¹Og Herren talte til Moses på Sinai berg og sa:

¹In GOSPOD je govoril Mojzesu na gori Sinaju, rekoč:

²Tal til Israels barn og si til dem: Når I kommer inn i det land jeg vil gi eder, da skal landet ha en sabbatshvile for Herren.

²Govori sinovom Izraelovim ter jim reci: Ko pridete v deželo, ki vam jo jaz dam, naj praznuje dežela soboto GOSPODU.

³I seks år skal du tilså din aker, og i seks år skal du stelle med din vingård og høste landets grøde.

³Šest let obsevaj njivo svojo in šest let obrezuj vinograd svoj in spravljaj sadove njegove,

⁴Men i det syvende år skal det være en høihellig sabbat for landet, en sabbat for Herren; da skal du ikke tilså din aker og ikke stelle med din vingård.

⁴ali sedmo leto naj dobi dežela soboto prazničnega počitka, čas počitka GOSPODU: njive svoje ne obsevaj in vinograda svojega ne obrezuj.

⁵Det som vokser av sig selv efterat du har høstet, skal du ikke skjære, og druene på ditt ustelte vintre skal du ikke sanke; det skal være et sabbatsår for landet.

⁵Kar ti samo od sebe zraste po zadnji žetvi, ne žanji, in grozdja neobrezane trte svoje ne spravljaj: leto prazničnega počitka naj bode zemlji.

⁶Og det som vokser i landets sabbatsår, skal være til føde for eder, for dig og din tjener og din tjenestepike og din dagarbeider og de fremmede som holder til hos dig;

⁶In sobotni obrodek dežele vam bodi v jed, tebi in hlapcu tvojemu in dekli tvoji, in najemniku tvojemu in tujcu, ki biva pri tebi;

⁷og din buskap og de ville dyr som er i ditt land, skal også ete av all den grøde som vokser der.

⁷tudi živini tvoji in zverini, ki je v tvoji deželi, bodi v živež ves njen obrodek.

⁸Så skal du telle frem syv sabbatsår, syv ganger syv år, så tiden for de syv sabbatsår blir ni og firti år.

⁸Dalje si štej sedmero sobotnih let, sedem let sedemkrat, da ti bode dni sedmerih sobotnih let devetinštirideset let.

⁹Og i den syvende måned, på den tiende dag i måneden, skal du la basunen lyde gjennem landet; på soningsdagen skal I la basunen lyde gjennem hele eders land.

⁹In daj glasno trobentati deseti dan sedmega meseca; na dan sprave naj se razlega trobenta po vsej deželi vaši.

¹⁰Og I skal holde det femtiende år hellig og utrope frihet i landet for alle dem som bor der; det skal være et jubelår for eder, og I skal komme tilbake, enhver til sin eiendom og enhver til sin slekt.

¹⁰In posvetite petdeseto leto in razglasite svobodo po deželi vsem prebivalcem njenim; leto veselega trobentanja [Hebr. jobel, odtod: jubilejsko leto.] vam bodi, ko naj se vsakdo vrne k lastnini svoji in vsakdo zopet pride k rodovini svoji.

¹¹Et jubelår skal dette femtiende år være for eder; ikke skal I så, og ikke skal I høste det som vokser av sig selv i det år, og ikke skal I sanke druene av de ustelte vintrær i det år.

¹¹Leto veselega trobentanja vam bodi tisto petdeseto: ne sejte in ne žanjite tega, kar samo v njem zraste, in grozdja neobrezanih trt ne trgajte v njem.

¹²For det er jubelår, hellig skal det være for eder; av marken skal I ete det den bærer.

¹²Zakaj leto veselega trobentanja je, sveto vam bodi; kar obrodi, uživajte kar ž njive.

¹³I dette jubelår skal I komme tilbake, enhver til sin eiendom.

¹³V tem milostnem letu naj vsakdo zopet posede lastnino svojo.

¹⁴Når du selger noget til din næste, eller du kjøper noget av din næste, da skal I ikke gjøre hverandre urett.

¹⁴In če kaj prodaste bližnjemu ali kaj kupite od bližnjega svojega, ne smete drug drugega opehariti.

¹⁵Efter tallet av år siden jubelåret skal du kjøpe av din næste; efter tallet av innhøstings-årene skal han selge til dig.

