¹Da tok alle Israels barn ut, og hele menigheten, like fra Dan og til Be'erseba og fra Gileads land, samlet sig som én mann for Herren i Mispa.

¹Nato se odpravijo vsi sinovi Izraelovi, in vsa občina se zbere kakor en mož, od Dana tja do Bersebe, z Gileadsko pokrajino, pred GOSPODOM v Micpi.

²Og høvdingene for hele folket, for alle Israels stammer, stilte sig frem for Guds folks forsamling, som var fire hundre tusen mann fotfolk, væbnet med sverd.

²In poglavarji vsega ljudstva, vseh rodov Izraelovih, so se sešli v zboru ljudstva Božjega, štiristo tisoč pešcev, ki so izdirali meč.

³Men Benjamins barn fikk høre at Israels barn hadde draget op til Mispa. Da sa Israels barn: Si fra hvorledes det gikk til med denne ugjerning!

³Sinovi Benjaminovi so pa slišali, da so se sešli sinovi Izraelovi gori v Micpi. In sinovi Izraelovi reko: Povejte, kako se je zgodilo to zlo?

⁴Og levitten, den myrdede kvinnes mann, tok til orde og sa: Jeg og min medhustru kom til Gibea i Benjamin for å bli der natten over.

⁴In levit, mož žene, ki je bila umorjena, odgovori in reče: Prišel sem s priležnico svojo v Gibeo, ki je Benjaminova, da bi tam prenočil.

⁵Men mennene i Gibea overfalt mig; de omringet om natten huset jeg var i; mig tenkte de å slå ihjel, og min medhustru krenket de, så hun døde.

⁵A meščani v Gibei so se vzdignili zoper mene in so po noči obdali hišo zaradi mene; mene so mislili umoriti, mojo priležnico pa so sramotili, da je umrla.

⁶Da tok jeg min medhustru og skar henne i stykker og sendte henne omkring i hele Israels land og rike; for de hadde gjort en udåd og en skjenselsgjerning i Israel.

⁶Tedaj sem vzel priležnico svojo in jo razkrojil v kose in razposlal po vsej deželi dediščine Izraelove; kajti storili so grdobo in nesramnost v Izraelu.

⁷Nu er I samlet her, alle Israels barn; si nu eders mening og gi råd her!

⁷Poglejte, vi vsi sinovi Izraelovi, govorite tu in dajte svet!

⁸Da reiste hele folket sig som én mann og sa: Ingen av oss vil dra bort til sitt telt, og ingen av oss vil reise hjem til sitt hus.

⁸Tedaj vstane vse ljudstvo kakor en mož in reče: Nihče izmed nas ne sme iti v šator svoj, nihče naj se ne vrne v hišo svojo!

⁹Og således vil vi gjøre med Gibea: Under loddet med det*! / {* d.e. vi vil innta og dele det ved loddkasting.}

⁹A to zdaj storimo Gibei: pojdemo proti njim, kakor določi kocka!

¹⁰Nu vil vi ta ut ti mann for hvert hundre av alle Israels stammer og hundre for hvert tusen og tusen for hvert ti tusen; de skal hente levnetsmidler til folkene, så de, når de kommer til Gibea i Benjamin, kan gjengjelde det hele den skjenselsgjerning det har gjort i Israel.

¹⁰Vzemimo po deset mož iz sto in po sto iz tisoč in po tisoč iz deset tisoč od vseh rodov Izraelovih, da prinašajo hrano ljudstvu, ki naj gre nad Gibeo Benjaminovo in jim stori, kakor zasluži njih nesramnost, ki so jo storili v Izraelu.

¹¹Så samlet alle Israels menn sig og drog imot byen, samdrektige som én mann.

¹¹Tedaj so se zbrali vsi Izraelovi možje zoper tisto mesto, združeni kakor en mož.

¹²Og Israels stammer sendte ut menn til alle Benjamins ætter og lot si: Hvad er dette for en ugjerning som er gjort hos eder?

¹²In Izraelovi rodovi pošljejo može po vseh Benjaminovih rodovinah, da sporoče: Kakšna hudobnost je to, ki se je med vami zgodila?

¹³Utlever nu de ugudelige menn i Gibea, så vi kan slå dem ihjel og rydde ut det onde av Israel! Men Benjamin vilde ikke høre på sine brødres, Israels barns ord.

