¹Og han kom inn i Jeriko og drog igjennem byen.

¹In pride v Jeriho in gre skozi mesto.

²Og se, der var en mann som hette Sakkeus; han var overtolder og en rik mann.

²In glej, mož, po imenu Zahej, in ta je bil višji cestninarjev in je bil bogat,

³Og han søkte å få se hvem som var Jesus, og han kunde ikke komme til for folket, for han var liten av vekst.

³in rad bi bil videl Jezusa, kdo da je, pa ni ga mogel spričo množice, ker je bil majhne postave.

⁴Da sprang han i forveien og steg op i et morbærtre for å få se ham; for hans vei gikk der forbi.

⁴In poteče naprej in spleza na murvovo smokvo, da bi ga videl, ker je imel tod mimo iti.

⁵Og da Jesus kom til stedet, så han op og sa til ham: Sakkeus! skynd dig og stig ned! for idag skal jeg bli i ditt hus.

⁵In Jezus, ko pride na to mesto, se ozre gori ter mu reče: Zahej, pojdi hitro doli! kajti danes moram ostati v tvoji hiši.

⁶Og han skyndte sig og steg ned, og tok imot ham med glede.

⁶In hitro zleze doli in ga radosten sprejme.

⁷Og da de så det, knurret de alle og sa: Han gikk inn for å ta herberge hos en syndig mann!

⁷In ko to vidijo, godrnjajo vsi, govoreč: K človeku grešniku gre gostovat!

⁸Men Sakkeus stod frem og sa til Herren: Se, Herre! Halvdelen av mitt gods gir jeg de fattige, og har jeg presset penger ut av nogen, gir jeg det firdobbelt igjen.

⁸Pristopi pa Zahej in reče Gospodu: Glej, polovico premoženja svojega, Gospod, dajem ubogim, in če sem koga kaj ukanil, povrnem mu četverno.

⁹Og Jesus sa om ham: Idag er frelse blitt dette hus til del, eftersom og han er en Abrahams sønn;

⁹Jezus pa mu reče: Danes je prišlo zveličanje tej hiši, ker je tudi ta sin Abrahamov.

¹⁰for Menneskesønnen er kommet for å søke og frelse det som var fortapt.

¹⁰Sin človekov je namreč prišel iskat in zveličat, kar se je bilo izgubilo.

¹¹Mens de hørte på dette, la han også en lignelse til, fordi han var nær ved Jerusalem, og de tenkte at Guds rike straks skulde komme til syne.

¹¹Ko so pa to poslušali, pristavi in jim pove priliko, zato ker je bil blizu Jeruzalema in so mislili, da se zdajci prikaže kraljestvo Božje.

¹²Han sa da: En mann av høi byrd drog til et land langt borte for å få kongemakt og så komme tilbake igjen.

¹²Reče torej: Človek imenitnega rodu je šel v daljno deželo, da prejme zase kraljevo oblast in se zopet vrne.

¹³Han kalte da ti av sine tjenere for sig, og gav dem ti pund og sa: Kjøpslå med dem til jeg kommer igjen.

¹³In pokliče deset hlapcev svojih ter jim da deset mošenj [Dobesedno: min. Srebrna (hebr.) mina] in jim reče: Kupčujte, dokler se ne vrnem.

¹⁴Men hans landsmenn hatet ham, og skikket sendemenn avsted efter ham og lot si: Vi vil ikke at denne mann skal være konge over oss.

¹⁴Meščani njegovi so ga pa sovražili, ter pošljejo poslance za njim in sporoče: Nočemo, da bi nam ta kraljeval.

¹⁵Og det skjedde da han hadde fått kongemakten og kom tilbake, da bød han at de tjenere han hadde gitt pengene, skulde kalles for ham, forat han kunde få vite hvad hver av dem hadde vunnet.

¹⁵In zgodi se, ko je bil kraljevo oblast prejel in se je vrnil, da veli, naj mu pokličejo tiste hlapce, ki jim je bil dal srebra, da bi zvedel, kaj je kdo prikupčeval.

