¹Og derefter gikk Jesus omkring i Galilea; for han vilde ikke gå omkring i Judea, fordi jødene stod ham efter livet.

¹In poten je Jezus hodil po Galileji; kajti po Judeji ni hotel hoditi, ker so Judje gledali, da bi ga umorili.

²Og jødenes høitid, løvsalenes fest, var nær.

²Bil je pa blizu judovski praznik šatorov.

³Hans brødre sa da til ham: Dra bort herfra og gå til Judea, forat også dine disipler kan få se de gjerninger som du gjør!

³Zato mu reko bratje njegovi: Idi odtod in pojdi v Judejo, da tudi učenci tvoji vidijo dela tvoja, ki jih delaš.

⁴for ingen gjør noget i lønndom og attrår dog selv å være almindelig kjent; gjør du sådanne ting, da åpenbar dig for verden!

⁴Zakaj nihče, ki hoče biti javno poznan, ne dela ničesar na skrivnem. Če take reči delaš, pokaži se svetu.

⁵For heller ikke hans brødre trodde på ham.

⁵Tudi bratje njegovi namreč niso verovali vanj.

⁶Jesus sier til dem: Min tid er ennu ikke kommet; men eders tid er alltid forhånden.

⁶Reče jim torej Jezus: Moj čas še ni prišel; vaš čas pa je vsekdar prikladen.

⁷Verden kan ikke hate eder; men mig hater den fordi jeg vidner om den at dens gjerninger er onde.

⁷Vas ne more svet sovražiti; mene pa sovraži, ker jaz pričujem o njem, da so dela njegova hudobna.

⁸Dra I op til høitiden! jeg drar ikke op til denne høitid; for min tid er ennu ikke fullkommet.

⁸Vi pojdite na praznik; jaz še ne grem na ta praznik, ker se moj čas še ni dopolnil.

⁹Da han hadde sagt dette til dem, blev han i Galilea.

⁹In ko jim je to povedal, je ostal v Galileji.

¹⁰Men da hans brødre hadde draget op til høiden, da drog også han der op, dog ikke åpenbart, men som i lønndom.

¹⁰Ko so pa bratje njegovi odšli na praznik, tedaj odide tudi on, ne očitno, temuč kakor skrivaj.

¹¹Jødene lette da efter ham på høitiden og sa: Hvor er han?

¹¹Judje so ga torej iskali ob prazniku in govorili: Kje je tisti?

¹²Og det blev mumlet meget om ham blandt folket; nogen sa: Han er en god mann, men andre sa: Nei, han fører folket vill.

¹²In bilo je dosti govorjenja o njem med množicami. Nekateri so pravili: Dober je; drugi pa so trdili: Ne, ampak ljudstvo slepari.

¹³Dog talte ingen fritt ut om ham, av frykt for jødene.

¹³Vendar pa nihče ni očitno govoril o njem zavoljo strahu pred Judi.

¹⁴Men da det allerede var midt i høitiden, gikk Jesus op i templet og lærte.

¹⁴Ko je pa minilo že pol praznika, vstopi Jezus v tempelj in uči.

¹⁵Jødene undret sig da og sa: Hvor har han sin lærdom fra, han som ikke er oplært?

¹⁵In Judje se čudijo ter pravijo: Kako je ta učen v pismih, ko se ni šolal?

¹⁶Jesus svarte dem og sa: Min lære er ikke min, men hans som har sendt mig;

¹⁶Odgovori jim torej Jezus in reče: Moj nauk ni moj, ampak tega, ki me je poslal.

¹⁷vil nogen gjøre hans vilje, han skal kjenne om læren er av Gud, eller om jeg taler av mig selv.

¹⁷Če hoče kdo njegovo voljo izpolnjevati, razpozna, je li ta nauk iz Boga ali če jaz sam od sebe govorim.

¹⁸Den som taler av sig selv, søker sin egen ære; men den som søker hans ære som har sendt ham, han er sanndru, og det er ikke urettferdighet i ham.

¹⁸Kdor govori sam od sebe, išče lastne slave; kdor pa išče slave tega, ki ga je poslal, ta je resničen in nepravičnosti ni v njem.

