¹Og Israels barn gjorde det som var ondt i Herrens øine, og Herren gav dem i midianittenes hånd i syv år.

¹In Izraelovi sinovi so delali, kar je bilo zlo v očeh GOSPODOVIH. In GOSPOD jih je dal v pest Madiancem sedem let.

²Og midianittenes hånd blev overmektig over Israel; det var for midianittenes skyld Israels barn gjorde sig de hulninger som finnes i fjellene, og hulene og fjellborgene.

²In roka Madianova je hudo pritiskala na Izraela; iz strahu pred Madianci so si napravili tiste brloge, ki so na gorah, in jame in trdnjave.

³Hver gang Israel hadde sådd, kom midianittene og amalekittene og Østens barn og drog op mot dem;

³In bilo je, ko so Izraelci kaj posejali, da so prišli Madianci in Amalekovci in Jutrovci; prišli so gori zoper nje

⁴de leiret sig mot dem og ødela landets grøde like til Gasa og levnet ikke noget å leve av i Israel, heller ikke småfe eller storfe eller asener.

⁴in so se utaborili proti njim in pokončali pridelke zemeljske povsod tja do Gaze in niso pustili nič živil v Izraelu, ne ovce, ne vola, ne osla.

⁵For de drog op med sine hjorder og sine telt; de kom som gresshopper i mengde; det var ikke tall på dem og deres kameler, og de kom inn i landet og herjet det.

⁵Kajti prišli so gori s svojo živino in s svojimi šatori, prišla jih je množica kakor roj kobilic; ne njih, ne njih velblodov ni bilo sešteti, in prišli so, da opustošijo deželo.

⁶Og Israel blev rent utarmet ved midianittene; da ropte Israels barn til Herren.

⁶In Izrael je silno obubožal zaradi Madiancev; in vpili so sinovi Izraelovi h GOSPODU.

⁷Og da Israels barn ropte til Herren for midianittenes skyld,

⁷In ko so vpili sinovi Izraelovi h GOSPODU zavoljo Madiana,

⁸da sendte Herren en profet til Israels barn, og han sa til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg førte eder op fra Egypten og hentet eder ut av trælehuset,

⁸pošlje GOSPOD proroka k Izraelovim sinovom. Ta jim reče: Tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov: Jaz sem vas peljal gori iz Egipta in vas odvedel iz hiše sužnosti,

⁹jeg fridde eder av egypternes hånd og av alle deres hånd som undertrykte eder, jeg drev dem bort for eder og gav eder deres land.

⁹in sem vas otel Egipčanom iz roke in iz pesti vseh, ki so vas stiskali, in sem jih pregnal izpred vas ter vam dal njih deželo,

¹⁰Og jeg sa til eder: Jeg er Herren eders Gud; I skal ikke frykte de guder som dyrkes av amorittene, i hvis land I bor. Men I hørte ikke på min røst.

¹⁰in dejal sem vam: Jaz sem GOSPOD, Bog vaš; ne bojte se bogov Amorejcev, ki prebivate v njih deželi. Ali niste poslušali glasu mojega.

¹¹Og Herrens engel kom og satte sig under den ek som står i Ofra, der hvor Joas av Abiesers ætt rådet. Gideon, hans sønn, stod da og tresket hvete i vinpersen for å berge den for midianittene.

¹¹In angel GOSPODOV pride ter sede pod hrast v Ofri, ki je bil Joasa Abiezrita; in sin njegov Gideon je otepal pšenico v tlačilnici, da bi ž njo bežal izpred Madiancev.

¹²Og Herrens engel åpenbarte sig for ham og sa til ham: Herren er med dig, du djerve kjempe!

¹²In prikaže se mu angel GOSPODOV in mu reče: GOSPOD s teboj, ti močni junak!

¹³Men Gideon sa til ham: Hør på mig, Herre! Er Herren med oss, hvorfor har da alt dette rammet oss, og hvor er alle hans undergjerninger som våre fedre har fortalt oss om, idet de sa: Førte ikke Herren oss op av Egypten? Men nu har Herren forlatt oss og gitt oss i midianittenes hånd.

¹³Gideon pa mu reče: Ah, gospod moj, ako je GOSPOD z nami, zakaj nas je zadelo vse to? in kje so vsa čudežna dela njegova, ki so nam jih pripovedovali očetje naši, govoreč: Ni li nas GOSPOD odpeljal iz Egipta? A sedaj nas je GOSPOD zavrgel in dal Madiancem v pest!

¹⁴Da vendte Herren sig til ham og sa: Gå avsted, så sterk som du er, så skal du frelse Israel av midianittenes hånd; har jeg ikke sendt dig?

¹⁴In GOSPOD se obrne do njega ter veli: Pojdi v tej moči svoji in reši Izraela Madianove roke! Nisem li te jaz poslal?

