¹Og Herren sa til Josva: Frykt ikke og vær ikke redd, ta med dig alt krigsfolket, gjør dig rede og dra op mot Ai! Se, jeg har gitt kongen i Ai og hans folk og hans by og hans land i din hånd.

¹In GOSPOD veli Jozuetu: Ne boj se in ne plaši se! Vzemi vse vojščake s seboj in vstani ter pojdi gori zoper Aj! Poglej, dal sem ti v roko kralja v Aju ter ljudstvo in mesto in deželo njegovo.

²Og du skal gjøre med Ai og dets konge som du gjorde med Jeriko og dets konge; bare hærfanget og feet der kan I ta for eder selv. Legg nu et bakhold mot byen, på vestsiden!

²In stori Aju in njegovemu kralju, kakor si storil Jerihu in kralju njegovemu, samo njegov plen in živino njegovo si razdelite med seboj. Postavi si zasedo zadaj za mestom!

³Da gjorde Josva og alt krigsfolket sig rede til å dra op mot Ai, og Josva utvalgte tretti tusen mann, djerve stridsmenn, og sendte dem avsted om natten.

³Vstane torej Jozue in vsi vojščaki, da bi šli gori proti Aju; Jozue pa izbere trideset tisoč mož, krepkih junakov, in jih odpošlje po noči

⁴Og han bød dem og sa: Nu skal I legge eder i bakhold mot byen, på vestsiden, ikke meget langt fra byen, og hold eder rede alle sammen!

⁴ter jim zapove, rekoč: Pazite, vi bodete v zasedi zadaj za mestom; ne hodite pa daleč od mesta, temuč bodite vsi pripravljeni.

⁵Men jeg og alt det folk som er med mig, vil dra nær innimot byen, og når de da drar ut mot oss likesom første gang, vil vi flykte for dem.

⁵Jaz pa in vse ljudstvo, ki je z menoj, se približamo mestu. In ko pridejo ven zoper nas kakor onkrat, bomo bežali pred njimi;

⁶Og de vil dra ut efter oss til vi får lokket dem bort fra byen; for de vil tenke: De flykter for oss likesom første gang. Men mens vi flykter for dem,

⁶in spusté se za nami, in tako jih odtegnemo od mesta; kajti poreko: Beže pred nami kakor poprej. In ko bomo bežali pred njimi,

⁷skal I reise eder fra bakholdet og innta byen, og Herren eders Gud skal gi den i eders hånd.

⁷planite iz zasede in zavzemite mesto, zakaj GOSPOD, vaš Bog, vam ga izda v roke.

⁸Og når I har inntatt byen, skal I sette ild på den; I skal gjøre efter Herrens ord. Se, jeg har nu sagt eder hvad I skal gjøre.

⁸In ko vzamete mesto, ga zažgite; delajte po besedi GOSPODOVI! Glejte, jaz sem vam to zapovedal.

⁹Så sendte Josva dem avsted, og de gikk og la sig i bakhold mellem Betel og Ai, vestenfor Ai; men Josva selv blev den natt midt iblandt folket.

⁹Pošlje jih torej Jozue, in so šli v zasedo in ostali med Betelom in Ajem, na večerni strani mesta Aja. Jozue pa je prenočil med ljudstvom.

¹⁰Morgenen efter stod Josva tidlig op og mønstret folket; og han og Israels eldste drog foran folket op til Ai.

¹⁰Zjutraj pa vstane Jozue zgodaj in prešteje ljudstvo in gre s starešinami Izraelovimi ljudstvu na čelu proti Aju.

¹¹Og alt krigsfolket som var med ham, drog op og rykket frem til de kom midt foran byen, og de slo leir nordenfor Ai med dalen mellem sig og Ai.

¹¹Tudi vse vojaško moštvo, ki je bilo pri njem, gre gori ž njim, in približajo se ter pridejo pred mesto in se utabore na polnočni strani Aja, da je bila le dolina med njimi in Ajem.

¹²Så tok han omkring fem tusen mann og la dem i bakhold mellem Betel og Ai, vestenfor byen,

¹²Vzel pa je okoli pet tisoč mož in jih postavil v zasedo med Betelom in Ajem, na zahodni strani mesta.

¹³og de fylket krigsfolket, både hele leiren som var nordenfor byen, og den del som lå i bakhold vestenfor byen, og Josva gikk samme natt midt ned i dalen.