¹⁵Po številu let od milostnega leta kupi od bližnjega svojega in po število letin naj ti proda.

¹⁶For et større tall av år skal du gjøre kjøpesummen større, og for et mindre tall av år skal du gjøre kjøpesummen mindre; for det er bare et visst tall av avlinger* han selger til dig. / {* d.e. ikke jorden selv, men dens avlinger inntil jubelåret.}

¹⁶Čim več bode let, tem večja bodi kupnina, in čim manj let, tem manjša bodi; kajti število žetev se prodaja.

¹⁷Og ingen av eder skal gjøre sin næste urett, men du skal frykte din Gud; for jeg er Herren eders Gud.

¹⁷Zato naj nihče ne opehari bližnjega svojega, temuč boj se Boga svojega; zakaj jaz sem GOSPOD, Bog vaš.

¹⁸I skal holde mine lover og ta vare på mine bud og holde dem; så skal I bo trygt i landet.

¹⁸Izpolnjujte torej moje postave in pazite na moje pravice in ravnajte po njih, in brezskrbno boste prebivali v deželi.

¹⁹Og landet skal gi sin frukt, og I skal ete og bli mette og bo der trygt.

¹⁹In zemlja bo rodila sad svoj, in jedli boste dositega in prebivali v njej brez skrbi.

²⁰Og om I sier: Hvad skal vi ete i det syvende år, når vi ikke sår og ikke samler inn vår grøde? -

²⁰Če pa porečete: Kaj bomo jedli sedmo leto? glej, ne bomo sejali, ne spravljali pridelkov svojih!

²¹da vil jeg sende min velsignelse over eder i det sjette år, så det gir grøde for tre år.

²¹Zapovem, da vam pride blagoslov moj v šestem letu, in obrodi pridelkov za tri leta;

²²I det åttende år skal I så, men ennu ete av den gamle grøde; like til det niende års grøde kommer, skal I ete gammelt korn.

²²in boste sejali v osmem letu in jedli stare pridelke do devetega leta; dokler ne dozore njegovi pridelki, boste jedli starino.

²³Jorden må ikke selges for alle tider; for mig hører landet til, I er fremmede og gjester hos mig.

²³In zemlja naj se ne prodaja za vselej, zakaj moja je zemlja, ker vi ste tujci in priseljenci pri meni.

²⁴I hele det land I får til eie, skal I tillate innløsning av jorden.

²⁴Zato dovolite po vsej deželi posestva svojega, da se zemlja odkupi.

²⁵Når din bror blir fattig og må selge noget av sin jordeiendom, da skal hans løser, hans nærmeste frende, komme og innløse det som hans bror har solgt.

²⁵Ako obuboža brat tvoj in proda kaj posesti svoje, naj pride odkupitelj njegov, njemu najbližji sorodnik, in odkupi prodani del brata svojega.

²⁶Og om en ikke har nogen løser, men selv får råd til det og kommer til å eie det som skal til for å innløse det,

²⁶Ako bi pa komu ne bilo odkupitelja, pa si sam opomore in pridobi, kolikor je treba v odkup:

²⁷da skal han regne efter hvor mange år det er gått siden han solgte, og bare betale det overskytende til den mann han solgte til; så skal han komme til sin jordeiendom igjen.

²⁷naj šteje, na koliko let je prodal, in ostala leta poplačaj njemu, komur je prodal, in tako naj zopet dobi posest svojo.

²⁸Men dersom han ikke har nok til å betale ham med, da skal det han har solgt, bli i dens eie som kjøpte det, helt til jubelåret; men i jubelåret skal det gis fritt, så han kommer til sin jordeiendom igjen.

²⁸Ako pa ne premore toliko, kolikor bi moral povrniti, naj ostane njegova prodana stvar kupcu v rokah do milostnega leta; in v milostnem letu se stvar oprosti, in on dobi zopet posest svojo.

²⁹Når nogen selger et våningshus i en by som er omgitt med murer, da skal hans innløsningsrett vare inntil et helt år er gått efterat han har solgt; et år skal hans innløsningsrett vare.

²⁹Ako kdo proda hišo v mestu z obzidjem, naj jo sme odkupiti do konca leta, v katerem jo je prodal; celo leto imej pravico do odkupa.

