¹Dette er de folk som Herren lot bli for ved dem å prøve Israel, alle de israelitter som ikke selv hadde vært med i nogen av Kana'anskrigene,

¹Ti pa so narodi, ki jih je vzdržal GOSPOD, da po njih izkusi Izraela, vse, ki niso poznali vseh vojen kanaanskih,

²bare forat de kommende slekter i Israel skulde få kjennskap til krig og bli oplært deri, alle de som ikke før hadde vært med:

²samo da jih spoznajo prihodnji rodovi Izraelovih sinov in se nauče vojske, vsaj tisti, ki niso nič tega prej spoznali:

³Filistrenes fem fyrster og alle kana'anittene og sidonierne og hevittene, som bodde på Libanon-fjellene, fra Ba'al-Hermon-fjellet til der hvor veien går til Hamat.

³pet knezov Filistejcev in vse Kanaance in Sidonce in Hevejce, ki so prebivali na Libanonskem gorovju, od gore Baal-hermona do tja, kjer je vhod v Hamat.

⁴Ved dem var det Israel skulde prøves, så det kunde kjennes om de vilde lyde Herrens bud, som han hadde gitt deres fedre ved Moses.

⁴Ti so ostali, da se izkusi Izrael in da se spozna, ali bodo poslušali GOSPODOVE zapovedi, ki jih je zapovedal njih očetom po Mojzesu.

⁵Men da Israels barn nu bodde midt iblandt kana'anittene, hetittene og amorittene og ferisittene og hevittene og jebusittene,

⁵In sinovi Izraelovi so stanovali med Kanaanci, Hetejci, Amorejci, Ferizejci, Hevejci in Jebusejci;

⁶tok de deres døtre til hustruer og gav sine døtre til deres sønner og dyrket deres guder.

⁶in so si jemali njih hčere za žene ter dajali hčere svoje njih sinovom in služili njih bogovom.

⁷Israels barn gjorde det som var ondt i Herrens øine; de glemte Herren sin Gud og dyrket Ba'alene og Astarte-billedene.

⁷In delali so Izraelovi sinovi, kar je bilo zlo GOSPODOVIM očem, in so, pozabivši GOSPODA, Boga svojega, služili Baalom in Ašeram.

⁸Da optendtes Herrens vrede mot Israel, og han solgte dem i Kusan-Risata'ims hånd, som var konge i Mesopotamia; og Israels barn tjente Kusan-Risata'im i åtte år.

⁸Zato se je razvnela jeza GOSPODOVA zoper Izraela, in prodal jih je v roko Kušan-rišataima, kralja v Mezopotamiji; in sinovi Izraelovi so služili Kušan-rišataimu osem let.

⁹Da ropte Israels barn til Herren, og Herren opreiste Israels barn en frelser, og han frelste dem; det var kenisitten Otniel, Kalebs yngre bror.

⁹In ko so Izraelovi sinovi vpili h GOSPODU, jim je obudil rešitelja, ki jih je rešil, Otniela, sina Kenaza, Kalebovega mlajšega brata.

¹⁰Og Herrens Ånd kom over ham; han blev dommer i Israel og drog ut til strid, og Herren gav Kusan-Risata'im, kongen i Mesopotamia, i hans hånd, så han vant over Kusan-Risata'im.

¹⁰In duh GOSPODOV je prišel nadenj, in sodil je Izraela; in odpravil se je v boj, in GOSPOD mu je dal v roko Kušan-rišataima, kralja v Mezopotamiji; in roka njegova je bila premočna Kušan-rišataimu.

¹¹Og landet hadde ro i firti år; da døde Otniel, Kenas' sønn.

¹¹In dežela je imela pokoj štirideset let. In ko je umrl Otniel, sin Kenazov,

¹²Men Israels barn gjorde atter det som var ondt i Herrens øine; og Herren gav Eglon, kongen i Moab, makt over Israel, fordi de gjorde det som var ondt i Herrens øine.

¹²so Izraelovi sinovi zopet delali, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH. In GOSPOD je ojačil Eglona, kralja Moabcev, zoper Izraela, zato ker so počenjali, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH.

¹³Han fikk med sig Ammons barn og Amalek og drog ut og slo Israel, og de inntok Palmestaden.

¹³In zbral je k sebi Amonove sinove in Amalekovce, in gre ter udari Izraela in vzame Palmovo mesto.

¹⁴Og Israels barn tjente Eglon, kongen i Moab, i atten år.

¹⁴In Izraelovi sinovi so služili Eglonu, moabskemu kralju, osemnajst let.

¹⁵Da ropte Israels barn til Herren, og Herren opreiste dem en frelser, benjaminitten Ehud, Geras sønn, en kjevhendt mann. Israels barn sendte ham engang med en gave til Eglon, kongen i Moab;

¹⁵Ali ko so vpili sinovi Izraelovi h GOSPODU, jim je obudil GOSPOD rešitelja, Ehuda, Gerajevega sina, Benjaminca, čigar desna roka je bila hroma. In sinovi Izraelovi so poslali po njem darilo Eglonu, kralju Moabcev.

