¹I skal ikke gjøre eder avguder og ikke reise op utskårne billeder eller støtter og ikke sette stener med billeder i eders land for å tilbede ved dem; for jeg er Herren eders Gud.

¹Ne delajte si malikov, tudi si ne postavljajte rezanih podob ali kipov in ne poslikanih kamenov v deželi svoji, da bi pred njimi molili; zakaj jaz sem GOSPOD, Bog vaš.

²Mine sabbater skal I holde, og for min helligdom skal I ha ærefrykt; jeg er Herren.

²Sobote moje praznujte in svetišče moje spoštujte. Jaz sem GOSPOD.

³Dersom I vandrer i mine lover og tar vare på mine bud og holder dem,

³Ako boste živeli po postavah mojih in hranili zapovedi moje ter jih izpolnjevali,

⁴da vil jeg gi eder regn i rette tid, og jorden skal gi sin grøde, og markens trær skal gi sin frukt.

⁴vam bom dajal dež o pravem času, in zemlja bo rodila sad svoj in drevje na polju sadje svoje.

⁵Og tresketiden skal vare hos eder like til vinhøsten, og vinhøsten skal vare inntil kornet såes, og I skal ete eder mette av brødet som I har avlet, og bo trygt i eders land.

⁵In mlatitev vam bo trajala do trgatve in trgatev bo trajala do setve, in jedli boste kruh svoj dositega in brez skrbi prebivali v deželi svoji.

⁶Og jeg vil gi fred i landet, og I skal hvile i ro, og ingen skal forferde eder; jeg vil rydde ut de ville dyr av landet, og sverd skal ikke fare gjennem eders land.

⁶In dam mir po deželi vaši, da boste spali in ne bo nikogar, ki bi vas strašil; in storim, da izginejo hude zverine iz pokrajine vaše, in meč ne pojde čez deželo vašo.

⁷Og I skal forfølge eders fiender, og de skal falle for eders sverd.

⁷In podili boste sovražnike svoje, in padali bodo pred vami od meča;

⁸Fem av eder skal forfølge hundre, og hundre av eder skal forfølge ti tusen, og eders fiender skal falle for eders sverd.

⁸pet izmed vas jih bo podilo sto, in sto vaših jih bo podilo deset tisoč, in padali bodo pred vami pod mečem.

⁹Og jeg vil vende mig til eder og gjøre eder fruktbare og tallrike, - og jeg vil holde min pakt med eder.

⁹Oziral se bom na vas in storim vas rodovitne ter vas razmnožim in vzdržim zavezo svojo z vami.

¹⁰Og I skal ha gammel grøde å ete inntil I må føre den bort for den nye grødes skyld.

¹⁰In jedli boste stare pridelke, dolgo shranjene, in stare na stran devali pred novimi.

¹¹Og jeg vil sette min bolig midt iblandt eder, og jeg skal aldri forkaste eder.

¹¹In postavim prebivališče svoje sredi vas, in duša moja vas ne bo mrzila.

¹²Og jeg vil vandre midt iblandt eder, og jeg vil være eders Gud, og I skal være mitt folk.

¹²In izprehajal se bom med vami, in bodem vam Bog, vi pa bodete ljudstvo moje.

¹³Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ut av Egyptens land, forat I ikke mere skulde være deres træler, og jeg brøt sønder eders åks stenger og lot eder gå opreist.

¹³Jaz sem GOSPOD, Bog vaš, ki sem vas odpeljal iz dežele Egipčanov, da jim ne bodete sužnji; in zlomil sem spone jarma vašega ter vas vzravnal, da hodite pokoncu.

¹⁴Men dersom I ikke lyder mig og ikke holder alle disse bud,

¹⁴Ako pa me ne boste poslušali in ne boste izpolnjevali vseh teh zapovedi,

¹⁵dersom I forakter mine forskrifter, og dersom I forkaster mine lover, så I ikke holder alle mine bud, men bryter min pakt,

¹⁵nego boste zaničevali postave moje in duša vaša bo mrzila sodbe moje, tako da ne boste izpolnjevali vseh zapovedi mojih, temuč v nič devali zavezo mojo,

¹⁶da vil også jeg gjøre således mot eder: Jeg vil hjemsøke eder med redsler, med tærende sott og brennende feber, så eders øine slukner og sjelen vansmekter; til ingen nytte skal I så eders sæd, eders fiender skal ete den op.

¹⁶hočem tudi jaz to storiti vam: izročim vas v oblast strahu, sušici in vročici, ki povzročajo, da ugasnejo oči in gine duša; in zaman boste sejali seme svoje, ker sovražniki vaši ga použijejo.

¹⁷Og jeg vil sette mitt åsyn mot eder, og eders fiender skal slå eder, og de som hater eder, skal herske over eder, og I skal flykte skjønt ingen forfølger eder.