³⁰Men dersom det ikke blir innløst innen et helt år er til ende, da skal huset, om det ligger i en by med murer omkring, for alle tider tilhøre den som kjøpte det, og hans efterkommere; det skal ikke gis fritt i jubelåret.

³⁰Če je pa ne odkupi, ko preteče celo leto, naj ostane hiša v mestu z obzidjem v lasti njemu, ki jo je kupil, za prihodnje rodove; ne more se rešiti v milostnem letu.

³¹Men husene i småbyer som ikke har murer omkring, skal regnes like med jordene på landet; de skal kunne innløses, og i jubelåret skal de gis fri.

³¹Toda hiše v vaseh, ki nimajo obzidja, naj se prištevajo njivam na deželi: smejo se odkupiti in v milostnem letu naj bodo proste.

³²Men gjelder det huser i byer som hører levittene til, da skal innløsningsretten vare gjennem alle tider.

³²Kar se pa tiče mest levitov, hiš v mestih njih posesti, vselej ostani levitom pravica do odkupa.

³³Når en kjøper noget av en levitt, så skal et hus som er solgt, såfremt det ligger i hans egen by, gis fritt i jubelåret; for husene i levittenes byer er deres eiendom blandt Israels barn.

³³In če kdo izmed levitov ne odkupi, v milostnem letu naj mu zopet pripade hiša, ki je bila prodana v mestu posesti njegove; kajti hiše v levitskih mestih so njih posestvo med sinovi Izraelovimi.

³⁴Men løkkene omkring deres byer må ikke selges; for de er deres eiendom for all tid.

³⁴Tudi polje v okolici njih mest se ne sme prodajati, ker jim je to večna posest.

³⁵Når din bror blir fattig og ikke lenger kan holde sig oppe, da skal du støtte ham; som en fremmed og en innerst skal han leve hos dig.

³⁵In ako brat tvoj poleg tebe obuboža in mu roka opeša, podpiraj ga, kakor tujec in naselnik naj živi pri tebi.

³⁶Du må ikke ta rente eller overmål av ham, men du skal frykte din Gud, så din bror kan leve med dig.

³⁶Ne jemlji od njega zakupnine in obresti, temuč boj se Boga svojega, da živi brat tvoj pri tebi.

³⁷Du skal ikke låne ham penger mot rente og ikke kreve noget i tillegg for den mat du låner ham.

³⁷Denarja svojega mu ne dajaj na obresti in hrane svoje ne zaradi dobička.

³⁸Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ut av Egyptens land for å gi eder Kana'ans land og være eders Gud.

³⁸Jaz sem GOSPOD, Bog vaš, ki sem vas peljal iz dežele Egiptovske, da bi vam dal deželo Kanaansko, da bi vam bil za Boga.

³⁹Når din bror blir fattig og selger sig til dig, da skal du ikke la ham tjene hos dig som en træl tjener.

³⁹In ako brat tvoj obuboža poleg tebe in se ti proda, ne sili ga, naj ti služi za sužnja;

⁴⁰Han skal være hos dig som en dagarbeider eller innerst og tjene hos dig til jubelåret.

⁴⁰kakor najemnik in kakor naselnik bodi pri tebi, do milostnega leta.

⁴¹Da skal han flytte fra dig, både han og hans barn, og dra hjem til sin slekt; til sin fedrene-eiendom skal han vende tilbake.

⁴¹Tedaj naj odide prost od tebe, on in otroci njegovi ž njim, in se vrne zopet k rodovini svoji in zopet dobi posest očetov svojih.

⁴²For de er mine tjenere, som jeg har ført ut av Egyptens land; de skal ikke selges som en træl selges.

⁴²Zakaj moji hlapci so, ki sem jih peljal iz dežele Egiptovske: ne smeš jih prodajati kakor sužnje.

⁴³Du skal ikke herske over ham med hårdhet, men du skal frykte din Gud.

⁴³Ne bodi mu neusmiljen gospodar, temuč boj se svojega Boga.

⁴⁴Men vil du få dig en træl eller en trælkvinne, da skal I kjøpe dem av de hedningefolk som bor omkring eder,

⁴⁴In kar se tiče sužnjev in sužnic, ki jih boš imel: izmed narodov, ki bodo okoli vas, smete kupovati sužnje in sužnice.

