¹Dette har jeg talt til eder forat I ikke skal ta anstøt.

¹To sem vam povedal, da se ne pohujšate.

²De skal utstøte eder av synagogene; ja, det kommer en tid da hver den som slår eder ihjel, skal tro at han viser Gud en dyrkelse.

²Izobčijo vas iz shodnic; pride celo ura, da bo vsak, kdor vas bo moril, menil, da s tem opravlja službo Bogu.

³Og dette skal de gjøre fordi de ikke kjenner Faderen og heller ikke mig.

³In to vam bodo delali, ker niso spoznali Očeta, ne mene.

⁴Men dette har jeg talt til eder, forat I, når timen kommer, da skal minnes at jeg sa eder det; men dette sa jeg eder ikke fra begynnelsen av, fordi jeg da var hos eder.

⁴Ali to sem vam povedal, da bi se, kadar ta ura pride, spomnili tega, da sem vam jaz to rekel. Tega pa vam od začetka nisem povedal, ker sem še bil z vami.

⁵Men nu går jeg bort til ham som har sendt mig, og ingen av eder spør mig: Hvor går du hen?

⁵A sedaj grem k temu, ki me je poslal, in nobeden izmed vas me ne vpraša: Kam greš?

⁶Men fordi jeg har talt dette til eder, har sorg fylt eders hjerte.

⁶Temuč ker sem vam to povedal, je vam žalost napolnila srce.

⁷Men jeg sier eder sannheten: Det er til gagn for eder at jeg går bort; for går jeg ikke bort, da kommer talsmannen ikke til eder; men går jeg bort, da skal jeg sende ham til eder.

⁷Ali jaz vam pravim resnico: Bolje vam je, da jaz odidem. Zakaj, če ne odidem, ne pride Tolažnik k vam; če pa odidem, ga pošljem k vam.

⁸Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om rettferdighet og om dom:

⁸In ko on pride, bo prepričeval svet o grehu in pravičnosti in sodbi;

⁹om synd, fordi de ikke tror på mig;

⁹o grehu namreč, ker ne verujejo v mene;

¹⁰om rettferdighet, fordi jeg går til Faderen, og I ser mig ikke lenger;

¹⁰o pravičnosti pa, ker grem k Očetu, in me ne boste več videli;

¹¹om dom, fordi denne verdens fyrste er dømt.

¹¹o sodbi pa, ker je vojvoda tega sveta obsojen.

¹²Ennu har jeg meget å si eder; men I kan ikke bære det nu;

¹²Še veliko vam imam povedati, sedaj pa ne morete tega nositi.

¹³men når han, sannhetens Ånd, kommer, skal han veilede eder til hele sannheten; for han skal ikke tale av sig selv, men det som han hører, skal han tale, og de tilkommende ting skal han forkynne eder.

¹³Kadar pa on pride, Duh resnice, vas bo vodil v vso resnico; ne bo namreč govoril sam od sebe, temuč kar bo slišal, bo govoril, in oznanjeval vam bo prihodnje reči.

¹⁴Han skal herliggjøre mig; for han skal ta av mitt og forkynne eder.

¹⁴On bo mene oslavil, ker od mojega vzame in vam oznani.

¹⁵Alt det Faderen har, er mitt; derfor sa jeg at han tar av mitt og forkynner eder.

¹⁵Vse, karkoli ima Oče, je moje; zato sem rekel, da vzame od mojega in vam oznani.

¹⁶Om en liten stund ser I mig ikke lenger, og atter om en liten stund skal I se mig.

¹⁶Malo, in ne boste me več videli, in zopet malo, in boste me videli.

¹⁷Nogen av hans disipler sa da til hverandre: Hvad er dette han sier til oss: Om en liten stund ser I mig ikke, og atter om en liten stund skal I se mig; og: Jeg går til Faderen?

¹⁷Tedaj reko nekateri učencev njegovih med seboj: Kaj je to, kar nam pravi: Malo, in ne boste me videli, in zopet malo, in boste me videli, in: Grem k Očetu.

¹⁸De sa da: Hvad er dette han sier: Om en liten stund? Vi forstår ikke hvad han mener.

¹⁸Govore torej: Kaj je to, kar pravi: malo? Ne vemo, kaj pravi.

