¹Og dette er loven om skyldofferet: Det er høihellig.

¹To pa je postava daritve za krivdo: presveta je.

²På det sted hvor brennofferet slaktes, skal skyldofferet slaktes, og dets blod skal sprenges rundt om på alteret.

²Na kraju, kjer se koljejo žgalne daritve, naj zakoljejo daritev za krivdo; in ž njeno krvjo naj duhovnik poškropi oltar kroginkrog.

³Og alt fettet skal ofres, både halen og fettet som dekker innvollene,

³In daruje naj vso tolstino njeno, tolsti rep in vso tolst, ki pokriva drobje,

⁴og begge nyrene med det fett som er på dem, ved lendene, og den store leverlapp; den skal tas ut sammen med nyrene.

⁴in obe ledici in tolst, ki je na njiju, ki je na obledju, in pečico na jetrih, z ledicama vred naj jo odreže.

⁵Og presten skal brenne det på alteret som ildoffer til Herren; det er et skyldoffer.

⁵In duhovnik naj to zažge na oltarju kot ognjeno daritev GOSPODU: daritev za krivdo je.

⁶Alt mannkjønn blandt prestene kan ete det; på et hellig sted skal det etes; det er høihellig.

⁶Vsak moški izmed duhovnikov jo bo jedel, na svetem kraju naj se zaužije: presveta je.

⁷Med skyldofferet skal det være likesom med syndofferet; det gjelder én lov for begge; den prest som gjør soning med det, ham skal det tilhøre.

⁷Kakor daritev za greh, tako daritev za krivdo: ista postava velja za obe. Duhovnik, ki izvršuje poravnavo ž njo, naj jo dobi.

⁸Når en prest ofrer brennoffer for nogen, så skal huden av det brennoffer han har ofret, tilhøre den samme prest.

⁸In duhovnik, ki daruje čigarkoli žgalno daritev, naj dobi zase kožo žgalščine, ki jo je daroval.

⁹Og ethvert matoffer som bakes i ovn, eller som stekes i panne eller på helle, skal tilhøre den prest som ofrer det.

⁹In vsako jedilno daritev, ki se peče v peči, ali kar koli se pripravlja v kotlu ali v ponvi, naj dobi duhovnik, ki to daruje.

¹⁰Og ethvert matoffer som er blandet med olje, eller som er tørt, skal høre alle Arons sønner til, den ene som den andre.

¹⁰In vsako jedilno daritev, zamešeno z oljem ali pa suho, naj dobodo vsi sinovi Aronovi, eden kakor drugi.

¹¹Og dette er loven om takkofferet som ofres til Herren:

¹¹In to je postava mirovne daritve, ki se prinaša GOSPODU:

¹²Dersom nogen ofrer det til lovprisning, så skal han foruten slaktofferet som bæres frem til lovprisning, ofre usyrede kaker med olje i og usyrede brødleiver smurt med olje, og fint mel knadd til kaker med olje i.

¹²Če jo kdo prinese v zahvalo, naj prinese z zahvalno daritvijo vred opresne kolače, mešane z oljem, in opresne mlince, pomazane z oljem, in zamešeno belo moko, kolače, zmešane z oljem.

¹³Dette er den offergave han skal bære frem foruten det slaktoffer som bæres frem til takk og lovprisning, og dessuten syrede kaker.

¹³Zraven kolačev naj prinese kvašenih kruhov za darilo, s svojo zahvalno-mirovno daritvijo vred.

¹⁴Av dette offer skal han bære frem én kake av hvert slag som gave til Herren; det skal tilhøre presten som sprenger takkofferets blod på alteret.

¹⁴In naj daruje po en kolač od vsega darila kot podvig GOSPODU; duhovnikov bodi, ki škropi kri mirovne daritve.

¹⁵Kjøttet av et takkoffer som bæres frem til lovprisning, skal etes på den dag det ofres; intet av det skal bli liggende til om morgenen.

¹⁵Meso pa mirovne daritve, ki je v zahvalo, naj se použije v dan njegovega darovanja; nič je ne sme ostati do jutra.

¹⁶Dersom nogens slaktoffer er et lovet offer eller et frivillig offer, skal det etes på den dag det ofres; men det som levnes, kan etes den næste dag.

¹⁶Ako pa je klalščina darila njegovega v izpolnitev obljube ali dobrovoljen dar, naj se použije v dan, ob katerem prinese žrtev svojo; in drugega dne se sme použiti, kar je preostane;

¹⁷Men hvad som enda blir tilovers av slaktofferets kjøtt, skal på den tredje dag brennes op med ild.

¹⁷kar pa ostane mesa klalščine do tretjega dne, bodi sežgano na ognju.

¹⁸Om nogen på den tredje dag eter av takkofferets kjøtt, da har Herren ikke velbehag i offeret; det skal ikke regnes den som ofret det, til gode, det skal være en vederstyggelighet, og den som eter av det, gjør en misgjerning som han kommer til å bøte for.

¹⁸Če pa se bo kako jedlo meso njegove mirovne daritve tretji dan, ne bo milo sprejeto, tudi ne bo veljalo za tistega, ki jo je daroval: gnusoba bode, in duša, ki zaužije od tega, bo nosila krivico svojo.

¹⁹Kjøtt* som kommer nær noget urent, skal ikke etes, det skal brennes op med ild; ellers kan alle som er rene, ete av kjøttet. / {* nemlig av takkofferet.}

¹⁹In meso, ki se dotakne kakršnekoli nečiste stvari, se ne sme jesti; z ognjem naj se sežge. Sicer sme jesti to meso vsak, kdorkoli je čist:

²⁰Men den som eter kjøtt av Herrens takkoffer mens det er noget urent på ham, han skal utryddes av sitt folk.

