¹Da nu Herren fikk vite at fariseerne hadde hørt at Jesus vant flere disipler og døpte flere enn Johannes

¹Ko torej zve Gospod, da so farizeji slišali, da Jezus dobiva in krščuje več učencev nego Janez

²- dog var det ikke Jesus selv som døpte, men hans disipler -

²(dasi Jezus sam ni krščeval, marveč učenci njegovi),

³da forlot han Judea og drog atter bort til Galilea.

³zapusti Judejo in gre zopet v Galilejo.

⁴Han måtte da reise gjennem Samaria.

⁴Moral je pa iti skozi Samarijo.

⁵Så kom han til en by i Samaria, som heter Sykar, nær ved det stykke land som Jakob gav sin sønn Josef;

⁵Pride torej do samarijskega mesta, ki se imenuje Sihar, blizu zemljišča, ki ga je dal Jakob Jožefu, sinu svojemu.

⁶og der var Jakobs brønn. Jesus, som var trett av reisen, satt nu der ved brønnen; det var omkring den sjette time.

⁶Tam pa je bil studenec Jakobov. Jezus torej, truden od pota, kakor je bil, sede k studencu. Bilo je okoli šeste ure.

⁷En kvinne fra Samaria kommer for å dra op vann. Jesus sier til henne: Gi mig å drikke!

⁷Kar pride žena iz Samarije zajemat vode. Veli ji Jezus: Daj mi piti.

⁸Hans disipler var gått bort til byen for å kjøpe mat.

⁸Učenci njegovi so namreč odšli v mesto, da kupijo živeža.

⁹Den samaritanske kvinne sier da til ham: Hvorledes kan du som er jøde, be mig, en samaritansk kvinne, om å få drikke? - for jøder har ikke samkvem med samaritaner.

⁹Pa mu žena Samarijanka reče: Kako prosiš ti, ki si Jud, mene, ki sem žena Samarijanka, naj ti dam piti? (Judje namreč se ne pečajo s Samarijani.)

¹⁰Jesus svarte og sa til henne: Kjente du Guds gave, og visste du hvem det er som sier til dig: Gi mig å drikke! da hadde du bedt ham, og han hadde gitt dig levende vann.

¹⁰Jezus odgovori in ji reče: Ko bi poznala dar Božji in kdo je, ki ti pravi: Daj mi piti, prosila bi ti njega, in dal bi ti žive vode.

¹¹Kvinnen sier til ham: Herre! du har jo ikke noget å dra op vann med, og brønnen er dyp; hvor har du da det levende vann fra?

¹¹Reče mu žena: Gospod, saj še zajeti nimaš s čim, in vodnjak je globok: odkod imaš torej živo vodo?

¹²Du er da vel ikke større enn vår far Jakob, som gav oss brønnen og selv drakk av den, han og hans sønner og hans fe?

¹²Si mar ti večji od našega očeta Jakoba, ki nam je dal ta vodnjak, in je sam iz njega pil in sinovi njegovi in živina njegova?

¹³Jesus svarte og sa til henne: Enhver som drikker av dette vann, skal tørste igjen;

¹³Jezus odgovori in ji reče: Vsak, kdor pije od te vode, bo zopet žejen;

¹⁴men den som drikker av det vann jeg vil gi ham, skal aldri i evighet tørste, men det vann jeg vil gi ham, blir i ham en kilde med vann som veller frem til evig liv.

¹⁴kdorkoli pa se napije vode, ki mu jo jaz dam, ne bo žejen vekomaj, temuč voda, ki mu jo jaz dam, postane v njem studenec vode, ki teče v večno življenje.

¹⁵Kvinnen sier til ham: Herre! gi mig dette vann, så jeg kan slippe å tørste og å gå hit for å dra op vann!

¹⁵Reče mu žena: Gospod, daj mi te vode, da ne bom žejna in da ne bom hodila semkaj zajemat.

¹⁶Han sier til henne: Gå avsted, kall på din mann, og kom så hit!

¹⁶Veli ji Jezus: Pojdi, pokliči moža svojega in pridi sem.

¹⁷Kvinnen svarte: Jeg har ingen mann. Jesus sa til henne: Med rette sa du: Jeg har ingen mann;

¹⁷Žena odgovori in reče: Nimam moža. Reče ji Jezus: Prav si povedala: Nimam moža.

¹⁸for du har hatt fem menn, og den du nu har, er ikke din mann. Der talte du sant.

¹⁸Imela si namreč pet mož, in tisti, ki ga imaš sedaj, ni tvoj mož: to si po pravici povedala.

