¹Og Herren talte til Moses og sa:

¹In GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:

²Byd Aron og hans sønner og si: Dette er loven om brennofferet: Brennofferet skal ligge på sitt bål på alteret hele natten til om morgenen, og således skal alterilden holdes brennende.

²Če se kdo pregreši in zakrivi iznevero proti GOSPODU s tem, da utaji bližnjemu svojemu stvar, ki mu jo je zaupal ali dal v zajem, ali mu utaji kaj ukradenega, ali če ga je opeharil,

³Og presten skal klæ sig i sin lerretskjortel og ha lerretsbenklær på nærmest legemet, og han skal ta bort asken efter brennofferet som ilden har fortært på alteret, og legge den ved siden av alteret.

³ali pa je našel izgubljeno stvar in to zataji, in krivo priseže zavoljo česarkoli, kar lahko stori človek in s tem greši:

⁴Så skal han ta av sig sine klær og ta på sig andre klær og bære asken utenfor leiren til et rent sted.

⁴če se je torej pregrešil in je kriv, mora povrniti, kar je siloma vzel ali za kar je koga opeharil, ali tisto, kar mu je bilo zaupano, ali izgubljeno, kar je našel,

⁵Ilden skal holdes brennende på alteret, den må ikke slukne; hver morgen skal presten legge ny ved på ilden og legge brennofferet til rette på den og brenne takkofferets fettstykker på den.

⁵ali karkoli je, zaradi česar je krivo prisegel; povrne pa naj spolnoma in pridene še peti del; tistemu, čigar je, naj to da v dan svojega darovanja za krivdo.

⁶En stadig ild skal holdes tendt på alteret; den må ikke slukne.

⁶In prinese naj k duhovniku svojo daritev za krivdo GOSPODU, brezhibnega ovna izmed črede, ki je po cenitvi tvoji vreden daritve za krivdo;

⁷Og dette er loven om matofferet: Arons sønner skal bære det frem for Herrens åsyn, foran alteret.

⁷in duhovnik naj izvrši poravnavo zanj pred GOSPODOM, in bode mu odpuščeno v vsem, kar kdo lahko stori, da se s tem okrivi.

⁸Og presten skal ta en håndfull av matofferets fine mel og av dets olje og all viraken som er på matofferet, og brenne det på alteret til en velbehagelig duft, som et ihukommelses-offer til Herren.

⁸In GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:

⁹Og det som blir tilovers, skal Aron og hans sønner ete; det skal etes usyret på et hellig sted; i forgården til sammenkomstens telt skal de ete det.

⁹Zapovej Aronu in sinovom njegovim takole: To je postava za žgalno daritev: Žgalna daritev bodi na ognjišču, na oltarju, vso noč do jutra; in ogenj na oltarju naj se neti, da gori na njem.

¹⁰Det skal ikke bakes med surdeig; jeg har gitt dem det som deres del av mine ildoffer, det er høihellig likesom syndofferet og skyldofferet.

¹⁰In duhovnik naj obleče svoje platneno oblačilo in platnene hlače naj obleče na nagoto svojo; in pospravi naj z ognjišča pepel, ki je ostal po ognju žgalne daritve na oltarju, in ga dene poleg oltarja.

¹¹Alt mannkjønn blandt Arons barn kan ete det; det skal til alle tider, fra slekt til slekt, være eders del av Herrens ildoffere; enhver som rører ved dem, skal være hellig.

¹¹Nato naj sleče svoja oblačila in obleče druga oblačila in naj nese pepel iz taborišča na čist kraj.

¹²Og Herren talte til Moses og sa:

¹²Ogenj pa na oltarju naj se neti, da gori, nikoli naj ne ugasne; in duhovnik naj priklada nanj drva vsako jutro in opravlja na njem žgalno daritev in sežiga na njem tolstino daritev mirovnih.

¹³Dette er Arons og hans sønners offer, som de skal ofre Herren den dag en av dem blir salvet: tiendedelen av en efa fint mel som stadig matoffer, halvdelen om morgenen og halvdelen om aftenen.

¹³Ogenj naj se neti, da gori na oltarju neprenehoma, nikoli naj ne ugasne.

