¹Men på den første dag i uken, tidlig i dagningen, kom de til graven, og hadde med sig de velluktende urter som de hadde tilberedt.

¹A prvi dan tedna, zelo zgodaj, pridejo h grobu in prineso, kar so bile pripravile dišav.

²Men de fant stenen veltet fra graven,

²Najdejo pa kamen odvaljen od groba;

³og da de gikk inn i den, fant de ikke den Herre Jesu legeme.

³ko pa stopijo v grob, ne najdejo trupla Gospoda Jezusa.

⁴Og det skjedde mens de stod rådville ved dette, se, da stod to menn hos dem i skinnende klædebon;

⁴In zgodi se, ko se niso mogle načuditi temu, glej, dva moža se postavita poleg njih v svetlih oblačilih.

⁵og da de blev forferdet og bøide sitt ansikt mot jorden, sa de til dem: Hvorfor søker I den levende blandt de døde?

⁵Ko so se pa bale in so povesile lica k zemlji, jim rečeta: Kaj iščete živega med mrtvimi?

⁶Han er ikke her, han er opstanden; kom i hu hvorledes han talte til eder mens han ennu var i Galilea, da han sa

⁶Ni ga tu, nego vstal je. Spomnite se, kako vam je povedal, ko je bil še v Galileji,

⁷at Menneskesønnen skulde overgis i syndige menneskers hender og korsfestes og opstå på den tredje dag!

⁷rekoč: Sin človekov mora biti izdan v roke ljudi grešnikov in biti križan, a vstati tretji dan.

⁸Da kom de hans ord i hu.

⁸In spomnijo se besed njegovih,

⁹Og de vendte tilbake fra graven, og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre.

⁹in se vrnejo od groba ter sporoče vse to enajsterim in vsem drugim.

¹⁰Det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinner med dem. De sa dette til apostlene,

¹⁰Bile so pa Marija Magdalena in Joana in Marija, Jakobova mati, in druge ž njimi, ki so to pravile apostolom.

¹¹og deres ord syntes dem å være løs tale, og de trodde dem ikke.

¹¹In zdele so se jim njih besede kakor prazno govoričenje, in niso jim verjeli.

¹²Men Peter stod op og løp til graven, og da han bøide sig ned, så han bare liksvøpet; og han gikk hjem og undret sig over det som var skjedd.

¹²A Peter vstane in pohiti h grobu in, sklonivši se, ugleda samo platnene prte. In odide domov, čudeč se, kaj se je zgodilo.

¹³Og se, to av dem gikk samme dag til en by som ligger seksti stadier fra Jerusalem, og som heter Emmaus,

¹³In glej, dva izmed njih sta šla tisti dan v trg, ki je bil šestdeset tečajev daleč od Jeruzalema in mu je bilo ime Emavs.

¹⁴og de talte med hverandre om alt dette som hadde hendt.

¹⁴In pogovarjala sta se med seboj o vsem tem, kar se je zgodilo.

¹⁵Og det skjedde mens de talte sammen og spurte hverandre, da kom Jesus selv nær til dem og vandret sammen med dem;

¹⁵In prigodi se, ko se tako pogovarjata in drug drugega vprašujeta, da se sam Jezus približa in gre ž njima.

¹⁶men deres øine blev holdt igjen, så de ikke kjente ham.

¹⁶Ali njune oči so bile zadržane, da ga nista spoznala.

¹⁷Han sa til dem: Hvad er dette for tale som I fører med hverandre på veien? Og de stod stille med sorgfullt åsyn.

¹⁷On jima pa reče: Kaki so to pogovori, ki jih imata gredoč med seboj? In ustavita se, gledaje žalostno.

¹⁸Men en av dem, som hette Kleopas, tok til orde og sa til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og vet ikke det som er skjedd der i disse dager?

¹⁸Odgovori pa eden, po imenu Kleopa, in mu reče: Si li ti edini tujec v Jeruzalemu, ki ne veš, kaj se je te dni v njem zgodilo?

