¹Efter Josvas død spurte Israels barn Herren: Hvem av oss skal først dra op mot kana'anittene og stride mot dem?

¹In zgodi se po smrti Jozuetovi, da vprašajo sinovi Izraelovi GOSPODA in reko: Kdo izmed nas naj gre prvi proti Kanaancem, da se ž njimi vojskuje?

²Og Herren sa: Juda skal dra op; jeg har gitt landet i hans hånd.

²In GOSPOD veli: Juda naj gre! glej, dal sem deželo v roko njegovo.

³Da sa Juda til sin bror Simeon: Dra op med mig til min lodd og la oss stride mot kana'anittene! Så skal jeg og dra med dig til din lodd. Og Simeon drog med ham.

³Juda pa reče svojemu bratu Simeonu: Pojdi z menoj v moj delež, da se bojujemo s Kanaanci; in jaz tudi pojdem s teboj v tvoj delež. Šel je torej Simeon ž njim.

⁴Så drog Juda op, og Herren gav kana'anittene og ferisittene i deres hånd; de slo dem i Besek, ti tusen mann.

⁴In Juda se odpravi v boj, in GOSPOD je dal Kanaance in Ferizejce v njih roke, in pobili so jih v Bezeku deset tisoč mož.

⁵I Besek traff de på Adoni-Besek og stred mot ham; de slo kana'anittene og ferisittene,

⁵In zasačijo Adonibezeka v Bezeku ter se ž njim bojujejo, in porazijo Kanaance in Ferizejce.

⁶men Adoni-Besek flyktet, og de forfulgte ham og grep ham og avhugg hans tommelfingrer og tommeltær.

⁶Adonibezek pa zbeži, in zasledujoč ga primejo in mu odsekajo palce na rokah in nogah.

⁷Da sa Adoni-Besek: Sytti konger med avhugne tommelfingrer og tommeltær sanket smuler under mitt bord; som jeg gjorde, har Gud gjort mot mig igjen. Og de førte ham til Jerusalem, og der døde han.

⁷Tedaj reče Adonibezek: Sedemdeset kraljev z odsekanimi palci na rokah in nogah je pobiralo hrano pod mojo mizo; kakor sem storil, tako mi je poplačal Bog. In ga pripeljejo v Jeruzalem, in ondi umre.

⁸Og Judas barn stred mot Jerusalem og inntok det og slo det med sverdets egg, og de satte ild på byen.

⁸Bojevali so se namreč sinovi Judovi zoper Jeruzalem ter ga dobili in jih pobili z ostrino meča in mesto zažgali.

⁹Siden drog Judas barn ned for å krige mot de kana'anitter som bodde i fjellbygdene og i sydlandet og i lavlandet.

⁹Potem so šli sinovi Judovi doli bojevat se s Kanaanci, ki so prebivali na gorah in na jugu in v nižavi.

¹⁰Og Juda drog imot de kana'anitter som bodde i Hebron - Hebrons navn var før Kirjat-Arba - og de slo Sesai og Akiman og Talmai.

¹⁰Tudi je šel Juda zoper Kanaance, ki so prebivali v Hebronu (Hebron pa se je nekdaj imenoval Arbovo mesto); in pobili so Sesaja in Ahimana in Talmaja.

¹¹Derfra drog han mot innbyggerne i Debir - Debirs navn var før Kirjat-Sefer.

¹¹In odtod je šel zoper prebivalce v Debirju. (Debir pa se je nekdaj imenoval Kirjat-sefer.)

¹²Og Kaleb sa: Den som vinner over Kirjat-Sefer og inntar det, ham vil jeg gi min datter Aksa til hustru.

¹²In Kaleb reče: Kdor udari Kirjat-sefer in ga vzame, njemu dam svojo hčer Akso za ženo.

¹³Og kenisitten Otniel, Kalebs yngre bror, inntok det; og han gav ham sin datter Aksa til hustru.

¹³In dobil ga je Otniel, sin Kenaza, ki je bil Kalebov mlajši brat. In dal mu je hčer svojo Akso za ženo.

