¹Men Jesus gikk til Oljeberget.

¹Jezus pa gre na Oljsko goro.

²Og tidlig om morgenen kom han atter til templet, og alt folket kom til ham, og han satte sig og lærte dem.

²A zjutraj pride zopet v tempelj. In vse ljudstvo se zbere k njemu, in sede ter jih uči.

³Da kom de skriftlærde og fariseerne med en kvinne som var grepet i hor, og de stilte henne frem for ham

³Pripeljejo pa pismarji in farizeji k njemu ženo, v prešeštvu zasačeno, jo postavijo na sredo

⁴og sa til ham: Mester! denne kvinne er grepet på fersk gjerning i hor.

⁴in mu reko: Učenik, ta žena je ravnokar v prešeštvu zasačena.

⁵I loven har Moses foreskrevet oss at slike kvinner skal stenes; hvad sier nu du?

⁵V postavi pa nam je Mojzes zapovedal, naj take s kamenjem posujemo. Ti torej kaj praviš?

⁶Dette sa de for å friste ham, så de kunde få klagemål imot ham. Men Jesus bukket sig ned og skrev med fingeren på jorden.

⁶To pa govore, izkušajoč ga, da bi ga mogli zatožiti. A Jezus se skloni ter piše s prstom po tleh.

⁷Og da de blev ved å spørre, rettet han sig op og sa: Den av eder som er uten synd, han kaste den første sten på henne!

⁷Ko pa le še vprašujejo, se zravna in jim reče: Kdor je med vami brez greha, naj prvi vrže kamen nanjo.

⁸Og han bukket sig atter ned og skrev på jorden.

⁸In zopet se skloni in piše po tleh.

⁹Men da de hørte det, gikk de ut, den ene efter den annen, de eldste først; og Jesus blev alene tilbake med kvinnen som stod der.

⁹Oni pa, ko so to slišali, odhajajo drug za drugim, počenši od starejših, celo do zadnjih. In Jezus ostane sam in žena, na sredi stoječ.

¹⁰Da rettet Jesus sig op og sa til henne: Kvinne! hvor er de? Har ingen fordømt dig?

¹⁰Jezus pa, ko se zravna pokonci in razen žene ne vidi nikogar, ji reče: Žena, kje so oni? ali te ni nobeden obsodil?

¹¹Hun sa: Nei, Herre! ingen. Da sa Jesus: Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!

¹¹Ona pa reče: Nobeden, Gospod. A Jezus ji reče: Tudi jaz te ne obsojam; pojdi in odslej več ne greši!]

¹²Atter talte da Jesus til dem og sa: Jeg er verdens lys; den som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men ha livsens lys.

¹²Jezus jim torej zopet govori, rekoč: Jaz sem luč sveta; kdor gre za menoj, ne bo hodil po temi, temuč bo imel luč življenja.

¹³Fariseerne sa da til ham: Du vidner om dig selv; ditt vidnesbyrd er ikke sant.

¹³Reko mu pa farizeji: Ti sam zase pričuješ; pričevanje tvoje ni resnično.

¹⁴Jesus svarte og sa til dem: Om jeg også vidner om mig selv, er mitt vidnesbyrd sant; for jeg vet hvorfra jeg er kommet, og hvor jeg går hen; men I vet ikke hvorfra jeg kommer, eller hvor jeg går hen.

¹⁴Jezus odgovori in jim reče: Čeprav jaz sam zase pričujem, je resnično pričevanje moje, ker vem, odkod sem prišel in kam grem; vi pa ne veste, odkod sem prišel in kam grem.

¹⁵I dømmer efter kjødet; jeg dømmer ingen.

¹⁵Vi po mesu sodite; jaz ne sodim nikogar.

¹⁶Men om jeg også dømmer, da er min dom rett; for jeg er ikke alene, men jeg og Faderen, som har sendt mig;

¹⁶Če pa tudi sodim, je resnična sodba moja; zakaj nisem sam, marveč jaz in Oče, ki me je poslal.

¹⁷men også i eders lov står det skrevet at to menneskers vidnesbyrd er sant.

¹⁷Pisano pa je tudi v zakonu vašem, da je dveh človekov pričevanje resnično.

¹⁸Jeg er den som vidner om mig, og Faderen, som har utsendt mig, vidner om mig.

¹⁸Jaz sem, ki pričujem sam zase, in pričuje zame Oče, ki me je poslal.

¹⁹De sa da til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarte: I kjenner hverken mig eller min Fader; kjente I mig, da kjente I også min Fader.

¹⁹Reko mu tedaj: Kje je tvoj Oče? Jezus odgovori: Niti mene ne poznate niti Očeta mojega; ko bi mene poznali, poznali bi tudi Očeta mojega.

²⁰Disse ord talte han ved tempelkisten, mens han lærte i templet, og ingen grep ham; for hans time var ennu ikke kommet.

²⁰Te besede je govoril pri zakladnici, učeč v templju; in nihče ga ni zgrabil, ker še ni bila prišla ura njegova.

²¹Han sa da atter til dem: Jeg går bort, og I skal lete efter mig, og I skal dø i eders synd; dit jeg går, kan I ikke komme.

