¹Men Israels barn bar sig troløst at med det bannlyste gods. Akan, sønn av Karmi, som var sønn av Sabdi og sønnesønn av Serah, av Juda stamme, tok noget av det som var bannlyst. Da optendtes Herrens vrede mot Israels barn.

¹Sinovi Izraelovi pa so zagrešili nezvestobo pri prokletem; zakaj Ahan, sin Karmija, sinu Zabdija, Zerahovega sinu, iz rodu Judovega, je vzel od prokletega. In srd GOSPODOV se je razvnel zoper Izraelove sinove.

²Fra Jeriko sendte Josva nogen menn til Ai, som ligger ved Bet-Aven, østenfor Betel, og sa til dem: Dra op og utspeid landet! Så drog mennene op og utspeidet Ai.

²Kajti Jozue je poslal može iz Jeriha proti Aju, ki je pri Betavenu, vzhodno od Betela, in jim rekel: Pojdite gori in oglejte deželo. In gredo in ogledajo Aj.

³Og da de kom tilbake til Josva, sa de til ham: La ikke alt folket dra op! Omkring to eller tre tusen mann kan dra op og ta Ai; du trenger ikke å umake hele folket dit, for de er ikke mange.

³In ko se vrnejo k Jozuetu, mu reko: Naj ne hodi gori vse ljudstvo, a gre naj jih okoli dva ali tri tisoč in naj pokončajo Aj; ne pošlji tja vsega ljudstva, zakaj onih je malo.

⁴Så drog omkring tre tusen mann av folket der op; men de flyktet for mennene i Ai.

⁴Šlo je torej tja gori ljudstva okoli tri tisoč mož; pa so pobegnili pred možmi iz Aja.

⁵Og Ai-mennene slo ihjel omkring seks og tretti mann av dem og forfulgte dem fra porten like til stenbruddene og hugg dem ned i bakkene; da blev folkets hjerte fullt av angst, og deres mot blev rent borte.

⁵In možje iz Aja so pobili izmed njih šestintrideset mož, in so jih podili izpred vrat do Sebarima in jih pobijali, ko so navzdol bežali. In ljudstvu se je raztopilo srce in bilo je kakor voda.

⁶Og Josva sønderrev sine klær og falt ned på sitt ansikt til jorden foran Herrens ark og blev liggende der helt til aftenen, både han og Israels eldste, og de strødde støv på sitt hode.

⁶Jozue pa si raztrga oblačila in pade z obličjem na zemljo pred skrinjo GOSPODOVO in leži do večera, on in starešine Izraelovi, in sipljejo prah na glave svoje.

⁷Og Josva sa: Ak Herre, Herre! Hvorfor førte du da dette folk over Jordan når du vilde gi oss i amorittenes hånd og la oss gå til grunne? Gid vi hadde latt oss nøie med å bli på hin side Jordan!

⁷In Jozue reče: Ah, Gospod, Jehova, zakaj si vendar peljal to ljudstvo čez Jordan, da nas daš v roke Amorejcem v pogubo? O da nismo rajši ostali onostran Jordana!

⁸Hør mig, Herre! Hvad skal jeg nu si, efterat Israel har vendt sine fiender ryggen?

⁸Oh, Gospod, kaj naj rečem, ko je Izrael zbežal pred sovražniki svojimi?

⁹Når kana'anittene og alle landets innbyggere får høre det, vil de kringsette oss og rydde vårt navn ut av verden; og hvad vil du da gjøre med ditt store navn?

⁹In slišali bodo to Kanaanci in vsi prebivalci v deželi, in nas obsujejo in iztrebijo naše ime z zemlje! In kaj storiš za veliko svoje ime?

¹⁰Da sa Herren til Josva: Stå op! Hvorfor ligger du her på ditt ansikt?

¹⁰In GOSPOD reče Jozuetu: Vstani! zakaj tako ležiš na obličju svojem?

¹¹Israel har syndet og brutt min pakt som jeg har oprettet med dem; de har tatt av det bannlyste gods, de har stjålet og skjult det stjålne, de har gjemt det blandt sine egne ting.

¹¹Izrael je grešil, res, prestopili so zavezo mojo, ki sem jim jo zapovedal, ker so vzeli od prokletega, pa so tudi ukradli in še zatajili in tudi položili med svojo robo.

¹²Derfor kan Israels barn ikke stå sig mot sine fiender, men må flykte for dem; for de er selv kommet under bann; skiller I eder ikke helt av med det bannlyste, vil jeg ikke lenger være med eder.

¹²Zato ne morejo sinovi Izraelovi stati pred svojimi sovražniki, ampak bežati jim je, ker so v prokletstvu; več ne bodem z vami, dokler ne odpravite izmed sebe prokletstva.

¹³Stå op, la folket hellige sig, og si: Hellige eder til imorgen! For så sier Herren, Israels Gud: Der er bannlyst gods hos dig, Israel! Du kan ikke stå dig mot dine fiender før I skiller eder helt av med det bannlyste.

¹³Vstani, posveti ljudstvo in reci: Posvetite se za jutrišnji dan, zakaj tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov: Stvar prokleta je med teboj, o Izrael; ne moreš stati pred svojimi sovražniki, dokler ne odpraviš prokletstva izmed sebe.

¹⁴Imorgen tidlig skal I trede frem stamme for stamme, og den stamme som Herren tar ut, skal trede frem ætt for ætt, og den ætt som Herren tar ut, skal trede frem hus for hus, og det hus som Herren tar ut, skal trede frem mann for mann.

