¹Siden utvalgte Herren også sytti andre og sendte dem ut, to og to, i forveien for sig til hver by og hvert sted hvor han selv skulde komme.

¹Potem pa izvoli Gospod še drugih sedemdeset in jih pošlje po dva in dva pred obličjem svojim v vsako mesto ali kraj, kamor je imel sam priti.

²Og han sa til dem: Høsten er stor, men arbeiderne få; bed derfor høstens herre at han vil drive arbeidere ut til sin høst!

²In pravil jim je: Žetve je sicer mnogo, ali delavcev malo; prosite Gospodarja žetve, naj pošlje delavcev na žetev svojo.

³Gå avsted! Se, jeg sender eder som lam midt iblandt ulver.

³Pojdite! Glejte, pošiljam vas kakor jagnjeta med volkove.

⁴Bær ikke pung, ikke skreppe, ikke sko; gi eder ikke i tale med nogen på veien!

⁴Ne nosite mošnje, ne torbe, ne obuvala, in nikogar na poti ne pozdravljajte.

⁵Men hvor I kommer inn i et hus, der skal I først si: Fred være med dette hus!

⁵V katerokoli hišo pa pridete, najprej recite: Mir tej hiši!

⁶Og er det et fredens barn der, da skal eders fred hvile over ham, men hvis ikke, da skal den vende tilbake over eder.

⁶In če je tu sin miru, bo počival mir vaš na njem; če pa ne, se vrne zopet k vam.

⁷Men bli der i huset, og et og drikk hvad de byr eder! for arbeideren er sin lønn verd. I skal ikke flytte fra hus til hus.

⁷A v tej hiši ostanite in jejte in pijte, kar imajo; kajti vreden je delavec plačila svojega. Ne prehajajte iz hiše v hišo.

⁸Og hvor I kommer inn i en by og de tar imot eder, der skal I ete hvad de setter frem for eder,

⁸In v katerokoli mesto pridete in vas sprejmo, jejte, kar vam postavijo,

⁹og helbred de syke som er der, og si til dem: Guds rike er kommet nær til eder!

⁹in ozdravljajte bolnike, ki so v njem, in jim pravite: Približalo se je k vam kraljestvo Božje.

¹⁰Men hvor I kommer inn i en by og de ikke tar imot eder, der skal I gå ut på dens gater og si:

¹⁰A v katerokoli mesto pridete in vas ne sprejmo, pojdite na ulice njegove in recite:

¹¹Endog støvet som er blitt hengende ved våre føtter av eders by, stryker vi av til eder; men dette skal I vite at Guds rike er kommet nær!

¹¹Tudi prah iz vašega mesta, ki se nam je nog prijel, otresamo na vas; toda vedite to, da se je približalo kraljestvo Božje.

¹²Jeg sier eder at det skal gå Sodoma tåleligere på hin dag enn den by.

¹²Pravim vam, da bo Sodomi tisti dan laže nego temu mestu.

¹³Ve dig, Korasin! ve dig, Betsaida! for dersom de kraftige gjerninger som er gjort i eder, var gjort i Tyrus og Sidon, da hadde de for lenge siden omvendt sig og sittet i sekk og aske.

¹³Gorje ti, Korazin! gorje ti, Betsaida! zakaj, ko bi se bili v Tiru in Sidonu zgodili čudeži, ki so se zgodili v vaju, bi se bila davno, v raševniku in pepelu sedeč, izpokorila.

¹⁴Dog, det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere i dommen enn eder.

¹⁴Ali Tiru in Sidonu bo laže na sodbi nego vama.

¹⁵Og du, Kapernaum, som er blitt ophøiet like til himmelen! like til dødsriket skal du bli nedstøtt.

¹⁵In ti, Kafarnavm, ali nisi bil povzdignjen do neba? a pahnjen boš do pekla!

¹⁶Den som hører eder, hører mig, og den som forkaster eder, forkaster mig, og den som forkaster mig, forkaster ham som sendte mig.