²⁰ali duša, ki užije meso od mirovnih daritev, lastnih GOSPODU, ko je nečistota njena na njej, ta duša bo iztrebljena iz ljudstva svojega.

²¹Og når nogen rører ved noget urent, enten det er et menneskes urenhet eller et urent dyr eller noget annet urent og vederstyggelig, og så eter av kjøttet av Herrens takkoffer, da skal han utryddes av sitt folk.

²¹In če se kdo dotakne česa nečistega, nečistote človeka ali nečiste živali ali katerekoli nečiste gnusobe, pa zaužije meso mirovnih daritev, lastnih GOSPODU, ta duša bo iztrebljena iz ljudstva svojega.

²²Og Herren talte til Moses og sa:

²²In GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:

²³Tal til Israels barn og si: I skal ikke ete fett av okse eller får eller gjet.

²³Govóri sinovom Izraelovim in reci: Nobene tolstine od govedi, od ovac in koz ne jejte.

²⁴Fettet av et selvdødt dyr eller av et sønderrevet dyr kan brukes til alle slags arbeid; men ete det må I ikke;

²⁴Tolst od mrline in tolst od raztrganega živinčeta pa vsakovrstno obrnite v prid, ali je nikar ne jejte.

²⁵for hver den som eter fettet av noget dyr som det ofres ildoffer av til Herren, han skal utryddes av sitt folk.

²⁵Zakaj kdorkoli jé tolstino živine, od katere se prinaša ognjena daritev GOSPODU: duša, ki to užije, bo iztrebljena iz ljudstva svojega.

²⁶Og blod skal I ikke ete, hverken av fugl eller fe, hvor I så bor.

²⁶In nobene krvi ne uživajte, ne od ptic, ne od živine, po vseh prebivališčih svojih.

²⁷Enhver som nogensinne eter blod, han skal utryddes av sitt folk.

²⁷Kdorkoli bi užival kakršnokoli kri, ta duša bo iztrebljena iz ljudstva svojega.

²⁸Og Herren talte til Moses og sa:

²⁸In GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:

²⁹Tal til Israels barn og si: Den som ofrer sitt takke-slaktoffer til Herren, han skal bære frem for Herren sin offergave av sitt takke-slaktoffer.

²⁹Govori sinovom Izraelovim in reci: Kdor prinese mirovno daritev GOSPODU, naj prinese darilo svoje GOSPODU od mirovne daritve svoje.

³⁰Med egne hender skal han bære frem Herrens ildoffer; både fettet og brystet skal han bære frem, og brystet skal svinges for Herrens åsyn.

³⁰V svojih rokah naj prinese, kar naj se po ognju daruje GOSPODU; tolstino s prsmi vred naj prinese, da se prsi semtertja majejo v majanja dar pred GOSPODOM.

³¹Og presten skal brenne fettet på alteret; men brystet skal høre Aron og hans sønner til.

³¹In duhovnik naj zažge tolstino na oltarju, prsi pa ostanejo Aronu in sinovom njegovim.

³²Og det høire lår skal I gi presten som gave av eders takkoffer.

³²In desno stegno dajte kot dar povzdiga duhovniku od mirovnih daritev svojih.

³³Den av Arons sønner som ofrer takkoffer-blodet og fettet, han skal ha det høire lår som sin del;

³³Tistemu med sinovi Aronovimi, ki daruje kri mirovne daritve in tolst, bodi desno stegno v delež.

³⁴for svinge-brystet og løfte-låret har jeg tatt fra Israels barn av deres takke-slaktoffer og gitt til Aron, presten, og til hans sønner som en evig rettighet de kan kreve av Israels barn.

³⁴Zakaj prsi majalne daritve in stegno povzdiga sem vzel od sinov Izraelovih, od njih mirovnih daritev, in sem jih dal Aronu duhovniku in sinovom njegovim kot vekomaj jim določeno od sinov Izraelovih.

³⁵Dette er Arons del og hans sønners del av Herrens ildoffer, som gis dem på den dag de føres frem for å tjene Herren som prester,

³⁵To je delež maziljenja, določen Aronu in sinovom njegovim od ognjenih daritev GOSPODOVIH od dne, ko jim je velel pristopiti, da opravljajo duhovniško službo GOSPODU;

³⁶den del som Herren befalte skulde gis dem av Israels barn på den dag de salves, en evig rettighet, fra slekt til slekt.

³⁶o katerem je GOSPOD zapovedal v dan, ko jih je pomazilil, da naj ga jim dajó sinovi Izraelovi. Večna to je določba za njih prihodnje rodove.

³⁷Dette er loven om brennofferet, om matofferet og om syndofferet og om skyldofferet og om innvielsesofferet og om takkofferet,

³⁷To je postava žgalne in jedilne daritve in daritve za greh in za krivdo in daritve posvečevanja in mirovne daritve,ki jo je GOSPOD ukazal Mojzesu na gori Sinajski v dan, ob katerem je zapovedal sinovom Izraelovim, da naj prinašajo darila svoja GOSPODU, v puščavi Sinajski.

³⁸den som Herren gav Moses på Sinai berg den dag han bød Israels barn å ofre Herren sine offer i Sinai ørken.

³⁸ki jo je GOSPOD ukazal Mojzesu na gori Sinajski v dan, ob katerem je zapovedal sinovom Izraelovim, da naj prinašajo darila svoja GOSPODU, v puščavi Sinajski.