¹Og da han gikk videre, så han en mann som var født blind.

¹In gredoč mimo, ugleda človeka, ki je bil slep od rojstva.

²Og hans disipler spurte ham: Rabbi! hvem er det som har syndet, han eller hans foreldre, siden han skulde fødes blind?

²In vprašajo ga učenci njegovi, rekoč: Rabi, kdo je grešil: ta ali roditelji njegovi, da se je slep rodil?

³Jesus svarte: Hverken han har syndet eller hans foreldre, men det var forat Guds gjerninger skulde åpenbares på ham.

³Jezus odgovori: Grešil ni ne ta, ne roditelji njegovi, temuč da se razodenejo dela Božja na njem.

⁴Jeg må gjøre hans gjerninger som har sendt mig, så lenge det er dag; natten kommer da ingen kan arbeide.

⁴Jaz moram delati dela tega, ki me je poslal, dokler je dan; pride noč, ko nihče ne bo mogel delati.

⁵Mens jeg er i verden, er jeg verdens lys.

⁵Dokler sem na svetu, sem luč sveta.

⁶Da han hadde sagt dette, spyttet han på jorden og gjorde en deig av spyttet og smurte deigen på hans øine.

⁶Rekši to, pljune na zemljo in napravi blato iz sline in pomaže z blatom slepcu oči

⁷og han sa til ham: Gå og vask dig i dammen Siloa, det er utlagt: utsendt. Han gikk da bort og vasket sig, og kom tilbake seende.

⁷in mu reče: Pojdi, umij se v kopeli Siloamu (kar se tolmači: Poslan). Odide torej in se umije, ter se vrne z vidom.

⁸Grannene og de som før hadde sett ham sitte og tigge, sa da: Er det ikke han som satt og tigget?

⁸A sosedje, in kateri so ga prej videli, da je bil berač, govore: Ni li ta, ki je sedel in prosjačil?

⁹Andre sa: Jo, det er han; andre sa: Nei, men han ligner ham. Han selv sa: Det er mig.

⁹Drugi pravijo: On je; drugi pa: Ni, le podoben mu je. Sam pravi: Jaz sem.

¹⁰De sa da til ham: Hvorledes blev dine øine åpnet?

¹⁰Reko mu torej: Kako pa so se ti odprle oči?

¹¹Han svarte: Den mann som heter Jesus, gjorde en deig og smurte på mine øine og sa til mig: Gå til Siloa og vask dig! Da jeg så gikk bort og vasket mig, fikk jeg mitt syn.

¹¹On odgovori: Človek, ki se imenuje Jezus, je napravil blato, in mi je pomazal oči in mi rekel: Pojdi v Siloam in umij se. Šel sem torej in se umil, in sem izpregledal.

¹²De sa til ham: Hvor er han? Han sier: Jeg vet ikke.

¹²Reko mu: Kje je on? Reče: Ne vem.

¹³Da fører de ham som hadde vært blind, frem for fariseerne.

¹³Peljejo ga k farizejem, tega, ki je bil nekdaj slep.

¹⁴Men det var sabbat den dag da Jesus gjorde deigen og åpnet hans øine.

¹⁴Bila je pa sobota tisti dan, ko je Jezus naredil blato in mu odprl oči.

¹⁵Fariseerne spurte ham da likeså hvorledes han hadde fått sitt syn. Han sa til dem: Han la en deig på mine øine, og jeg vasket mig, og nu ser jeg.

¹⁵Zdaj ga torej vprašujejo tudi farizeji, kako je izpregledal. On jim pa reče: Blato mi je dal na oči, in umil sem se in vidim.

¹⁶Nogen av fariseerne sa da: Denne mann er ikke fra Gud, siden han ikke holder sabbaten. Andre sa: Hvorledes kan en synder gjøre sådanne tegn? Og det var splid iblandt dem.

¹⁶Tedaj reko nekateri izmed farizejev: Ta človek ni od Boga, ker sobote ne posvečuje. Drugi pravijo: Kako more človek grešnik take čudeže delati? In razpor je bil med njimi.

¹⁷Da sier de atter til den blinde: Hvad sier du om ham, siden det var dine øine han åpnet? Han sa: Han er en profet.

¹⁷Zopet reko slepcu: Kaj ti praviš o njem, ker ti je odprl oči? On pa reče: Prorok je.

¹⁸Jødene trodde da ikke om ham at han hadde vært blind og fått sitt syn, før de fikk kalt for sig foreldrene til ham som hadde fått sitt syn,

¹⁸Judje torej niso verjeli, da je bil slep in da je izpregledal, dokler niso poklicali roditeljev tega, ki je izpregledal.

¹⁹og de spurte dem: Er dette eders sønn som I sier er født blind? Hvorledes går det da til at han nu ser?

¹⁹In jih vprašajo, rekoč: Je li vaš ta sin, ki o njem pravite, da se je slep rodil? Kako pa sedaj vidi?

²⁰Hans foreldre svarte: Vi vet at dette er vår sønn, og at han er født blind;

²⁰Odgovore jim roditelji njegovi in reko: Vemo, da je ta sin naš in da se je slep rodil;

²¹men hvorledes det er gått til at han nu ser, det vet vi ikke, eller hvem som har åpnet hans øine, det vet vi heller ikke; spør ham selv! han er gammel nok, han vil selv svare for sig.