¹⁶Da kom den første frem og sa: Herre! ditt pund har kastet av sig ti pund.

¹⁶In pride prvi in reče: Gospod, mošnja tvoja je pridobila deset mošenj.

¹⁷Og han sa til ham: Vel, du gode tjener! fordi du har vært tro i det små, skal du råde over ti byer.

¹⁷In reče mu: Dobro, vrli hlapec! ker si bil v najmanjšem zvest, imej oblast nad desetimi mesti.

¹⁸Og den annen kom og sa: Herre! ditt pund har gitt fem pund.

¹⁸In pride drugi, rekoč: Gospod, mošnja tvoja je napravila pet mošenj.

¹⁹Også til denne sa han: Vær du herre over fem byer!

¹⁹In tudi temu reče: Tudi ti bodi nad petimi mesti!

²⁰Og en annen kom og sa: Herre! se her er ditt pund, som jeg har hatt liggende i et tørklæ;

²⁰In drugi pride in reče: Gospod, glej, tu je mošnja tvoja, ki sem jo imel v prtu spravljeno.

²¹for jeg fryktet for dig, fordi du er en streng mann; du tar op det du ikke la ned, og høster det du ikke sådde.

²¹Kajti bal sem se te, ker si oster človek: jemlješ, česar nisi položil, in žanješ, česar nisi posejal.

²²Han sier til ham: Efter din egen munn dømmer jeg dig, du dårlige tjener! Du visste at jeg er en streng mann, som tar op det jeg ikke la ned, og høster det jeg ikke sådde;

²²Pa mu reče: Po tvojih besedah te bom sodil, hudobni hlapec! Vedel si, da sem oster človek in jemljem, česar nisem položil, in žanjem, česar nisem posejal:

²³hvorfor satte du da ikke mine penger ut hos pengevekslerne? Så hadde jeg, når jeg kom, fått dem tilbake med renter.

²³zakaj torej nisi dal srebra mojega v menjalnico? In jaz bi ga bil ob prihodu svojem prejel z obrestmi!

²⁴Og han sa til dem som stod ved hans side: Ta pundet fra ham og gi det til ham som har de ti pund!

²⁴In reče zraven stoječim: Vzemite mu mošnjo in dajte tistemu, ki ima deset mošenj.

²⁵- De sa til ham: Herre! han har jo ti pund! -

²⁵In mu reko: Gospod, saj jih ima deset.

²⁶Jeg sier eder at hver den som har, ham skal gis; men den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.

²⁶Pravim vam, da vsakemu, kdor ima, se bo dalo, a kdor nima, se mu vzame tudi to, kar ima.

²⁷Men disse mine fiender som ikke vilde at jeg skulde være konge over dem, før dem hit og hugg dem ned for mine øine!

²⁷A tiste sovražnike moje, ki niso hoteli, da bi jim kraljeval, pripeljite sem in jih posekajte pred menoj.

²⁸Og da han hadde sagt dette, drog han videre foran dem på sin vandring op til Jerusalem.

²⁸In ko je to povedal, se odpravi naprej, gredoč gori v Jeruzalem.

²⁹Og det skjedde da han kom nær til Betfage og Betania, til det berg som kalles Oljeberget, da sendte han to av sine disipler avsted og sa:

²⁹In zgodi se, ko se približa Betfagi in Betaniji pri gori, ki se imenuje Oljska, da pošlje dva izmed učencev svojih,

³⁰Gå bort til den by som ligger rett for oss! Når I kommer inn i den, skal I finne en fole bundet, som intet menneske har sittet på; løs den og før den hit!

³⁰rekoč: Pojdite v vas, ki je nasproti, v kateri, ko vnideta, najdeta žrebe privezano, na katero ni še nikoli noben človek sedel: odvežita ga in pripeljita sem.

³¹Og dersom nogen spør eder: Hvorfor løser I den? da skal I si så: Herren har bruk for den.

³¹In če vaju kdo vpraša: Zakaj ga odvezujeta? povejta mu tako: Gospod ga potrebuje.

