¹Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,

¹Ker so že mnogi poskusili spisati poročilo o dogodkih, ki so med nami popolnoma izpričani,

²således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,

²kakor so nam jih izročili tisti, ki so od začetka vse sami videli in so bili služabniki besede,

³så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,

³namenil sem se tudi jaz, ko sem vse od začetka skrbno izprašal, po vrsti to pisati tebi, častiti Teofil,

⁴forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.

⁴da spoznaš resničnost besed, v katerih si bil poučen.

⁵I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.

⁵Bil je v dneh Heroda, kralja judejskega, duhovnik po imenu Zaharija, iz vrste Abijeve, in ženo je imel iz hčerá Aronovih, in ime ji je bilo Elizabeta.

⁶De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.

⁶Bila sta pa oba pravična pred Bogom, živeč po vseh zapovedih in postavah Gospodovih brez madeža.

⁷Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.

⁷In nista imela otrok, ker je bila Elizabeta nerodovitna, in oba sta se že bila postarala.

⁸Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,

⁸Zgodi se pa, ko je po redu vrste svoje opravljal duhovsko službo pred Bogom,

⁹at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;

⁹da ga zadene žreb, naj zažge kadilo, ko vstopi v svetišče Gospodovo.

¹⁰og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.

¹⁰In vsa množica ljudstva je bila zunaj in je molila ob uri kajenja.

¹¹Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.

¹¹Prikaže pa se mu angel Gospodov, stoječ na desni strani kadilnega oltarja.

¹²Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.

¹²In Zaharija se ustraši, ko ga zagleda, in groza ga obide.

¹³Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;

¹³Angel mu pa reče: Ne boj se, Zaharija, kajti uslišana je molitev tvoja, in žena tvoja Elizabeta ti porodi sina, in imenuj ime njegovo Janez.

¹⁴og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.

¹⁴In on ti bo v radost in veselje, in veliko se jih bo radovalo rojstva njegovega.

¹⁵For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;

¹⁵Kajti velik bo pred Gospodom; in vina in močne pijače ne bo pil in s svetim Duhom bo napolnjen že od materinega telesa.

¹⁶og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,

¹⁶In veliko sinov Izraelovih bo izpreobrnil h Gospodu, njih Bogu.

¹⁷og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.

¹⁷Pojde namreč pred njim v duhu in moči Elijevi, da obrne srca očetov k otrokom in nepokorne k razumnosti pravičnih, da postavi Gospodu ljudstvo pripravljeno.

¹⁸Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.

¹⁸Pa reče Zaharija angelu: Po čem naj spoznam to? Jaz sem vendar starec in moja žena je že priletna.

¹⁹Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;

¹⁹In angel odgovori in mu reče: Jaz sem Gabriel, ki stojim pred obličjem Božjim in sem poslan, naj govorim s teboj in ti oznanim to veselo vest.

²⁰og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.

²⁰In glej molčal boš in ne boš mogel govoriti do dne, ko se to zgodi, ker nisi veroval besedam mojim, ki se izpolnijo v svojem času.

²¹Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.

²¹In ljudstvo je čakalo Zaharija, in čudili so se, da se tako dolgo mudi v svetišču.

²²Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.

²²Ko pa pride ven, ne more jim govoriti, in spoznajo, da je videl prikazen v svetišču; a on jim le namigava in ostane nem.

²³Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.

²³In zgodi se, ko se dopolnijo dnevi službe njegove, da odide na dom svoj.

²⁴Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:

²⁴A po teh dneh spočne Elizabeta, žena njegova, in se skriva pet mesecev,

²⁵Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.

²⁵govoreč: Tako mi je storil Gospod v dneh, ko se je ozrl name, da me reši sramote moje med ljudmi.

²⁶Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,

²⁶V šestem mesecu pa pošlje Bog angela Gabriela v mesto galilejsko, ki mu je ime Nazaret,

²⁷til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.