¹⁹Jesus visste at de vilde spørre ham, og han sa til dem: Grunder I på dette med hverandre at jeg sa: Om en liten stund ser I mig ikke, og atter om en liten stund skal I se mig?

¹⁹Jezus pa spozna, da ga hočejo vprašati, in jim reče: Ali se zato poprašujete med seboj, da sem rekel: Malo, in ne boste me videli, in zopet malo, in boste me videli?

²⁰Sannelig, sannelig sier jeg eder: I skal gråte og jamre eder, men verden skal glede sig; I skal ha sorg, men eders sorg skal bli til glede.

²⁰Resnično, resnično vam pravim, da boste jokali vi in plakali, a svet se bo radoval; vi pa bodete žalostni, ali žalost vaša se premeni v radost.

²¹Når kvinnen føder, har hun sorg, fordi hennes tid er kommet; men når hun har født sitt barn, kommer hun ikke lenger sin trengsel i hu, av glede over at et menneske er født til verden.

²¹Žena, kadar rodi, ima žalost, ker je prišla njena ura; toda ko porodi dete, se ne spominja več bridkosti od veselja, da se je rodil človek na svet.

²²Således har også I nu sorg; men jeg skal se eder igjen, og eders hjerte skal glede sig, og ingen tar eders glede fra eder.

²²Tako tudi vas sedaj objemlje žalost; pa zopet vas bom videl, in srce vaše se bo radovalo, in radosti vaše vam ne odvzame nihče.

²³Og på den dag skal I ikke spørre mig om noget. Sannelig, sannelig sier jeg eder: Alt det I beder Faderen om, skal han gi eder i mitt navn.

²³In tisti dan me ne boste ničesar vpraševali. Resnično, resnično vam pravim: Karkoli boste Očeta prosili, dá vam v imenu mojem.

²⁴Hitinntil har I ikke bedt om noget i mitt navn; bed, og I skal få, forat eders glede kan bli fullkommen!

²⁴Doslej niste ničesar prosili v imenu mojem. Prosíte in prejmete, da bo radost vaša dopolnjena.

²⁵Dette har jeg talt til eder i lignelser; det kommer en tid da jeg ikke lenger skal tale til eder i lignelser, men fritt ut forkynne eder om Faderen.

²⁵To sem vam povedal v prilikah; ali pride ura, ko vam ne bom več govoril v prilikah, temuč vam bom odkrito oznanjeval o Očetu.

²⁶På den dag skal I bede i mitt navn, og jeg sier eder ikke at jeg skal bede Faderen for eder;

²⁶Tisti dan boste v imenu mojem prosili; in ne pravim vam, da bom jaz prosil Očeta za vas.

²⁷for Faderen selv elsker eder, fordi I har elsket mig og trodd at jeg er utgått fra Gud.

²⁷Zakaj Oče sam vas ljubi, ker ste vi mene ljubili in ste verovali, da sem jaz izšel od Boga.

²⁸Jeg er utgått fra Faderen og kommet til verden; jeg forlater verden igjen og går til Faderen.

²⁸Izšel sem od Očeta in prišel sem na svet; zopet zapuščam svet in grem k Očetu.

²⁹Hans disipler sa: Se, nu taler du fritt ut og sier ingen lignelse;

²⁹Reko mu učenci njegovi: Glej, sedaj odkrito govoriš in ne praviš nobene prilike.

³⁰nu vet vi at du vet alt og ikke trenger til at nogen spør dig; derfor tror vi at du er utgått fra Gud.

³⁰Sedaj vemo, da veš vse in ti ni treba, da bi te kdo vpraševal. Po tem verujemo, da si od Boga izšel.

³¹Jesus svarte dem: Nu tror I;

³¹Odgovori jim Jezus: Ali sedaj verujete?

³²se, den stund kommer, og er kommet, da I skal spredes hver til sitt og late mig alene; men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig.

³²Glej, pride ura, in že je prišla, da se razkropite vsak na svojo stran in mene pustite samega; a nisem sam, ker je Oče z menoj.To sem vam povedal, da imate mir v meni. Na svetu imate bridkost; ali srčni bodite, jaz sem svet premagal.

³³Dette har jeg talt til eder forat I skal ha fred i mig. I verden har I trengsel; men vær frimodige! jeg har overvunnet verden.

³³To sem vam povedal, da imate mir v meni. Na svetu imate bridkost; ali srčni bodite, jaz sem svet premagal.