¹⁶da gjorde Ehud sig et tveegget, alenlangt sverd og bandt det om sig under sine klær ved sin høire hofte.

¹⁶Tedaj si je Ehud naredil dvorezen meč majhen komolec dolg, in si ga je pripasal pod obleko ob desnem bedru.

¹⁷Så førte han gaven frem til Eglon, kongen i Moab; men Eglon var en meget fet mann.

¹⁷In tako prinese darilo Eglonu, moabskemu kralju. Bil pa je Eglon silno debel mož.

¹⁸Og da han hadde gitt gaven fra sig, lot han folkene som hadde båret gaven, dra hjem.

¹⁸In ko izroči darilo, odpošlje ljudi, ki so nosili darilo.

¹⁹Men selv vendte han tilbake fra stenbruddene ved Gilgal og lot si: Jeg har et hemmelig ord til dig, konge! Da sa kongen: Hysj! Så gikk de ut alle de som stod om ham.

¹⁹Sam pa se vrne od kamenoloma pri Gilgalu in reče: Imam ti, o kralj, nekaj skrivnega povedati. On pa veli: Molči! In vsi, ki so stali pri njem, gredo ven od njega.

²⁰Og Ehud kom inn til ham, mens han satt alene i sin kjølige sal, og Ehud sa: Jeg har et ord fra Gud til dig. Da reiste han sig op fra sin stol.

²⁰In Ehud vstopi k njemu; on pa je sedel v gornji hladilni sobi, ki mu je bila zasebna. In Ehud reče: Besedo Božjo imam zate. In vstane s svojega stola.

²¹Men Ehud rakte ut sin venstre hånd og tok sverdet fra sin høire hofte og støtte det i hans buk;

²¹Ehud pa iztegne levo roko ter potegne meč s svojega desnega bedra in mu ga sune v trebuh,

²²og heftet gikk inn efter bladet, og fettet lukket til om bladet, for han drog ikke sverdet ut av hans buk; det gikk ut baktil.

²²da šine tudi držaj za rezilom vanj; in tolstina zadrži rezilo, ker mu ni potegnil meča iz trebuha, in ost pogleda zadaj ven.

²³Og Ehud gikk ut i buegangen, og han lukket døren til salen hvor han var, og låste den.

²³Nato gre Ehud ven v vežo in zapre vrata gornje sobe za seboj in jih zapahne.

²⁴Og da han var gått ut, kom tjenerne inn, og da de så at døren til salen var låst, sa de: Han har visst et ærend i svalkammeret.

²⁴Ko pa je bil zunaj, pridejo služabniki in pogledajo, in glej, vrata so zapahnjena; in reko: Gotovo je v hladilni izbi pri svoji potrebi.

²⁵Og de ventet meget lenge, men han lukket ikke op døren til salen; da tok de nøklen og lukket op, og se, deres herre lå død på gulvet.

²⁵In čakajo tako dolgo, da se že sramujejo, in glej, on ne odpre sobnih vrat; tedaj vzamejo ključ in odklenejo, in glej, njih gospod leži na tleh, mrtev.

²⁶Mens de gav sig tid, slapp Ehud bort; han var allerede kommet forbi stenbruddene og kom frem til Se'ira.

²⁶Ehud pa je ušel medtem, ko so se oni mudili, in gredoč mimo kamenoloma beži do Seire.

²⁷Da han kom dit, støtte han i basunen på Efra'im-fjellet; og Israels barn drog ned med ham fra fjellene, og han foran dem.

²⁷In ko pride tja, zatrobi na trobento na Efraimskem gorovju, in Izraelovi sinovi stopijo ž njim doli z gorovja in on jim gre na čelu.

²⁸Og han sa til dem: Skynd eder efter mig! For Herren har gitt eders fiender, moabittene, i eders hånd. Så drog de ned efter ham, og de satte folk ved vadestedene over Jordan til Moab og lot ingen komme over.

²⁸In jim veli: Pojdite za menoj, kajti GOSPOD vam je dal v roko sovražnike vaše, Moabce. In gredo doli za njim, in vzamejo Moabcem jordanske brodove, in ne puste nikogar čez.

²⁹Dengang slo de omkring ti tusen mann av Moab, som alle var sterke og djerve menn; ikke én slapp bort.

²⁹In pobijejo tisti čas Moabcev okoli deset tisoč mož, vse dobro rejene in junaške može, da ni eden ušel.

³⁰Så blev da Moab på den dag ydmyket under Israels hånd, og landet hadde ro i åtti år.

³⁰Tako je bil tisti čas Moab potlačen pod roko Izraelovo. In dežela je imela pokoj osemdeset let.In po njem je bil Samgar, sin Anatov, ki je pobil šeststo Filistejcev z volovskim ostnom; in tudi on je rešil Izraela.

³¹Efter ham kom Samgar, Anats sønn; han slo seks hundre mann av filistrene med en oksedrivers stav; også han frelste Israel.

³¹In po njem je bil Samgar, sin Anatov, ki je pobil šeststo Filistejcev z volovskim ostnom; in tudi on je rešil Izraela.