¹Og Abimelek, Jerubba'als sønn, drog til Sikem, til sin mors brødre; og han talte til dem og til hele sin morfars slekt og sa:

¹Abimelek pa, sin Jerub-baalov, je šel v Sihem k bratom matere svoje, in ogovori jih in vse sorodništvo hiše očeta matere svoje, rekoč:

²Tal til alle Sikems menn og si: Hvad er best for eder, at sytti menn, alle Jerubba'als sønner, hersker over eder, eller at én mann hersker over eder? Og kom i hu at jeg er av samme kjød og blod som I!

²Govorite, prosim, v ušesa vseh sihemskih meščanov: Kaj vam je bolje, da vam vlada sedemdeset mož, vsi sinovi Jerub-baalovi, ali da vam vlada eden? Pomnite tudi, da sem vaša kost in vaše meso.

³Da sa hans mors brødre alt dette om ham til alle Sikems menn; og deres hu vendte sig til Abimelek, for de tenkte: Han er jo vår bror.

³In govorili so bratje matere njegove vse te besede v ušesa vseh sihemskih meščanov. In nagnilo se je njih srce k Abimeleku, zakaj rekli so: Brat naš je.

⁴Så gav de ham sytti sekel sølv fra Ba'al-Berits tempel; for dem leide Abimelek nogen løse og frekke menn, og de fulgte ham.

⁴In dali so mu sedemdeset srebrnikov iz Baal-beritove hiše; in s temi si najme Abimelek praznoglavih in gizdavih mož, ki so hodili za njim.

⁵Og han kom til sin fars hus i Ofra og slo ihjel sine brødre, Jerubba'als sønner, sytti mann på én sten; men Jotam, Jerubba'als yngste sønn, blev igjen, for han hadde skjult sig.

⁵In pride v očeta svojega hišo v Ofri in umori brate svoje, sinove Jerub-baalove, sedemdeset mož na enem kamenu. Jotam pa, najmlajši sin Jerub-baalov, je ostal, ker se je bil skril.

⁶Da samlet alle Sikems menn sig og alle de som bodde i Millo*, og de gikk avsted og gjorde Abimelek til konge ved minnesmerkets ek i Sikem**. / {* Sikems borg, DMR 9, 46.} / {** JOS 24, 25. 26.}

⁶In zbero se vsi sihemski meščani in vsa družina v Milu in gredo ter postavijo Abimeleka za kralja pri spominskem hrastu, ki je v Sihemu.

⁷Da Jotam fikk vite dette, gikk han op på toppen av Gerisim-fjellet; der stod han og ropte høit og sa til dem: Hør på mig, I Sikems menn! Så skal Gud høre på eder.

⁷Ko to sporoče Jotamu, gre in stopi na vrh gore Garizima in povzdigne glas in zakliče, rekoč jim: Poslušajte me, gospoda sihemska, da Bog tudi vas sliši.

⁸Det hendte engang at trærne vilde salve sig en konge, og de sa til oljetreet: Vær konge over oss!

⁸Drevesa so šla, da si pomazilijo kralja, in so dejala oljki: Kraljuj nad nami!

⁹Men oljetreet sa til dem: Skulde jeg gi avkall på min fedme, som Gud og mennesker ærer mig for, og gi mig til å svaie over trærne?

⁹A oljka odgovori: Ali naj opustim maščobo svojo, s katero po meni časté Boga in človeka, in naj grem, da bi se vznašala nad drevesi?

¹⁰Da sa trærne til fikentreet: Kom du og vær konge over oss!

¹⁰In drevesa reko smokovemu drevesu: Pridi ti in nam kraljuj!

¹¹Men fikentreet sa til dem: Skulde jeg gi avkall på min sødme og min gode frukt og gi mig til å svaie over trærne?

¹¹A smokva jim reče: Ali naj opustim sladkost svojo in svoj dobri sad in naj grem, da bi se vznašala nad drevesi?

¹²Da sa trærne til vintreet: Kom du og vær konge over oss!

