¹Derefter var det en av jødenes høitider, og Jesus drog op til Jerusalem.

¹Potem je bil praznik Judov in Jezus se napoti v Jeruzalem.

²Men det er ved Fåreporten i Jerusalem en dam som på hebraisk heter Betesda og har fem bueganger;

²V Jeruzalemu je pa pri Ovčjih vratih kopel, ki se hebrejski imenuje Betezda, in ima pet lop.

³i dem lå en mengde syke: blinde, halte, visne.

³V teh je ležala množica bolnikov, slepih, hromih, sušičnih, ki so pričakovali gibanja vode.

⁴For en engel steg til visse tider ned i dammen og oprørte vannet. Den som da først steg ned efterat vannet var blitt oprørt, han blev helbredet, hvad sykdom han så led av.

⁴Prihajal je namreč angel ob svojem času v kopel in je kalil vodo; in kdor je prvi stopil v vodo, potem ko se je bila skalila, je ozdravel, katerokoli bolezen je imel.

⁵Nu var der en mann som hadde vært syk i åtte og tretti år;

⁵Bil je pa tam neki človek, ki je bil osemintrideset let bolan.

⁶da Jesus så ham ligge der, og visste at han allerede hadde vært syk i lang tid, sa han til ham: Vil du bli frisk?

⁶Ko ga Jezus vidi, da leži, in zve, da je že dolgo časa bolan, mu reče: Hočeš li ozdraveti?

⁷Den syke svarte ham: Herre! jeg har ingen til å kaste mig ned i dammen når vannet blir oprørt; og i det samme jeg kommer, stiger en annen ned før mig.

⁷Bolnik mu odgovori: Gospod, nimam človeka, da bi me, kadar se voda skali, posadil v kopel; a preden sam pridem, stopi vanjo drugi pred menoj.

⁸Jesus sier til ham: Stå op, ta din seng og gå!

⁸Veli mu Jezus: Vstani, vzemi posteljo svojo in hodi.

⁹Og straks blev mannen frisk og han tok sin seng og gikk. Men det var sabbat den dag.

⁹In precej je mož ozdravel, in vzame posteljo svojo in hodi. Bila pa je tisti dan sobota.

¹⁰Jødene sa da til ham som var blitt helbredet: Det er sabbat, og det er dig ikke tillatt å bære sengen.

¹⁰Zatorej reko Judje ozdravljenemu: Sobota je, in ne smeš postelje nositi.

¹¹Han svarte dem: Han som gjorde mig frisk, han sa til mig: Ta din seng og gå!

¹¹On pa jim odgovori: Ta, ki me je ozdravil, mi je rekel: Vzemi posteljo svojo in hodi.

¹²De spurte ham: Hvem er det menneske som sa til dig: Ta den og gå?

¹²Vprašajo ga: Kdo je tisti človek, ki ti je rekel: Vzemi posteljo in hodi?

¹³Men han som var blitt helbredet, visste ikke hvem det var; for Jesus hadde trukket sig tilbake, da det var meget folk på stedet.

¹³Ozdravljenec pa ni vedel, kdo je bil; zakaj Jezus se je umaknil, ker je bilo veliko ljudstva v tem kraju.

¹⁴Siden traff Jesus ham i templet og sa til ham: Se, du er blitt frisk; synd ikke mere, forat ikke noget verre skal vederfares dig!

¹⁴Potem ga najde Jezus v templju in mu reče: Glej, ozdravljen si, ne greši več, da se ti kaj hujšega ne prigodi.

¹⁵Mannen gikk bort, og fortalte jødene at det var Jesus som hadde gjort ham frisk.

¹⁵Človek odide in sporoči Judom, da je Jezus tisti, ki ga je ozdravil.

¹⁶Og derfor forfulgte jødene Jesus, fordi han gjorde dette på en sabbat.

¹⁶In zato so Judje preganjali Jezusa, ker je to delal v soboto.

¹⁷Men Jesus svarte dem: Min Fader arbeider inntil nu; også jeg arbeider.