¹⁴Og da hun kom (til sin manns hus), egget hun ham til å be hennes far om en jordeiendom, og hun sprang ned av asenet. Da sa Kaleb til henne: Hvad vil du?

¹⁴In zgodi se, ko je šla k njemu, da ga je izpodbujala, naj prosi njenega očeta njive. In spustila se je z osla; in Kaleb ji reče: Kaj ti je?

¹⁵Hun svarte: Gi mig en avskjedsgave! Du har giftet mig bort til dette tørre sydlandet, gi mig nu vannkilder! Så gav Kaleb henne de øvre og de nedre kilder.

¹⁵Ona mu reče: Daj mi blagoslov; kajti dal si mi južni kraj, daj mi tudi studence voda. In Kaleb ji je dal studence gornje in dolnje.

¹⁶Efterkommerne av kenitten, Moses' svoger, drog med Judas barn fra Palmestaden* op til Juda ørken, som ligger sønnenfor Arad; og de kom og bosatte sig blandt folket der. / {* 5MO 34, 3.}

¹⁶In sinovi Kenejca, Mojzesovega svaka, so šli gori iz Palmovega mesta z Judovimi sinovi v Judejsko puščavo, ki je južno od Arada; in so šli in prebivali z ondotnim ljudstvom.

¹⁷Siden drog Juda ut med sin bror Simeon, og de slo de kana'anitter som bodde i Sefat; de slo byen med bann; derfor kalte de den Horma.

¹⁷Juda pa je šel s svojim bratom Simeonom, in udarijo Kanaance, ki so prebivali v Zefatu, in jih pokončajo s prokletjem. In imenovali so tisto mesto Hormo.

¹⁸Og Juda inntok Gasa med tilhørende bygder og Askalon med tilhørende bygder og Ekron med tilhørende bygder.

¹⁸Juda je tudi dobil Gazo ž njeno pokrajino in Askelon ž njegovo pokrajino in Ekron ž njegovo pokrajino.

¹⁹Og Herren var med Juda, så han tok fjellbygdene i eie; men han var ikke i stand til å drive bort innbyggerne i dalen, for de hadde jernvogner.

¹⁹In GOSPOD je bil z Judo, da si je prilastil gorovje; zakaj prebivalcev v dolini ni mogel pregnati, ker so imeli železne vozove.

²⁰Og de gav Hebron til Kaleb, således som Moses hadde sagt, og han drev de tre Anaks sønner bort derfra.

²⁰In dali so Kalebu Hebron, kakor je bil govoril Mojzes; on je izgnal odtod tri sinove Enakove.

²¹Men jebusittene, som bodde i Jerusalem, fikk Benjamins barn ikke drevet bort, og jebusittene blev boende sammen med Benjamins barn i Jerusalem og har bodd der til denne dag.

²¹A Benjaminovi sinovi niso pregnali Jebusejcev, ki so prebivali v Jeruzalemu, ampak Jebusejci so bivali z Benjaminovimi sinovi do tega dne.

²²Josefs barn drog også ut; de gikk imot Betel, og Herren var med dem.

²²Enako je šla tudi Jožefova hiša gori zoper Betel, in GOSPOD je bil ž njimi.

²³Og Josefs barn sendte speidere til Betel - byen hette før Luz -

²³In Jožefova hiša pošlje ogledovat Betel; prej se je pa mesto imenovalo Luz.

²⁴og speiderne fikk se en mann som gikk ut av byen, og de sa til ham: Vis oss hvor vi kan komme inn i byen! Så vil vi vise barmhjertighet mot dig.

²⁴In ogledovalci vidijo moža, gredočega iz mesta, pa mu reko: Pokaži nam, prosimo, kod pridemo v mesto, in izkažemo ti milost.

²⁵Og han viste dem hvor de kunde komme inn i byen, og de slo byen med sverdets egg; men mannen og hele hans slekt lot de gå.

²⁵In pokaže jim vhod v mesto, in oni udarijo mesto z ostrino meča; tistega moža in vso rodovino njegovo pa izpustijo.