¹²Nato reko drevesa vinski trti: Pridi ti in kraljuj nad nami!

¹³Men vintreet sa til dem: Skulde jeg gi avkall på min most, som gleder Gud og mennesker, og gi mig til å svaie over trærne?

¹³Vinska trta pa jim reče: Ali naj opustim sok svoj, ki razveseljuje Boga in človeka, in naj grem, da se vznašam nad drevesi?

¹⁴Da sa alle trærne til tornebusken: Kom du og vær konge over oss!

¹⁴Reko torej vsa drevesa bodljiki: Pridi pa ti in nad nami kraljuj!

¹⁵Og tornebusken sa til trærne: Dersom det er eders opriktige mening at I vil salve mig til konge over eder, da kom og søk ly i min skygge! Men hvis ikke, da skal det utgå ild fra tornebusken og fortære Libanons sedertrær.

¹⁵In bodljika reče drevesom: Ako si me v resnici hočete pomaziliti za kralja, pridite, imejte zavetje pod senco mojo! Ako pa ne, naj pride ogenj iz bodljike in požre cedre libanonske.

¹⁶Så hør nu: Dersom I har gått opriktig og ærlig frem ved å gjøre Abimelek til konge, og dersom I har gjort vel imot Jerubba'al og hans hus, og dersom I har gjengjeldt ham det han gjorde

¹⁶Ako ste torej zvesto in pošteno ravnali, da ste si za kralja postavili Abimeleka, in ako ste dobro storili Jerub-baalu in hiši njegovi, ako ste mu poplačali delo rok njegovih

¹⁷dengang min far stred for eder og vågde sitt liv og frelste eder av midianittenes hånd

¹⁷(zakaj moj oče se je bojeval za vas in žrtvoval življenje svoje in vas je rešil iz roke Madiancev;

¹⁸- men I har idag reist eder imot min fars hus og slått ihjel hans sønner, sytti mann på én sten, og gjort hans trælkvinnes sønn, Abimelek, til konge over Sikems menn, fordi han er eders bror -

¹⁸vi pa ste se danes vzdignili zoper očeta mojega hišo in ste umorili sinove njegove, sedemdeset mož na enem kamenu, in ste postavili Abimeleka, sina dekle njegove, za kralja sihemskim meščanom, ker je vaš brat):

¹⁹dersom I nu idag har gått opriktig og ærlig frem imot Jerubba'al og hans hus, da gled eder over Abimelek, og da glede også han sig over eder!

¹⁹ako ste torej zvesto in pošteno ravnali z Jerub-baalom in s hišo njegovo ta dan, veselite se Abimeleka, tudi on naj se vas veseli!

²⁰Men hvis ikke, da gå det ut ild fra Abimelek og fortære Sikems borgere og dem som bor i Millo, og ild fra Sikems menn og fra dem som bor i Millo, og fortære Abimelek.

²⁰Ako pa ne, naj pride ogenj iz Abimeleka in požre sihemske meščane in hišo Milo, in pride naj ogenj iz sihemskih meščanov in iz hiše Mila in požre Abimeleka.

²¹Så tok Jotam flukten, og han undkom og drog til Be'er; der slo han sig ned, så han kunde være i sikkerhet for sin bror Abimelek.

²¹Nato se umakne Jotam in pobegne, in uide v Beer in se ondi nastani, boječ se Abimeleka, brata svojega.

²²Abimelek regjerte over Israel i tre år.

²²Ko pa je vladal Abimelek Izraelu tri leta,

²³Da sendte Gud en ond ånd, som satte splid mellem Abimelek og Sikems menn, og Sikems menn falt fra Abimelek.

²³pošlje Bog hudega duha med Abimeleka in sihemske meščane; in Sihemljani so izdajalsko ravnali z Abimelekom,

²⁴Dette skjedde forat voldsgjerningen mot Jerubba'als sytti sønner skulde komme over Abimelek og deres blod hevnes på ham, deres bror, som hadde slått dem ihjel, og på Sikems menn, som hadde støttet ham, så han kunde slå sine brødre ihjel.

