¹Og han sa en lignelse til dem om at de alltid skulde bede og ikke bli trette.

¹Pravil jim je pa tudi priliko, kako jim je treba vsekdar moliti in ne naveličati se, rekoč:

²Der var en dommer i en by, som ikke fryktet Gud og ikke undså sig for noget menneske.

²Bil je v nekem mestu sodnik, ki se ni bal Boga in se ni sramoval ljudi.

³Og det var en enke der i byen, og hun kom til ham og sa: Hjelp mig til å få rett over min motstander!

³Bila pa je v tistem mestu vdova, in hodila je k njemu, proseč: Izvrši zame pravico nad nasprotnikom mojim.

⁴Og lenge vilde han ikke; men til sist sa han ved sig selv: Om jeg enn ikke frykter Gud og ikke undser mig for noget menneske,

⁴In dolgo časa ni hotel; potem pa reče sam v sebi: Če se tudi Boga ne bojim in se ne sramujem ljudi,

⁵vil jeg dog hjelpe denne enke til å få rett fordi hun gjør mig uleilighet, så hun ikke til slutt skal komme og legge hånd på mig.

⁵vendar zato, ker me tolikanj nadleguje ta vdova, izvršim ji pravico, da naposled ne pride in me ogluši.

⁶Og Herren sa: Hør hvad den urettferdige dommer sier!

⁶In reče Gospod: Slišite, kaj pravi nepravični sodnik!

⁷Men skulde da ikke Gud hjelpe sine utvalgte til deres rett, dem som roper til ham dag og natt, og er han sen når det gjelder dem?

⁷Ali ne bo tudi Bog izvršil pravice izvoljencem svojim, ki vpijejo k njemu dan in noč, čeprav jim odlaša [Ali: in jim li bo zavlačeval.]?

⁸Jeg sier eder at han skal skynde sig å hjelpe dem til deres rett. Men når Menneskesønnen kommer, mon han da vil finne troen på jorden?

⁸Pravim vam, da jim stori pravico v kratkem. Toda, kadar pride Sin človekov, najde li pač to vero na zemlji?

⁹Han sa også denne lignelse til nogen som stolte på sig selv at de var rettferdige, og foraktet de andre:

⁹Pove pa tudi nekaterim, ki so sami v sebe zaupali, da so pravični, a druge so zaničevali, to priliko:

¹⁰To menn gikk op til templet for å bede; den ene var en fariseer og den andre en tolder.

¹⁰Dva človeka sta šla gori v tempelj molit, eden je bil farizej, a drugi cestninar.

¹¹Fariseeren stod for sig selv og bad således: Gud! jeg takker dig fordi jeg ikke er som andre mennesker: røvere, urettferdige, horkarler, eller og som denne tolder.

¹¹Farizej se ustopi in moli sam s seboj tako: Bog, zahvaljujem te, da nisem, kakor drugi ljudje: razbojniki, krivičniki, prešeštniki ali kakor tale cestninar.

¹²Jeg faster to ganger om uken, jeg gir tiende av all min inntekt.

¹²Postim se dvakrat na teden, desetino dajem od vsega, karkoli imam.

¹³Og tolderen stod langt borte og vilde ikke engang løfte sine øine mot himmelen, men slo sig for sitt bryst og sa: Gud! vær mig synder nådig!

¹³Cestninar pa stoji oddaleč in še oči si ne upa povzdigniti k nebu, temuč trka na prsi svoje, rekoč: Bog, milostljiv mi bodi grešniku!

¹⁴Jeg sier eder: Denne gikk rettferdiggjort ned til sitt hus fremfor den andre; for hver den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.

¹⁴Pravim vam: Ta je šel opravičen na dom svoj, a ne oni: zakaj vsak, kdor se povišuje, bo ponižan, a kdor se ponižuje, bo povišan.

¹⁵De bar også sine små barn til ham, forat han skulde røre ved dem; men da disiplene så det, truet de dem.

¹⁵Prinašali so pa k njemu tudi otročičke svoje, da bi se jih dotikal; videč pa to, jih karajo učenci.

¹⁶Men Jesus kalte dem til sig og sa: La de små barn komme til mig, og hindre dem ikke! for Guds rike hører sådanne til.

¹⁶A Jezus jih pokliče k sebi in reče: Pustite otročiče, naj prihajajo k meni, in ne branite jim; zakaj takih je kraljestvo Božje.

¹⁷Sannelig sier jeg eder: Den som ikke tar imot Guds rike som et lite barn, han skal ingenlunde komme inn i det.

¹⁷Resnično vam pravim: Kdorkoli ne sprejme kraljestva Božjega kakor otrok, nikakor ne pride vanje.

¹⁸Og en rådsherre spurte ham: Gode mester! hvad skal jeg gjøre for å arve evig liv?

¹⁸In vpraša ga neki poglavar, rekoč: Dobri učenik, kaj naj storim, da podedujem večno življenje?

¹⁹Jesus sa til ham: Hvorfor kaller du mig god? Ingen er god uten én, det er Gud.

¹⁹Jezus mu pa reče: Kaj me imenuješ dobrega? Nihče ni dober razen eden, Bog.

²⁰Budene kjenner du: Du skal ikke drive hor, du skal ikke slå ihjel, du skal ikke stjele, du skal ikke si falskt vidnesbyrd, hedre din far og din mor.