¹⁷In obrnem obličje svoje zoper vas, da boste poraženi pred sovražniki svojimi, in sovražilci vaši vam bodo gospodovali, in bežali boste, ne da bi vas kdo podil.

¹⁸Og dersom I enda ikke lyder mig, da vil jeg tukte eder syvfold mere for eders synder.

¹⁸Če me pa po vsem tem še ne boste poslušali, vas hočem sedemkrat bolj kaznovati za grehe vaše,

¹⁹Jeg vil bryte eders styrkes overmot, og jeg vil gjøre eders himmel som jern og eders jord som kobber.

¹⁹in potrem vaše moči prevzetnost in storim, da vam bode nebo kakor železo in zemlja kakor bron;

²⁰Til ingen nytte skal I fortære eders kraft, og eders land skal ikke gi sin grøde, og trærne i landet skal ikke gi sin frukt.

²⁰in moči svoje boste trošili brezuspešno, in zemlja vam ne bo dajala pridelkov svojih in drevje v deželi ne prinašalo sadja svojega.

²¹Og dersom I enda står mig imot og ikke vil lyde mig, da vil jeg slå eder syvfold mere, som eders synder fortjener.

²¹In če mi boste na zoper živeli, ne hoteč me poslušati, pridenem sedemkrat več udarcev po grehih vaših.

²²Jeg vil sende ville dyr imot eder, og de skal røve eders barn fra eder og ødelegge eders fe og forminske eders tall, og eders veier skal bli øde.

²²In pošljem nad vas poljske zveri, da vam ugrabijo otroke ter vam požro črede in zmanjšajo število vaše, in ceste vaše postanejo puste.

²³Og dersom I enda ikke lar eder tukte av mig, men står mig imot,

²³In če se po takem še ne boste popravili meni pogodi in mi boste na zoper živeli,

²⁴da vil også jeg stå eder imot og slå eder syvfold mere for eders synder.

²⁴hočem tudi jaz vam nasprotovati in vas udarim tudi jaz sedemkrat za grehe vaše.

²⁵Jeg vil føre over eder et sverd som hevner pakten*, og samler I eder i eders byer, da vil jeg sende pest inn iblandt eder, og I skal gis i fiendens hånd. / {* d.e. pakten som I brøt.}

²⁵In pošljem nad vas meč, ki bode maščevalec zaveze moje; in ko se zberete v mestih svojih, pošljem kugo med vas, da boste izdani sovražniku v pest.

²⁶Når jeg bryter sønder brødets stav for eder, da skal ti kvinner bake eders brød i én ovn og gi eder brødet igjen efter vekt, og I skal ete og ikke bli mette.

²⁶Ko strem podporo kruha vašega, vam bo deset žen peklo kruh v eni peči in vam ga bodo oddajale na tehtnico, in jedli boste, pa se ne nasitite.

²⁷Og dersom I enda ikke lyder mig, men står mig imot,

²⁷In če me po vsem tem ne boste poslušali in mi še na zoper živeli,

²⁸da vil også jeg stå eder imot i vrede og tukte eder syvfold mere for eders synder.

²⁸vam hočem tudi jaz nasprotovati v togoti, in kaznoval vas bom sedemkrat za grehe vaše.

²⁹I skal ete eders sønners kjøtt og ete eders døtres kjøtt.

²⁹In jedli boste meso sinov svojih in hčer svojih meso boste uživali.

³⁰Og jeg vil ødelegge eders offerhauger og utrydde eders solstøtter og kaste eders døde kropper ovenpå de døde kropper av eders vederstyggelige avguder, og min sjel skal vemmes ved eder.

³⁰In zatreti hočem višave vaše in uničiti solnčne stebre vaše, in vržem mrtva trupla vaša na trupla grdih malikov vaših, in duša moja vas bo mrzila.

³¹Og jeg vil gjøre eders byer til en ørken og legge eders helligdommer øde, og jeg vil ikke nyte vellukten av eders offer.

³¹In porušim mesta vaša ter opustošim svetišča vaša, in ne bom maral duhati prijetnih dišav vaših.

³²Og jeg vil legge landet øde, så eders fiender som bor der, skal forferdes over det.

³²In opustošim deželo vašo, da bodo strmeli nad njo sovražniki vaši, prebivajoči v njej.

³³Men eder vil jeg sprede blandt hedningene, og med draget sverd vil jeg forfølge eder; eders land skal bli øde og eders byer en ørken.

³³Vas pa hočem razkropiti med narode in potegniti meč za vami, in dežela vaša bode pusta in mesta vaša postanejo samote.

³⁴Da skal landet gjøre fyldest for sine sabbatsår hele den tid det ligger øde, mens I er i eders fienders land; da skal landet hvile og gjøre fyldest for sine sabbatsår.