¹³In postavijo moštvo vsega tabora, da je bilo na polnočni strani mesta, zasednike pa na zahodni strani mesta. In Jozue je šel tisto noč v sredo doline.

¹⁴Da kongen i Ai så dette, skyndte byens menn sig, han selv og hele hans folk, og drog tidlig om morgenen ut til strid mot Israel, til det fastsatte sted foran ødemarken; men han visste ikke at det lå et bakhold mot ham vestenfor byen.

¹⁴Ko pa vidi to kralj v Aju, pohite mestni možje ter vstanejo zgodaj in planejo ven, da se bojujejo z Izraelom, kralj in vse ljudstvo njegovo, na določen kraj pred ravnino; a ni vedel, da je zaseda zoper njega zadaj za mestom.

¹⁵Og Josva og hele Israel lot sig slå av dem og flyktet bortimot ørkenen.

¹⁵Jozue pa in ves Izrael zbeži kakor premagan pred njimi po poti proti puščavi.

¹⁶Da blev alt folket som var i byen, ropt sammen til å forfølge dem, og de forfulgte Josva og kom således lenger og lenger bort fra byen.

¹⁶In skličejo vse ljudstvo, ki je bilo v mestu, da udero za njimi; in spuste za Jozuetom in se ločijo od mesta.

¹⁷Det blev ikke en mann tilbake i Ai og Betel; for de drog alle ut efter Israel; de lot byen ligge åpen efter sig og forfulgte Israel.

¹⁷In ni ostalo enega moža v Aju ali Betelu, ki ne bi bil šel tirat Izraela; mesto pa so pustili odprto in se gnali za Izraelom.

¹⁸Da sa Herren til Josva: Rekk spydet som du har i din hånd, ut mot Ai! For jeg vil gi byen i din hånd! Så rakte Josva spydet som han hadde i sin hånd, ut imot byen.

¹⁸Tedaj reče GOSPOD Jozuetu: Vzdigni sulico, ki jo imaš v roki, proti Aju; kajti dam ti ga v roko. In Jozue vzdigne sulico, ki jo je imel v roki, proti mestu.

¹⁹Og med det samme han rakte sin hånd ut, reiste bakholdet sig fra sin plass og sprang avsted, og de kom inn i byen og inntok den, og de skyndte sig og satte ild på byen.

¹⁹In zasedniki se hitro vzdignejo s svojega mesta in teko, bržko je iztegnil roko, in pridejo v mesto ter se ga polaste in ga precej zažgo.

²⁰Da nu Ai-mennene vendte sig om, blev de var røken fra byen, som steg op imot himmelen, og de var ikke i stand til å flykte hverken hit eller dit, fordi de krigsfolk som var flyktet til ørkenen, nu vendte sig mot forfølgerne.

²⁰Ko se pa ajski možje ozro, vidijo, in glej, dim se vali iz mesta do neba; njim pa ni mogoče bežati ne sem, ne tja. A ljudstvo izraelsko, ki je bežalo proti puščavi, se obrne in plane nad svoje preganjalce.

²¹For da Josva og hele Israel så at bakholdet hadde inntatt byen, og at røken steg op fra byen, vendte de om og slo Ai-mennene.

²¹Ko namreč vidi Jozue in ves Izrael, da so zasedniki dobili mesto ter da se vali dim iz njega, se zopet obrnejo in pobijajo može iz Aja.

²²Og de andre drog ut av byen imot dem, så de kom midt imellem israelittene og fikk dem omkring sig på begge sider. Så slo de* dem og levnet dem ikke nogen som slapp unda eller blev frelst. / {* israelittene.}

²²In zasedniki pridejo iz mesta, njim nasproti, tako da Izraelci zajamejo Ajance po tej in po oni strani in jih porazijo, da nihče ni preostal, ne utekel.

²³Men kongen i Ai blev tatt levende og ført til Josva.

²³Ajskega kralja pa ujamejo živega in ga pripeljejo k Jozuetu.

²⁴Og da Israel hadde slått ihjel alle Ais innbyggere på slagmarken, ute i ørkenen, dit de hadde forfulgt dem, og de alle sammen var falt for sverdets egg til siste mann, da vendte hele Israel tilbake til Ai og slo alle som var der, med sverdets egg.

²⁴In ko je Izrael pobil vse prebivalce mesta Aja, na polju in v puščavi, kamor so bili za njimi pridrli, in so vsi popadali z ostrino meča, da jih je bilo konec, se obrne ves Izrael proti Aju in ga pokončajo z ostrino meča.