²¹In Jezus jim zopet reče: Jaz odhajam, in iskali me boste in v grehu svojem umrjete. Kamor jaz grem, vi ne morete priti.

²²Jødene sa da: Han vil vel ikke drepe sig selv, siden han sier: Dit jeg går, kan I ikke komme?

²²Judje torej govore: Ali se sam umori, da pravi: Kamor jaz grem, vi ne morete priti?

²³Og han sa til dem: I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er av denne verden, jeg er ikke av denne verden.

²³In jim reče: Vi ste od zdolaj, jaz sem odzgoraj; vi ste od tega sveta, jaz nisem od tega sveta.

²⁴Derfor sa jeg til eder: I skal dø i eders synder; for tror I ikke at det er mig, da skal I dø i eders synder.

²⁴Zatorej sem vam rekel, da umrjete v grehih svojih; če namreč ne boste verovali, da sem jaz, umrjete v grehih svojih.

²⁵De sa da til ham: Hvem er du? Jesus sa til dem: Nettop det jeg sier eder.

²⁵Reko mu torej: Kdo si? Reče jim Jezus: To, kar vam že od začetka pravim.

²⁶Jeg har meget å si og å dømme om eder; men han som har sendt mig, er sanndru, og det jeg har hørt av ham, det taler jeg til verden.

²⁶Mnogo imam o vas govoriti in soditi; ali ta, ki me je poslal, je resničen; in jaz govorim svetu to, kar sem od njega slišal.

²⁷De skjønte ikke at det var om Faderen han talte til dem.

²⁷Niso pa spoznali, da jim je govoril o Očetu.

²⁸Jesus sa da: Når I får ophøiet Menneskesønnen, da skal I skjønne at det er mig, og at jeg intet gjør av mig selv, men taler dette således som min Fader har lært mig.

²⁸Zato reče Jezus: Kadar boste povišali Sina človekovega, tedaj spoznate, da sem jaz in da sam od sebe ničesar ne delam, temuč kakor me je naučil Oče moj, to govorim.

²⁹Og han som har sendt mig, er med mig; han har ikke latt mig alene, fordi jeg alltid gjør det som er ham til behag.

²⁹In ta, ki me je poslal, je z menoj; ni me pustil samega, zakaj jaz delam vsekdar to, kar je njemu pogodi.

³⁰Da han talte dette, trodde mange på ham.

³⁰Ko je to govoril, jih je mnogo sprejelo vero vanj.

³¹Jesus sa da til de jøder som var kommet til tro på ham: Dersom I blir i mitt ord, da er I i sannhet mine disipler,

³¹Tedaj govori Jezus tistim Judom, ki so mu verovali: Če vi ostanete v besedi moji, bodete zares učenci moji,

³²og I skal kjenne sannheten, og sannheten skal frigjøre eder.

³²in spoznate resnico, in resnica vas osvobodi.

³³De svarte ham: Vi er av Abrahams ætt og har aldri vært nogens træler; hvorledes kan da du si: I skal bli fri?

³³Odgovore mu: Seme Abrahamovo smo in nikomur še nismo nikdar sužnjevali; kako praviš ti: Postanete svobodni?

³⁴Jesus svarte dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Hver den som gjør synd, er syndens træl.

³⁴Jezus jim odgovori: Resnično, resnično vam pravim, da vsak, kdor dela greh, je suženj grehu.

³⁵Men trælen blir ikke i huset til evig tid; sønnen blir der til evig tid.

³⁵Suženj pa ne ostane v hiši vekomaj; sin ostane vekomaj.

³⁶Får da Sønnen frigjort eder, da blir I virkelig fri.

³⁶Če vas torej Sin osvobodi, bodete res svobodni.

³⁷Jeg vet at I er av Abrahams ætt; men I står mig efter livet, fordi mitt ord ikke finner rum i eder.

³⁷Vem, da ste seme Abrahamovo; ali gledate, kako bi me umorili, ker beseda moja nima mesta v vas.

³⁸Jeg taler det jeg har sett hos min Fader; så gjør også I det I har hørt av eders far.

³⁸Jaz govorim, kar sem videl pri svojem Očetu; tudi vi torej delate, kar ste od svojega očeta slišali.

³⁹De svarte ham: Vår far er Abraham! Jesus sier til dem: Var I Abrahams barn, da gjorde I Abrahams gjerninger;

³⁹Odgovore in mu reko: Oče naš je Abraham. Reče jim Jezus: Ko bi bili sinovi Abrahamovi, bi delali Abrahamova dela.

⁴⁰men nu står I mig efter livet, et menneske som har sagt eder sannheten, som jeg har hørt av Gud; det gjorde ikke Abraham.

⁴⁰Sedaj pa gledate, kako bi me umorili, človeka, ki sem vam povedal resnico, ki sem jo slišal od Boga: tega Abraham ni storil.

⁴¹I gjør eders fars gjerninger. De sa til ham: Vi er ikke avlet i hor, vi har én far, Gud.

