¹Derefter drog Jesus bort til hin side av den Galileiske Sjø, Tiberias-sjøen;

¹Potem odide Jezus na oni kraj morja Galilejskega ali Tiberijskega.

²og meget folk fulgte ham, fordi de så de tegn han gjorde på de syke.

²In za njim je šla velika množica, ker so videli njegove čudeže, ki jih je delal na bolnikih.

³Men Jesus gikk op i fjellet, og han satte sig der med sine disipler.

³Jezus pa gre na goro in tu sede z učenci svojimi.

⁴Og påsken, jødenes høitid, var nær.

⁴Bila je pa blizu Velika noč, praznik Judov.

⁵Da nu Jesus løftet sine øine og så at meget folk kom til ham, sa han til Filip: Hvor skal vi kjøpe brød, så disse kan få mat?

⁵Ko torej povzdigne Jezus oči in vidi, da velika množica prihaja k njemu, reče Filipu: Kje naj kupimo kruha, da bodo ti jedli?

⁶Men dette sa han for å prøve ham; for han visste selv hvad han vilde gjøre.

⁶To pa je rekel, da ga izkuša; kajti on je vedel, kaj hoče storiti.

⁷Filip svarte ham: Brød for to hundre penninger er ikke nok for dem så hver av dem kan få et lite stykke.

⁷Filip mu odgovori: Za dvesto denarjev kruha jim ni dosti, da bi vsak izmed njih dobil kaj malega.

⁸En av hans disipler, Andreas, Simon Peters bror, sier til ham:

⁸Reče mu eden učencev njegovih, Andrej, Simona Petra brat:

⁹Her er en liten gutt som har fem byggbrød og to småfisker; men hvad er det til så mange?

⁹Deček je tu, ki ima pet ječmenovih hlebov in dve ribi; ali kaj je to med toliko?

¹⁰Jesus sa: La folket sette sig ned! Det var meget gress på stedet, og mennene satte sig da ned, omkring fem tusen i tallet.

¹⁰Jezus veli: Naredite, da se ljudje posadé. Bilo je pa veliko trave na tem mestu. In posadé se možje, kakih pet tisoč po številu.

¹¹Da tok Jesus brødene og takket, og delte dem ut til dem som satt der, likeledes av småfiskene, så meget de vilde ha.

¹¹Tedaj vzame Jezus hlebe in ko zahvali, jih razdeli učencem, učenci pa tem, ki so sedeli; ravno tako jim dá tudi od ribic, kolikor so hoteli.

¹²Men da de var blitt mette, sier han til sine disipler: Sank sammen stykkene som er blitt tilovers, forat ikke noget skal spilles!

¹²Ko se pa nasitijo, veli učencem svojim: Zberite ostale kosce, da nič ne pogine.

¹³Da sanket de sammen, og de fylte tolv kurver med stykker av de fem byggbrød, som var blitt tilovers efter dem som hadde ett.

¹³Zbero torej in napolnijo dvanajst košev koscev od petih hlebov ječmenovih, ki so ostali tem, ki so jedli.

¹⁴Da nu folket så det tegn han gjorde, sa de: Dette er i sannhet profeten som skal komme til verden.

¹⁴Ko torej vidijo ljudje čudež, ki ga je Jezus storil, govore: Ta je res prorok, ki ima priti na svet.

¹⁵Da nu Jesus skjønte at de vilde komme og ta ham med makt for å gjøre ham til konge, gikk han fra dem og op i fjellet igjen, han selv alene.

¹⁵Jezus torej, ker spozna, da hočejo priti in ga siloma odvesti, da ga postavijo za kralja, se zopet umakne na goro, on sam.

¹⁶Men da det blev aften, gikk hans disipler ned til sjøen,

¹⁶Ko se pa zvečeri, gredo učenci njegovi k morju,

¹⁷og de gikk i en båt og fór over til hin side av sjøen, til Kapernaum. Og det var allerede blitt mørkt, og Jesus var enda ikke kommet til dem.

¹⁷in stopivši v ladjo, se popeljejo na oni kraj morja v Kafarnavm. In tema je že nastala, in Jezus še ni prišel k njim;

¹⁸Og sjøen gikk høit, for det blåste en sterk vind.

¹⁸in morje je bilo razburkano, ker je pihal močan veter.

¹⁹Da de nu hadde rodd en fem og tyve eller tretti stadier, ser de Jesus gå på sjøen og komme nær til båten, og de blev redde.