²⁵Og de som falt på den dag, menn og kvinner, var tolv tusen, alle Ais innbyggere.

²⁵In vseh, ki so padli tisti dan, mož in žen, je bilo dvanajst tisoč, vsi iz Aja.

²⁶Josva tok ikke til sig igjen hånden som han hadde rakt ut med spydet, før han hadde slått alle Ais innbyggere med bann.

²⁶Jozue pa ni potegnil nazaj roke, s katero je vzdignil sulico, dokler ni s prokletjem uničil vseh ajskih prebivalcev.

²⁷Bare feet og hærfanget i denne by tok Israel for sig selv efter Herrens ord, som han hadde talt til Josva.

²⁷Samo živino in plen mesta so si Izraelci razdelili med seboj, po besedi GOSPODOVI, ki jo je zapovedal Jozuetu.

²⁸Og Josva brente op Ai og gjorde den til en grushaug for alle tider, til et øde sted, som den har vært til denne dag.

²⁸Tako je Jozue požgal Aj in napravil iz njega grobljišče za vselej, podrtino, ki je do današnjega dne.

²⁹Og kongen i Ai lot han henge op på et tre, og der blev han hengende til om aftenen; men da solen gikk ned, bød Josva dem ta hans døde legeme ned av treet og kaste det ved inngangen til byens port, og de kastet en stor stenrøs sammen over ham; den er der den dag idag.

²⁹Ajskega kralja pa je obesil na drevesu do večera; in ko je solnce zahajalo, ukaže Jozue, naj snamejo truplo njegovo z drevesa, in vrgli so ga ob vhodu v mestna vrata ter napravili nad njim veliko grobljo, do današnjega dne.

³⁰Ved denne tid bygget Josva et alter for Herren, Israels Gud, på Ebal-fjellet,

³⁰Tedaj zgradi Jozue oltar GOSPODU, Bogu Izraelovemu, na gori Ebalu,

³¹således som Moses, Herrens tjener, hadde befalt Israels barn, efter det som står skrevet i Mose lovbok, et alter av hele stener, som det ikke hadde vært brukt jern på; og på det ofret de brennoffer for Herren og slaktet takkoffer.

³¹prav kakor je sinovom Izraelovim zapovedal Mojzes, hlapec GOSPODOV, kakor je pisano v knjigi Mojzesovega zakona, oltar iz neobdelanih kamenov, nad katerimi niso vihteli železa; in prinašali so na njem žgalne žrtve GOSPODU in darovali mirovne daritve.

³²Og han skrev der på stenene en avskrift av Mose lov, den lov som Moses hadde skrevet for Israels barns åsyn.

³²In ondi napiše na kamene opis Mojzesovega zakona, ki ga je pisal vpričo sinov Izraelovih.

³³Og hele Israel med sine eldste og tilsynsmenn og sine dommere stod på begge sider av arken midt imot de levittiske prester, som bar Herrens pakts-ark, hele Israel, både de fremmede og de innfødte, den ene halvdel av dem mot Garisim-fjellet, og den andre halvdel mot Ebal-fjellet, således som Moses, Herrens tjener, før hadde befalt å velsigne Israels folk.

³³In ves Izrael s starejšinami in oblastniki in sodniki svojimi je stal ob tej in oni strani skrinje pred obličjem duhovnikov, levitov, ki so nosili skrinjo zaveze GOSPODOVE, tujci in domačini; polovica njih proti gori Garizimu in polovica proti gori Ebalu, kakor je zapovedal Mojzes, hlapec GOSPODOV, da naj blagoslove Izraelovo ljudstvo najprvo.

³⁴Derefter leste han op alle lovens ord, velsignelsen og forbannelsen, i ett og alt således som skrevet er i lovens bok.

³⁴In potem je čital vse besede postave, blagoslov in prokletje, vse, kakor je pisano v knjigi postave.Ni bilo besede iz tega, kar je zapovedal Mojzes, ki je ne bi bil omenil Jozue pred vsem zborom Izraelovim in pred ženami in otročiči in tujci, ki so bivali med njimi.

³⁵Det var ikke et ord av alt det Moses hadde befalt, som Josva ikke leste op for hele Israels menighet med kvinner og barn og for de fremmede som fulgte med dem.

³⁵Ni bilo besede iz tega, kar je zapovedal Mojzes, ki je ne bi bil omenil Jozue pred vsem zborom Izraelovim in pred ženami in otročiči in tujci, ki so bivali med njimi.