¹Og han sa til sine disipler: Det er umulig annet enn at forførelser må komme; men ve den som de kommer fra!

¹Reče pa učencem svojim: Ni mogoče, da ne bi bilo prilik za pohujšanje; toda gorje tistemu, po katerem prihajajo.

²Det var bedre for ham om det var hengt en kvernsten om hans hals, og han var kastet i havet, enn at han skulde forføre én av disse små.

²Bolje bi mu bilo, da mu obesijo mlinski kamen na vrat in ga vržejo v morje, nego da pohujša enega teh malih.

³Ta eder i vare! Om din bror synder, da irettesett ham; og om han angrer det, da tilgi ham!

³Varujte se! Ako se pregreši brat tvoj, posvari ga; in če se izpokori, odpusti mu.

⁴Og om han syv ganger om dagen synder imot dig og syv ganger kommer tilbake til dig og sier: Jeg angrer det, da skal du tilgi ham.

⁴In če se pregreši sedemkrat na dan zoper tebe, pa se sedemkrat na dan obrne do tebe, rekoč: Žal mi je! odpusti mu.

⁵Og apostlene sa til Herren: Øk vår tro!

⁵Reko pa apostoli Gospodu: Pomnoži nam vero!

⁶Men Herren sa: Dersom I hadde tro som et sennepskorn, da skulde I si til dette morbærtre: Rykk dig op med rot og plant dig i havet! og det skulde lyde eder.

⁶Gospod pa reče: Ako bi imeli vero, kolikšno je gorčično zrno, bi rekli tej murvi: Izderi se in presadi se v morje! in poslušala bi vas.

⁷Men hvem av eder som har en tjener som pløier eller gjæter, vil si til ham når han kommer inn fra marken: Kom straks hit og sett dig til bords?

⁷Kdo izmed vas ima pa hlapca, ki orje ali pase, da bi mu, kadar pride s polja, rekel: Precej pojdi in sedi za mizo!

⁸Vil han ikke heller si til ham: Gjør i stand det jeg skal ha til aftensmat, og bind op om dig og gå mig til hånde til jeg får ett og drukket, så skal du få ete og drikke?

⁸Ne poreče li mu marveč: Pripravi, kar bom večerjal, in opaši se ter mi strezi, dokler se ne najem in napijem, in potem jej in pij ti?

⁹Takker han vel sin tjener fordi han gjorde det som var ham pålagt? Jeg tror det ikke.

⁹Ali se mar zahvali hlapcu, da je storil, kar mu je bilo ukazano? Nikar.

¹⁰Således skal også I, når I har gjort alt det som er eder pålagt, si: Vi er unyttige tjenere; vi har bare gjort det vi var skyldige å gjøre.

¹⁰Tako tudi vi, kadar storite vse, kar vam je ukazano, recite: Nepridni hlapci smo; storili smo le, kar smo bili dolžni storiti.

¹¹Og det skjedde på vandringen til Jerusalem at han drog midt imellem Samaria og Galilea;

¹¹In zgodi se ob njegovem potovanju v Jeruzalem, da gre sredi med Samarijo in Galilejo.

¹²og da han gikk inn i en by, møtte det ham ti spedalske menn, som stod langt borte,

¹²In ko pride v neko vas, ga sreča deset gobavih mož, ki so stali oddaleč.

¹³og de ropte høit: Jesus, mester! miskunn dig over oss!

¹³In ti povzdignejo glas, rekoč: Jezus, učenik, usmili se nas!

¹⁴Og da han så dem, sa han til dem: Gå bort og te eder for prestene! Og det skjedde mens de var på veien, at de blev renset.

¹⁴In ko jih ugleda, jim reče: Pojdite, pokažite se duhovnikom! In zgodi se, ko so šli, so bili očiščeni.

¹⁵Men en av dem vendte tilbake, da han så at han var helbredet, og han priste Gud med høi røst,

¹⁵Eden pa izmed njih, ko je videl, da je ozdravel, se vrne, hvaleč Boga z močnim glasom,

¹⁶og falt ned på sitt ansikt for hans føtter og takket ham; og han var en samaritan.

¹⁶in pade na obraz pred noge njegove ter se mu zahvali; in ta je bil Samarijan.

¹⁷Da svarte Jesus og sa: Blev ikke de ti renset? hvor er da de ni?

¹⁷Odgovori pa Jezus in reče: Ali jih ni bilo deset očiščenih, kje pa je onih devet?

¹⁸Fantes det ingen som vendte tilbake for å gi Gud ære uten denne fremmede?

¹⁸Ali ni nobenega drugega, ki bi se vrnil, da bi dal Bogu hvalo, razen tega tujca?