¹⁹Ko pa veslajo kakih petindvajset ali trideset tečajev daleč, ugledajo Jezusa, da hodi po morju in se približuje ladji, in se preplašijo.

²⁰Men han sa til dem: Det er mig, frykt ikke!

²⁰On pa jim reče: Jaz sem; ne bojte se!

²¹Nu vilde de ta ham op i båten, og straks kom båten til landet som de fór til.

²¹Hočejo ga torej vzeti v ladjo; in precej je bila ladja pri kraju, kamor so se peljali.

²²Den næste dag så folket som stod på hin side av sjøen, at det ikke var nogen annen båt der, og visste at det bare hadde vært én, og at Jesus ikke var gått i båten sammen med sine disipler, men at hans disipler hadde faret bort alene.

²²Drugi dan, ko vidi ljudstvo, ki je stalo onkraj morja, da ni bilo tam druge ladjice razen tiste ene, ki so vanjo vstopili učenci, in da Jezus ni stopil z učenci svojimi v ladjo, ampak da so bili učenci sami odšli,

²³Imens kom det andre båter fra Tiberias nær til det sted hvor de hadde fått mat efter Herrens takkebønn.

²³(prišle so pa druge ladjice iz Tiberije blizu h kraju, kjer so bili jedli kruh, ko je Gospod zahvalil),

²⁴Da nu folket så at Jesus ikke var der, og heller ikke hans disipler, gikk de i båtene, og kom til Kapernaum og søkte efter Jesus.

²⁴ko torej ljudstvo izprevidi, da Jezusa ni tu in tudi učencev njegovih ne: stopijo tudi oni v ladjice in pridejo v Kafarnavm, da poiščejo Jezusa.

²⁵Og da de fant ham på hin side av sjøen, sa de til ham: Rabbi! når er du kommet hit?

²⁵In ko ga najdejo onkraj morja, mu reko: Rabi, kdaj si prišel sem?

²⁶Jesus svarte dem og sa: Sannelig, sannelig sier jeg eder: I søker mig, ikke fordi I så tegn, men fordi I åt av brødene og blev mette.

²⁶Odgovori jim Jezus in reče: Resnično, resnično vam pravim, iščete me ne zato, ker ste videli čudeže, temuč ker ste jedli od hlebov in ste se nasitili.

²⁷Arbeid ikke for den mat som forgår, men for den mat som varer ved til evig liv, den som Menneskesønnen skal gi eder! for på ham har hans Fader, Gud, satt sitt innsegl.

²⁷Trudite se ne za jed, ki mine, ampak za jed, ki ostane v večno življenje, ki vam jo dá Sin človekov: zakaj njega je potrdil Oče, Bog.

²⁸De sa da til ham: Hvad skal vi gjøre for å gjøre Guds gjerninger?

²⁸Reko mu torej: Kaj naj storimo, da delamo dela Božja?

²⁹Jesus svarte og sa til dem: Dette er Guds gjerning at I skal tro på den han har utsendt.

²⁹Jezus jim odgovori in reče: To je delo Božje, da verujete v tega, ki ga je on poslal.

³⁰De sa da til ham: Hvad tegn gjør da du, så vi kan se det og tro dig? hvad gjerning gjør du?

³⁰Pa mu reko: Kakšno znamenje torej pokažeš, da bi videli in verovali? kaj delaš?

³¹Våre fedre åt manna i ørkenen, som skrevet står: Han gav dem brød fra himmelen å ete.

³¹Očetje naši so jedli mano v puščavi, kakor je pisano: „Kruh iz nebes jim je dal jesti“.

³²Jesus sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Moses har ikke gitt eder brødet fra himmelen, men min Fader gir eder det sanne brød fra himmelen;

³²Jezus jim pa reče: Resnično, resnično vam pravim: Ne Mojzes vam je dal kruha iz nebes, marveč Oče moj vam daje pravi kruh iz nebes.

³³for Guds brød er det som kommer ned fra himmelen og gir verden liv.

³³Kruh Božji namreč je ta, ki prihaja iz nebes in daje življenje svetu.

³⁴De sa da til ham: Herre, gi oss alltid dette brød!

³⁴Reko mu torej: Gospod, daj nam vsekdar tega kruha.

³⁵Jesus sa til dem: Jeg er livsens brød; den som kommer til mig, skal ikke hungre, og den som tror på mig, skal aldri nogensinne tørste.

³⁵Jezus jim reče: Jaz sem kruh življenja: kdor prihaja k meni, ne bo nikoli lačen, in kdor veruje v me, ne bo nikdar žejen.