²¹kako pa sedaj vidi, ne vemo, ali kdo mu je oči odprl, tudi ne vemo. Njega vprašajte, leta ima, naj govori sam zase.

²²Dette sa hans foreldre fordi de fryktet for jødene; for jødene var allerede kommet overens om at dersom nogen bekjente ham å være Messias, skulde han utstøtes av synagogen;

²²To so rekli roditelji njegovi zato, ker so se bali Judov; zakaj Judje so se bili že dogovorili, naj se izobči iz shodnice, kdor bi ga pripoznal za Kristusa.

²³derfor sa hans foreldre: Han er gammel nok; spør ham selv!

²³Zato so roditelji njegovi rekli: Leta ima, njega vprašajte.

²⁴De kalte da annen gang den mann for sig som hadde vært blind, og sa til ham: Gi Gud ære! Vi vet at dette menneske er en synder.

²⁴Pokličejo torej drugič človeka, ki je bil slep, in mu reko: Daj Bogu čast! mi vemo, da je ta človek grešnik.

²⁵Han svarte da: Om han er en synder, vet jeg ikke; én ting vet jeg, at jeg som var blind, nu ser.

²⁵On pa odgovori: Če je grešnik, ne vem; eno vem, da sem bil slep, in da sedaj vidim.

²⁶De sa da til ham: Hvad gjorde han med dig? hvorledes åpnet han dine øine?

²⁶Reko mu torej: Kaj ti je storil? Kako ti je odprl oči?

²⁷Han svarte dem: Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte ikke på det; hvorfor vil I atter høre det? Kanskje også I vil bli hans disipler?

²⁷Odgovori jim: Saj sem vam že povedal, in niste slišali; čemu hočete zopet slišati? Ali hočete tudi vi postati njegovi učenci?

²⁸Da skjelte de ham ut og sa: Du er hans disippel, men vi er Mose disipler.

²⁸Oni pa ga opsujejo in reko: Ti si njegov učenec; mi smo Mojzesovi učenci.

²⁹Vi vet at til Moses har Gud talt, men hvor denne er fra, vet vi ikke.

²⁹Mi vemo, da je z Mojzesom govoril Bog; za tega pa ne vemo, odkod je.

³⁰Mannen svarte dem: Dette er da underlig at ikke I vet hvor han er fra, og han har dog åpnet mine øine.

³⁰Človek odgovori in jim reče: To je pa res čudno, da vi ne veste, odkod je, in vendar mi je odprl oči!

³¹Vi vet at Gud hører ikke syndere, men den som er gudfryktig og gjør hans vilje, ham hører han.

³¹Vemo pa, da grešnikov Bog ne sliši, ampak če kdo časti Boga in izpolnjuje voljo njegovo, tega sliši.

³²Så lenge verden har stått, er det uhørt at nogen har åpnet øinene på en blindfødt;

³²Od vekomaj se ni slišalo, da bi bil kdo odprl oči od rojstva slepemu.

³³var ikke denne mann fra Gud, da kunde han intet gjøre.

³³Ko ta ne bi bil od Boga, ne bi mogel ničesar storiti.

³⁴De svarte ham: Du er helt igjennem født i synder, og du vil lære oss? Og de kastet ham ut.

³⁴Odgovore in mu reko: Ves v grehih si se rodil, pa boš ti nas učil? In ga pahnejo ven.

³⁵Jesus fikk høre at de hadde kastet ham ut, og da han traff ham, sa han: Tror du på Guds Sønn?

³⁵Jezus zasliši, da so ga vrgli ven, in ko ga najde, mu reče: Veruješ li v Sina Božjega?

³⁶Han svarte: Hvem er han da, Herre, så jeg kan tro på ham?

³⁶On odgovori in reče: In kdo je, Gospod, da bi veroval vanj?

³⁷Jesus sa til ham: Du har sett ham; og han som her taler med dig, han er det.

³⁷Jezus mu reče: Videl si ga, in ki s teboj govori, ta je.

³⁸Han sa: Jeg tror, Herre! og falt ned for ham.

³⁸On pa reče: Verujem, Gospod! in ga moli.

³⁹Og Jesus sa: Til dom er jeg kommet til denne verden, forat de som ikke ser, skal se, og de som ser, skal bli blinde.

³⁹In Jezus veli: Na sodbo sem prišel jaz na ta svet, da izpregledajo, kateri ne vidijo, in kateri vidijo, da oslepe.

⁴⁰Nogen av fariseerne, som var sammen med ham, hørte dette og sa til ham: Kanskje vi også er blinde?

⁴⁰In slišijo to izmed farizejev tisti, ki so bili ž njim, in mu reko: Ali smo tudi mi slepi?Jezus jim reče: Ko bi bili slepi, ne bi imeli greha; sedaj pa pravite: Vidimo; zato greh vaš ostaja.

⁴¹Jesus sa til dem: Var I blinde, da hadde I ikke synd; men nu sier I: Vi ser; derfor blir eders synd.

⁴¹Jezus jim reče: Ko bi bili slepi, ne bi imeli greha; sedaj pa pravite: Vidimo; zato greh vaš ostaja.