¹I Mispa hadde Israels menn svoret: Ingen av oss skal gi nogen i Benjamin sin datter til hustru.

¹In možje Izraelovi so prisegli v Micpi, rekoč: Nihče izmed nas ne sme dati hčere svoje Benjamincu za ženo!

²Men da folket kom til Betel, satt de der for Guds åsyn til om aftenen, og de gråt høit og lenge

²In ljudstvo pride v Betel in sedi ondi pred Bogom do večera, in povzdignejo glasove svoje in silno plakajo.

³og sa: Herre, Israels Gud, hvorfor har dette hendt i Israel at det i dag fattes en hel stamme av Israel?

³In reko: O GOSPOD, Bog Izraelov, zakaj se je zgodilo to v Izraelu, da danes manjka enega rodu v Izraelu?

⁴Den følgende dag stod folket tidlig op og bygget et alter der og ofret brennoffer og takkoffer.

⁴Drugo jutro pa vstane ljudstvo zgodaj, in zgrade ondi oltar in darujejo žgalne in mirovne žrtve.

⁵Og Israels barn sa: Hvem var det blandt alle Israels stammer som ikke kom op til Herren med menigheten? For de hadde svoret en dyr ed at den som ikke kom op til Herren i Mispa, han skulde late livet.

⁵In sinovi Izraelovi reko: Je li kdo iz vseh rodov Izraelovih, ki ni prišel sem v zbor h GOSPODU? Zakaj izrekli so bili veliko prokletje nad onim, ki ne bi prišel gori v Micpo h GOSPODU, rekši: Gotovo mora umreti.

⁶Det gjorde Israels barn ondt for Benjamin, deres bror, og de sa: Idag er det hugget bort en stamme av Israel.

⁶In sinovi Izraelovi so se kesali zaradi Benjamina, brata svojega, in dejali: Danes je bil odsekan en rod od Izraela!

⁷Hvad skal vi gjøre for dem som er tilbake, så de kan få sig hustruer, siden vi har svoret ved Herren at vi ikke vil gi dem nogen av våre døtre til ekte?

⁷Kako naj storimo, da tisti, ki so ostali, dobodo žene? Kajti prisegli smo pri GOSPODU, da jim od svojih hčera ne damo žen!

⁸Så sa de: Var det nogen blandt Israels ætter som ikke kom op til Herren i Mispa? Da fikk de vite at fra Jabes i Gilead var ingen kommet til leiren, til møtet.

⁸Zato vprašajo: Ali je kdo iz rodov Izraelovih, ki ni prišel gori h GOSPODU v Micpo? In glej, nihče ni prišel iz Jabesa v Gileadu v tabor k zborovanju.

⁹For da folket blev mønstret, viste det sig at ingen av innbyggerne i Jabes i Gilead var der.

⁹Kajti ko so prešteli ljudstvo, glej, ni bilo ne enega iz prebivalcev v Gileadskem Jabesu.

¹⁰Da sendte menigheten tolv tusen mann av krigsfolket dit og bød dem: Dra avsted og slå innbyggerne i Jabes i Gilead med sverdets egg, også kvinner og barn!

¹⁰In pošlje občina tja dvanajst tisoč najboljših junakov in jim zapove, rekoč: Pojdite in pobijte z ostrino meča prebivalce v Gileadskem Jabesu z ženami in otročiči!

¹¹Således skal I gjøre: Alt mannkjønn og hver kvinne som har hatt samleie med nogen mann, skal I slå med bann.

¹¹Ali to je stvar, ki jo storite: Pomorite vse moške in vsako ženo, ki se je združila z možem.

¹²Da fant de blandt innbyggerne i Jabes i Gilead fire hundre jomfruer som ikke hadde vært nær nogen mann og hatt samleie med ham; dem tok de med sig til leiren i Silo i Kana'ans land.

¹²In dobe med prebivalci v Gileadskem Jabesu štiristo hčera, ki so bile device in niso poznale moža v združenju; te pridejo v tabor v Silo, ki je v Kanaanski deželi.

¹³Og hele menigheten sendte bud til Benjamins barn, som var på Rimmons klippe, og lovte dem fred.

¹³In pošlje vsa občina in naroči govoriti s sinovi Benjaminovimi, ki so bili na Rimonski skali, in jim ponudi mir.

