¹Dengang sang Debora og Barak Abinoams sønn, denne sang:

¹In pela sta Debora in Barak, sin Abinoamov, tisti dan, govoreč:

²Lov Herren, fordi fyrstene i Israel gikk først i striden fordi folket møtte villig frem!

²Hvalite GOSPODA, da so se vodniki postavili na čelo v Izraelu, da je šlo ljudstvo radovoljno v boj!

³Hør, I konger! Lytt til, I høvdinger! Jeg - jeg vil synge om Herren; jeg vil lovsynge Herren, Israels Gud.

³Poslušajte, o kralji, nagnite uho, o knezi: jaz, jaz hočem peti GOSPODU, hvalo čem citrati GOSPODU, Bogu Izraelovemu.

⁴Herre, da du gikk ut fra Se'ir, da du skred frem fra Edoms mark, da bevet jorden, himlene dryppet, skyene dryppet av vann.

⁴O GOSPOD, ko si šel iz Seira, ko si stopal s poljane Edomske, stresla se je zemlja in nebesa so se rosila, da, oblaki so rosili vodo.

⁵Fjellene skalv for Herrens åsyn, Sinai der borte skalv for Herrens, Israels Guds åsyn.

⁵Gore so se raztapljale spričo GOSPODA, Sinaj ondi se je topil pred obličjem GOSPODA, Boga Izraelovega.

⁶I Samgars, Anats sønns dager, i Jaels dager var stiene øde, de veifarende gikk på krokete stier.

⁶V dnevih Samgarja, Anatovega sina, v dnevih Jaela so bile prazne ceste, in popotnikom, vajenim gladkih potov, je bilo hoditi po krivih stezah.

⁷Det fantes ingen fører i Israel, nei, ingen før jeg, Debora, stod frem, før jeg stod frem, en mor i Israel.

⁷Ni bilo voditeljev v Izraelu, ni jih bilo, dokler nisem vstala jaz, Debora, dokler nisem, vstala, mati v Izraelu.

⁸De valgte nye guder, da var der kamp ved portene; ei såes skjold, ei heller spyd blandt firti tusen i Israel.

⁸Izvolil si je novih bogov Izrael; tedaj je bila vojna pred njih vrati, in ščita in sulice ni bilo videti med štiridesetimi tisoči v Izraelu.

⁹Mitt hjerte slår for Israels høvdinger og for dem som villig møtte frem blandt folket. Pris Herren!

⁹Srce moje je vdano voditeljem Izraelovim, radovoljnim med ljudstvom: Hvalite GOSPODA!

¹⁰Syng, I som rider på lyse aseninner, I som sitter på eders tepper, og I som vandrer på veien!

¹⁰Premišljajte to vi, ki jezdite na belih oslicah, ki sedite na lepih preprogah, in vi, ki greste po poti!

¹¹Bueskytternes røst lyder ved brønnene; der priser de Herrens rettferdige verk, hans styrelses rettferdige verk i Israel. Dengang steg de ned til portene, Herrens folk.

¹¹Daleč od vpitja strelcev, kjer se zajemlje voda, tam slavé pravična dejanja GOSPODOVA, pravična dejanja njegovega vodstva v Izraelu. Tedaj je doli k vratom šlo ljudstvo GOSPODOVO.

¹²Våkn op, våkn op, Debora, våkn op, våkn op, stem i en sang! Stå op, Barak, og før dine fanger i fangenskap, du Abinoams sønn!

¹²Zbudi se, zbudi, Debora, zbudi se, zbudi, zapoj pesem; vstani, Barak, v ujetništvo pelji ujete svoje, sin Abinoamov.

¹³Dengang lød det: Stig ned, du lille flokk, stig ned til heltene, du folk! Herre, stig ned og strid for mig blandt kjempene!

¹³Tedaj je stopil doli ostanek plemenitnikov in ljudstva; GOSPOD je zame prišel doli med mogočnimi.

¹⁴Av Efra'im steg de ned, de som har sin rot på Amaleks fjell; efter dig kom Benjamin blandt dine folk; av Makir steg høvdinger ned, og av Sebulon de som drar frem med hærførerstav,

¹⁴Iz Efraima so prišli tisti, ki je njih korenina v Amaleku, za teboj, Benjamin, med tvojimi ljudstvi; iz Mahirja so prišli voditelji, in iz Zebulona tisti, ki imajo v rokah vojskovodjevo palico;

¹⁵og fyrster i Issakar med Debora, og som Issakar, så Barak; i dalen styrter de avsted i hans følge. Ved Rubens bekker holdtes store rådslagninger.

¹⁵a knezi Isaharjevi so bili z Deboro, in Isahar je bil enak Baraku; v dolino se je drevil, njemu za petami. Pri Rubenovih potokih so bili veliki sklepi srca.

¹⁶Hvorfor blev du sittende mellem fehegnene og hørte på hyrdefløitene? Ved Rubens bekker holdtes store rådslagninger.