¹³Sedaj pa nam izročite tiste hudobne zanikarneže, ki so v Gibei, da jih usmrtimo in odpravimo hudobo izmed Izraela! A Benjaminci niso hoteli slušati glasu bratov svojih, sinov Izraelovih.

¹⁴Og Benjamins barn kom sammen til Gibea fra alle sine byer for å dra i krig mot Israels barn.

¹⁴Ampak sinovi Benjaminovi se zbero iz svojih mest pri Gibei, da bi šli v boj zoper sinove Izraelove.

¹⁵Samme dag blev Benjamins barn fra byene mønstret; det var seks og tyve tusen mann som kunde dra sverd; i denne mønstring var Gibeas innbyggere, syv hundre utvalgte menn, ikke medregnet.

¹⁵In tisti dan so bili sešteti sinovi Benjaminovi iz mest: šestindvajset tisoč mož, ki so izdirali meč, razen prebivalcev v Gibei, katerih je bilo naštetih sedemsto izbraniln mož.

¹⁶Blandt alle disse folk var det syv hundre utvalgte menn som var kjevhendte; av dem rammet enhver på et hår når han slynget med sten, og feilte ikke.

¹⁶Med vsem tem ljudstvom je bilo sedemsto izbranih mož, levičnikov; vsi so znali s pračo kamene v las metati, ne da bi zgrešili.

¹⁷Og da Israels menn - Benjamin fraregnet - blev mønstret, utgjorde de fire hundre tusen mann som kunde dra sverd; hver av dem var en krigsmann.

¹⁷In mož Izraelovih, brez Benjamincev, je bilo seštetih štirikrat sto tisoč mož, ki so izdirali meč; vsi ti so bili vojščaki.

¹⁸De gjorde sig ferdige og drog op til Betel og spurte Gud. Israels barn sa: Hvem av oss skal først dra op og stride mot Benjamins barn? Og Herren sa: Juda skal først.

¹⁸In sinovi Izraelovi vstanejo in gredo gori v Betel in vprašajo Boga in reko: Kdo naj gre iz nas prvi vojskovat se s sinovi Benjaminovimi? In GOSPOD veli: Juda naj gre prvi.

¹⁹Så brøt Israels barn op om morgenen og leiret sig midt imot Gibea.

¹⁹Zjutraj torej vstanejo sinovi Izraelovi in se utabore proti Gibei.

²⁰Og Israels menn gikk frem til strid mot Benjamin, og Israels menn stilte sig i fylking mot dem bortimot Gibea.

²⁰In možje Izraelovi gredo v boj zoper Benjamince in se razvrste v bitko ž njimi pri Gibei.

²¹Da drog Benjamins barn ut av Gibea og slo den dag to og tyve tusen mann av Israel til jorden.

²¹Sinovi Benjaminovi pa planejo iz Gibee in tisti dan pobijejo na tla iz Izraelcev dvaindvajset tisoč mož.

²²Men folket, Israels menn, tok mot til sig og stilte sig atter i fylking på samme sted hvor de hadde stilt sig op den første dag -

²²Ali ljudstvo, možje Izraelovi, se ohrabre med seboj in se zopet razvrste v bitko ob kraju, kjer so se razvrstili prvi dan.

²³Israels barn drog op og gråt for Herrens åsyn til om aftenen, og de spurte Herren og sa: Skal jeg atter gå frem til strid mot min bror Benjamins barn? Og Herren sa: Dra op mot ham! -

²³In Izraelovi sinovi so šli gori in plakali pred GOSPODOM do večera in vprašali so GOSPODA, rekoč: Ali naj zopet grem bojevat se s sinovi Benjamina, brata svojega? GOSPOD veli: Pojdite gori zoper nje!

²⁴Så gikk da Israels barn frem til strid mot Benjamins barn den annen dag.

²⁴In sinovi Izraelovi se približajo Benjaminovim sinovom drugi dan.

²⁵Og Benjamin drog ut mot dem fra Gibea den annen dag og slo ennu atten tusen mann av Israels barn til jorden; alle disse kunde dra sverd.

²⁵In Benjaminci planejo proti njini iz Gibee drugi dan, in zopet pobijejo na tla iz sinov Izraelovih osemnajst tisoč mož, ki so vsi izdirali meč.