¹⁴Det skal lages til med olje på en helle; godt knadd skal det være når du bærer det frem; et matoffer som er bakt, skal du bære frem i små stykker til en velbehagelig duft for Herren.

¹⁴In to je postava za jedilno daritev: Sinovi Aronovi naj jo darujejo pred GOSPODOM, pred oltarjem.

¹⁵Den av hans sønner som blir salvet til prest i hans sted, skal lage det til; det er en evig lov; det skal brennes op helt for Herren.

¹⁵Eden njih naj vzame polno prgišče bele moke in olja od jedilne daritve in vse kadilo, ki je na jedilni daritvi, in zažge naj to na oltarju v prijeten duh, v njen spomin GOSPODU.

¹⁶Ethvert matoffer som en prest bærer frem for sig selv, skal brennes helt; det må ikke etes.

¹⁶Kar pa je preostane, naj použije Aron in sinovi njegovi; jedlo se bo brez kvasu na svetem kraju, na dvorišču shodnega šatora naj to použijejo.

¹⁷Og Herren talte til Moses og sa:

¹⁷Ne sme se peči s kvasom. Dal sem jim to v delež pri ognjenih daritvah meni, presveto je, kakor žrtev za greh in kakor daritev za krivdo.

¹⁸Tal til Aron og hans sønner og si: Dette er loven om syndofferet: På det sted hvor brennofferet slaktes, skal syndofferet slaktes for Herrens åsyn; det er høihellig.

¹⁸Vsak moški med otroki Aronovimi bo to jedel: večna bodi to pravica prihodnjim rodovom vašim od ognjenih daritev GOSPODOVIH. Karkoli se jih dotakne, bo sveto.

¹⁹Den prest som bærer frem syndofferet, kan ete det; det skal etes på et hellig sted, i forgården til sammenkomstens telt.

¹⁹In GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:

²⁰Enhver som rører ved dets kjøtt, skal være hellig; og om det skvetter noget av dets blod på et klædningsstykke, skal du tvette det på et hellig sted.

²⁰To je darilo Aronovo in sinov njegovih, ki je bodo darovali GOSPODU v dan, ko bo maziljen: desetino efe bele moke kot stalno jedilno daritev, polovico tega zjutraj in polovico tega zvečer.

²¹Er det et lerkar det kokes i, så skal det slås i stykker; men er det kokt i et kobberkar, så skal karet skures og skylles med vann.

²¹V ponvi bodi pripravljena z oljem, zamešeno z oljem jo prinesi; pečeno, kot jedilno daritev v grižljajih daruj to v prijeten duh GOSPODU.

²²Alt mannkjønn blandt prestene kan ete det; det er høihellig.

²²In duhovnik, ki bo na njegovem mestu pomaziljen izmed sinov njegovih, naj to daruje; večna postava bodi: vse naj se to zažge GOSPODU.

²³Men intet syndoffer som der bæres blod av inn i sammenkomstens telt for å gjøre soning i helligdommen, må etes; det skal brennes op med ild.

²³In vsaka jedilna daritev duhovnikova naj se vsa sežge, jesti se ne sme.

²⁴In GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:

²⁵Govóri Aronu in sinom njegovim: To je postava daritve za greh: Na tistem kraju, kjer se koljejo žgalne daritve, naj zakoljejo daritev za greh pred GOSPODOM: presveta je.

²⁶Duhovnik, ki jo daruje za greh, jo bo jedel; na svetem kraju naj se zaužije, na dvorišču shodnega šatora.

²⁷Karkoli se dotakne njenega mesa, bode sveto; in če se ž njeno krvjo oškropi kako oblačilo, operi tisto, kar je bilo oškropljeno, na svetem kraju.

²⁸Prstena posoda pa, v kateri se je kuhala, naj se razbije; če se pa je kuhala v bronasti posodi, naj se odrgne in poplakne z vodo.

²⁹Vsak moški izmed duhovnikov jo bo jedel: presveta je.Ali nobena daritev za greh, katere kri se prinese v shodni šator, da se v svetišču izvrši poravnava, se ne sme jesti; z ognjem naj se sežge.

³⁰Ali nobena daritev za greh, katere kri se prinese v shodni šator, da se v svetišču izvrši poravnava, se ne sme jesti; z ognjem naj se sežge.