¹Og Herrens engel kom fra Gilgal op til Bokim. Og han sa: Jeg hentet eder op fra Egypten og førte eder til det land jeg tilsvor eders fedre, og sa: Aldri i evighet vil jeg bryte min pakt med eder;

¹Angel GOSPODOV pa pride od Gilgala gori do Bohima in reče: Jaz sem storil, da ste šli iz Egipta, in sem vas pripeljal v deželo, ki sem jo s prisego obljubil očetom vašim; in rekel sem: Vekomaj ne prelomim zaveze svoje z vami;

²men I skal ikke gjøre pakt med dette lands innbyggere; deres altere skal I rive ned. Men I hørte ikke på mine ord; hvad har I gjort!

²vi pa ne sklenite nobene zaveze s prebivalci te dežele, njih oltarje pa razrušite. Ali niste poslušali glasu mojega. Zakaj ste tako ravnali?

³Jeg sa også: Jeg vil ikke drive dem ut for eder, men de skal bli til brodder i eders sider, og deres guder skal bli til en snare for eder.

³Zategadelj sem tudi rekel: Ne preženem jih izpred vas, temuč naj vam bodo kakor trnje v bokih, in njih bogovi naj vam bodo v zanko.

⁴Og da Herrens engel talte disse ord til alle Israels barn, gråt folket høit.

⁴In ko je angel GOSPODOV izgovoril te besede vsem sinovom Izraelovim, je ljudstvo zavpilo na ves glas in jokalo.

⁵Derfor kalte de dette sted Bokim*, og de ofret der til Herren. / {* de gråtende.}

⁵In imenovali so ime tistega kraja Bohim [T. j. Plakalci.]; in ondi, so darovali GOSPODU.

⁶Da Josva hadde latt folket fare, og Israels barn hadde draget hver til sin arv for å ta landet i eie,

⁶Ko je bil namreč Jozue razpustil ljudstvo, je šel vsak Izraelovih sinov v dediščino svojo, da posedejo deželo.

⁷tjente folket Herren så lenge Josva levde, og så lenge alle de eldste levde som overlevde Josva og hadde sett alle de store gjerninger Herren hadde gjort for Israel.

⁷In ljudstvo je služilo GOSPODU, dokler je živel Jozue in starejšine, ki so še po Jozuetu živeli, ki so bili videli vse veliko delo GOSPODOVO, ki ga je storil za Izraela.

⁸Men da Josva, Nuns sønn, Herrens tjener, var død, hundre og ti år gammel,

⁸In ko je Jozue, sin Nunov, hlapec GOSPODOV, umrl v starosti sto in desetih let,

⁹og de hadde begravet ham på hans arvelodds grunn i Timnat-Heres i Efra'im-fjellene, nordenfor Ga'as-fjellet,

⁹so ga pokopali v kraju dediščine njegove v Timnat-heresu, v gorovju Efraimskem, severno ob gori Gaasu.

¹⁰og da hele denne slekt var samlet til sine fedre, og det efter dem var vokset op en annen slekt, som ikke kjente Herren, og heller ikke de gjerninger han hadde gjort for Israel,

¹⁰In ko je tudi ves ta rod bil zbran k očetom svojim, je po njem nastopil drug rod, ki ni poznal GOSPODA, ne del njegovih, ki jih je bil storil za Izraela.

¹¹da gjorde Israels barn det som var ondt i Herrens øine, og dyrket Ba'alene*. / {* hedningenes avguder.}

¹¹In sinovi Izraelovi so počenjali, kar je bilo hudo v očeh GOSPODOVIH, in služili so Baalom,

¹²De forlot Herren, sine fedres Gud, som hadde ført dem ut av Egyptens land, og de fulgte andre guder av de folks guder som bodde rundt omkring dem, og de tilbad dem og vakte Herrens harme.

¹²in zapustivši GOSPODA, Boga očetov svojih, ki jih je bil odpeljal iz Egipta, so hodili za drugimi bogovi, za bogovi sosednjih ljudstev, in se jim poklanjali in dražili GOSPODA v jezo.

¹³De forlot Herren og dyrket Ba'al og Astarte-billedene.