¹⁹Kvinnen sier til ham: Herre! jeg ser at du er en profet.

¹⁹Reče mu žena: Gospod, vidim, da si prorok.

²⁰Våre fedre tilbad på dette fjell, og I sier at i Jerusalem er det sted hvor en skal tilbede.

²⁰Očetje naši so na tej gori molili; vi pa pravite, da je v Jeruzalemu kraj, kjer se mora moliti.

²¹Jesus sier til henne: Tro mig, kvinne! den time kommer da I hverken skal tilbede Faderen på dette fjell eller i Jerusalem.

²¹Reče ji Jezus: Žena, verjemi mi, da prihaja ura, ko ne boste molili Očeta ne na tej gori, ne v Jeruzalemu.

²²I tilbeder det I ikke kjenner, vi tilbeder det vi kjenner; for frelsen kommer fra jødene;

²²Vi molite, česar ne veste; mi molimo, kar vemo: zakaj zveličanje pride od Judov.

²³men den time kommer, og er nu, da de sanne tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sannhet; for det er sådanne tilbedere Faderen vil ha.

²³Ali prihaja ura in je že sedaj, ko bodo pravi molilci molili Očeta v duhu in resnici; saj Oče tudi išče takih, da bi ga molili.

²⁴Gud er ånd, og de som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sannhet.

²⁴Bog je duh, in kateri ga molijo, morajo moliti v duhu in resnici.

²⁵Kvinnen sier til ham: Jeg vet at Messias kommer, det er utlagt: Kristus; når han kommer, skal han forkynne oss alt.

²⁵Reče mu žena: Vem, da pride Mesija (ki se imenuje Kristus); kadar on pride, nam vse oznani.

²⁶Jesus sier til henne: Det er mig, jeg som taler med dig!

²⁶Reče ji Jezus: Jaz sem, ki govorim s teboj.

²⁷Og i det samme kom hans disipler, og de undret sig over at han talte med en kvinne; dog sa ingen: Hvad vil du henne, eller: hvorfor taler du med henne?

²⁷In v tem pridejo učenci njegovi in se čudijo, da se pogovarja z ženo; vendar pa nihče ne reče: Kaj hočeš? ali: Kaj se pogovarjaš ž njo?

²⁸Kvinnen lot da sin vannkrukke stå og gikk bort til byen og sa til folket der:

²⁸Žena torej pusti svoj vrč in odide v mesto in veli ljudem:

²⁹Kom og se en mann som har sagt mig alt jeg har gjort! Han skulde vel ikke være Messias?

²⁹Pridite, poglejte človeka, ki mi je povedal vse, kar sem storila, ali ni ta Kristus?

³⁰De gikk ut av byen og var på veien til ham.

³⁰In gredo iz mesta in pridejo k njemu.

³¹Imens bad disiplene ham og sa: Rabbi, et!

³¹Medtem so ga pa učenci prosili, rekoč: Rabi, jej!

³²Men han sa til dem: Jeg har mat å ete som I ikke vet om.

³²On jim pa reče: Jaz imam jed, da jo jem, za katero vi ne veste.

³³Disiplene sa da til hverandre: Skulde nogen ha båret mat til ham?

³³Učenci se torej pomenkujejo med seboj: Ali mu je kdo prinesel jesti?

³⁴Jesus sier til dem: Min mat er å gjøre hans vilje som har sendt mig, og å fullføre hans gjerning.

³⁴Reče jim Jezus: Moja jed je, da izpolnjujem voljo tega, ki me je poslal, in dopolnim delo njegovo.

³⁵Sier ikke I at det ennu er fire måneder, så kommer høsten? Se, jeg sier eder: Løft eders øine og se markene, de er alt hvite til høsten!

³⁵Ne pravite li vi, da je še štiri mesece, pa pride žetev? Glej, pravim vam, povzdignite oči in poglejte njive, da so že bele za žetev.

³⁶Den som høster, får lønn og samler frukt til evig liv, forat både den som sår og den som høster, kan glede sig sammen;

³⁶Kdor žanje, prejema plačilo in zbira sad za večno življenje, da se skupaj radujeta, kdor seje in kdor žanje.

³⁷for her er det et sant ord at en sår og en annen høster.

³⁷Kajti v tem je pregovor resničen: Drugi je, ki seje, in drugi, ki žanje.

³⁸Jeg har utsendt eder for å høste det som ikke I har arbeidet med; andre har arbeidet, og I er kommet inn i deres arbeid.