²⁶Og mannen drog til hetittenes land, og han bygget en by og kalte den Luz; det navn har den hatt til denne dag.

²⁶Mož pa gre v deželo Hetejcev in sezida mesto ter ga imenuje Luz; tako mu je ime do tega dne.

²⁷Men Manasse drev ikke bort innbyggerne i Bet-Sean med tilhørende småbyer eller i Ta'anak med tilhørende småbyer eller innbyggerne i Dor med tilhørende småbyer eller innbyggerne i Jibleam med tilhørende småbyer eller innbyggerne i Megiddo med tilhørende småbyer; og det lyktes kana'anittene å bli boende der i landet.

²⁷Manase pa ni pregnal prebivalcev v Betseanu in po njegovih podložnih vaseh, tudi ne v Taanahu in po njegovih podložnih vaseh, ne prebivalcev v Doru in po njegovih podložnih vaseh, ne prebivalcev v Ibleamu in po njegovih podložnih vaseh, ne prebivalcev v Megidu in po njegovih podložnih vaseh; in Kanaancem se je zljubilo ostati v tisti deželi.

²⁸Men da Israel blev sterkt, gjorde de kana'anittene arbeidspliktige, men de drev dem ikke bort.

²⁸Ko pa se je ojačil Izrael, je podvrgel Kanaance davku, a ni jih dočista pregnal.

²⁹Og Efra'im drev ikke bort de kana'anitter som bodde i Geser, men kana'anittene blev boende midt iblandt dem i Geser.

²⁹Tudi Efraim ni pregnal Kanaancev, ki so prebivali v Gezerju; in Kanaanci so prebivali v Gezerju med njimi.

³⁰Sebulon drev ikke bort innbyggerne i Kitron og innbyggerne i Nahalol, men kana'anittene blev boende midt iblandt dem og blev arbeidspliktige.

³⁰Zebulon ni pregnal prebivalcev v Kitronu, ne prebivalcev v Nahalolu, in Kanaanci so prebivali med njimi, davku podvrženi.

³¹Aser drev ikke bort innbyggerne i Akko og innbyggerne i Sidon og Ahlab og Aksib og Helba og Afik og Rehob,

³¹Aser ni pregnal prebivalcev v Aku, ne prebivalcev v Sidonu, v Ahlabu, v Akzibu, v Helbi, v Afiku, ne v Rehobu;

³²men aserittene bosatte sig midt iblandt kana'anittene som bodde i landet; de drev dem ikke bort.

³²temuč Aserjevci so prebivali med Kanaanci, ki so ostali v deželi; kajti niso jih izgnali.

³³Naftali drev ikke bort innbyggerne i Bet-Semes og innbyggerne i Bet-Anat, men bosatte sig midt iblandt kana'anittene som bodde i landet, og innbyggerne i Bet-Semes og Bet-Anat blev arbeidspliktige under dem.

³³Neftali ni pregnal prebivalcev v Betsemesu, ne prebivalcev v Betanatu, temuč prebival je med Kanaanci, ki so ostali v deželi; toda prebivalci v Betsemesu in v Betanatu so jim plačevali davek.

³⁴Og amorittene trengte Dans barn op i fjellene; de lot dem ikke få komme ned i dalen.

³⁴Amorejci pa so spodili Danove sinove v gorovje in jih niso pustili, da bi šli doli v ravnino.

³⁵Det lyktes amorittene å bli boende i Har-Heres, i Ajalon og i Sa'albim; men Josefs barns hånd lå tungt på dem, og de blev arbeidspliktige.

³⁵In Amorejcem se je zljubilo ostati na gori Heresu, v Ajalonu in v Saalbimu; vendar pa jim je postala roka Jožefove hiše pretežka, in bili so davku podvrženi.In meja Amorejcev je šla od vzviška Akrabima, od Sele dalje gori.

³⁶Amorittenes grense gikk fra Akrabbim-skaret, fra Hassela og opefter.

³⁶In meja Amorejcev je šla od vzviška Akrabima, od Sele dalje gori.