¹⁹Han sa til dem: Hvad da? Og de sa til ham: Det med Jesus fra Nasaret, som var en profet, mektig i gjerning og ord for Gud og alt folket,

¹⁹Pa jima reče: Kaj? Onadva mu pa rečeta: Tisto o Jezusu Nazarečanu, ki je bil mož prorok, mogočen v dejanju in besedi pred Bogom in vsem ljudstvom:

²⁰og hvorledes våre yppersteprester og rådsherrer har overgitt ham til dødsdom og korsfestet ham.

²⁰kako so ga naši višji duhovniki in poglavarji izdali v smrtno obsodbo in ga križali.

²¹Men vi håpet at han var den som skulde forløse Israel. Og dog - med alt dette er det idag den tredje dag siden dette skjedde.

²¹Mi pa smo se nadejali, da je on ta, ki ima odrešiti Izraela. Ali vrhu vsega tega je danes že tretji dan, kar se je to zgodilo.

²²Men så har og nogen av våre kvinner forferdet oss; de kom tidlig imorges til graven,

²²Pa tudi uplašile so nas neke žene izmed naših, ki so bile zgodaj pri grobu,

²³og da de ikke fant hans legeme, kom de og sa at de hadde sett et syn av engler, som sa at han lever;

²³in ko niso našle trupla njegovega, so prišle, pripovedujoč, da so celo videle prikazen angelov, kateri pravijo, da je on živ.

²⁴og nogen av dem som var med oss, gikk bort til graven og fant det så som kvinnene hadde sagt; men ham så de ikke.

²⁴In nekateri teh, ki so z nami, so šli h grobu in so našli tako, kakor so bile žene povedale, ali njega niso videli.

²⁵Da sa han til dem: I dårer og senhjertede til å tro alt det profetene har talt!

²⁵In on jima veli: O vi nespametneži in lenega srca, da bi verovali vse, kar so govorili proroki!

²⁶Måtte ikke Messias lide dette og så gå inn til sin herlighet?

²⁶Ali ni bilo potrebno, da je Kristus to trpel in tako šel v slavo svojo?

²⁷Og han begynte fra Moses og fra alle profetene og utla for dem i alle skriftene det som er skrevet om ham.

²⁷In začne od Mojzesa in vseh prorokov in jima razlaga, kar je v vseh pismih pisano o njem.

²⁸Og de var nær ved byen som de gikk til, og han lot som han vilde gå videre.

²⁸In približajo se trgu, v katerega sta šla; in on se dela, kakor da bi hotel dalje iti.

²⁹Da nødde de ham og sa: Bli hos oss; for det stunder til aften, og dagen heller! Og han gikk inn og blev hos dem.

²⁹In prisilita ga, govoreč: Ostani z nama, ker se večeri in dan se je že nagnil. In gre noter, da ostane ž njima.

³⁰Og det skjedde da han satt til bords med dem, da tok han brødet og velsignet det, og brøt det og gav dem;

³⁰In zgodi se, ko je sedel ž njima za mizo, vzame kruh in blagoslovi ter ga prelomi in jima podaje.

³¹da blev deres øine åpnet, og de kjente ham; og han blev usynlig for dem.

³¹In njune oči se odpro in ga spoznata; a on jima izgine izpred oči.

³²Og de sa til hverandre: Brente ikke vårt hjerte i oss da han talte til oss på veien og oplot skriftene for oss?

³²In rečeta drug drugemu: Ali ni srce gorelo v naju, ko nama je govoril po poti, ko nama je razlagal pisma?

³³Og de stod op i samme stund og vendte tilbake til Jerusalem, og de fant de elleve samlet, og dem som var med dem, og disse sa:

³³In vstaneta še tiso uro in se vrneta v Jeruzalem, in najdeta zbrane enajstere in te, ki so bili ž njimi.

³⁴Herren er sannelig opstanden, og er sett av Simon!

³⁴Ti pravijo: Res je vstal Gospod in se je prikazal Simonu.

