¹Og Efra'ims menn sa til ham: Hvad har du gjort imot oss! Hvorfor sendte du ikke bud efter oss da du drog i strid mot midianittene? Og de gikk sterkt i rette med ham.

¹A efraimski možje mu reko: Zakaj si nam to storil, da nas nisi poklical, ko si šel v boj zoper Madiana? In ostro so se besedili ž njim.

²Men han sa til dem: Hvad har jeg gjort her som kan lignes med det I har gjort? Er ikke Efra'ims efterhøst bedre enn Abiesers vinhøst?

²On pa jim reče: Kaj sem storil sedaj jaz in kaj vi! Ni li pobirek Efraimov boljši nego vsa trgatev Abiezerjeva?

³I eders hånd gav Gud midianittenes fyrster, Oreb og Se'eb, og hvad har jeg maktet å gjøre som kan lignes med det I har gjort? Da han talte således, la deres vrede sig, og de lot ham være i fred.

³Vam je dal Bog v roko madianska kneza, Oreba in Zeba, in sem li mogel storiti kaj takega kakor vi? In pomiril se je njih srd do njega, ko jim je tako govoril.

⁴Gideon kom til Jordan og gikk over, han og de tre hundre mann som var med ham, trette som de var blitt ved å forfølge fienden.

⁴In Gideon dospe k Jordanu in ga preide s tristo možmi, ki so bili pri njem, in čeprav trudni, so vendar podili.

⁵Da sa han til mennene i Sukkot: Kjære, gi de folk som følger mig, nogen brød! De er trette, og jeg holder på å forfølge Sebah og Salmunna, midianittenes konger.

⁵In reče možem v Sukotu: Dajte, prosim, ljudstvu, ki gre za menoj, nekoliko hlebov kruha, zakaj trudno je, in jaz se ženem za Zebahom in Zalmunom, kraljema Madiancev.

⁶Men høvdingene i Sukkot sa: Har du da alt Sebahs og Salmunnas hender i din hånd, så vi skulde gi din hær brød?

⁶A sukotski plemenitaši reko: Je li mar pest Zebahova in Zalmunova že v roki tvoji, da bi dali vojski tvoji kruha?

⁷Da sa Gideon: Nuvel, når Herren gir Sebah og Salmunna i min hånd, da vil jeg treske eders kjøtt med ørkenens torner og med tistler.

⁷Gideon reče: Dobro, ko mi da GOSPOD Zebaha in Zalmuna v roko, zmlatim vaše meso s trnjem iz puščave in z bodljikovjem.

⁸Og han drog derfra op til Pnuel og talte til dem på samme måte; men mennene i Pnuel svarte ham som mennene i Sukkot hadde svart.

⁸In pride gori v Penuel in jim govori enako; in možje v Penuelu mu odgovore, kakor so mu odgovorili Sukočani.

⁹Da sa han til dem og: Når jeg kommer vel hjem igjen, vil jeg rive ned dette tårn.

⁹In tudi možem v Penuelu reče: Ko se vrnem v miru, razrušim ta stolp.

¹⁰Men Sebah og Salmunna lå i Karkor med sine hærer, omkring femten tusen mann; det var alt som var igjen av hele østerlendingenes hær; men de falne var hundre og tyve tusen mann som kunde dra sverd.

¹⁰Zebah in Zalmuna sta bila v Karkorju in njiju vojska ž njima, okoli petnajst tisoč mož, kar jih je preostalo od vse vojske Jutrovcev; kajti sto in dvajset tisoč jih je padlo, oboroženih z mečem.

¹¹Og Gideon drog op ad teltboernes vei østenfor Nobah og Jogbea; og han slo hæren mens den var trygg.

¹¹In Gideon je šel gori po poti tistih, ki stanujejo v šatorih, proti jutru ob Nobahu in Jogbehi, in udari vojsko, kajti bila je brezskrbna.

¹²Sebah og Salmunna flyktet, og han forfulgte dem; og han tok begge midianittenes konger, Sebah og Salmunna, til fange og skremte fra hverandre hele hæren.