²⁴da pride osveta za nasilstvo, storjeno sedemdesetim sinovom Jerub-baalovim, in se njih kri povrne na Abimeleka, njih brata, ki jih je umoril, in na sihemske meščane, ker so mu ojačili roke, da ubije svoje brate.

²⁵Og Sikems menn la folk på lur mot ham øverst oppe på fjellene, og de plyndret enhver som drog forbi dem på veien; dette blev sagt Abimelek.

²⁵In sihemski meščani so mu nastavili zasednike po vrhovih gorá, in ti so oplenjevali vse, ki so potovali mimo njih po cesti. In to se je sporočilo Abimeleku.

²⁶Så kom Ga'al, Ebeds sønn, og hans brødre og drog inn i Sikem; og Sikems menn satte lit til ham.

²⁶Gaal pa, sin Ebedov, pride s svojimi brati in se preseli v Sihem; in meščani sihemski so se zanesli nanj.

²⁷De gikk ut på marken og høstet sine vingårder og perset druene og holdt gledesfest; så gikk de inn i sin guds hus og åt og drakk og bante Abimelek.

²⁷In gredo ven na njive in obirajo vinograde in tlačijo grozdje, in napravijo veselico ter gredo v svojega boga hišo in jedo in pijejo in preklinjajo Abimeleka.

²⁸Og Ga'al, Ebeds sønn, sa: Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem, at vi skulde tjene ham? Er han ikke Jerubba'als sønn, og Sebul hans foged? Tjen de menn som stammer fra Hemor*, Sikems far! Men hvorfor skulde vi tjene denne? / {* 1MO 34, 2.}

²⁸In Gaal, sin Ebedov, reče: Kdo je Abimelek, in kaj je Sihem, da bi mu služili? Ni li on sin Jerub-baalov? in Zebul, ni li njegov upravitelj? Služite rajši možem Hemorja, očeta Sihemovega! Ker zakaj bi mi služili onemu?

²⁹Hadde jeg bare dette folk i min hånd, så skulde jeg nok få Abimelek bort. Og han sa: Øk din hær, Abimelek, og dra ut!

²⁹O da bi bilo to ljudstvo pod mojo roko, in odpravil bi Abimeleka! In sporočijo Abimeleku: Pomnoži vojsko svojo in pridi!

³⁰Da Sebul, byens høvedsmann, hørte hvad Ga'al, Ebeds sønn, hadde sagt, optendtes hans vrede,

³⁰Ko pa zasliši Zebul, mestni poglavar, besede Gaala, sina Ebedovega, se razvname srd njegov.

³¹og han sendte hemmelig bud til Abimelek og lot si: Ga'al, Ebeds sønn, og hans brødre er kommet til Sikem, og de egger byen op imot dig.

³¹In v zvijači pošlje selstvo k Abimeleku in mu sporoči: Glej, Gaal, sin Ebedov, je prišel z brati svojimi v Sihem, in glej, silijo mesto, da se ti upre.

³²Bryt nu op ved nattetid med de folk du har hos dig, og legg dig i bakhold på marken,

³²Sedaj torej, vstani po noči in ljudstvo, ki je pri tebi, in napravi zasedo na polju.

³³og tidlig imorgen, så snart solen står op, bryt da frem og overfall byen! Da vil han og de folk han har hos sig, dra ut mot dig, og du kan gjøre med ham som du får leilighet til.

³³Zjutraj pa, ko vzide solnce, vstani zgodaj in plani na mesto; in glej, ko pride on in ljudstvo, ki je pri njem, tebi nasproti, lahko jim storiš, kar premoreš.

³⁴Så brøt Abimelek op om natten med alle de folk han hadde hos sig, og de la sig i bakhold mot Sikem i fire hoper.

³⁴In Abimelek vstane po noči in vse ljudstvo, ki je bilo pri njem, in se skrijejo v zasedi proti Sihemu v štirih četah.