¹⁹Har ikke Moses gitt eder loven? Og ingen av eder holder loven. Hvorfor står I mig efter livet?

¹⁹Vam li ni Mojzes dal postave? In vendar nihče iz vas ne izpolnjuje postave. Zakaj gledate, da bi me umorili?

²⁰Folket svarte: Du er besatt; hvem står dig efter livet?

²⁰Ljudstvo odgovori: Hudiča imaš! Kdo gleda, da bi te umoril?

²¹Jesus svarte og sa til dem: En gjerning gjorde jeg, og I undrer eder alle over den.

²¹Jezus odgovori in jim reče: Eno delo sem storil, in vsi se čudite temu.

²²Moses har gitt eder omskjærelsen - ikke så at den er fra Moses, men fra fedrene - og I omskjærer et menneske på sabbaten;

²²Mojzes vam je dal obrezo (ne da se je od Mojzesa začela, ampak od očakov), in v soboto obrezujete človeka.

²³når nu et menneske blir omskåret på sabbaten, forat Mose lov ikke skal brytes, harmes I da på mig fordi jeg har gjort et helt menneske friskt på sabbaten?

²³Če prejme človek obrezo v soboto, da se ne prelomi postava Mojzesova, zakaj se nad menoj hudujete, da sem celega človeka ozdravil v soboto?

²⁴Døm ikke efter synet, men døm en rettferdig dom!

²⁴Ne sodite po licu, ampak sodite pravično sodbo!

²⁵Nogen av dem som hørte hjemme i Jerusalem, sa da: Er det ikke ham de står efter livet?

²⁵Tedaj reko nekateri izmed Jeruzalemcev: Ali ni ta tisti, ki gledajo, da bi ga umorili?

²⁶Og se, han taler fritt ut, og de sier ikke et ord til ham; skulde virkelig våre rådsherrer være blitt overtydet om at han er Messias?

²⁶In glejte, očitno govori in nič mu ne reko. Ali so mar poglavarji v resnici spoznali, da je ta Kristus?

²⁷Men om denne mann vet vi hvor han er fra; men når Messias kommer, vet ingen hvor han er fra.

²⁷Toda za tega vemo, odkod je; za Kristusa pa, kadar pride, ne bo nihče vedel, odkod je.

²⁸Mens nu Jesus lærte i templet, ropte han ut: Både kjenner I mig, og I vet hvor jeg er fra; og av mig selv er jeg dog ikke kommet; men det er i sannhet en som har sendt mig, han som I ikke kjenner.

²⁸Jezus torej zakliče, učeč v templju, in reče: Poznate me in tudi veste, odkod sem; in sam od sebe nisem prišel: je pa resničen, ki me je poslal, katerega vi ne poznate.

²⁹Jeg kjenner ham; for fra ham er jeg, og han har utsendt mig.

²⁹Jaz ga poznam, ker sem od njega, in on me je poslal.

³⁰De søkte da å få grepet ham; men ingen la hånd på ham, for hans time var ennu ikke kommet.

³⁰Gledali so torej, da bi ga zgrabili; ali nihče ni položil nanj roke, ker ura njegov še ni bila prišla.

³¹Men av folket var det mange som trodde på ham, og de sa: Når Messias kommer, mon han da vil gjøre flere tegn enn denne har gjort?

³¹Mnogi pa izmed ljudstva so sprejeli vero vanj; in so govorili: Ali bo Kristus, kadar pride več čudežev storil, nego jih je ta storil?

³²Fariseerne hørte folket mumle dette om ham, og yppersteprestene og fariseerne sendte tjenere avsted for å gripe ham.

³²Farizeji zaslišijo, da si ljudstvo to o njem šepeče; in višji duhovniki in farizeji pošljejo služabnike, naj ga ujemo.

³³Jesus sa da: Ennu en kort tid er jeg hos eder, så går jeg bort til ham som har sendt mig.

³³Reče torej Jezus: Še malo časa sem z vami, in pojdem k temu, ki me je poslal.

³⁴I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme.

³⁴Iskali me boste, a me ne najdete; in kjer sem jaz, tja vi ne morete priti.

³⁵Jødene sa da til hverandre: Hvor vil han gå bort, siden vi ikke skal finne ham? Mon han vil gå til dem som er spredt omkring blandt grekerne, og lære grekerne?