²⁶Da drog alle Israels barn, hele folket, op til Betel; der satt de og gråt for Herrens åsyn og fastet den dag til om aftenen, og de ofret brennoffer og takkoffer for Herrens åsyn.

²⁶Nato gredo gori vsi sinovi Izraelovi in vse ljudstvo in pridejo v Betel in plakajo in ostanejo ondi pred GOSPODOM, in so se postili tisti dan do večera in so darovali žgalne in mirovne daritve pred GOSPODOM.

²⁷Og Israels barn spurte Herren - for i den tid stod Guds pakts-ark der,

²⁷In sinovi Izraelovi vprašajo GOSPODA (zakaj skrinja zaveze Božje je tam bila v tistih dneh,

²⁸og Pinehas, sønn av Eleasar og sønnesønn av Aron, gjorde i den tid tjeneste for hans åsyn. - De sa: Skal jeg ennu en gang dra ut til strid mot min bror Benjamins barn, eller skal jeg la det være? Og Herren sa: Dra op! For imorgen vil jeg gi ham i din hånd.

²⁸in Pinehas, sin Eleazarja, sina Aronovega, je stal pred njo tiste dni), rekoč: Ali naj zopet grem, da se bojujem s sinovi Benjamina, brata svojega, ali naj mirujem? In GOSPOD veli: Pojdite gori, zakaj jutri vam jih dam v roke.

²⁹Så la Israel folk i bakhold rundt omkring Gibea.

²⁹In Izrael postavi zasede proti Gibei vseokrog.

³⁰Og Israels barn drog op mot Benjamins barn den tredje dag og stilte sig op bortimot Gibea, likesom de tidligere ganger.

³⁰Nato gredo sinovi Izraelovi gori proti Benjaminovim sinovom tretji dan in razvrste se zoper Gibeo kakor poprej.

³¹Da drog Benjamins barn ut imot folket og blev dradd bort fra byen; og likesom de tidligere ganger felte de i førstningen nogen av folket på alfarveiene som fører opover, den ene til Betel og den andre over marken til Gibea; det var omkring tretti mann av Israel de slo ihjel.

³¹In sinovi Benjaminovi pridero proti ljudstvu, in ko se oddaljijo od mesta, začno pobijati nekatere iz ljudstva kakor poprej ob cestah, katerih ena gre gori v Betel, druga pa v Gibeo na polju, in usmrte okoli trideset mož iz Izraela.

³²Og Benjamins barn sa: De ligger under for oss, nu som før. Men Israels barn sa: La oss flykte og dra dem bort fra byen, ut på alfarveiene!

³²Tedaj reko sinovi Benjaminovi: Padajo pred nami kakor prvikrat. A sinovi Izraelovi reko: Bežimo, da jih odpeljemo od mesta na ceste!

³³Så brøt alle Israels menn op fra det sted hvor de hadde stått, og stilte sig op i Ba'al-Tamar, mens Israels bakhold brøt frem fra sitt sted, fra Geba-sletten.

³³In vstanejo sinovi Izraelovi s svojega kraja in se razvrste pri Baaltamarju; Izraelci, skriti v zasedi, pa planejo s svojega mesta, s planjave Gebe.

³⁴Og ti tusen utvalgte menn av hele Israel kom like foran Gibea, og striden blev hård; men Benjamins barn visste ikke at ulykken var like innpå dem.

³⁴In pridere proti Gibei deset tisoč izbranih mož iz vsega Izraela, in bitka je postala trda, a oni niso vedeli, da hiti nesreča nadnje.

³⁵Og Herren lot Benjamin ligge under for Israel, og Israels barn felte den dag fem og tyve tusen og et hundre mann av Benjamin; alle disse kunde dra sverd.

³⁵In GOSPOD je udaril Benjamina pred sinovi Izraelovimi, da so sinovi Izraelovi pobili tisti dan iz Benjamincev petindvajset tisoč in sto mož, ki so vsi izdirali meč.

³⁶Benjamins barn tenkte først at Israels menn var slått; for de trakk sig tilbake for Benjamin, idet de satte sin lit til det bakhold de hadde lagt mot Gibea.

³⁶In sinovi Benjaminovi so videli, da so poraženi. Kajti možje Izraelovi so dali Benjamincem prostora, ker so se zanesli na zasede, ki so jih bili postavili proti Gibei.

³⁷Men nu brøt bakholdet op i hast og falt inn i Gibea, og bakholdet drog frem og slo hele byen med sverdets egg.