³⁸Jaz sem vas poslal žet, česar vi niste obdelali; drugi so obdelali, in vi ste prišli v njih delo.

³⁹Men mange av samaritanene fra den by trodde på ham for kvinnens ords skyld, da hun vidnet: Han har sagt mig alt jeg har gjort.

³⁹Iz tega mesta je pa mnogo Samarijanov sprejelo vero vanj zavoljo besede žene, ki je pričala: Povedal mi je vse, kar sem storila.

⁴⁰Da nu samaritanene kom til ham, bad de ham bli hos dem; og han blev der to dager.

⁴⁰Ko pridejo torej Samarijani k njemu, ga prosijo, naj ostane pri njih. In ostal je tam dva dni.

⁴¹Og mange flere trodde for hans ords skyld,

⁴¹In veliko več jih je sprejelo vero zavoljo njegove besede.

⁴²og de sa til kvinnen: Nu tror vi ikke lenger for din tales skyld; for vi har selv hørt, og vi vet nu at han sannelig er verdens frelser.

⁴²A ženi so pravili: Sedaj ne verujemo več zavoljo tvojega govorjenja, kajti sami smo slišali in vemo, da je ta resnično Zveličar sveta, Kristus.

⁴³Efter de to dager drog han derfra til Galilea;

⁴³Po teh dveh dneh pa gre odtod v Galilejo.

⁴⁴for Jesus vidnet selv at en profet blir ikke aktet på sitt eget hjemsted.

⁴⁴Kajti Jezus sam je pričal, da prorok nima časti v svoji domovini.

⁴⁵Da han nu kom til Galilea, tok galileerne imot ham, fordi de hadde sett alt det han hadde gjort i Jerusalem på høitiden; for også de var kommet til høitiden.

⁴⁵Ko pa pride v Galilejo, ga sprejmo Galilejci, ker so videli vse, kar je storil v Jeruzalemu ob prazniku; bili so namreč tudi prišli na praznik.

⁴⁶Han kom da atter til Kana i Galilea, der hvor han hadde gjort vann til vin. Og det var en kongens mann i Kapernaum, som hadde en syk sønn;

⁴⁶In zopet pride Jezus v Kano Galilejsko, kjer je bil izpremenil vodo v vino. In bil je neki kraljev uradnik, čigar sin je bil bolan, v Kafarnavmu.

⁴⁷da han fikk høre at Jesus var kommet fra Judea til Galilea, drog han til ham og bad at han vilde komme ned og helbrede hans sønn; for han var nær ved å dø.

⁴⁷Ko ta sliši, da je prišel Jezus iz Judeje v Galilejo, gre k njemu in ga prosi, naj pride doli in mu ozdravi sina; ta je namreč umiral.

⁴⁸Jesus sa da til ham: Uten at I ser tegn og under, tror I ikke.

⁴⁸Reče mu torej Jezus: Če znamenj in čudežev ne vidite, ne boste verovali.

⁴⁹Kongens mann sier til ham: Herre! kom ned før mitt barn dør!

⁴⁹Reče mu kraljev uradnik: Gospod, pojdi doli, preden umrje otrok moj.

⁵⁰Jesus sier til ham: Gå hjem, din sønn lever! Mannen trodde det ord Jesus sa til ham, og gikk.

⁵⁰Veli mu Jezus: Pojdi, sin tvoj je živ. Mož veruje besedi, ki mu jo je Jezus rekel, in gre.

⁵¹Da han nu alt var på hjemveien, møtte hans tjenere ham og fortalte at hans barn levde.

⁵¹Ko pa je že na potu doli, ga srečajo hlapci njegovi in mu sporoče, da sin njegov živi.

⁵²Han spurte dem da om den time da det var blitt bedre med ham; de sa til ham: Igår ved den syvende time forlot feberen ham.

⁵²Vpraša jih torej, obkore mu je odleglo. In mu reko: Včeraj ob sedmi uri ga je pustila mrzlica.

⁵³Faren skjønte da at det var den time da Jesus sa til ham: Din sønn lever; og han trodde selv, og hele hans hus.

⁵³Tedaj spozna oče, da je bilo tisto uro, ko mu je Jezus rekel: Sin tvoj je živ. In je sprejel vero on in vsa hiša njegova.To je drugi čudež, ki ga je zopet storil Jezus, ko je prišel iz Judeje v Galilejo.

⁵⁴Dette var det annet tegn som Jesus gjorde da han var kommet fra Judea til Galilea.

⁵⁴To je drugi čudež, ki ga je zopet storil Jezus, ko je prišel iz Judeje v Galilejo.