³⁵Nu kom Ga'al, Ebeds sønn, ut og stilte sig i byporten, og Abimelek og de folk han hadde hos sig, brøt frem fra bakholdet.

³⁵In Gaal, sin Ebedov, pride ven in se postavi ob vhodu v mestna vrata. Abimelek pa vstane iz zasede in ljudstvo, ki je bilo pri njem.

³⁶Da Ga'al så folkene, sa han til Sebul: Se, det kommer folk ned fra fjelltoppene! Men Sebul sa til ham: Det er skyggen av fjellene du tar for folk.

³⁶In ko vidi Gaal ljudstvo, reče Zebulu: Glej, neko ljudstvo prihaja doli z vrhov gorá. Zebul pa mu odgovori: Vidiš senco gorá in zdi se ti, da so ljudje.

³⁷Men Ga'al sa atter: Jo, det kommer folk ned fra midtfjellet, og én hop kommer på veien som fører til trollmanns-eken.

³⁷A Gaal zatrdi zopet in reče: Glej, ljudstvo prihaja z viška dežele, in ena četa gre sem po cesti k Hrastu čarovnikovemu.

³⁸Da sa Sebul til ham: Hvor er nu dine store ord, du som sa: Hvem er Abimelek, at vi skulde tjene ham? Der er jo de folk du foraktet! Gå nu ut og strid imot dem!

³⁸Tedaj mu reče Zebul: Kje so zdaj usta tvoja, ki so dejala: Kdo je Abimelek, da bi mu služili? Ni li to tisto ljudstvo, ki si ga zaničeval? Sedaj pa pojdi vendar in bojuj se ž njim!

³⁹Da drog Ga'al ut, og Sikems menn fulgte ham, og de stred imot Abimelek.

³⁹In Gaal je šel na čelu sihemskih meščanov in se je bojeval zoper Abimeleka.

⁴⁰Men Abimelek slo ham på flukt og forfulgte ham, og det blev et stort mannefall helt bort til byporten.

⁴⁰Toda Abimelek ga zapodi v beg, in zbeži pred njim; in mnogo jih je popadalo ubitih na poti do mestnih vrat.

⁴¹Og Abimelek gav sig til i Aruma, og Sebul drev Ga'al og hans brødre bort, så de ikke blev boende lenger i Sikem.

⁴¹In Abimelek je prebival v Arumi; Zebul pa je pregnal Gaala in brate njegove, da niso smeli bivati v Sihemu.

⁴²Den næste dag gikk folket ut på marken; det fikk Abimelek vite.

⁴²In ko se drugi dan ljudstvo odpravi na polje, se to sporoči Abimeleku.

⁴³Da tok han og delte sine folk i tre hoper og la sig i bakhold på marken; og da han så at folket kom ut av byen, rykket han imot dem og slo dem.

⁴³In vzame svoje ljudstvo in ga razdeli v tri čete in preži v zasedi na polju; in pogleda, in glej, ljudstvo gre iz mesta, in plane nadnje ter jih pobije.

⁴⁴Abimelek og de hoper som var med ham, overfalt byen og stilte sig i porten, og de to hoper overfalt alle dem som var på marken, og slo dem.

⁴⁴Abimelek namreč in četa, ki je bila pri njem, jih zaskoči in se postavi ob vhodu v mestna vrata; drugi dve četi pa naskočita vse, ki so bili na polju, ter jih pobijeta.

⁴⁵Og Abimelek stred imot byen hele den dag og inntok byen, og folket som var der, slo han ihjel; og han rev byen ned og strødde salt over den.

⁴⁵In Abimelek se je bojeval zoper mesto ves tisti dan in ga dobil, in je pobil ljudstvo, ki je bilo v njem; in mesto je razdejal in ga posul s soljo.

⁴⁶Da mennene i Sikems borg hørte det, gikk de alle inn i tårnet som hørte til El-Berits* tempel. / {* d.s.s. Ba'al-Berit; se DMR 9, 4.}

⁴⁶Ko pa to slišijo vsi gospodje sihemskega gradiča, stopijo v hram hiše boga Berita.