³⁵Tedaj reko Judje med seboj: Kam pojde ta, da ga mi ne najdemo? Ali pojde k tem, ki so razkropljeni med Grki, in bo učil Grke?

³⁶Hvad er dette for et ord han sa: I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme?

³⁶Kakšna je ta beseda, ki jo je rekel: Iskali me boste, a me ne najdete, in kjer sem jaz, vi ne morete priti?

³⁷Men på den siste, den store dag i høitiden stod Jesus og ropte ut: Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!

³⁷A poslednji veliki dan praznika je stal Jezus in klical, rekoč: Če je kdo žejen, naj pride k meni in pije.

³⁸Den som tror på mig, av hans liv skal det, som Skriften har sagt, rinne strømmer av levende vann.

³⁸Kdor veruje v mene, kakor pravi pismo, reke žive vode poteko iz telesa njegovega.

³⁹Dette sa han om den Ånd som de skulde få som trodde på ham; for Ånden var ennu ikke kommet, fordi Jesus ennu ikke var herliggjort.

³⁹To je pa rekel o Duhu, ki so ga imeli prejeti ti, ki so verovali vanj; Duh namreč še ni bil dan, ker Jezus še ni bil oslavljen.

⁴⁰Nogen av folket sa nu, da de hørte disse ord: Dette er i sannhet profeten.

⁴⁰Nekateri iz množice, čujoč te besede, reko torej: Ta je zares prorok.

⁴¹Andre sa: Dette er Messias. Andre igjen sa: Messias kommer da vel ikke fra Galilea?

⁴¹Drugi pravijo: Ta je Kristus. Drugi pa govore: Ali pride Kristus iz Galileje?

⁴²Har ikke Skriften sag at Messias kommer av Davids ætt og fra Betlehem, den by hvor David var?

⁴²Ali ne pravi pismo, da pride Kristus iz semena Davidovega in iz trga Betlehema, kjer je bil David?

⁴³Det blev da splid iblandt folket for hans skyld.

⁴³Nastane torej razpor med ljudstvom zaradi njega.

⁴⁴Og nogen av dem vilde gripe ham; men ingen la hånd på ham.

⁴⁴A nekateri izmed njih so ga hoteli zgrabiti; pa nihče ni položil nanj rok.

⁴⁵Tjenerne kom da til yppersteprestene og fariseerne, og disse sa til dem: Hvorfor har I ikke ført ham hit?

⁴⁵In služabniki pridejo k višjim duhovnikom in farizejem; in ti jim reko: Zakaj ga niste pripeljali?

⁴⁶Tjenerne svarte: Aldri har noget menneske talt således som denne mann.

⁴⁶Služabniki odgovore: Nikoli noben človek ni tako govoril.

⁴⁷Fariseerne svarte dem da: Har også I latt eder dåre?

⁴⁷Farizeji pa jim odgovore: Ali ste tudi vi zapeljani?

⁴⁸Har vel nogen av rådsherrene trodd på ham, eller nogen av fariseerne?

⁴⁸Je li kdo izmed prvakov sprejel vero vanj, ali izmed farizejev?

⁴⁹Men denne hop som ikke kjenner loven, er forbannet.

⁴⁹Ampak ta druhal, ki ne pozna zakona; prokleti so!

⁵⁰Nikodemus, han som før engang var kommet til ham, og som var en av dem, sier til dem:

⁵⁰Reče jim Nikodem, ki je bil prej prišel k njemu in je bil eden izmed njih:

⁵¹Vår lov dømmer da vel ikke nogen uten at de først har hørt ham og fått vite hvad han har gjort?

⁵¹Ali postava naša sodi človeka, če ga prej ne zaslišijo in se ne izve, kaj dela?

⁵²De svarte ham: Kanskje du også er fra Galilea? Ransak, så skal du se at ingen profet kommer fra Galilea!

⁵²Odgovore in mu reko: Si li mar tudi ti iz Galileje? Preišči in poglej, da iz Galileje ne vstane noben prorok. [In odidejo vsak na svoj dom.

⁵³Og de gikk hver til sitt.

⁵³In odidejo vsak na svoj dom.