¹Og Josva samlet alle Israels stammer i Sikem; og han kalte til sig Israels eldste og dets høvdinger og dets dommere og dets tilsynsmenn, og de trådte frem for Guds åsyn.

¹In Jozue zbere vse Izraelove rodove v Sihemu in skliče starejšine Izraelove in poglavarje, sodnike in oblastnike njegove. In postavijo se pred Bogom.

²Og Josva sa til hele folket: Så sier Herren, Israels Gud: På hinside elven bodde fordum eders fedre, blandt dem Tarah, Abrahams og Nakors far, og de dyrket fremmede guder.

²In Jozue reče vsemu ljudstvu: Tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov: Vaši očetje so nekdaj prebivali onostran velereke, zlasti Terah, Abrahamov in Nahorjev oče, in služili drugim bogovom.

³Og jeg tok eders far Abraham fra hin side elven og lot ham vandre om i hele Kana'ans land; og jeg gjorde hans ætt tallrik og gav ham Isak.

³In vzel sem očeta vašega Abrahama z one strani velereke in sem ga vodil po vsej Kanaanski deželi ter pomnožil njegovo seme, ko sem mu dal Izaka.

⁴Og Isak gav jeg Jakob og Esau, og jeg gav Esau Se'ir-fjellene til eie; men Jakob og hans barn drog ned til Egypten.

⁴In Izaku sem dal Jakoba in Ezava, Ezavu pa sem dal Seirsko gorovje, da ga posede; a Jakob in njegovi sinovi so šli doli v Egipt.

⁵Siden sendte jeg Moses og Aron, og jeg slo Egypten med plager, således som I vet jeg gjorde der; og derefter førte jeg eder ut.

⁵In poslal sem Mojzesa in Arona, in bičal sem Egipt pri vsem, kar sem storil sredi njega, in potem sem vas izpeljal.

⁶Da jeg nu førte eders fedre ut av Egypten, kom I til havet; men egypterne forfulgte eders fedre med vogner og hestfolk til det Røde Hav.

⁶Ko sem pa odpeljal vaše očete iz Egipta in ste prišli k morju, so se gnali Egipčani za vašimi očeti z vozovi in konjiki do Rdečega morja.

⁷Da ropte de til Herren, og han satte et mørke mellem eder og egypterne og lot havet slå sammen over dem, så det skjulte dem; med egne øine så I hvad jeg gjorde i Egypten. Siden bodde I en lang tid i ørkenen.

⁷In ko so zavpili h GOSPODU, je postavil temo med vas in Egipčane in pripeljal morje čeznje, da jih je zagrnilo. In oči vaše so videle, kar sem storil v Egiptu. Potem ste bivali dosti časa v puščavi.

⁸Så førte jeg eder inn i amorittenes land, de som bodde på hin side Jordan; de førte krig mot eder, men jeg gav dem i eders hånd, så I tok deres land i eie, og jeg utryddet dem for eder.

⁸In privedel sem vas v deželo Amorejcev, ki so prebivali za Jordanom; in bojevali so se z vami, in dal sem vam jih v roke, in posedli ste njih deželo, in nje sem zatrl pred vami.

⁹Da stod Balak, Sippors sønn, Moabs konge, op og stred mot Israel; og han sendte bud efter Bileam, Beors sønn, forat han skulde forbanne eder.

⁹Tedaj je vstal Balak, sin Ziporjev, kralj moabski, in se je bojeval z Izraelom; in je poslal ter poklical Balaama, sina Beorjevega, da vas prekolne.

¹⁰Men jeg vilde ikke høre på Bileam, og han måtte velsigne eder, og jeg frelste eder av hans hånd.

¹⁰A nisem hotel poslušati Balaama, zato vas je tembolj blagoslovil, in otel sem vas iz njegove roke.

¹¹Så gikk I over Jordan og kom til Jeriko, og innbyggerne i Jeriko stred mot eder, likeså amorittene og ferisittene og kana'anittene og hetittene og girgasittene, hevittene og jebusittene. Og jeg gav dem i eders hånd.