³⁵Og de fortalte hvad som var skjedd på veien, og hvorledes han blev kjent av dem da han brøt brødet.

³⁵In onadva pripovedujeta, kaj se je zgodilo na poti in kako sta ga spoznala, ko je kruh prelomil.

³⁶Mens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!

³⁶Ko pa o tem še govore, stopi on sam v sredo mednje in jim reče: Mir vam!

³⁷Men de blev forferdet og fulle av frykt, og trodde at de så en ånd.

³⁷In oni se uplaše in vsi prestrašeni mislijo, da vidijo duha.

³⁸Og han sa til dem: Hvorfor er I forferdet, og hvorfor opstiger tvilende tanker i eders hjerte?

³⁸In jim reče: Kaj se plašite? in zakaj dvomljive misli obhajajo vaša srca?

³⁹Se mine hender og mine føtter, og se at det er mig selv! Kjenn på mig og se! En ånd har jo ikke kjøtt og ben, som I ser at jeg har.

³⁹Poglejte roke moje in noge moje, da sem jaz sam; potipajte me in poglejte! Saj duh nima mesa in kosti, kakor vidite, da imam jaz.

⁴⁰Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sine føtter.

⁴⁰In rekši to, jim pokaže roke in noge svoje.

⁴¹Men da de ennu ikke trodde for glede, og undret sig, sa han til dem: Har I her noget å ete?

⁴¹Ker pa še ne verjamejo od veselja in se čudijo, jim reče: Imate li tu kake jedi?

⁴²Da gav de ham et stykke av en stekt fisk og noget av en honningkake,

⁴²Oni pa mu dado kos pečene ribe in satovja.

⁴³og han tok det og åt for deres øine.

⁴³In vzame in pojé pred njimi.

⁴⁴Og han sa til dem: Dette er mine ord som jeg talte til eder mens jeg ennu var hos eder, at alt det måtte opfylles som er skrevet i Mose lov og profetene og salmene om mig.

⁴⁴Reče pa jim: To so besede moje, katere sem vam bil govoril, ko sem bil še z vami, da se mora izpolniti vse, kar je pisano zame v zakonu Mojzesovem in v prorokih in psalmih.

⁴⁵Da oplot han deres forstand, så de kunde forstå skriftene.

⁴⁵Tedaj jim odpre um, da bi razumeli pisma;

⁴⁶Og han sa til dem: Så står skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,

⁴⁶in veli jim: Tako je pisano in tako je moral Kristus trpeti in vstati tretji dan iz mrtvih,

⁴⁷og at i hans navn skal omvendelse og syndenes forlatelse forkynnes for alle folkeslag, fra Jerusalem av.

⁴⁷in se mora oznanjevati v imenu njegovem izpokorjenje in odpuščenje grehov med vsemi narodi, počenši od Jeruzalema.

⁴⁸I er vidner om dette.

⁴⁸Vi pa ste priče temu.

⁴⁹Og jeg sender over eder det som min Fader har lovt; men I skal bli i byen inntil I blir iklædd kraft fra det høie.

⁴⁹In glejte, jaz pošljem obljubo Očeta svojega na vas; a vi ostanite v mestu Jeruzalemu, dokler ne boste oblečeni v moč z višave.

⁵⁰Og han førte dem ut imot Betania, og han løftet op sine hender og velsignet dem;

⁵⁰Peljal jih je pa ven, da so bili Betaniji nasproti, in povzdigne roke svoje in jih blagoslovi.

⁵¹og det skjedde da han velsignet dem, at han skiltes fra dem og blev optatt til himmelen.

⁵¹In zgodi se, ko jih blagoslavlja, da se loči od njih, in vznese se v nebo.

⁵²Og de tilbad ham og vendte tilbake til Jerusalem med stor glede,

⁵²A oni se mu poklonijo in se vrnejo v Jeruzalem z velikim veseljem.In bili so vsekdar v templju, hvaleč Boga.

⁵³Og de var alltid i templet og lovet og priste Gud.

⁵³In bili so vsekdar v templju, hvaleč Boga.