¹⁶Zakaj si sedel med ograjami, da poslušaš piskanje pri čredah? Ob Rubenovih potokih so bile velike presoje srca.

¹⁷Gilead - hinsides Jordan blev han i ro, og Dan - hvorfor dvelte han ved skibene? Aser blev sittende ved havets bredd, og ved sine bukter blev han i ro.

¹⁷Gilead je ostal pokojno onostran Jordana, in zakaj se je Dan mudil pri ladjah? Aser je sedel na morskem obrežju in ostal pri svojih zatokih.

¹⁸Sebulon er et folk som ringeakter sitt liv inntil døden, likeså Naftali på sine fjell.

¹⁸Zebulon je ljudstvo, ki je žrtvovalo življenje svoje do smrti, tudi Neftali na visočinah poljan.

¹⁹Konger kom, de stred, dengang stred Kana'ans konger ved Ta'anak, ved Megiddos vann; hærfang av sølv fikk de ikke.

¹⁹Kralji so prišli in se bojevali; takrat so se bojevali kralji Kanaancev v Taanahu pri Megidskih vodah: nič srebra niso dobili v plen.

²⁰Fra himmelen stred de, stjernene fra sine baner, de stred mot Sisera.

²⁰Z neba se je vojskovalo – zvezde so se raz svoje tire vojskovale zoper Sisera.

²¹Kisons bekk rev dem bort, den eldgamle bekk, Kisons bekk. Skrid frem, min sjel, med kraft!

²¹Potok Kison jih je odplavil, tisti potok od nekdaj imeniten, potok Kison. – O duša moja, krepko stopaj naprej!

²²Da trampet hestenes hover under kjempenes jagende, jagende fart.

²²Tedaj so topotala kopita konj, ker so jih v dir gonili, gonili njih junaki.

²³Forbann Meros, sa Herrens engel, forbann, forbann dets folk, fordi de ikke kom Herren til hjelp, Herren til hjelp blandt kjempene.

²³Preklinjajte Meroz, je dejal angel GOSPODOV, hudo preklinjajte prebivalce njegove, ker niso prišli GOSPODU na pomoč, na pomoč GOSPODU med junaki.

²⁴Priset fremfor kvinner være Jael, kenitten Hebers hustru! Fremfor kvinner i telt være hun priset!

²⁴Blagoslovljena med ženami bodi Jaela, žena Heberja Kenejskega, blagoslovljena bodi med ženami v šatoru!

²⁵Vann bad han om, melk gav hun ham; i prektig skål bar hun frem fløte.

²⁵Prosil je vode, da mu mleka, v gosposki skledici mu prinese smetane.

²⁶Sin hånd rekker hun ut efter teltpluggen og sin høire hånd efter arbeidshammeren; hun slår Sisera med hammeren, knuser hans hode, sønderslår og gjennemborer hans tinning.

²⁶Iztegne roko svojo po klinu in desnico po težkem kladivu, in udari s kladivom Sisera, mu prebije glavo, stare in predere sence njegovo.

²⁷For hennes føtter seg han ned, falt han, lå han; for hennes føtter seg han ned, falt han; der han seg ned, der lå han fellet.

²⁷Pri nogah njenih se zvije, pade, obleži, pri nogah njenih se zvije in zgrudi; kjer se je zvil, tam je obležal mrtev.

²⁸Gjennem vinduet skuer hun og roper, Siseras mor, ut gjennem gitteret: Hvorfor venter hans vogn med å komme? Hvorfor dveler hans traveres skritt?

²⁸Skozi okno je gledala mati Siserova in vpila žalostna skozi omrežje: Zakaj se tako dolgo ne pelje voz njegov? Zakaj so tako počasna kolesa voz njegovih?

²⁹De klokeste av hennes fruer svarer henne, og selv gir hun sig svar på sine ord:

²⁹Modre med njenimi kneginjami ji odgovarjajo, tudi ona si ponavlja odgovor svoj:

³⁰Til visse finner de hærfang og skifter: En kvinne, to kvinner til manns, hærfang av farvede klær for Sisera, hærfang av farvede klær, utsydde klær, én farvet klædning, to utsydde halsduker for hver av de hærtatte kvinner!

³⁰Niso li dobili, ne delijo li plena? ene ali dveh devojk za vsakega moža? Plen pisanega blaga za Sisera, plen pisanih umetnih tkanin, pisane in umetne tkanine za grlo gospe!Tako naj poginejo vsi sovražniki tvoji, o GOSPOD! a kateri ga ljubijo, naj bodo kakor solnce, ko vzhaja v moči svoji! In dežela je imela pokoj štirideset let.

³¹Måtte alle dine fiender omkomme således, Herre, og de som elsker ham, være som solen når den går frem i sin kraft! - Og landet hadde ro i firti år.

³¹Tako naj poginejo vsi sovražniki tvoji, o GOSPOD! a kateri ga ljubijo, naj bodo kakor solnce, ko vzhaja v moči svoji! In dežela je imela pokoj štirideset let.