²⁷k devici, zaročeni možu, ki mu je bilo ime Jožef, iz hiše Davidove, in devici je bilo ime Marija.

²⁸Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!

²⁸In angel pride k njej in reče: Zdrava, z milostjo obdarovana! Gospod je s teboj, blagoslovljena si med ženami.

²⁹Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.

²⁹Ona pa se prestraši besede njegove in premišljuje, kakšen bi bil ta pozdrav.

³⁰Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;

³⁰In angel reče: Ne boj se, Marija, kajti našla si milost pri Bogu.

³¹og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.

³¹In glej, spočela boš v telesu in rodila sina, in imenuj ime njegovo Jezus.

³²Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,

³²Ta bode velik in Sin Najvišjega se bo imenoval; in Gospod Bog mu bo dal prestol Davida, očeta njegovega,

³³og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme.

³³in kraljeval bo v hiši Jakobovi vekomaj in kraljestvu njegovemu ne bo konca.

³⁴Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?

³⁴Marija pa reče angelu: Kako bo to, ko moža ne poznam?

³⁵Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.

³⁵In angel odgovori in ji reče: Sveti Duh pride nadte in moč Najvišjega te obsenči; zato se bo Sveto, ki se porodi, imenovalo Sin Božji.

³⁶Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.

³⁶In glej Elizabeta sorodnica tvoja, tudi ona je spočela sina v starosti svoji; in ta mesec je šesti njej, ki jo imenujejo nerodovitno.

³⁷For ingen ting er umulig for Gud.

³⁷Kajti nobene besede ne bo pri Bogu, ki se ne bi mogla izpolniti.

³⁸Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.

³⁸Marija pa reče: Glej, dekla sem Gospodova; zgodi se mi po besedi tvoji! In angel odide od nje.

³⁹Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,

³⁹Odpravi pa se Marija te dni in gre jadrno v gore, v mesto Judovo,

⁴⁰og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.

⁴⁰ter pride v hišo Zaharijevo in pozdravi Elizabeto.

⁴¹Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd

⁴¹In zgodi se, ko začuje Elizabeta pozdrav Marijin, da zaigra dete v telesu njenem; in Elizabeta se napolni svetega Duha

⁴²og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!

⁴²in zakliče z močnim glasom in reče: Blagoslovljena si ti med ženami, in blagoslovljen je sad telesa tvojega.

⁴³Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?

⁴³In odkod meni to, da je prišla Gospoda mojega mati k meni?

⁴⁴For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.

⁴⁴Kajti, glej, ko je prišel glas pozdrava tvojega v ušesa moja, je veselja zaigralo dete v telesu mojem.

⁴⁵Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.

⁴⁵In blagor ji, ki je verovala, ker se dopolni, kar ji je rekel Gospod.

⁴⁶Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,

⁴⁶In Marija reče: Duša moja poveličuje Gospoda,

⁴⁷og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,

⁴⁷in duh moj se je razveselil v Bogu, Zveličarju mojem,

⁴⁸han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,

⁴⁸ker se je ozrl na nizkost dekle svoje. Kajti glej, odslej me bodo blagrovali vsi rodovi,

⁴⁹fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,

⁴⁹ker mi je storil velike reči on, ki je mogočen, in sveto je ime njegovo,

⁵⁰og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.

⁵⁰in usmiljenje njegovo traja od roda do roda tistim, ki se ga bojé.

⁵¹Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;

⁵¹Pokazal je moč z roko svojo, razkropil je ošabne v misli njih srca.

⁵²han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;

⁵²Pahnil je mogočnike s prestola in ponižne je povišal.

⁵³hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.

⁵³Lačne je nasitil z dobrimi rečmi in bogate je odpravil prazne.

⁵⁴Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu

⁵⁴Sprejel je Izraela, hlapca svojega, da se spomni usmiljenja svojega,

⁵⁵- således som han talte til våre fedre - mot Abraham og hans ætt til evig tid.