¹¹In ko ste šli čez Jordan in prišli do Jeriha, so se bojevali meščani iz Jeriha z vami, in Amorejci, Ferizejci, Kanaanci, Hetejci, Girgasejci, Hevejci in Jebusejci, in dal sem vam jih v roke.

¹²Og jeg sendte hvepser foran eder, og de drev dem ut for eder likesom også begge amoritter-kongene; det var ikke med ditt sverd og ikke ned din bue de blev drevet ut.

¹²In poslal sem sršene pred vami, ki so jih pregnali izpred vas, kakor dva kralja Amorejcev – ne z mečem tvojim, ne z lokom tvojim.

¹³Og jeg gav eder et land som du ikke har hatt møie med, og byer som I ikke har bygget, og I bosatte eder i dem; I eter av vingårder og oljetrær som I ikke har plantet.

¹³In dal sem vam deželo, ki je niste obdelovali, in mesta, ki jih niste zidali, in prebivate v njih in uživate od vinogradov in oljk, ki jih niste zasadili.

¹⁴Så frykt nu Herren og tjen ham i opriktighet og troskap, og skill eder av med de guder som eders fedre dyrket på hin side elven og i Egypten og tjen Herren!

¹⁴Zatorej se bojte zdaj GOSPODA ter mu služite s popolno vdanostjo in v resnici, in odpravite bogove, ki so jim služili vaši očetje za velereko in v Egiptu, in služite GOSPODU!

¹⁵Men synes I ikke om å tjene Herren, så velg idag hvem I vil tjene, enten de guder eders fedre dyrket på hin side elven, eller amorittenes guder, i hvis land I bor! Men jeg og mitt hus vi vil tjene Herren.

¹⁵A če se vam zdi slabo služiti GOSPODU, izberite si danes, komu boste služili: ali bogovom, ki so jim služili vaši očetje onostran velereke, ali bogovom Amorejcev, ki prebivate v njih deželi; jaz pa in moja hiša hočemo služiti GOSPODU.

¹⁶Da svarte folket og sa: Det være langt fra oss å forlate Herren for å dyrke fremmede guder!

¹⁶Nato odgovori ljudstvo in reče: Bog ne daj, da bi zapustili GOSPODA in služili drugim bogovom!

¹⁷For Herren vår Gud han var det som førte oss og våre fedre op av Egyptens land, av trælehuset, og som gjorde disse store tegn for våre øine og voktet oss på hele den vei vi gikk, og blandt alle de folk hvis land vi drog igjennem,

¹⁷Zakaj GOSPOD, Bog naš, je tisti, ki je nas in očete naše odpeljal iz Egiptovske dežele, iz hiše sužnosti, in je delal pred našimi očmi taka velika znamenja ter nas hranil po vsem potu, ki smo po njem šli, in med vsemi narodi, mimo katerih smo potovali.

¹⁸og Herren drev ut for oss alle disse folk og de amoritter som bodde i landet. Også vi vil tjene Herren, for han er vår Gud.

¹⁸In GOSPOD je pred nami izpahnil vse narode, zlasti Amorejce, ki so prebivali v deželi. Tudi mi hočemo služiti GOSPODU, zakaj on je naš Bog.

¹⁹Og Josva sa til folket: I kan ikke tjene Herren, for han er en hellig Gud. En nidkjær Gud er han; han vil ikke bære over med eders overtredelser og synder.

¹⁹Jozue reče ljudstvu: Vi ne morete služiti GOSPODU, zakaj on je presveti Bog, goreči Bog; on ne bo prenašal prestopkov vaših in grehov vaših.

²⁰Når I forlater Herren og dyrker fremmede guder, da vil han vende sig bort og la det gå eder ille og tilintetgjøre eder, efterat han før har gjort vel mot eder.

²⁰Ako zapustite GOSPODA in boste služili tujim bogovom, se obrne on ter vam napravi hudo in vas pokonča, potem ko vam je dobro storil.

²¹Men folket sa til Josva: Nei, Herren vil vi tjene.

²¹Ljudstvo pa reče Jozuetu: Nikar, temuč GOSPODU hočemo služiti.