¹²In Zebah in Zalmuna sta bežala, in ju je podil; in ujel je ta dva kralja Madiancev, Zebaha in Zalmuna, in razplašil je vso vojsko.

¹³Og Gideon, Joas' sønn, vendte tilbake fra striden, fra Heres-skaret.

¹³In vrne se Gideon, sin Joasov, iz bitke od višine Heresa.

¹⁴Og han fikk fatt på en ung mann som hørte hjemme i Sukkot, og spurte ham ut; og han skrev op for ham høvdingene og de eldste i Sukkot, syv og sytti mann.

¹⁴In zasači dečka izmed sukotskih mož in ga izpraša; in ta mu popiše sukotske plemenitaše in njih starejšine, sedeminsedemdeset mož.

¹⁵Og han kom til mennene Sukkot og sa: Se, her er Sebah og Salmunna, for hvis skyld I hånte mig og sa: Har du da alt Sebahs og Salmunnas hender i din hånd, så vi skulde gi dine trette menn brød?

¹⁵In pride k Sukočanom in reče: Glejte Zebaha in Zalmuna, ki ste me ž njima zasmehovali, govoreč: Ali je pest Zebahova in Zalmunova že v tvoji roki, da bi dali kruha utrujenim možem tvojim?

¹⁶Og han grep byens eldste, og han tok ørkenens torner og tistler og tuktet med dem mennene i Sukkot.

¹⁶in vzame mestne starejšine in trnje iz puščave in bodljikovje in kaznuje ž njim sukotske može.

¹⁷Og tårnet i Pnuel rev han ned og slo ihjel byens menn.

¹⁷Stolp v Penuelu pa podere in pomori može v mestu.

¹⁸Og han sa til Sebah Og Salmunna: Hvordan så de ut de menn som I slo ihjel på Tabor? Og de sa: De var som du, hver av dem som en kongesønn å se til.

¹⁸In reče Zebahu in Zalmunu: Kakšni so bili tisti možje, ki sta jih umorila na Taboru? Odvrneta: Takšni so bili kakor ti: vsak lepe postave, kakor kraljevi otroci.

¹⁹Da sa han: Det var mine brødre, min mors sønner; så sant Herren lever, dersom I hadde latt dem leve, skulde jeg ikke slått eder ihjel.

¹⁹In reče: Bili so moji bratje, matere moje sinovi; kakor res živi GOSPOD, ko bi jih bila pri življenju ohranila, ne bi vaju umoril.

²⁰Og han sa til Jeter, sin førstefødte sønn: Kom og slå dem ihjel! Men gutten drog ikke sitt sverd; han var redd, fordi han var ennu bare en gutt.

²⁰In veli Jeteru, prvencu svojemu: Vstani, umori ju! A deček ne izdere meča, kajti bal se je, ker je bil še mlad.

²¹Da sa Sebah og Salmunna: Kom selv og hugg oss ned! For som mannen er, så er hans styrke. Så gikk Gideon frem og slo Sebah og Salmunna ihjel, og han tok de halvmåner som deres kameler hadde om halsen.

²¹Zebah in Zalmuna pa mu rečeta: Vstani ti in naju ubij, zakaj kakršen je mož, taka je njegova moč. In Gideon vstane in umori Zebaha in Zalmuna, in vzame lunice, ki so bile na vratu njiju velblodov.

²²Da sa Israels menn til Gideon: Hersk over oss, både du og din sønn og din sønnesønn! For du har frelst oss av midianittenes hånd.

²²Tedaj reko možje Izraelci Gideonu: Bodi nam vladar, ti in sin tvoj in sina tvojega sin, ker si nas rešil roke Madiancev.

²³Men Gideon sa til dem: Jeg vil ikke herske over eder, og min sønn skal ikke herske over eder; Herren skal herske over eder.

²³Ali Gideon jim reče: Ne bodem vam vladar, tudi sin moj vam ne bode vladar; GOSPOD vam bodi vladar.