³⁶Men jeg har sagt eder at I har sett mig og tror dog ikke.

³⁶Ali povedal sem vam, da ste me videli, in vendar ne verujete.

³⁷Alle de som Faderen gir mig, kommer til mig, og den som kommer til mig, vil jeg ingenlunde støte ut;

³⁷Vse, kar mi daje Oče, pride k meni, in tega, ki k meni prihaja, ne pahnem ven.

³⁸for jeg er kommet ned fra himmelen, ikke for å gjøre min vilje, men for å gjøre hans vilje som har sendt mig,

³⁸Zakaj stopil sem iz nebes, ne da bi delal svojo voljo, marveč voljo tega, ki me je poslal.

³⁹og dette er hans vilje som har sendt mig, at jeg ikke skal miste noget av alt det han har gitt mig, men opreise det på den ytterste dag.

³⁹To pa je volja tega, ki me je poslal, da ničesar ne izgubim od tega, kar mi je dal, temuč da vse to obudim poslednji dan.

⁴⁰For dette er min Faders vilje at hver den som ser Sønnen og tror på ham, skal ha evig liv, og at jeg skal opreise ham på den ytterste dag.

⁴⁰Kajti to je volja Očeta mojega, da ima večno življenje vsak, kdor vidi Sina in veruje vanj, in jaz ga obudim poslednji dan.

⁴¹Da knurret jødene over ham fordi han sa: Jeg er det brød som er kommet ned fra himmelen,

⁴¹Tedaj godrnjajo Judje nad njim, da je rekel: Jaz sem kruh, ki je prišel iz nebes,

⁴²og de sa: Er ikke dette Jesus, Josefs sønn, hvis far og mor vi kjenner? Hvorledes kan han nu si: Jeg er kommet ned fra himmelen?

⁴²in govore: Ali ni ta Jezus, sin Jožefov, čigar očeta in mater poznamo? Kako da sedaj pravi: Iz nebes sem prišel?

⁴³Jesus svarte og sa til dem: Knurr ikke eder imellem!

⁴³Jezus odgovori in reče: Ne godrnjajte med seboj.

⁴⁴Ingen kan komme til mig uten at Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal opreise ham på den ytterste dag.

⁴⁴Nihče ne more priti k meni, če ga ne vleče Oče, ki me je poslal, in jaz ga obudim poslednji dan.

⁴⁵Det står skrevet i profetene: Og de skal alle være lært av Gud. Hver den som hører av Faderen og lærer, han kommer til mig.

⁴⁵Pisano je v prorokih: „In vsi bodo učeni od Boga“. Vsak, ki je slišal Očeta in se je naučil, prihaja k meni.

⁴⁶Ikke så at nogen har sett Faderen; bare han som er fra Gud, han har sett Faderen.

⁴⁶Ne pravim, da je kdo videl Očeta, razen tisti, ki je od Boga: ta je videl Očeta.

⁴⁷Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som tror, har evig liv.

⁴⁷Resnično, resnično vam pravim: Kdor veruje, ima večno življenje.

⁴⁸Jeg er livsens brød.

⁴⁸Jaz sem kruh življenja.

⁴⁹Eders fedre åt manna i ørkenen og døde;

⁴⁹Očetje vaši so jedli mano v puščavi in so pomrli.

⁵⁰dette er det brød som kommer ned fra himmelen, forat en skal ete av det og ikke dø.

⁵⁰Ta je kruh, ki prihaja iz nebes, da ne umre, kdor jé od njega.

⁵¹Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himmelen; om nogen eter av dette brød, skal han leve evindelig; og det brød jeg vil gi, er mitt kjød, som jeg vil gi for verdens liv.

⁵¹Jaz sem živi kruh, ki je prišel iz nebes; če kdo jé od tega kruha, bo živel vekomaj. Kruh pa, ki ga jaz dam, je moje meso, ki ga dam za življenje sveta.

⁵²Jødene trettet da med hverandre og sa: Hvorledes kan han gi oss sitt kjød å ete?

⁵²Judje se pa prepirajo med seboj, govoreč: Kako nam more ta dati svoje meso jesti?

⁵³Jesus sa da til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Dersom I ikke eter Menneskesønnens kjød og drikker hans blod, har I ikke liv i eder.

⁵³Jezus jim pa reče: Resnično, resnično vam pravim: Če ne jeste mesa Sinu človekovega in ne pijete njegove krvi, nimate življenja v sebi.