²²Da sa Josva til folket: Så er I da selv vidner imot eder at I har valgt Herren og vil tjene ham. De sa: Ja, det er vi vidner på!

²²In Jozue reče ljudstvu: Priče ste zoper sebe, da ste si izvolili GOSPODA, da mu boste služili. In reko: Da, priče smo.

²³Josva sa: Så skill eder nu av med de fremmede guder som I har hos eder, og bøi eders hjerte til Herren, Israels Gud!

²³Odpravite torej zdaj, veli, tuje bogove, ki so med vami, in nagnite srce svoje h GOSPODU, Bogu Izraelovemu!

²⁴Og folket sa til Josva: Herren vår Gud vil vi tjene, og hans ord vil vi lyde.

²⁴In ljudstvo odgovori Jozuetu: GOSPODU, Bogu svojemu, hočemo služiti in glas njegov poslušati.

²⁵Den dag gjorde Josva en pakt med folket i Sikem og satte lov og rett for dem.

²⁵Tako je storil Jozue tisti dan zavezo z ljudstvom in mu je dal postavo in sodbo v Sihemu.

²⁶Og Josva skrev op disse ord i Guds lovbok; og han tok en stor sten og reiste den der under den ek som stod ved Herrens helligdom.

²⁶In Jozue je napisal te besede v knjigo Božjega zakona, in vzame velik kamen in ga ondi postavi pod hrastom, ki je bil pri GOSPODOVEM svetišču.

²⁷Og Josva sa til hele folket: Se, denne sten skal være et vidne mot oss, for den har hørt alle de ord som Herren har talt med oss; og den skal være et vidne mot eder, forat I ikke skal fornekte eders Gud.

²⁷In Jozue reče vsemu ljudstvu: Glej, ta kamen bodi priča zoper nas; kajti slišal je vse GOSPODOVE besede, ki nam jih je govoril, zato bodi priča zoper vas, da ne zatajite Boga svojega.

²⁸Så lot Josva folket fare, hver til sin arvelodd.

²⁸Potem razpusti Jozue ljudstvo, vsakega v dediščino njegovo.

²⁹Nogen tid efter dette døde Josva, Nuns sønn, Herrens tjener, hundre og ti år gammel.

²⁹In zgodi se po teh rečeh, da umre Jozue, sin Nunov, hlapec GOSPODOV, ko je bil star sto in deset let.

³⁰Og de begravde ham på hans arvelodds grunn i Timnat-Serah, som ligger i Efra'im-fjellene, nordenfor Ga'as-fjellet.

³⁰In pokopali so ga v kraju dediščine njegove, v Timnat-serahu, ki je v Efraimskem gorovju, severno ob gori Gaasu.

³¹Og Israel tjente Herren så lenge Josva levde, og så lenge alle de eldste levde som overlevde Josva, og som kjente til alle de gjerninger som Herren hadde gjort for Israel.

³¹In Izrael je služil GOSPODU, dokler je živel Jozue in dokler so, še dosti časa za Jozuetom, živeli starejšine, ki so vedeli za vse GOSPODOVO delo, katero je storil za Izraela.

³²Og Josefs ben, som Israels barn hadde ført op fra Egypten, begravde de ved Sikem på det jordstykke som Jakob hadde kjøpt av Hemors, Sikems fars sønner for hundre kesitter; og Josefs barn fikk det til arvedel.

³²In Jožefove kosti, ki so jih prinesli sinovi Izraelovi iz Egipta, so pokopali v Sihemu na kosu zemljišča, ki ga je bil kupil Jakob od sinov Hemorja, očeta Sihemovega, za sto kesit, in tako so prišle v dediščino Jožefovim sinovom.Tudi Eleazar, sin Aronov, je umrl, in pokopali so ga v Gibei, ki je bila njegovega sinu Pinehasa, dana mu v Efraimskem gorovju.

³³Og Eleasar, Arons sønn, døde, og de begravde ham på den haug som hans sønn Pinehas hadde fått i Efra'im-fjellene.

³³Tudi Eleazar, sin Aronov, je umrl, in pokopali so ga v Gibei, ki je bila njegovega sinu Pinehasa, dana mu v Efraimskem gorovju.