¹Dette talte Jesus, og han løftet sine øine mot himmelen og sa: Fader! timen er kommet; herliggjør din Sønn, forat din Sønn kan herliggjøre dig,

¹To je povedal Jezus ter povzdigne oči k nebu in reče: Oče, ura je prišla; oslavi Sina svojega, da tudi Sin tvoj tebe oslavi;

²likesom du har gitt ham makt over alt kjød, forat han skal gi evig liv til alle dem som du har gitt ham;

²kakor si mu dal oblast nad vsem človeštvom, da dá večno življenje vsem, ki si mu jih dal.

³og dette er det evige liv at de kjenner dig, den eneste sanne Gud, og ham du utsendte, Jesus Kristus.

³Večno življenje je pa to, da spoznajo tebe, edinega resničnega Boga, in katerega si poslal, Jezusa Kristusa.

⁴Jeg har herliggjort dig på jorden idet jeg har fullbyrdet den gjerning som du har gitt mig å gjøre;

⁴Jaz sem te oslavil na zemlji; delo sem dokončal, ki si mi ga dal, da ga storim:

⁵og nu, herliggjør du mig, Fader, hos dig selv med den herlighet jeg hadde hos dig før verden var til!

⁵in zdaj oslavi ti, Oče, mene sam pri sebi s slavo, ki sem jo imel pri tebi, preden je bil svet.

⁶Jeg har åpenbaret ditt navn for de mennesker som du gav mig av verden; de var dine, og du gav mig dem, og de har holdt ditt ord.

⁶Razodel sem ime tvoje ljudem, katere si mi dal od sveta. Tvoji so bili, in meni si jih dal, in besedo tvojo so ohranili.

⁷Nu vet de at alt det du har gitt mig, er fra dig;

⁷Sedaj vedo, da je vse, karkoli si mi dal, od tebe:

⁸for de ord som du gav mig, har jeg gitt dem, og de har tatt imot dem og kjent i sannhet at jeg er utgått fra dig, og de har trodd at du har utsendt mig.

⁸kajti besede, ki si jih meni dal, sem dal njim; in oni so jih sprejeli in spoznali resnično, da sem od tebe izšel, in so verovali, da si me ti poslal.

⁹Jeg beder for dem; jeg beder ikke for verden, men for dem som du har gitt mig, fordi de er dine;

⁹Jaz prosim zanje; ne prosim za svet, ampak za te, ki si mi jih dal, ker so tvoji;

¹⁰alt mitt er jo ditt, og ditt er mitt; og jeg er herliggjort i dem.

¹⁰in vse moje je tvoje, in tvoje je moje; in oslavljen sem v njih.

¹¹Og jeg er ikke lenger i verden, men disse er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i ditt navn, som du har gitt mig, forat de må være ett, likesom vi!

¹¹In nisem več na svetu, a ti so na svetu; jaz pa grem k tebi. Oče sveti! ohrani jih v imenu svojem, katere si mi dal, da bodo eno, kakor mi.

¹²Da jeg var hos dem, bevarte jeg dem i ditt navn, som du har gitt mig, og jeg voktet dem, og ingen av dem gikk fortapt, uten hint fortapelsens barn, forat Skriften skulde opfylles.

¹²Dokler sem bil ž njimi, sem jih varoval v imenu tvojem; katere si mi dal, sem ohranil, in nobeden izmed njih ni poginil, razen sin pogube, da se izpolni pismo.

¹³Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i verden forat de skal ha min glede fullkommen i sig.

¹³Sedaj pa grem k tebi, in to govorim na svetu, da imajo radost mojo dopolnjeno v sebi.

¹⁴Jeg har gitt dem ditt ord, og verden har hatet dem fordi de ikke er av verden, likesom jeg ikke er av verden.

¹⁴Jaz sem jim dal besedo tvojo, in svet jih je sovražil, ker niso od sveta, kakor jaz nisem od sveta.

¹⁵Jeg beder ikke at du skal ta dem ut av verden, men at du skal bevare dem fra det onde.

¹⁵Ne prosim, da jih vzemi s sveta, ampak da jih obvaruj zlega.

¹⁶De er ikke av verden, likesom jeg ikke er av verden.

¹⁶Od sveta niso, kakor jaz nisem od sveta.

¹⁷Hellige dem i sannheten! ditt ord er sannhet.

¹⁷Posveti jih v resnici: tvoja beseda je resnica.

¹⁸Likesom du har utsendt mig til verden, har også jeg utsendt dem til verden,

¹⁸Kakor si mene poslal na svet, sem poslal tudi jaz nje na svet;

¹⁹og jeg helliger mig for dem, forat også de skal være helliget i sannhet.

¹⁹in zanje sam sebe posvečujem, da bodo tudi oni posvečeni v resnici.

²⁰Men jeg beder ikke for disse alene, men også for dem som ved deres ord kommer til å tro på mig,

²⁰Ne prosim pa samo za te, ampak tudi za tiste, ki bodo po njih besedi verovali v mene:

²¹at de alle må være ett, likesom du, Fader, i mig, og jeg i dig, at også de må være ett i oss. forat verden skal tro at du har utsendt mig.

²¹da bodo vsi eno; kakor ti, Oče, v meni in jaz v tebi, da bodo tudi oni v nas eno, da bi svet veroval, da si me ti poslal.

²²Og den herlighet som du har gitt mig, den har jeg gitt dem, forat de skal være ett, likesom vi er ett,

²²In jaz sem slavo, ki si jo meni dal, dal njim, da bodo eno, kakor smo mi eno.

²³Jeg i dem, og du i mig, forat de skal være fullkommet til ett, så verden kan kjenne at du har utsendt mig og elsket dem, likesom du har elsket mig.

²³Jaz v njih in ti v meni, da bodo popolnoma združeni v eno, in da spozna svet, da si me ti poslal in si jih ljubil, kakor si mene ljubil.

²⁴Fader! jeg vil at hvor jeg er, der skal også de som du har gitt mig, være hos mig, forat de skal se min herlighet, som du har gitt mig, fordi du har elsket mig før verdens grunnvoll blev lagt.

²⁴Oče, katere si mi dal, hočem, kjer sem jaz, da bodo tudi oni z menoj, da vidijo mojo slavo, ki si mi jo dal, ker si me ljubil pred začetkom sveta.

²⁵Rettferdige Fader! verden har ikke kjent dig; men jeg har kjent dig, og disse har kjent at du har utsendt mig,

²⁵Oče pravični! svet tebe ni spoznal, a jaz sem te spoznal, in ti so spoznali, da si me ti poslal;in oznanil sem jim ime tvoje, in oznanjeval ga bom: da bode ljubezen, s katero si me ljubil, v njih in jaz v njih.

²⁶og jeg har kunngjort dem ditt navn, og jeg vil kunngjøre dem det, forat den kjærlighet hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem.

²⁶in oznanil sem jim ime tvoje, in oznanjeval ga bom: da bode ljubezen, s katero si me ljubil, v njih in jaz v njih.