¹³In zapustili so GOSPODA in služili Baalu in Astarotam [Baal je bil Kanaancem moško, Astoret (ali Astarta, Ašera) žensko božanstvo; njene podobe so imenovali Astarote.].

¹⁴Da optendtes Herrens vrede mot Israel, og han gav dem i røveres hånd, som plyndret dem; han solgte dem i deres fienders hånd, de som bodde rundt omkring dem, og de kunde ikke mere stå sig mot sine fiender.

¹⁴Tedaj se vname jeza GOSPODOVA zoper Izraela, in dal jih je v roke roparjem, ki so jih oplenjevali, in jih prodal v njih sovražnikov roke vseokoli, da se niso mogli več vzdržati pred sovražniki svojimi.

¹⁵Overalt hvor de drog ut, var Herrens hånd imot dem, så det gikk dem ille, således som Herren hadde sagt dem, og som Herren hadde svoret, og deres trengsel var stor.

¹⁵Kamorkoli so šli, roka GOSPODOVA je bila zoper nje v hudo, kakor je bil GOSPOD govoril in kakor jim je bil prisegel GOSPOD. In bili so bridko stiskani.

¹⁶Da opreiste Herren dommere, og de frelste dem av røvernes hånd.

¹⁶A GOSPOD jim je obujal sodnike, ki so jih otimali iz rok tistih roparjev.

¹⁷Men heller ikke mot sine dommere var de lydige; de holdt sig med andre guder og tilbad dem; de vek snart av fra den vei deres fedre hadde vandret i lydighet mot Herrens bud, og gjorde ikke som de.

¹⁷Ali tudi sodnikov svojih niso poslušali, temuč nečistovali so za drugimi bogovi in jih molili, hitro odstopivši s pota, po katerem so hodili njih očetje, poslušajoč zapovedi GOSPODOVE. Oni niso tako delali.

¹⁸Og når Herren opreiste dem dommere, så var Herren med dommeren og frelste dem av deres fienders hånd så lenge dommeren levde; for Herren ynkedes over dem når de sukket for deres skyld som plaget og undertrykte dem.

¹⁸In ko jim je GOSPOD obujal sodnike, je bil GOSPOD s sodniki ter jih reševal iz rok njih sovražnikov, dokler je živel sodnik; zakaj GOSPODU se je smililo zaradi njih jokanja spričo tistih, ki so jih stiskali in mučili.

¹⁹Men når så dommeren døde, falt de igjen tilbake og fór verre frem enn sine fedre: De fulgte andre guder og dyrket dem og tilbad dem; de avstod ikke fra nogen av sine gjerninger eller fra sin gjenstridige ferd.

¹⁹Ko pa je umrl sodnik, so se spet vrnili ter so huje ravnali nego njih očetje, hodeč za drugimi bogovi, da bi jim služili in jih molili; nič niso popustili od dejanj svojih in svojega trdovratnega vedenja.

²⁰Så optendtes Herrens vrede mot Israel, og han sa: Fordi dette folk har brutt min pakt, som jeg oprettet med deres fedre, og ikke har hørt på min røst,

²⁰Zato se je vnel srd GOSPODOV zoper Izraela, in je rekel: Ker je to ljudstvo prestopilo zavezo mojo, ki sem jo bil zapovedal njih očetom, in ne posluša glasu mojega:

²¹så vil jeg heller ikke mere drive bort for dem noget av de folk som Josva lot tilbake da han døde.

²¹zato tudi jaz ne preženem nikogar več iz tistih narodov, ki so preostali ob Jozuetovi smrti,

²²Ved dem skulde Israel prøves, om de vilde ta vare på Herrens vei og vandre på den, som deres fedre gjorde, eller ikke.

²²da po njih izkusim Izraela, če se bodo držali pota GOSPODOVEGA, hodeč po njem, kakor so se ga držali njih očetje, ali če ne.Zato je vzdržal GOSPOD tiste narode in jih ni pregnal v kratkem, tudi jih ni dal v roko Jozuetu.

²³Så lot da Herren disse folk bli og hastet ikke med å drive dem bort; han gav dem ikke i Josvas hånd.

²³Zato je vzdržal GOSPOD tiste narode in jih ni pregnal v kratkem, tudi jih ni dal v roko Jozuetu.