⁴⁵og likeledes blandt barna av de innerster som bor hos eder som fremmede; blandt dem og deres efterkommere, som bor hos eder og er født i eders land, kan I kjøpe træler eller trælkvinner, og de skal være eders eiendom,

⁴⁵Tudi od priseljencev, ki bivajo pri vas, jih smete kupovati, in od njih rodovine, ki so jo rodili v deželi vaši, in bodo naj lastnina vaša;

⁴⁶og I kan efterlate dem som arv til eders barn efter eder, så de kan ha dem til eiendom; I kan for all tid bruke dem som træler. Men over eders brødre, Israels barn, skal du ikke herske med hårdhet, bror over bror.

⁴⁶ne smete jih zapustiti kot dediščino otrokom svojim za sabo, da jim bodo v lastnino. Ti naj vam hlapčujejo za vselej; ali bratom svojim, sinovom Izraelovim, brat svojemu bratu, ne smete neusmiljeno gospodovati.

⁴⁷Når en fremmed eller innerst hos dig kommer til velstand, og en av dine brødre som bor nær ham, blir fattig og må selge sig til den fremmede som har tilhold hos dig, eller til en som stammer fra en fremmed manns slekt,

⁴⁷Ako pa obogati tujec ali priseljenec pri tebi, in brat tvoj obuboža poleg njega in se proda tujcu, priseljencu pri tebi, ali pa komu iz zaroda tujčevega:

⁴⁸da skal han kunne løses ut efterat han har solgt sig. En av hans brødre skal løse ham ut,

⁴⁸naj mu ostane pravica do odkupa, eden bratov njegovih naj ga odkupi;

⁴⁹eller hans farbror eller hans farbrors sønn eller en annen av de nærmeste slektninger i hans ætt, skal løse ham ut, eller får han råd til det, da skal han løse sig selv ut.

⁴⁹ali stric njegov ali stričev sin, ali kdorkoli mu je bližnji iz rodbine njegove, naj ga odreši; ali pa če si opomore, naj se sam odkupi.

⁵⁰Når han da gjør op med den som har kjøpt ham, skal de regne ut tiden fra det år han solgte sig til ham, og til jubelåret, og pengene som han solgte sig for, skal deles med årenes tall; den tid han har vært hos ham, skal regnes som om han hadde vært dagarbeider.

⁵⁰In naj računi s kupcem svojim od leta, ko se mu je prodal, do milostnega leta, in prodajna cena naj se odmeri po številu let; kakor najemniku naj se mu štejejo dnevi, kolikor jih je odslužil.

⁵¹Dersom det ennu er mange år tilbake, da skal han til utløsning betale tilbake en tilsvarende del av de penger han blev kjøpt for.

⁵¹Če je še dosti let, njim primerno naj poplača za odkup od denarja, s katerim je bil kupljen;

⁵²Men dersom det er få år tilbake til jubelåret, så skal han gjøre op med ham efter dem; efter sine tjeneste-år skal han betale sin løsningssum.

⁵²in če ostaja malo let do milostnega leta, naj mu zaračuni to: proti letom naj poplača ceno odrešitve svoje.

⁵³Som en dagarbeider som tjener år for år, skal han være hos ham; du må ikke tåle at han hersker over ham med hårdhet.

⁵³Kakor najemnik leto za letom naj bode pri njem; oni mu ne bodi neusmiljen gospodar, tebi pred očmi.

⁵⁴Men dersom han ikke løses ut på en av disse måter, da skal han bli fri i jubelåret, både han og hans barn.

⁵⁴In ako ne bo odkupljen na ta način, naj odide prost v milostnem letu, on in otroci njegovi ž njim.Meni namreč so hlapci sinovi Izraelovi, moji hlapci so, ki sem jih peljal iz dežele Egiptovske. Jaz sem GOSPOD, Bog vaš.

⁵⁵For mig hører Israels barn til som tjenere, de er mine tjenere, som jeg har ført ut av Egyptens land; jeg er Herren eders Gud.

⁵⁵Meni namreč so hlapci sinovi Izraelovi, moji hlapci so, ki sem jih peljal iz dežele Egiptovske. Jaz sem GOSPOD, Bog vaš.