⁵⁵Kakor je govoril očetom našim, Abrahamu in semenu njegovemu na vekomaj.

⁵⁶Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.

⁵⁶Marija pa ostane pri njej kake tri mesece, in se vrne na svoj dom.

⁵⁷Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,

⁵⁷A Elizabeti se dopolni čas, da porodi, in rodi sina.

⁵⁸og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.

⁵⁸In njeni sosedje in sorodniki zaslišijo, da je poveličal Gospod usmiljenje svoje na njej, in se radujejo ž njo.

⁵⁹Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.

⁵⁹In zgodi se osmi dan, da pridejo obrezovat dete in ga kličejo po imenu očeta njegovega, Zaharija.

⁶⁰Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.

⁶⁰A mati njegova odgovori in reče: Ne, ampak Janez se bo imenoval.

⁶¹Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.

⁶¹In reko ji: Saj ni nikogar v sorodstvu tvojem, ki bi mu bilo tako ime.

⁶²De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.

⁶²In pomignejo očetu njegovemu, kako hoče, da bi ga imenovali.

⁶³Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.

⁶³In veli si dati tablico in napiše takole: Janez mu je ime. In vsi se začudijo.

⁶⁴Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.

⁶⁴In pri tej priči se odpro usta njegova in jezik se mu razveže, in govori, hvaleč Boga.

⁶⁵Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,

⁶⁵In strah obide vse njih sosede in po vsem Judejskem pogorju se pripoveduje o vseh teh rečeh.

⁶⁶og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.

⁶⁶In vsi, ki jih slišijo, si jih vtisnejo v srce, govoreč: Kaj neki bo iz tega deteta? Zakaj roka Gospodova je bila ž njim.

⁶⁷Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:

⁶⁷In Zaharija, oče njegov, se napolni svetega Duha in prorokuje, govoreč:

⁶⁸Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!

⁶⁸Hvaljen Gospod, Bog Izraelov, ki je obiskal ljudstvo svoje in mu pripravil odrešenje,

⁶⁹Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,

⁶⁹in nam povzdignil rog zveličanja v hiši Davida, služabnika svojega,

⁷⁰således som han talte gjennem sine hellige profeters munn fra fordums tid av,

⁷⁰(kakor je govoril z usti svetih prorokov svojih, ki so bili od nekdaj),

⁷¹en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,

⁷¹rešitev od sovražnikov naših in iz rok vseh, ki nas mrze;

⁷²for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,

⁷²da izkaže usmiljenje očetom našim in se spomni svete zaveze svoje,

⁷³den ed han svor Abraham, vår far,

⁷³prisege, ki jo je prisegel Abrahamu, očetu našemu,

⁷⁴for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt

⁷⁴da nam bo dal, da mu, rešeni iz rok sovražnikov svojih, služimo brez straha

⁷⁵i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.

⁷⁵v svetosti in pravičnosti pred njim vse svoje žive dni.

⁷⁶Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,

⁷⁶In ti, dete, se boš imenovalo prorok Najvišjega; kajti pojdeš pred obličjem Gospodovim, da mu pripraviš poti

⁷⁷for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse

⁷⁷in daš ljudstvu njegovemu spoznanje zveličanja, ki je v odpuščenju njih grehov,

⁷⁸for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,

⁷⁸po prisrčnem usmiljenju Boga našega, po katerem, nas je obiskal Vzhod z višave,

⁷⁹for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.

⁷⁹da obsije tiste, ki sedé v temi in v senci smrti, da vodi noge naše na pot miru.Dete pa je raslo in se krepilo v duhu, in v puščavi je bilo do dne, ko se pokaže Izraelu.

⁸⁰Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.

⁸⁰Dete pa je raslo in se krepilo v duhu, in v puščavi je bilo do dne, ko se pokaže Izraelu.