²⁰Zapovedi znaš: „Ne prešeštvuj, ne ubijaj, ne kradi, ne pričaj po krivem, spoštuj očeta svojega in mater svojo“.

²¹Men han sa: Alt dette har jeg holdt fra min ungdom av.

²¹On pa reče: Vse to sem izpolnjeval od mladosti svoje.

²²Da Jesus hørte det, sa han til ham: Ett fattes dig ennu: selg alt det du har, og del det ut til fattige, så skal du få en skatt i himmelen; kom så og følg mig!

²²In ko sliši to, mu Jezus veli: Enega ti je še treba: prodaj vse, karkoli imaš, in razdaj ubogim, in imel boš zaklad v nebesih, ter pridi in hodi za menoj!

²³Men da han hørte det, blev han meget bedrøvet; for han var meget rik.

²³On pa, ko to sliši, se zelo razžalosti, zakaj bil je silno bogat.

²⁴Og da Jesus så det, sa han: Hvor vanskelig det er for de rike å komme inn i Guds rike!

²⁴Ko ga pa vidi Jezus žalostnega, reče: Kako težko pridejo v kraljestvo Božje, kateri imajo bogastvo!

²⁵For det er lettere for en kamel å gå gjennem et nåleøie enn for en rik å gå inn i Guds rike.

²⁵Laže je namreč velblodu priti igli skozi uho, nego bogatinu stopiti v kraljestvo Božje.

²⁶Da sa de som hørte det: Hvem kan da bli frelst?

²⁶Pa reko, ki so to slišali: Kdo se potem more zveličati?

²⁷Men han sa: Det som er umulig for mennesker, er mulig for Gud.

²⁷On pa reče: Kar je pri ljudeh nemogoče, mogoče je pri Bogu.

²⁸Og Peter sa: Se, vi har forlatt alt vårt og fulgt dig.

²⁸A Peter reče: Glej, mi smo zapustili vse svoje in šli za teboj.

²⁹Da sa han til dem: Sannelig sier jeg eder: Det er ingen som har forlatt hus eller hustru eller brødre eller foreldre eller barn for Guds rikes skyld

²⁹On jim pa reče: Resnično vam pravim, da ni nikogar, ki je zapustil dom, ali ženo, ali brate, ali roditelje, ali otroke zavoljo kraljestva Božjega,

³⁰uten at han skal få mangefold igjen her i tiden, og i den kommende verden evig liv.

³⁰ki ne bi prejel mnogokrat več v tem času, a v prihodnjem svetu večnega življenja.

³¹Men han tok de tolv til sig og sa til dem: Se, vi går op til Jerusalem, og alt det som er skrevet av profetene om Menneskesønnen, skal fullbyrdes.

³¹Vzame pa dvanajstere k sebi in jim reče: Glej, gremo gori v Jeruzalem, in dopolni se Sinu človekovemu vse, kar so napisali proroki.

³²For han skal overgis til hedningene og bli spottet og hånet og spyttet på,

³²Izroče ga namreč poganom, in zasmehovali ga bodo in zasramovali in pljuvali nanj,

³³og de skal hudstryke ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.

³³in ga bičali in potem umorili; a tretji dan vstane od smrti.

³⁴Og de forstod ikke noget av dette, og dette ord var skjult for dem, og de skjønte ikke det han sa.

³⁴In oni niso tega nič umeli, in ta beseda jim je bila skrita, in niso vedeli, kaj se jim je pravilo.

³⁵Og det skjedde da han kom nær til Jeriko, at en blind mann satt ved veien og tigget.

³⁵Zgodi se pa, ko se bliža Jerihu, da sedi slepec kraj pota in prosjači.

³⁶Da han hørte folk gå forbi, spurte han hvad dette var.

³⁶Ko pa sliši, da gre ljudstvo mimo, povprašuje, kaj bi to bilo.

³⁷De fortalte ham da at Jesus fra Nasaret gikk forbi.

³⁷Povedo mu pa, da gre Jezus Nazarečan mimo.

³⁸Og han ropte: Jesus, du Davids sønn! miskunn dig over mig!

³⁸In zavpije rekoč: Jezus, sin Davidov, usmili se me!

³⁹Og de som gikk foran, truet ham at han skulde tie. Men han ropte enda meget mere: Du Davids sønn! miskunn dig over mig!

³⁹In spredaj gredoči, mu preté, naj umolkne; on pa kriči še veliko bolj: Sin Davidov, usmili se me!

⁴⁰Da stod Jesus stille, og bød at han skulde føres til ham; og da han kom frem, spurte han ham:

⁴⁰Jezus se pa ustavi in ukaže, naj ga pripeljejo k njemu; in ko se približa, ga vpraša:

⁴¹Hvad vil du jeg skal gjøre for dig? Han sa: Herre! at jeg må bli seende!

⁴¹Kaj hočeš, naj ti storim? On pa reče: Gospod, da izpregledam.

⁴²Og Jesus sa til ham: Bli seende! din tro har frelst dig.

⁴²In Jezus pa reče: Izpreglej! vera tvoja te je rešila.In takoj izpregleda in gre za njim, hvaleč Boga. In vse ljudstvo, ko je to videlo, je dalo hvalo Bogu.

⁴³Og straks fikk han sitt syn igjen, og fulgte ham og lovet Gud; og alt folket som så det, priste Gud.

⁴³In takoj izpregleda in gre za njim, hvaleč Boga. In vse ljudstvo, ko je to videlo, je dalo hvalo Bogu.