⁵⁴Den som eter mitt kjød og drikker mitt blod, har evig liv, og jeg skal opreise ham på den ytterste dag;

⁵⁴Kdor jé moje meso in pije mojo kri, ima večno življenje, in jaz ga obudim poslednji dan.

⁵⁵for mitt kjød er i sannhet mat, og mitt blod er i sannhet drikke.

⁵⁵Kajti meso moje je prava jed in kri moja je prava pijača.

⁵⁶Den som eter mitt kjød og drikker mitt blod, han blir i mig og jeg i ham.

⁵⁶Kdor jé moje meso in pije mojo kri, prebiva v meni in jaz v njem.

⁵⁷Likesom den levende Fader har utsendt mig, og jeg lever ved Faderen, således skal også den som eter mig, leve ved mig.

⁵⁷Kakor je mene poslal živi Oče in jaz živim zaradi Očeta: tako bo tudi tisti, ki mene jé, živel zaradi mene.

⁵⁸Dette er det brød som er kommet ned fra himmelen; ikke således som fedrene åt og døde; den som eter dette brød, skal leve evindelig.

⁵⁸Ta je kruh, ki je prišel iz nebes; ne kakor so Očetje vaši jedli in so pomrli: kdor jé ta kruh, bo živel vekomaj.

⁵⁹Dette sa han mens han lærte i en synagoge i Kapernaum.

⁵⁹To je povedal v shodnici, ko je učil v Kafarnavmu.

⁶⁰Mange av hans disipler sa nu, da de hørte det: Dette er en hård tale; hvem kan høre den?

⁶⁰Mnogi torej učencev njegovih, ko so to slišali, reko: Trda je ta beseda; kdo jo more poslušati?

⁶¹Men da Jesus visste med sig selv at hans disipler knurret over dette, sa han til dem: Volder dette eder anstøt?

⁶¹Vedoč pa sam v sebi, da učenci njegovi godrnjajo nad tem, jim reče Jezus: To vam je v spotiko?

⁶²Enn når I får se Menneskesønnen fare op dit hvor han var før?

⁶²Kaj pa, ko boste videli Sina človekovega, da gre gori, kjer je bil poprej?

⁶³Det er Ånden som gjør levende, kjødet gagner intet; de ord som jeg har talt til eder, er ånd og er liv.

⁶³Duh je to, kar oživlja, meso ne pomaga nič; besede, ki sem vam jih jaz govoril, so duh in so življenje.

⁶⁴Men det er nogen av eder som ikke tror. For Jesus visste fra først av hvem det var som ikke trodde, og hvem det var som skulde forråde ham.

⁶⁴Toda so med vami nekateri, ki ne verujejo. Jezus je namreč od začetka vedel, kateri so, ki ne verujejo, in kdo je, ki ga izda.

⁶⁵Og han sa: Det var derfor jeg sa eder at ingen kan komme til mig uten at det er gitt ham av Faderen.

⁶⁵In reče: Zato sem vam rekel, da ne more nihče priti k meni, če mu ni dano od Očeta mojega.

⁶⁶Derfor drog mange av hans disipler sig tilbake og gikk ikke lenger omkring med ham.

⁶⁶Vsled tega je mnogo učencev njegovih odstopilo in nič več niso hodili ž njim.

⁶⁷Jesus sa da til de tolv: Vil også I gå bort?

⁶⁷Reče torej Jezus dvanajsterim: Ali hočete tudi vi oditi?

⁶⁸Simon Peter svarte ham: Herre! hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord,

⁶⁸Simon Peter mu odgovori: Gospod, h komu pojdemo? Besede večnega življenja imaš ti.

⁶⁹og vi tror og vet at du er Guds hellige.

⁶⁹In mi smo verovali in vemo, da si ti Svetnik Božji.

⁷⁰Jesus svarte dem: Har ikke jeg utvalgt eder tolv? Og én av eder er en djevel.

⁷⁰Odgovori jim Jezus: Ali nisem jaz vas dvanajsterih izvolil? In eden izmed vas je hudič.To pa je rekel o Judu, sinu Simona Iškariota; kajti ta ga je imel izdati, eden izmed dvanajsterih.

⁷¹Men han talte om Judas, Simon Iskariots sønn; for det var han som skulde forråde ham, enda han var en av de tolv.

⁷¹To pa je rekel o Judu, sinu Simona Iškariota; kajti ta ga je imel izdati, eden izmed dvanajsterih.