¹⁴Da vendte Benjamin med én gang tilbake, og de gav dem de kvinner som de hadde latt bli i live blandt kvinnene i Jabes i Gilead; men det blev ikke nok for dem.

¹⁴Benjaminci se torej vrnejo tisti čas, in oni jim dado žene, ki so jih ohranili pri življenju izmed žen v Gileadskem Jabesu; toda ni jih jim bilo zadosti.

¹⁵Og det gjorde folket ondt for Benjamin; for Herren hadde gjort et skår i Israels stammer.

¹⁵In ljudstvo se je kesalo zaradi Benjamina, ker je GOSPOD storil pretrgo v rodovih Izraelovih.

¹⁶Og menighetens eldste sa: Hvad skal vi gjøre for dem som ennu er tilbake, så de kan få sig hustruer, siden alle kvinner i Benjamin er utryddet?

¹⁶Tedaj reko starejšine občine: Kako naj storimo, da dobé preostali žene, ker so žene iztrebljene iz Benjamina?

¹⁷Og de sa: Benjamins arvedel skal høre de undkomne til, så ikke en hel stamme i Israel skal utslettes.

¹⁷In reko: Dediščina mora ostati tistim, ki so zbežali iz Benjamina, da se ne zatre rod iz Izraela.

¹⁸Men vi kan ikke gi dem nogen av våre døtre til ekte. For Israels barn har svoret: Forbannet være den som gir nogen av Benjamin sin datter til hustru!

¹⁸Toda mi jim ne moremo dati hčer svojih za žene; zakaj sinovi Izraelovi so prisegli, rekoč: Proklet bodi, kdor da ženo Benjamincem!

¹⁹Så sa de: År for år holdes det jo en høitid for Herren i Silo, som ligger nordenfor Betel, østenfor alfarveien som fører fra Betel op til Sikem, og sønnenfor Lebona.

¹⁹Reko torej: Glejte, praznik GOSPODOV je vsako leto v Silu, ki je severno od Betela, na vzhodni strani ceste, ki drži iz Betela gori v Sihem, in južno od Lebone.

²⁰Og de sa til Benjamins barn: Gå og legg eder på lur i vingårdene

²⁰In naroče sinovom Benjaminovim, rekoč: Pojdite in prežite po vinogradih!

²¹og pass på, og når I ser Silos døtre gå ut til dans, da skal I springe frem fra vingårdene og røve eder hver sin hustru blandt Silos døtre og så dra hjem til Benjamins land.

²¹Ko boste pa videli, da gredo hčere iz Sila na ples, planite iz vinogradov in si vsak ulóvi ženo iz silskih hčera ter odidite v deželo Benjaminovo!

²²Og når deres fedre eller brødre kommer og vil gå i rette med oss, da skal vi si til dem: Unn oss dem! For vi har ikke alle fått oss hustruer i krigen*, og I har jo ikke selv gitt dem pikene; da vilde I nu være skyldige**. / {* nemlig mot Jabes (v. 10-14); de eldste taler disse første ord i benjaminittenes navn.} / {** DMR 21, 1. 7.}

²²Ko pa pridejo njih očetje ali bratje pravdat se z nami, jim porečemo: Dajte jih v darilo nam; kajti za vsakega nismo dobili žene v boju; saj njim jih niste dali, sicer bi zdaj bili krivi.

²³Og Benjamins barn gjorde således og tok sig hver sin hustru, så mange som de var, blandt de dansende kvinner som de røvet; og de drog avsted og vendte tilbake til sin arvedel og bygget op igjen byene og blev boende der.

²³In sinovi Benjaminovi so storili tako in si vzeli žene, po številu svojem, iz plesalk, ki so jih ugrabili, in šli so in se vrnili v dediščino svojo in so zgradili mesta ter prebivali v njih.

²⁴På samme tid reiste Israels barn også derfra, hver til sin stamme og sin ætt; de drog bort derfra, hver til sin arvedel.

²⁴Sinovi Izraelovi so se pa razšli odtod tisti čas, vsak v svoj rod in k rodovini svoji, in vsak je šel odtod v dediščino svojo.V tistih dneh ni bilo kralja v Izraelu: vsakdo je delal, kar se mu je zdelo prav.

²⁵I de dager var det ingen konge i Israel; hver mann gjorde hvad rett var i hans øine.

²⁵V tistih dneh ni bilo kralja v Izraelu: vsakdo je delal, kar se mu je zdelo prav.