¹⁵Men han sa til ham: Hør på mig, Herre! Hvorledes skal jeg frelse Israel? Min ætt er jo den ringeste i Manasse, og jeg er den yngste i min fars hus.

¹⁵On pa mu reče: Ah, Gospod, s čim naj rešim Izraela? Glej, sorodništvo moje je najbolj siromašno v Manaseju in jaz sem najmanjši v očeta svojega hiši.

¹⁶Da sa Herren til ham: Jeg vil være med dig, og du skal slå midianittene ned som én mann.

¹⁶A GOSPOD mu reče: Resnično bodem s tabo, in pobiješ Madiaince kakor enega moža.

¹⁷Da sa Gideon til ham: Dersom jeg har funnet nåde for dine øine, da gi mig et tegn på at det er du som taler med mig!

¹⁷In on mu reče: Ako sem našel milost v tvojih očeh, prosim, daj mi znamenje, da si ti, ki govoriš z menoj.

¹⁸Gå ikke herfra før jeg kommer ut til dig med min gave og legger den frem for ditt åsyn! Og han sa: Jeg skal bli her til du kommer tilbake.

¹⁸Ne umakni se odtod, prosim, dokler ne pridem k tebi in ne prinesem darila svojega in ga postavim pred tebe. On reče: Ostanem, dokler se ne vrneš.

¹⁹Så gikk Gideon inn og laget til et kje og en efa mel til usyrede kaker; kjøttet la han i en kurv, og suppen hadde han i en krukke og bar det ut til ham under eken og satte det frem.

¹⁹In Gideon gre noter in pripravi kozliča in iz efe moke opresnih kruhov; in dene meso v jerbašček in vlije juho v lonec ter mu prinese ven pod hrast in postavi predenj.

²⁰Da sa Guds engel til ham: Ta kjøttet og de usyrede kaker og legg det på stenen der, og hell suppen over! Og han gjorde så.

²⁰Angel Božji pa mu reče: Vzemi meso in opresne kruhe in položi na skalo tukaj in na vrh izlij juho! In stori tako.

²¹Og Herrens engel rakte ut staven han hadde i hånden, og rørte med enden av den ved kjøttet og de usyrede kaker; da steg det ild op fra stenen og fortærte kjøttet og de usyrede kaker, mens Herrens engel fór bort for hans øine.

²¹Tedaj iztegne angel GOSPODOV konec palice, ki jo je imel v roki, in se dotakne mesa in opresnikov, in ogenj pride iz skale in požre meso in opresnike. In angel GOSPODOV izgine izpred njegovih oči.

²²Da så Gideon at det var Herrens engel, og han sa: Ve mig, Herre, Herre, jeg som har sett Herrens engel åsyn til åsyn!

²²In Gideon vidi, da je bil angel GOSPODOV, in reče: Gorje mi, Gospod Jehova, ker sem videl angela GOSPODOVEGA iz obličja v obličje!

²³Men Herren sa til ham: Fred være med dig! Frykt ikke! Du skal ikke dø.

²³A GOSPOD mu veli: Mir ti! ne boj se, ne umrješ.

²⁴Da bygget Gideon der et alter for Herren og kalte det: Herren er fred. Det står ennu den dag idag i Abieser-ættens Ofra.

²⁴Tedaj zgradi Gideon ondi oltar GOSPODU in ga imenuje Jehova šalom [T. j. GOSPOD* je mir.]; ta je še do dandanes v Ofri Abiezritov.

²⁵Samme natt sa Herren til ham: Ta din fars okse, den andre syvårsgamle okse, og du skal rive ned det Ba'als-alter som din far har, og hugge ned det Astarte-billede som står ved siden av det,

²⁵In zgodi se isto noč, da mu reče GOSPOD: Vzemi junca očeta svojega, tistega drugega junca, sedem let starega, in poderi Baalov oltar, ki ga ima tvoj oče, in posekaj Ašero, ki je nad njim,

²⁶og du skal bygge et alter for Herren din Gud øverst på denne faste plass og legge alt til rette; så skal du ta den andre okse og ofre den som brennoffer med veden av Astarte-billedet som du skal hugge ned.

²⁶ter zgradi GOSPODU, Bogu svojemu, na vrhu te trdnjave oltar, prav po redu; in vzemi tistega drugega junca in ga daruj v žgalščino z drevjem Ašere, ki jo posekaš.

²⁷Da tok Gideon ti av sine tjenere med sig og gjorde som Herren hadde sagt til ham; og da han av frykt for sin slekt og for mennene i byen ikke torde gjøre det om dagen, gjorde han det om natten.

²⁷Nato vzame Gideon deset mož izmed svojih hlapcev in stori, kakor mu je velel GOSPOD; a boječ se storiti to po dne zaradi očeta svojega družine in ljudi v mestu, je storil to po noči.