¹⁷Jezus jim je pa odgovoril: Oče moj dela doslej, tudi jaz delam.

¹⁸Derfor stod da jødene ham enn mere efter livet, fordi han ikke bare brøt sabbaten, men også kalte Gud sin Fader og gjorde sig selv Gud lik.

¹⁸Zato pa so Judje še bolj gledali, da bi ga umorili, ker ni le sobote prelomil, marveč tudi Boga je imenoval svojega Očeta, delajoč se enakega Bogu.

¹⁹Jesus svarte da og sa til dem: Sannelig, sannelig sier jeg eder: Sønnen kan ikke gjøre noget av sig selv, men bare det han ser Faderen gjør; for det han gjør, det gjør Sønnen likeså;

¹⁹Jezus torej odgovori in jim reče: Resnično, resnično vam pravim: Sin ne more sam od sebe ničesar delati, razen kar vidi, da dela Oče; karkoli namreč dela on, to tudi Sin dela prav tako.

²⁰for Faderen elsker Sønnen, og viser ham alt det han selv gjør; og han skal vise ham større gjerninger enn disse, forat I skal undre eder.

²⁰Kajti Oče ljubi Sina in mu kaže vse, kar sam dela, in še večja dela nego ta mu pokaže, da bi se vi čudili.

²¹For likesom Faderen opvekker de døde og gjør levende, således gjør også Sønnen levende hvem han vil.

²¹Kakor namreč Oče obuja mrtve in oživlja, tako tudi Sin oživlja, katere hoče.

²²For Faderen dømmer heller ikke nogen, men har gitt Sønnen hele dommen,

²²Kajti Oče tudi ne sodi nikogar, temuč vso sodbo je izročil Sinu,

²³forat alle skal ære Sønnen, likesom de ærer Faderen. Den som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.

²³da bi vsi častili Sina, kakor časté Očeta; kdor ne časti Sina, ne časti Očeta, ki ga je poslal.

²⁴Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den som hører mitt ord og tror ham som har sendt mig, han har evig liv og kommer ikke til dom, men er gått over fra døden til livet.

²⁴Resnično, resnično vam pravim, kdor posluša mojo besedo in veruje temu, ki me je poslal, ima večno življenje, in ne pride na sodbo, temuč je že prešel iz smrti v življenje.

²⁵Sannelig, sannelig sier jeg eder: Den time kommer, og er nu, da de døde skal høre Guds Sønns røst, og de som hører, skal leve.

²⁵Resnično, resnično vam pravim, da pride ura in je že zdaj, ko mrtvi zaslišijo glas Sinu Božjega, in kateri zaslišijo, bodo živeli.

²⁶For likesom Faderen har liv i sig selv, således har han også gitt Sønnen å ha liv i sig selv,

²⁶Zakaj kakor ima Oče življenje v sebi, tako je dal tudi Sinu, da ima življenje v sebi.

²⁷og han har gitt ham makt til å holde dom, fordi han er en menneskesønn.

²⁷In dal mu je oblast tudi soditi, ker je sin človečji.

²⁸Undre eder ikke over dette! For den time kommer da alle de som er i gravene, skal høre hans røst,

²⁸Ne čudite se temu; kajti pride ura, ob kateri zaslišijo vsi, ki so v grobih, glas njegov

²⁹og de skal gå ut, de som har gjort godt, til livets opstandelse, de som har gjort ondt, til dommens opstandelse.

²⁹in pridejo ven: kateri so delali dobro, na vstajenje življenja, in kateri so delali hudo, na vstajenje sodbe.

³⁰Jeg kan ikke gjøre noget av mig selv; som jeg hører, så dømmer jeg, og min dom er rettferdig; for jeg søker ikke min vilje, men hans vilje som har sendt mig.

³⁰Jaz ne morem sam od sebe ničesar delati. Kakor slišim, tako sodim, in sodba moja je pravična, ker ne iščem svoje volje, ampak voljo tega, ki me je poslal.