¹⁴Zjutraj torej pristopite sem po rodovih svojih, in rod, ki ga zadene GOSPOD, naj pristopi po svojih rodovinah, in rodovina, ki jo zadene GOSPOD, naj pristopi rodbina za rodbino; in rodbina, ki jo zadene GOSPOD, naj pristopi mož za možem.

¹⁵Og den som det bannlyste blir funnet hos, han skal opbrennes med ild, både han og alt det hans er, fordi han har brutt Herrens pakt og gjort en skjendig gjerning i Israel.

¹⁵In kdor bo zadet v prokletstvu, bodi v ognju sežgan z vsem, kar ima, ker je prestopil zavezo GOSPODOVO in ker je nespamet storil v Izraelu.

¹⁶Morgenen efter stod Josva tidlig op og lot Israel trede frem stamme for stamme, og Juda stamme blev tatt ut.

¹⁶Zjutraj zgodaj pa vstane Jozue in ukaže Izraelu pristopati po svojih rodovih, in zadet je bil rod Judov.

¹⁷Så lot han ættene i Juda trede frem, og serahitt-ætten blev tatt ut; så lot han serahitt-ætten trede frem mann for mann, og Sabdi blev tatt ut;

¹⁷In ukaže pristopiti rodovinam Judovim, in zadeta je bila rodovina Zerahovcev. Ko pristopi rodovina Zerahovcev, gospodar za gospodarjem, je bil zadet Zabdi.

¹⁸så lot han hans hus trede frem mann for mann, og Akan, sønn av Karmi, som var sønn av Sabdi og sønnesønn av Serah, av Juda stamme, blev tatt ut.

¹⁸In ko pristopi rodbina njegova, mož za možem, je bil zadet Ahan, sin Karmija, sinu Zabdija, sinu Zerahovega, iz Judovega rodu.

¹⁹Da sa Josva til Akan: Min sønn! Gi Herren, Israels Gud, ære og pris og si mig hvad du har gjort, dølg det ikke for mig!

¹⁹In Jozue reče Ahanu: Sin moj, daj vendar slavo GOSPODU, Izraelovemu Bogu, in pripoznaj njemu, in povej mi vendar, kaj si storil? Ničesar mi ne taji!

²⁰Og Akan svarte Josva og sa: Det er sant, jeg har syndet mot Herren, Israels Gud; således har jeg gjort:

²⁰Tedaj odgovori Ahan Jozuetu in reče: Resnično, pregrešil sem se zoper GOSPODA, Izraelovega Boga, in tako in tako sem storil:

²¹Jeg så blandt byttet en kostelig babylonisk kappe og to hundre sekel sølv og en gullstang som veide femti sekel; disse ting fikk jeg lyst på og tok dem; de ligger nedgravd i jorden under mitt telt, sølvet underst.

²¹videl sem med plenom dragocen babilonski plašč in dvesto seklov srebra in šibiko zlata, petdeset seklov težko, in sem se tega polakomnil ter sem vzel, in glej, zakopano je sredi mojega šatora v zemlji, in srebro je odspodaj.

²²Da sendte Josva nogen menn dit, og de løp til teltet; og der fant de tingene nedgravd i hans telt, sølvet underst.

²²Jozue torej pošlje sle, in teko k šatoru, in glej, skrito je bilo v njegovem šatoru, in srebro odspodaj.

²³De tok dem ut av teltet og bar dem med sig til Josva og alle Israels barn og la dem frem for Herrens åsyn.

²³In vzemo te stvari izpod šatora in prineso Jozuetu in pred vse sinove Izraelove in jih polože pred GOSPODOM.

²⁴Og Josva og hele Israel med ham tok Akan, Serahs sønn, og sølvet og kappen og gullstangen og hans sønner og døtre og hans storfe og asener og småfe og hans telt og alt det han hadde, og de førte det op i Akor-dalen*. / {* JOS 7, 26.}

²⁴Jozue pa in ves Izrael ž njim vzame Ahana, sina Zerahovega, in srebro in plašč in šibiko zlata, sinove in hčere njegove, tudi vole in osle in ovce njegove, in šator njegov in vse, kar je imel, in jih peljejo gori v dolino Ahor.

²⁵Og Josva sa: For en ulykke du har ført over oss! Idag skal Herren føre ulykke over dig! Og hele Israel stenet ham, og de opbrente dem med ild og stenet dem.

²⁵In Jozue reče: Kako si nas pripravil v nesrečo! Naj te GOSPOD spravi v nesrečo ta dan! In ves Izrael ga luča s kamenjem, in sežgo jih z ognjem in jih posujejo s kamenjem.In napravijo nad njim velik kup kamenja, ki je do današnjega dne. In odvrnila se je togota jeze GOSPODOVE. Zato se imenuje tisti kraj dolina Ahor [T. j. nesreča.] do današnjega dne.

²⁶Derefter kastet de en stor stenrøs sammen over ham, som er der den dag idag; og Herren vendte om fra sin brennende vrede. Derfor kaltes dette sted Akor-dalen*; det navn har det den dag idag. / {* ulykkens dal.}

²⁶In napravijo nad njim velik kup kamenja, ki je do današnjega dne. In odvrnila se je togota jeze GOSPODOVE. Zato se imenuje tisti kraj dolina Ahor [T. j. nesreča.] do današnjega dne.