³⁷In zasedniki so hiteli in naskočili Gibeo in so se namerili na mesto in vse pobili z ostrino meča.

³⁸Og det var gjort den avtale mellem Israels menn og bakholdet at disse skulde la en tett røk stige op fra byen.

³⁸Dogovorili so se pa možje Izraelovi z zasedniki, da napravijo, da se vali kvišku velik dim iz mesta.

³⁹Så vendte da Israels menn sig om i striden - Benjamin hadde i førstningen felt nogen av Israels menn, omkring tretti mann, og sa derfor: Sannelig de ligger under for oss, likesom i det første slag.

³⁹In obrnejo se možje Izraelovi v bitki, in Benjaminci jih začno biti in pomore iz Izraela okoli trideset mož; mislili so namreč: Zopet so poraženi pred nami kakor v prejšnji bitki.

⁴⁰Og da røken begynte å stige op fra byen som en svær støtte, hadde Benjamin vendt sig om og sett at hele byen stod i én lue som slo op mot himmelen.

⁴⁰Ko pa se iz mesta začne dim dvigati kakor steber, se Benjaminci ozro, in glej, vse mesto gre v plamenu proti nebu.

⁴¹Da nu Israels menn vendte sig om, blev Benjamins menn forferdet, for de så at ulykken var like inn på dem.

⁴¹V tem se obrnejo možje Izraelovi, in možje Benjaminovi se prestrašijo, zakaj videli so, da jih je nesreča dohitela.

⁴²Og de vendte sig og flyktet for Israels menn og tok veien til ørkenen; men striden fulgte dem i hælene, og dem som var fra byene*, dem felte de** midt iblandt dem. / {* DMR 20, 14. 15.} / {** Israels menn.}

⁴²Krenili so sicer pred možmi Izraelovimi na pot k puščavi, ali vojska je pritiskala za njimi; in tisti, ki pridejo iz mest, jih obkolijo in pobijejo.

⁴³De omringet Benjamin, forfulgte ham og trådte ham ned hvor han hvilte, til de var like i øst for Gibea.

⁴³In obsujejo Benjamince od vseh strani, jih podijo in jih poteptajo na njih počivališču tja do one strani ob Gibei proti solnčnemu vzhodu.

⁴⁴Og det falt av Benjamin atten tusen mann, alle sammen djerve stridsmenn.

⁴⁴In padlo je iz Benjamina osemnajst tisoč mož, vsi ti so bili hrabri možje.

⁴⁵Så vendte de sig og flyktet til ørkenen bortimot Rimmons klippe, og på alfarveiene holdt de* en efterslett iblandt dem på fem tusen mann, og de forfulgte dem til Gideon og slo to tusen mann av dem. / {* Israels menn.}

⁴⁵In obrnejo se in beže proti puščavi, k Rimonski skali. Ali na tej cesti so jih pobili pet tisoč mož in so jim bili trdo za petami tja do Gidoma in so pobili izmed njih dva tisoč mož.

⁴⁶De som falt av Benjamin den dag, var i alt fem og tyve tusen mann som kunde dra sverd, alle sammen djerve stridsmenn.

⁴⁶Tako je bilo vseh, ki so tisti dan padli iz Benjamina, petindvajset tisoč mož, ki so izdirali meč in so bili vsi hrabri možje.

⁴⁷Men seks hundre mann vendte sig og flyktet ut i ørkenen, til Rimmons klippe, og de blev på Rimmons klippe i fire måneder.

⁴⁷Samo šeststo mož se obrne in zbeži v puščavo, k Rimonski skali, in ostanejo na Rimonski skali štiri mesece.A možje Izraelovi se zopet obrnejo na sinove Benjaminove in pobijejo z ostrino meča, kar jih je bilo v mestu, živino in vse, kar zasačijo; tudi vsa mesta, na katera so naleteli, požgo z ognjem.

⁴⁸Men Israels menn vendte tilbake til Benjamins barn og slo dem med sverdets egg, både byen med sine folk og feet og alt hvad der fantes; og alle byene som fantes der, satte de ild på.

⁴⁸A možje Izraelovi se zopet obrnejo na sinove Benjaminove in pobijejo z ostrino meča, kar jih je bilo v mestu, živino in vse, kar zasačijo; tudi vsa mesta, na katera so naleteli, požgo z ognjem.