³¹Vidner jeg om mig selv, da er mitt vidnesbyrd ikke sant;

³¹Ako sam za sebe pričam, pričevanje moje ni resnično.

³²det er en annen som vidner om mig, og jeg vet at det vidnesbyrd han vidner om mig, er sant.

³²Drugi je, ki pričuje zame, in vem, da je resnično pričevanje, ki ga daje zame.

³³I har sendt bud til Johannes, og han har vidnet for sannheten;

³³Vi ste poslali k Janezu, in on je pričal za resnico.

³⁴jeg tar ikke imot vidnesbyrd av et menneske, men jeg sier dette forat I skal bli frelst.

³⁴Ali jaz ne sprejemam pričevanja, ki je od človeka; ali pravim to, da se vi zveličate.

³⁵Han var det brennende og skinnende lys, men I vilde bare en tid fryde eder i hans lys.

³⁵On je bil svetiljka, ki je gorela in svetila: vam pa je bilo po volji, da se nekaj časa veselite svetlobe njegove.

³⁶Men jeg har det vidnesbyrd som er større enn det Johannes har vidnet; for de gjerninger som Faderen har gitt mig å fullbyrde, selve disse gjerninger som jeg gjør, de vidner om mig at Faderen har utsendt mig.

³⁶Ali jaz imam večje pričevanje nego Janezovo: dela namreč, katera mi je Oče izročil, da jih dopolnim, prav ta dela, ki jih jaz delam, pričajo zame, da me je Oče poslal.

³⁷Og Faderen, som har sendt mig, han har vidnet om mig; hverken har I nogensinne hørt hans røst eller sett hans skikkelse,

³⁷In Oče, ki me je poslal, je sam pričal zame. Niste nikoli slišali njegovega glasu, ne videli njegovega obličja;

³⁸og hans ord har I ikke blivende i eder; for den han har sendt, ham tror I ikke.

³⁸in besede njegove nimate, da bi prebivala v vas: ker temu, ki ga je on poslal, ne verujete.

³⁹I ransaker skriftene, fordi I tenker at i dem har I evig liv, og det er de som vidner om mig;

³⁹Preiskujete pisma [Ali: Preiskujte pisma!], ker mislite, da imate v njih večno življenje, in ta so, ki pričajo zame;

⁴⁰og I vil ikke komme til mig for å få liv.

⁴⁰a nočete priti k meni, da bi imeli življenje.

⁴¹Jeg tar ikke ære av mennesker;

⁴¹Slave od ljudi ne sprejemam.

⁴²men jeg kjenner eder og vet at I ikke har kjærligheten til Gud i eder.

⁴²Ali poznam vas, da nimate ljubezni Božje v sebi.

⁴³Jeg er kommet i min Faders navn, og I tar ikke imot mig; kommer en annen i sitt eget navn, ham tar I imot.

⁴³Jaz sem prišel v Očeta svojega imenu, in me ne sprejemate; če kdo drugi pride v svojem imenu, njega sprejmete.

⁴⁴Hvorledes kan I tro, I som tar ære av hverandre, og den ære som er av den eneste Gud, den søker I ikke?

⁴⁴Kako morete verovati, ko sprejemate slavo drug od drugega, slave pa, ki je od edinega Boga, ne iščete?

⁴⁵I må ikke tenke at jeg vil anklage eder hos Faderen; det er en som anklager eder, Moses, han som I har satt eders håp til.

⁴⁵Ne mislite, da vas bom jaz tožil pri Očetu; je že, ki vas toži: Mojzes, ki ste nanj postavili upanje svoje.

⁴⁶For hadde I trodd Moses, da hadde I trodd mig; for det er om mig han har skrevet;

⁴⁶Ko bi namreč verovali Mojzesu, bi verovali meni; zakaj on je pisal o meni.Če pa njegovim pismom ne verujete, kako boste mojim besedam verjeli?

⁴⁷men tror I ikke hans skrifter, hvorledes kan I da tro mine ord?

⁴⁷Če pa njegovim pismom ne verujete, kako boste mojim besedam verjeli?