²⁴Og Gideon sa til dem: Jeg vil be eder om noget: at I alle vil gi mig de ringer I har tatt til bytte! For midianittene gikk med gullringer; de var ismaelitter.

²⁴Gideon pa jim še reče: Eno bi vas prosil: dajte mi vsakdo nosne obodce, ki ste jih uplenili. Kajti imeli so nosne obodce iz zlata, ker so bili Izmaelci.

²⁵Og de sa: Vi vil gjerne gi dig dem. Og de bredte ut et klæde, og på det kastet hver av dem de ringer han hadde tatt til bytte.

²⁵In reko: Radi jih damo. In razgrnejo oblačilo, in vsi mečejo nanje nosne obodce iz svojega plena.

²⁶Og vekten av de gullringer han hadde bedt om, var et tusen og syv hundre sekel gull foruten de halvmåner og øresmykker og purpurklær som midianittenes konger hadde på sig, og foruten de kjeder som deres kameler hadde om halsen.

²⁶In teža zlatih obodcev, ki jih je izprosil, je bila tisoč in sedemsto seklov zlata, brez lunic in naušnic in škrlatnih oblačil, ki sta jih nosila madianska kralja, in brez verižic, ki so jih njih velblodi imeli okoli vratu.

²⁷Og Gideon gjorde en livkjortel av gullet og stilte den op i sin by i Ofra; og hele Israel drev der avgudsdyrkelse med den; og den blev en snare for Gideon og hans hus.

²⁷In Gideon je iz tega naredil naramnik in ga postavil v svojem mestu, v Ofri. In ves Izrael se je ondi vdajal nečistosti za njim; in to je bilo v zanko Gideonu in hiši njegovi.

²⁸Således blev midianittene ydmyket under Israels barn, og de løftet ikke mere sitt hode, og landet hadde ro i firti år, så lenge Gideon levde.

²⁸A Madianci so bili potlačeni pred Izraelovimi sinovi in niso več vzdignili glav svojih. In dežela je imela pokoj štirideset let v dnevih Gideonovih.

²⁹Så drog Jerubba'al, Joas' sønn, hjem til sitt hus og blev boende der.

²⁹In Jerub-baal, sin Joasov, je šel in prebival v svoji hiši.

³⁰Gideon hadde sytti sønner som var kommet av hans lend; for han hadde mange hustruer.

³⁰Imel pa je Gideon sedemdeset sinov, ki so prišli iz ledja njegovega, zakaj imel je mnogo žen.

³¹Og han hadde en medhustru som bodde i Sikem; med henne fikk han også en sønn og kalte ham Abimelek.

³¹In priležnica njegova, ki je bila v Sihemu, mu je tudi rodila sina, in dal mu je ime Abimelek.

³²Og Gideon, Joas' sønn, døde i høi alder og blev begravet i sin far Joas' grav i Ofra, som tilhørte Abiesers ætt.

³²In Gideon, sin Joasov, je umrl v lepi starosti in je bil pokopan v grobu očeta svojega Joasa v Ofri Abiezritov.

³³Men da Gideon var død, begynte Israels barn igjen å drive avgudsdyrkelse med Ba'alene, og de tok sig Ba'al-Berit til gud.

³³Ko pa je umrl Gideon, brž so se odvrnili sinovi Izraelovi in nečistovali za Baali in si postavili Baal-berita za boga.

³⁴Israels barn kom ikke i hu Herren sin Gud, som hadde frelst dem av alle deres fienders hånd rundt omkring,

³⁴In niso se spominjali sinovi Izraelovi GOSPODA, svojega Boga, ki jih je bil otel iz roke vseh njih sovražnikov vseokrog;tudi niso izkazali usmiljenja hiši Jerub-baal-Gideonovi, kakor je on storil vse dobro Izraelu.

³⁵og heller ikke viste de Jerubba'als, Gideons, hus nogen kjærlighet til gjengjeld for alt det gode han hadde gjort mot Israel.

³⁵tudi niso izkazali usmiljenja hiši Jerub-baal-Gideonovi, kakor je on storil vse dobro Izraelu.