⁴⁷Så snart det blev meldt Abimelek at alle mennene i Sikems borg hadde samlet sig,

⁴⁷In sporoči se Abimeleku, da so se zbrali vsi gospodje sihemskega gradiča.

⁴⁸gikk han op på Salmon-fjellet med alle de folk han hadde hos sig. Han tok en øks i hånden og hugg grener av trærne, tok dem op, la dem på skulderen og sa til de folk som var med ham: Skynd eder og gjør like ens som I så jeg gjorde!

⁴⁸In Abimelek gre na goro Zalmon, on in vse ljudstvo, ki je bilo ž njim; in vzame sekiro v roko in odseka vejo z drevja, jo vzdigne in položi na ramo svojo in veli ljudstvu, ki je bilo ž njim: Kar ste me videli storiti, hitro storite po moje.

⁴⁹Da hugg alle folkene også hver sin bør med grener og gikk efter Abimelek; så la de grenene opefter tårnet og satte med dem ild på tårnet. Således omkom alle innbyggerne i Sikems borg, omkring tusen, menn og kvinner.

⁴⁹In odseka tudi vse ljudstvo, sleherni svojo vejo, in gredo za Abimelekom in polože veje okrog hrama in zažgo ž njimi hram, tako da poginejo vsi ljudje na sihemskem gradiču, okoli tisoč mož in žen.

⁵⁰Derefter drog Abimelek til Tebes, og han kringsatte byen og inntok den.

⁵⁰Potem gre Abimelek proti Tebezu in ga oblega in dobi.

⁵¹Midt i byen var det et fast tårn; dit flyktet alle menn og kvinner, alle borgerne i byen, og de stengte efter sig og steg op på tårnets tak.

⁵¹Ali sredi mesta je bil močan stolp, kamor so zbežali vsi možje in žene in vsi mestni prvaki, in so zaprli za sabo in stopili na stolpovo streho.

⁵²Så kom Abimelek til tårnet og kringsatte det; han gikk nær til tårnets inngang for å sette ild på det.

⁵²In Abimelek pride do stolpa in se bojuje zoper njega in pristopi do samih duri v stolp, da jih zažge.

⁵³Da var det en kvinne som kastet en kvernsten ned på hans hode og knuste hans hjerneskall.

⁵³Neka žena pa vrže vrhnji kamen ročnega mlina Abimeleku na glavo in mu razbije lobanjo.

⁵⁴Abimelek ropte i hast på svennen som bar hans våben, og sa til ham: Dra ditt sverd og drep mig, så de ikke skal si om mig: En kvinne slo ham ihjel! Så stakk svennen sverdet igjennem ham og han døde.

⁵⁴Tedaj pokliče Abimelek hitro mladeniča, ki mu je nosil orožje, in mu veli: Potegni svoj meč in me umori, da ne poreko o meni: Žena ga je ubila. In njegov hlapec ga prebode, da je umrl.

⁵⁵Da nu Israels menn sa at Abimelek var død, gikk de hver hjem til sitt.

⁵⁵Ko pa vidijo možje Izraelovi, da je Abimelek mrtev, odide vsak v svoj kraj.

⁵⁶Således gjengjeldte Gud all den ondskap som Abimelek gjorde mot sin far dengang han slo sine sytti brødre ihjel.

⁵⁶Tako je Bog poplačal Abimeleku zlo, ki ga je storil očetu svojemu, umorivši sedemdeset bratov svojih;tudi vse zlo sihemskih mož je Bog povrnil na njih glavo; in prišlo je nadnje prokletje Jotama, sina Jerub-baalovega.

⁵⁷Og all den ondskap som Sikems menn hadde gjort, lot Gud komme tilbake over deres hode, og Jotams, Jerubba'als sønns forbannelse rammet dem.

⁵⁷tudi vse zlo sihemskih mož je Bog povrnil na njih glavo; in prišlo je nadnje prokletje Jotama, sina Jerub-baalovega.