⁴¹Vi delate očeta svojega dela. Pa mu reko: Mi nismo iz nečistosti rojeni; enega Očeta imamo, Boga.

⁴²Jesus sa til dem: Var Gud eders far, da elsket I mig; for jeg er utgått fra Gud og kommer fra ham; for jeg er heller ikke kommet av mig selv, men han har utsendt mig.

⁴²Jezus jim reče: Ko bi bil Bog vaš Oče, bi ljubili mene, zakaj jaz sem od Boga izšel in prišel; nisem namreč sam od sebe prišel, temuč on me je poslal.

⁴³Hvorfor skjønner I ikke min tale? Fordi I ikke tåler å høre mitt ord.

⁴³Zakaj govora mojega ne umete? Ker ne morete moje besede poslušati.

⁴⁴I har djevelen til far, og I vil gjøre eders fars lyster; han var en manndraper fra begynnelsen og står ikke i sannheten; for sannhet er ikke i ham. Når han taler løgn, taler han av sitt eget, for han er en løgner og løgnens far.

⁴⁴Vi ste iz očeta hudiča in želje očeta svojega hočete izpolnjevati. On je bil ubijalec ljudi od začetka, in na resnici ne stoji, ker resnice ni v njem. Kadar govori laž, govori iz lastnega, ker je lažnik in oče laži.

⁴⁵Men mig tror I ikke, fordi jeg sier eder sannheten.

⁴⁵Ker pa jaz govorim resnico, mi ne verujete.

⁴⁶Hvem av eder kan overbevise mig om synd? Men sier jeg sannhet, hvorfor tror I mig da ikke?

⁴⁶Kdo izmed vas me more dolžiti greha? Če pa resnico govorim, zakaj mi vi ne verujete?

⁴⁷Den som er av Gud, hører Guds ord; derfor hører I ikke, fordi I ikke er av Gud.

⁴⁷Kdor je iz Boga, posluša Božje besede; zato vi ne poslušate, ker niste iz Boga.

⁴⁸Jødene svarte ham: Sier vi ikke med rette at du er en samaritan og er besatt?

⁴⁸Judje odgovore in mu reko: Ali ne pravimo prav, da si Samarijan in imaš zlega duha?

⁴⁹Jesus svarte: Jeg er ikke besatt, men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig.

⁴⁹Jezus odgovori: Jaz nimam zlega duha, ampak častim Očeta svojega; a vi me onečaščujete.

⁵⁰Men jeg søker ikke min ære; det er en som søker den og dømmer.

⁵⁰Jaz pa ne iščem svoje slave; je eden, ki je išče in sodi.

⁵¹Sannelig, sannelig sier jeg eder: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet se døden.

⁵¹Resnično, resnično vam pravim: ako kdo ohrani besedo mojo, ne bo videl smrti vekomaj.

⁵²Jødene sa til ham: Nu skjønner vi at du er besatt. Abraham er død, og profetene likeså, og du sier: Om nogen holder mitt ord, skal han aldri i evighet smake døden!

⁵²Reko mu Judje: Sedaj smo spoznali, da imaš zlega duha. Abraham je umrl in proroki, a ti praviš: Ako kdo ohrani besedo mojo, ne okusi smrti vekomaj.

⁵³Du er da vel ikke større enn vår far Abraham, som døde? og profetene døde; hvem gjør du dig selv til?

⁵³Kaj si nemara ti večji od našega očeta Abrahama, ki je umrl? Tudi proroki so pomrli. Koga se ti sam delaš?

⁵⁴Jesus svarte: Ærer jeg mig selv, da er min ære intet; det er min Fader som ærer mig, han som I sier er eders Gud.

⁵⁴Jezus odgovori: Če se jaz sam slavim, slava moja ni nič: Oče moj je, ki me slavi, o katerem vi pravite, da je vaš Bog;

⁵⁵Og I kjenner ham ikke, men jeg kjenner ham; og om jeg sier at jeg ikke kjenner ham, da blir jeg en løgner som I. Men jeg kjenner ham og holder hans ord.

⁵⁵a niste ga spoznali, jaz pa ga poznam, in ko bi rekel, da ga ne poznam, bi bil lažnivec, vam enak. Ali poznam ga in besedo njegovo izpolnjujem.

⁵⁶Abraham, eders far, frydet sig til å se min dag; og han så den og gledet sig.

⁵⁶Abraham, oče vaš, se je veselil, da bo videl moj dan; in videl ga je in se je vzradoval.

⁵⁷Jødene sa da til ham: Du er ennu ikke femti år og har sett Abraham?

⁵⁷Reko mu torej Judje: Petdeset let še nimaš, in Abrahama si videl?

⁵⁸Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Før Abraham blev til, er jeg.

⁵⁸Jezus jim reče: Resnično, resnično vam pravim: Preden je bil Abraham, sem jaz.Tedaj pograbijo za kamenje, da bi ga lučali vanj. Ali Jezus se skrije in odide iz templja.

⁵⁹Da tok de stener op for å kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gikk ut av templet.

⁵⁹Tedaj pograbijo za kamenje, da bi ga lučali vanj. Ali Jezus se skrije in odide iz templja.