³⁴Tedaj se naužije zemlja sobot svojih; vse dni opustošenja svojega, dokler bodete v deželi sovražnikov svojih, bo počivala zemlja in bo poravnala sobote svoje;

³⁵Hele den tid det ligger øde, skal det ha hvile, den hvile som det ikke fikk i eders sabbatsår, da I bodde der.

³⁵vse dni opustošenja svojega bo imela počitek, počitek, ki ga ni imela ob sobotnih letih vaših, ko ste prebivali v njej.

³⁶Og de som blir igjen av eder, dem vil jeg gi et motløst hjerte i sine fienders land, så lyden av et henværet blad vil jage dem, og de skal flykte som en flykter for sverd, og falle skjønt ingen forfølger dem.

³⁶In kolikor jih izmed vas preostane, v njih srca denem plašljivost v pokrajinah njih sovražnikov, da jih plaši šumenje letečega listja ter bodo bežali kakor pred mečem in padali, dasi jih nihče ne podi;

³⁷Og de skal falle, den ene over den andre, som for sverd skjønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde stand mot eders fiender.

³⁷in spotikali se bodo drug ob drugega, bežeč kakor pred mečem, ne da bi jih kdo podil; in ne boste si upali stati pred sovražniki svojimi.

³⁸Og I skal gå til grunne blandt hedningene, og eders fienders land skal fortære eder.

³⁸In poginete med poganskimi narodi in dežela sovražnikov vaših vas požre.

³⁹Og de som blir igjen av eder, skal visne bort i eders fienders land for sin misgjernings skyld; også for sine fedres misgjerninger, som hviler på dem, skal de visne bort.

³⁹In kar vas preostane, bodo sahnili v krivici svoji v pokrajinah sovražnikov vaših, in tudi v krivicah očetov svojih bodo sahnili ž njimi vred.

⁴⁰Da skal de bekjenne sin misgjerning og sine fedres misgjerning, som de gjorde i sin troløshet mot mig, og bekjenne at de stod mig imot

⁴⁰In pripoznali bodo krivico svojo in krivico očetov svojih po nezvestobi, ki so jo zakrivili proti meni, pa tudi, ker so mi na zoper živeli,

⁴¹- derfor stod også jeg dem imot og førte dem inn i deres fienders land - ja, da skal deres uomskårne hjerte ydmyke sig, og de skal bøte for sin misgjerning.

⁴¹da sem i jaz jim nasprotoval in jih odpeljal v njih sovražnikov deželo. Ako se tedaj poniža njih neobrezano srce in bo tedaj dosti kaznjena njih krivda:

⁴²Og så vil jeg komme i hu min pakt med Jakob, og min pakt med Isak og min pakt med Abraham vil jeg komme i hu, og landet vil jeg komme i hu.

⁴²spomnim se zaveze svoje z Jakobom, pa tudi zaveze svoje z Izakom in zaveze svoje z Abrahamom se spomnim, in dežele se spomnim.

⁴³Men landet skal først være forlatt av dem og gjøre fyldest for sine sabbatsår, mens det ligger øde og forlatt av dem, og de skal bøte for sin misgjerning, efterdi de foraktet mine lover og forkastet mine bud.

⁴³Zakaj dežela bo zapuščena od njih in bo uživala sobote svoje, ležeč pusta in daleč od njih; in dosti bo kaznjena njih krivda zato, prav zato, ker so zametali sodbe moje in so se njih duši gnusile postave moje.

⁴⁴Men selv da, når de er i sine fienders land, vil jeg ikke støte dem bort og ikke forkaste dem, så jeg skulde tilintetgjøre dem og bryte min pakt med dem; for jeg er Herren deres Gud.

⁴⁴A tudi še takrat, ko bodo v deželi sovražnikov svojih, jih ne zavržem in se mi ne bodo pristudili, da bi jih celo pokončal in uničil zavezo ž njimi; zakaj jaz sem GOSPOD, njih Bog.

⁴⁵Og jeg vil til beste for dem komme i hu pakten med fedrene, som jeg førte ut av Egyptens land midt for hedningenes øine for å være deres Gud; jeg er Herren.

⁴⁵Spomnim se torej njim v prid zaveze svoje s predniki, ki sem jih peljal iz dežele Egiptovske pred očmi poganov, da naj bi jim bil Bog. Jaz sem GOSPOD.To so postave moje in sodbe in ukazi, ki jih je postavil GOSPOD med seboj in sinovi Izraelovimi na gori Sinaju po Mojzesu.

⁴⁶Dette er de forskrifter og de bud og de lover som Herren satte mellem sig og Israels barn på Sinai berg ved Moses.

⁴⁶To so postave moje in sodbe in ukazi, ki jih je postavil GOSPOD med seboj in sinovi Izraelovimi na gori Sinaju po Mojzesu.