¹⁶Kdor vas posluša, mene posluša, in kdor vas zaničuje, mene zaničuje, kdor pa mene zaničuje, zaničuje njega, ki me je poslal.

¹⁷Og de sytti kom glade tilbake og sa: Herre! endog de onde ånder er oss lydige i ditt navn!

¹⁷Vrnejo se pa sedemdeseteri z veseljem, govoreč: Gospod, tudi zli duhovi so nam pokorni v imenu tvojem.

¹⁸Da sa han til dem: Jeg så Satan falle ned fra himmelen som et lyn.

¹⁸On pa jim reče: Videl sem satana, da je padel z neba kakor blisk.

¹⁹Se, jeg har gitt eder makt til å trede på slanger og skorpioner og over alt fiendens velde, og ingen ting skal skade eder;

¹⁹Glejte, dal sem vam oblast, stopati na kače in škorpijone, in oblast nad vso silo sovražnikovo, in nič vam ne bo škodovalo.

²⁰dog, gled eder ikke over dette at åndene er eder lydige, men gled eder over at eders navn er opskrevet i himmelen!

²⁰Toda tega se ne veselite, da so vam duhovi pokorni; veselite se marveč, da so imena vaša zapisana v nebesih.

²¹I den samme stund frydet han sig i den Hellige Ånd og sa: Jeg priser dig, Fader, himmelens og jordens herre, fordi du har skjult dette for de vise og forstandige og åpenbaret det for de umyndige; ja, Fader, fordi således skjedde det som var velbehagelig for dig.

²¹V tisto uro se razveseli Jezus v svetem Duhu in reče: Hvalim te, Oče, Gospodar neba in zemlje! da si to skril modrim in razumnim in razodel nedoraslim; da, Oče, ker tako je bila volja tvoja.

²²Alle ting er mig overgitt av min Fader, og ingen kjenner til hvem Sønnen er, uten Faderen, og hvem Faderen er, uten Sønnen og den som Sønnen vil åpenbare det for.

²²Vse mi je izročil Oče moj, in nihče ne ve, kdo je Sin, razen Oče, in kdo je Oče, razen Sin in komurkoli hoče Sin razodeti.

²³Og han vendte sig særlig til sine disipler og sa: Salige er de øine som ser det I ser;

²³In obrnivši se k učencem posebe, reče: Blagor očem, ki vidijo, kar vi vidite.

²⁴for jeg sier eder: Mange profeter og konger har villet se det I ser, og har ikke fått se det, og høre det I hører, og har ikke fått høre det.

²⁴Kajti pravim vam, da je veliko prorokov in kraljev želelo videti, kar vi vidite, a niso videli, in slišati, kar vi slišite, a niso slišali.

²⁵Og se, en lovkyndig stod op og fristet ham og sa: Mester! hvad skal jeg gjøre forat jeg kan arve evig liv?

²⁵In glej, učenik postave vstane in izkušajoč ga, reče: Učenik, kaj naj storim, da podedujem večno življenje?

²⁶Han sa til ham: Hvad er skrevet i loven? hvorledes leser du?

²⁶On pa mu reče: V zakonu kaj je pisano? kako bereš?

²⁷Han svarte og sa: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din makt og av all din hu, og din næste som dig selv.

²⁷On pa odgovori in reče: „Ljubi Gospoda, Boga svojega, iz vsega srca svojega in iz vse duše svoje in iz vse moči svoje in iz vse pameti svoje, bližnjega svojega pa kakor samega sebe“.

²⁸Da sa han til ham: Du svarte rett; gjør dette, så skal du leve!

²⁸Pa mu reče: Prav si odgovoril; to delaj, in živel boš.

²⁹Men da han vilde gjøre sig selv rettferdig, sa han til Jesus: Hvem er da min næste?

²⁹On pa, hoteč samega sebe opravičiti, reče Jezusu: In kdo je moj bližnji?