³²Så gikk de utsendte avsted, og de fant det så som han hadde sagt dem.

³²In poslanca odideta in najdeta, kakor jima je bil rekel.

³³Og da de løste folen, sa dens eiermenn til dem: Hvorfor løser I folen?

³³Ko pa žrebe odvezujeta, jima reko gospodarji njegovi: Kaj odvezujeta žrebe?

³⁴De sa: Herren har bruk for den.

³⁴Ona pa rečeta: Gospod ga potrebuje.

³⁵Og de førte den til Jesus, og de la sine klær på folen og lot Jesus sette sig på den.

³⁵In pripeljeta ga k Jezusu; in polože svoja oblačila na žrebe ter posade nanje Jezusa.

³⁶Da han nu drog frem, bredte de sine klær under ham på veien.

³⁶Ko pa jezdi, pogrinjajo svoja oblačila na pot.

³⁷Men da han allerede var nær ved nedgangen fra Oljeberget, begynte hele disippel-flokken glad å love Gud med høi røst for alle de kraftige gjerninger de hadde sett, og sa:

³⁷In ko se že bliža pobrežju Oljske gore, začne vsa množica učencev radostna Boga hvaliti z močnim glasom za vse čudeže, ki so jih videli,

³⁸Velsignet være kongen som kommer i Herrens navn! Fred i himmelen, og ære i det høieste!

³⁸govoreč: Blagoslovljen kralj, ki prihaja v imenu Gospodovem! Mir na nebu in slava na višavah!

³⁹Og nogen av fariseerne blandt mengden sa til ham: Mester! irettesett dine disipler!

³⁹In nekateri farizeji izmed množice mu reko: Učenik, posvari učence svoje!

⁴⁰Men han svarte og sa til dem: Jeg sier eder: Om disse tier, skal stenene rope.

⁴⁰In odgovori in jim reče: Pravim vam, če ti umolknejo, vpilo bo kamenje.

⁴¹Og da han kom nær og så byen, gråt han over den og sa:

⁴¹In ko se približa in ugleda mesto, se razjoka nad njim

⁴²Visste også du, om enn først på denne din dag, hvad som tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øine.

⁴²in reče: Ko bi pač tudi ti spoznalo, vsaj v ta dan svoj, kaj je za mir tvoj! Ali sedaj je skrito očem tvojim!

⁴³For de dager skal komme over dig da dine fiender skal kaste en voll op om dig og kringsette dig og trenge dig fra alle sider,

⁴³Kajti pridejo nate dnevi, ko te obdado sovražniki tvoji z nasipom in te bodo oblegali in stiskali od vseh strani;

⁴⁴og slå dig til jorden og dine barn i dig, og ikke levne sten på sten i dig, fordi du ikke kjente din besøkelses tid.

⁴⁴in ob tla razbijejo tebe in otroke tvoje v tebi, in ne kamena na kamenu ne puste v tebi, zato ker nisi spoznalo časa, v katerem si bilo obiskano.

⁴⁵Og han gikk inn i templet og begynte å drive ut dem som drev handel der,

⁴⁵In ko pride v tempelj, začne izganjati tiste, ki so v njem prodajali,

⁴⁶og han sa til dem: Det er skrevet: Mitt hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverhule.

⁴⁶rekoč jim: Pisano je: Dom moj je dom molitve, a vi ste naredili iz njega jamo razbojniško.

⁴⁷Og han lærte daglig i templet. Men yppersteprestene og de skriftlærde og de første blandt folket søkte å få ryddet ham av veien.

⁴⁷In učil je vsak dan v templju; a višji duhovniki in pismarji in prvaki ljudstva so iskali, da bi ga pogubili,pa niso našli, kaj bi mu storili: zakaj vse ljudstvo se ga je oklepalo, poslušajoč ga.

⁴⁸Og de fant ikke ut hvad de skulde gjøre; for hele folket hang ved ham og hørte på ham.

⁴⁸pa niso našli, kaj bi mu storili: zakaj vse ljudstvo se ga je oklepalo, poslušajoč ga.