijo;

²⁸og jeg gir dem evig liv, og de skal aldri i evighet fortapes, og ingen skal rive dem ut av min hånd.

²⁸in jaz jim dajem večno življenje, in nikdar se ne pogube, in nihče jih ne iztrga iz moje roke.

²⁹Min Fader, som har gitt mig dem, er større enn alle, og ingen kan rive dem ut av min Faders hånd;

²⁹Oče moj, ki mi jih je dal, je večji od vsega, in nihče jih ne more iztrgati iz roke Očeta mojega.

³⁰jeg og Faderen, vi er ett.

³⁰Jaz in Oče sva eno.

³¹Jødene tok da atter op stener for å stene ham.

³¹Judje zopet pograbijo za kamenje, da bi ga kamenali.

³²Jesus svarte dem: Mange gode gjerninger har jeg vist eder fra min Fader; hvilken av dem er det I stener mig for?

³²Odgovori jim Jezus: Veliko dobrih del sem vam pokazal od Očeta svojega; za katero teh del me kamenate?

³³Jødene svarte ham: For nogen god gjerning stener vi dig ikke, men for gudsbespottelse, og fordi du som er et menneske, gjør dig selv til Gud.

³³Judje mu odgovore: Za dobro delo te ne kamenamo, ampak za kletvino, in ker se ti, ki si človek, delaš Boga.

³⁴Jesus svarte dem: Står det ikke skrevet i eders lov: Jeg har sagt: I er guder?

³⁴Jezus jim odgovori: Ni li pisano v zakonu vašem: „Jaz sem rekel: bogovi ste“?

³⁵Når da loven kaller dem guder som Guds ord utgikk til - og Skriften kan ikke gjøres ugyldig -

³⁵Če je imenoval bogove tiste, ki je prišel beseda Božja k njim, in pismo se ne more ovreči,

³⁶sier da I til ham som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud, fordi jeg sa: Jeg er Guds Sønn?

³⁶zakaj pa meni, ki me je Oče posvetil in na svet poslal, pravite vi: Preklinjaš, ker sem rekel: Sin Božji sem?

³⁷Gjør jeg ikke min Faders gjerninger, da tro mig ikke;

³⁷Ako ne delam del Očeta svojega, mi ne verujte;

³⁸men gjør jeg dem, da tro gjerningene, om I ikke tror mig, forat I kan skjønne og forstå at Faderen er i mig og jeg i ham!

³⁸ako pa delam, čeprav meni ne verujete, vsaj delom verujte: da spoznate in verujete, da je Oče v meni in jaz v Očetu.

³⁹De søkte da atter å gripe ham, men han slapp ut av deres hånd.

³⁹In zopet poskušajo, da bi ga prijeli, ali umakne se jim izpod rok.

⁴⁰Og han drog atter bort til hin side av Jordan, til det sted hvor Johannes først døpte og han blev der.

⁴⁰In odide zopet na oni kraj Jordana, na mesto, kjer je prej Janez krščeval; in ostane tu.

⁴¹Og mange kom til ham, og de sa: Johannes gjorde vel ikke noget tegn, men alt det som Johannes sa om denne, var sant.

⁴¹In mnogo jih pride k njemu; in pravijo: Janez res ni storil nobenega čudeža, ali karkoli je Janez povedal za tega, je bilo vse resnično.In mnogo jih je tu sprejelo vero vanj.

⁴²Og mange trodde på ham der.

⁴²In mnogo jih je tu sprejelo vero vanj.