³⁰Jesus svarte og sa: En mann gikk ned fra Jerusalem til Jeriko, og han falt iblandt røvere, som både klædde ham av og slo ham og gikk bort og lot ham ligge halvdød.

³⁰Jezus odgovori in reče: Neki človek je šel iz Jeruzalema doli v Jeriho in zajde med razbojnike, ki ga tudi slečejo in ranijo ter odidejo, pustivši ga napol mrtvega.

³¹Men det traff sig så at en prest drog samme vei ned, og han så ham, og gikk like forbi.

³¹Po naključbi pa pride neki duhovnik doli po tisti poti, in ko ga vidi, gre mimo.

³²Likeså en levitt; han kom til stedet, gikk frem og så ham, og gikk like forbi.

³²Enako pa pride tudi levit na tisto mesto in ko ga vidi, gre mimo.

³³Men en samaritan som var på reise, kom dit hvor han var, og da han så ham, ynkedes han inderlig,

³³Neki Samarijan pa, ko je tod potoval, pride do njega, in ko ga ugleda, se mu zasmili,

³⁴og han gikk bort til ham og forbandt hans sår og helte olje og vin i dem, og han løftet ham op på sitt eget dyr og førte ham til et herberge og pleide ham.

³⁴in pristopi ter mu obveže rane in vlije vanje olja in vina; in posadivši ga na svoje živinče, ga pripelje v gostilnico in poskrbi zanj.

³⁵Og da det led mot næste dag, tok han to penninger frem og gav verten og sa til ham: Plei ham! og hvad mere du måtte koste på ham, det skal jeg betale dig igjen når jeg kommer tilbake.

³⁵Drugi dan pa vzame dva denarja iz mošnje in da gostilničarju in mu reče: Skrbi zanj, in karkoli več potrošiš, ti poplačam jaz, kadar se vrnem.

³⁶Hvem av disse tre synes du nu viste sig som den manns næste som var falt iblandt røverne?

³⁶Kdo od teh treh, meniš, je bil bližnji temu, ki je zašel med razbojnike?

³⁷Han sa: Den som gjorde barmhjertighet imot ham. Da sa Jesus til ham: Gå du bort og gjør likeså!

³⁷On pa reče: Tisti, ki mu je izkazal usmiljenje. Jezus mu pa veli: Pojdi, tudi ti delaj enako!

³⁸Og det skjedde mens de var på vandring, at han kom til en by, og en kvinne ved navn Marta tok imot ham i sitt hus.

³⁸Ko pa potujejo dalje, pride on v neko vas; a žena, po imenu Marta, ga sprejme v hišo svojo.

³⁹Og hun hadde en søster som hette Maria; hun satte sig ved Jesu føtter og hørte på hans ord.

³⁹In ta je imela sestro, ki se je imenovala Marija, ki je tudi sedla k nogam Gospodovim in je poslušala besedo njegovo.

⁴⁰Men Marta hadde det meget travelt med å tjene ham; hun gikk da frem og sa: Herre! bryr du dig ikke om at min søster har latt mig bli alene om å tjene dig? Si da til henne at hun skal hjelpe mig!

⁴⁰A Marta je bila zadržana, ker si je dala veliko opravka s postrežbo; ter pristopi in reče: Gospod, ali ti nič ni mar, da me je moja sestra samo pustila, da strežem? Reci ji torej, naj mi pomaga!

⁴¹Men Jesus svarte og sa til henne: Marta! Marta! du gjør dig strev og uro med mange ting;

⁴¹Gospod pa odgovori in ji reče: Marta, Marta, skrbiš in trudiš se za mnogo;le eno pa je potrebno. Marija si je izvolila dobri del, ki se ji ne odvzame.

⁴²men ett er nødvendig. Maria har valgt den gode del, som ikke skal tas fra henne.

⁴²le eno pa je potrebno. Marija si je izvolila dobri del, ki se ji ne odvzame.