²⁸Da mennene i byen stod op tidlig om morgenen, fikk de se at Ba'als alter var nedrevet, og at Astarte-billedet som stod ved siden av, var hugget ned, og at den andre okse var ofret på det alter som var bygget.

²⁸Ko pa ljudje iz mesta zarana vstanejo, glej, oltar Baalov je podrt in Ašera nad njim posekana, in tisti drugi junec je darovan na novozgrajenem oltarju.

²⁹Da sa de sig imellem: Hvem har gjort dette? Og de spurte og ransaket, og de sa: Gideon, Joas' sønn, har gjort det.

²⁹In rečejo drug drugemu: Kdo je to naredil? In poizvedujejo in vprašajo, pa reko: Gideon, sin Joasov, je to storil.

³⁰Da sa mennene i byen til Joas: Før din sønn ut, han skal dø! Han har revet ned Ba'als alter, og han har omhugget Astarte-billedet som stod ved siden av.

³⁰Tedaj reko možje iz mesta Joasu: Pripelji sem sina svojega, da umrje, kajti podrl je oltar Baalov in Ašero nad njim je posekal!

³¹Men Joas sa til alle dem som stod omkring ham: Vil I stride for Ba'al, vil I hjelpe ham? Den som strider for ham, skal miste livet innen imorgen. Er han Gud, da la ham stride for sig selv, siden de har revet ned hans alter.

³¹Joas pa reče vsem, ki so vstali zoper njega: Se li vi hočete pravdati za Baala? hočete ga li vi rešiti? Kdor bi se zanj potegoval, naj umrje še to jutro! Ako je bog, naj se pravda sam zase, ker mu je zrušil oltar.

³²Den dag fikk Gideon navnet Jerubba'al*, fordi de sa: La Ba'al stride mot ham, fordi han har revet ned hans alter. / {* d.e. Ba'al stride!.}

³²Zato ga je od tega dne imenoval Jerub-baal, rekoč: Pravdaj se, Baal, zoper njega, ker ti je podrl oltar.

³³Og alle midianittene og amalekittene og Østens barn slo sig sammen og drog over Jordan, og de leiret sig i Jisre'el-dalen.

³³Tedaj se zbero vsi Madianci in Amalekovci in Jutrovci in preidejo Jordan in se utabore v Jezreelski dolini.

³⁴Men Herrens Ånd kom over Gideon; han støtte i basunen, og Abieser-ætten samlet sig og fulgte ham.

³⁴In duh GOSPODOV obleče v moč Gideona; in zatrobi na trobento, in zbero se k njemu Abiezriti, da bi šli za njim.

³⁵Og han sendte bud omkring i hele Manasse, og de samlet sig også og fulgte ham; og han sendte bud til Aser og til Sebulon og til Naftali, og de drog dem i møte.

³⁵In pošlje sle po vsem Manaseju, in tudi od tega se jih zbere, da bi šli za njim; in pošlje sle k Aserju, Zebulonu in Neftaliju, in pridejo jim naproti.

³⁶Da sa Gideon til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min hånd, som du har sagt,

³⁶In Gideon reče Bogu: Ako hočeš rešiti Izraela po moji roki, kakor si govoril,

³⁷så legger jeg nu denne avklippede ull på treskeplassen; dersom det da kommer dugg på ullen alene, og hele marken er tørr, da vet jeg at du vil frelse Israel ved min hånd, som du har sagt.

³⁷glej, položim runo na gumno: ako bode rosa le na samem runu, po vsej zemlji pa suho, tedaj spoznam, da rešiš Izraela po moji roki, kakor si govoril.

³⁸Og således blev det; da han den næste morgen stod tidlig op og krystet ullen, krystet han ut dugg av den, en skål full av vann.

³⁸In bilo je tako. Ko je namreč vstal zgodaj zjutraj, izžme runo in iztlači rose iz runa polno kupo.

³⁹Og Gideon sa til Gud: La ikke din vrede optendes mot mig, om jeg taler ennu en gang! Jeg vilde bare få gjøre én prøve til med ullen! La ullen alene være tørr, og la det være dugg over hele marken!

³⁹In Gideon reče Bogu: Ne vname naj se jeza tvoja zoper mene, in govoril bom še enkrat: naj poskusim, prosim, samo še enkrat z runom: bodi zdaj suho samo na runu, a rosno po vsej zemlji.In Bog je storil tako tisto noč: kajti bilo je suho samo na runu, a po vsej zemlji rosno.

⁴⁰Og natten efter gjorde Gud således; ullen alene var tørr, men over hele marken var det dugg.

⁴⁰In Bog je storil tako tisto noč: kajti bilo je suho samo na runu, a po vsej zemlji rosno.