¹⁹Og han sa til ham: Stå op og gå bort! din tro har frelst dig.

¹⁹In reče mu: Vstani, pojdi! vera tvoja te je rešila.

²⁰Men da han blev spurt av fariseerne når Guds rike skulde komme, svarte han dem og sa: Guds rike kommer ikke på den måte at en kan se det med sine øine;

²⁰Ko ga pa vprašajo farizeji, kdaj pride kraljestvo Božje, jim odgovori in reče: Kraljestvo Božje ne pride, vzbujajoč pozornost;

²¹heller ikke skal de si: Se her eller se der er det! For se, Guds rike er inneni eder.

²¹tudi ne poreko: Glej, tu je! ali: Glej, tam je! Kajti, glejte, kraljestvo Božje je sredi vas.

²²Men han sa til sine disipler: De dager skal komme da I skal attrå å få se en av Menneskesønnens dager, og I skal ikke få se den.

²²Reče pa učencem: Pridejo dnevi, ko boste želeli videti enega od dni Sina človekovega, in ne boste videli.

²³Og de skal si til eder: Se her, se der er han! Gå ikke der bort, og følg ikke efter!

²³In poreko vam: Glej, tu je! ali: Glej, tam je! Ne hodite tja in tudi ne sledite jim.

²⁴For likesom lynet, når det lyner, skinner fra himmelbryn til himmelbryn, således skal Menneskesønnen være på sin dag.

²⁴Zakaj kakor blisk, ki švigne z enega kraja neba in se zasveti do drugega kraja neba, tako bode Sin človekov v dan svoj.

²⁵Men først skal han lide meget og forkastes av denne slekt.

²⁵Ali poprej mora veliko pretrpeti in zavržen biti od tega rodu.

²⁶Og likesom det gikk i Noahs dager, så skal det også gå i Menneskesønnens dager:

²⁶In kakor je bilo v dnevih Noetovih, tako bode tudi v dneh Sina človekovega:

²⁷de åt og drakk, de tok til ekte og blev gitt til ekte, like til den dag da Noah gikk inn i arken; så kom vannflommen og ødela dem alle sammen.

²⁷jedli so, pili si, ženili so se, možile so se, do dneva, ko je stopil Noe v barko ter je prišel potop in vse pogubil.

²⁸På samme vis - likesom det gikk i Lots dager: de åt og drakk, de kjøpte og solgte, de plantet og bygget;

²⁸Enako tudi, kakor je bilo v dnevih Lotovih: jedli so, pili so, kupovali so, prodajali so, sadili so, zidali so;

²⁹men den dag da Lot gikk ut av Sodoma, da lot Gud ild og svovel regne fra himmelen og ødela dem alle sammen -

²⁹ali tisti dan, ko je šel Lot iz Sodome, je ogenj in žveplo dežilo z neba in je vse pogubilo.

³⁰således skal det også gå på den dag da Menneskesønnen åpenbares.

³⁰Ravno tako bode tisti dan, ko se razodene Sin človekov.

³¹På den dag må den som er på taket og har sine ting i huset, ikke stige ned for å hente dem, og heller ikke den som er ute på marken, vende tilbake til sitt hjem.

³¹Tisti dan, kdor bo na strehi, a orodje njegovo v hiši, naj ne stopa doli, da ga vzame; in kdor bo na polju, naj se tudi ne ozira na to, kar je zadaj.

³²Kom Lots hustru i hu!

³²Spominjajte se žene Lotove!

³³Den som søker å frelse sitt liv, skal miste det, og den som mister det, skal berge det.

³³Kdorkoli hoče dušo svojo ohraniti, jo izgubi; a kdor jo izgubi, ji pomore v življenje.

³⁴Jeg sier eder: I den natt skal det være to i én seng; den ene skal tas med, og den andre skal lates tilbake.

³⁴Pravim vam: Tisto noč bodeta dva na eni postelji: eden bo vzet, a drugi puščen.

³⁵To kvinner skal male på samme kvern; den ene skal tas med, og den andre skal lates tilbake.

³⁵Dve bosta mleli skupaj: ena bo vzeta, a druga puščena.

³⁶Det skal være to ute på marken; den ene blir tatt med, den andre blir latt tilbake.

³⁶Dva bosta na njivi: eden bo vzet, a drugi puščen.In odgovarjajoč mu, reko: Kje, Gospod? A on jim reče: Kjer je truplo, tam se bodo zbirali tudi orli.

³⁷Da svarte de og sa til ham: Hvor, Herre? Han sa til dem: Hvor åtselet er, der skal ørnene samles.

³⁷In odgovarjajoč mu, reko: Kje, Gospod? A on jim reče: Kjer je truplo, tam se bodo zbirali tudi orli.