¹Samme dag gikk Jesus ut av huset og satte sig ved sjøen,

¹Tisti dan pa je Jezus šel iz hiše in sedel pri morju.

²og meget folk samlet sig om ham, så at han gikk ut i en båt og satte sig der; og alt folket stod på stranden.

²In zbere se pri njem veliko ljudstva, toliko, da stopi v ladjo in sede, in vsa množica je stala na bregu.

³Og han talte meget til dem i lignelser og sa: Se, en såmann gikk ut for å så,

³In govori jim v prilikah mnogo in pravi: Glej, sejalec je šel sejat.

⁴og da han sådde, falt noget ved veien; og fuglene kom og åt det op.

⁴In ko seje, pade nekaj zrnja poleg ceste, in prileté ptice in ga pozobljejo.

⁵Og noget falt på stengrunn, hvor det ikke hadde meget jord; og det kom snart op, fordi det ikke hadde dyp jord;

⁵Drugo pa pade na skalnata tla, kjer nima veliko prsti, in precej požene, ker nima globoke zemlje.

⁶men da solen gikk op, blev det avsvidd, og da det ikke hadde rot, visnet det.

⁶Ko pa vzide solnce, uvene, in ker nima korenine, usahne.

⁷Og noget falt blandt torner, og tornene skjøt op og kvalte det.

⁷Drugo pa pade med trnje, in trnje zraste ter ga zaduši.

⁸Og noget falt i god jord; og det bar frukt, noget hundre fold, og noget seksti fold, og noget tretti fold.

⁸Drugo pa pade na dobro zemljo in prinaša sad, nekatero po sto zrn, nekatero po šestdeset, nekatero po trideset.

⁹Den som har ører, han høre!

⁹Kdor ima ušesa, da sliši, naj sliši!

¹⁰Og disiplene gikk til ham og sa: hvorfor taler du til dem i lignelser?

¹⁰In učenci pristopijo in mu reko: Zakaj jim v prilikah govoriš?

¹¹Han svarte og sa til dem: Fordi eder er det gitt å få vite himlenes rikes hemmeligheter; men dem er det ikke gitt.

¹¹On pa odgovori in jim reče: Ker vam je dano, da spoznate skrivnosti nebeškega kraljestva, njim pa ni dano.

¹²For den som har, ham skal gis, og han skal ha overflod; men den som ikke har, fra ham skal endog tas det han har.

¹²Kajti kdor ima, mu bode dano in preobilno bo imel, kdor pa nima, se mu odvzame tudi to, kar ima.

¹³Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og fordi de hører og dog ikke hører og ikke forstår.

¹³Zato jim govorim v prilikah, ker gledajoč ne vidijo in poslušajoč ne slišijo in ne umejo.

¹⁴Og på dem opfylles Esaias' spådom, som sier: I skal høre og høre og ikke forstå, og se og se og ikke skjelne;

¹⁴In na njih se izpolnjuje prorokovanje Izaija, katero pravi: „S sluhom boste slišali, a ne boste umeli, in z očmi boste gledali, a ne boste videli.

¹⁵for dette folks hjerte er sløvet, og med ørene hører de tungt, og sine øine lukker de, forat de ikke skal se med øinene og høre med ørene og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kunde få læge dem.

¹⁵Kajti temu ljudstvu je srce okamenelo, in z ušesi težko slišijo, in oči svoje so zatisnili: da ne bi kdaj videli z očmi in slišali z ušesi in umeli s srcem in se izpreobrnili, in bi jih jaz ozdravil“.

¹⁶Men salige er eders øine fordi de ser, og eders ører fordi de hører.

¹⁶Blagor pa vašim očem, da vidijo, in vašim ušesom, da slišijo.

¹⁷For sannelig sier jeg eder: Mange profeter og rettferdige har attrådd å se det I ser, og har ikke fått se det, og å høre det I hører, og har ikke fått høre det.

¹⁷Kajti resnično vam pravim, da so mnogi proroki in pravični želeli videti, kar vi vidite, in niso videli, in slišati, kar vi slišite, in niso slišali.

¹⁸Så hør da I lignelsen om såmannen:

¹⁸Čujte torej vi priliko o sejalcu!

¹⁹Hver gang nogen hører ordet om riket og ikke forstår det, kommer den onde og røver det som er sådd i hans hjerte; dette er den som blev sådd ved veien.

¹⁹Vsakemu, kdor sliši besedo o kraljestvu, pa je ne ume, pride hudobni duh in ukrade, kar je posejano v srcu njegovem; ta je, ki je posejan poleg ceste.

²⁰Men den som blev sådd på stengrunn, det er den som hører ordet og straks tar imot det med glede;

²⁰Kdor pa je posejan na skalnatih tleh, ta je, ki besedo posluša in jo precej z veseljem sprejme;

²¹men han har ikke rot i sig, og holder bare ut til en tid; blir det trengsel eller forfølgelse for ordets skyld, da tar han straks anstøt.

²¹toda nima korenine v sebi, temuč je nestanoviten. Kadar pa nastane stiska ali preganjanje zavoljo besede, se precej pohujšuje.

²²Men den som blev sådd blandt torner, det er den som hører ordet, og verdens bekymring og rikdommens forførelse kveler ordet, og det blir uten frukt.

²²Kdor je pa posejan v trnju, ta je, ki besedo sliši, ali skrb tega sveta in slepilo bogastva uduši besedo in ostane brez sadu.

²³Men den som blev sådd i den gode jord, det er den som hører ordet og forstår det; han bærer frukt, og en gir hundre fold, en seksti fold, en tretti fold.

²³Kdor je pa posejan na dobro zemljo, ta je, ki besedo sliši in umeje; ta torej rodi sad in donaša nekateri stoteren, nekateri pa šestdeseteren, a nekateri trideseteren.

²⁴En annen lignelse fremsatte han for dem og sa: Himlenes rike er å ligne med en mann som hadde sådd god sæd i sin aker;

²⁴Drugo priliko jim predloži, govoreč: Nebeško kraljestvo je podobno človeku, ki je posejal dobro seme na njivi svoji.

²⁵men mens folkene sov, kom hans fiende og sådde ugress blandt hveten, og gikk så bort.

²⁵Medtem pa, ko so ljudje spali, pride njegov sovražnik in poseje ljuljke med pšenico in odide.

²⁶Men da strået skjøt op og satte aks, da kom også ugresset til syne.

²⁶Ko pa zraste setev in donese sad, se pokaže tudi ljuljka.

²⁷Da gikk husbondens tjenere til ham og sa: Herre! sådde du ikke god sæd i din aker? hvorfra kommer det da ugress i den?

²⁷Pridejo pa hišnega gospodarja hlapci in mu reko: Gospod, nisi li dobrega semena posejal na svoji njivi? Odkod je pa prišla vanj ljuljka?

²⁸Han sa til dem: Det har en fiende gjort. Da sa tjenerne til ham: Vil du da vi skal gå og sanke det sammen?

²⁸On pa jim reče: Sovražnik je to storil. Hlapci mu pa reko: Hočeš li torej, da gremo in jo izplevemo?

²⁹Men han sa: Nei, forat I ikke også skal rykke op hveten når I sanker ugresset sammen.

²⁹On pa veli: Ne! da ne bi kdaj, trgaje ljuljko, izrovali ž njo vred pšenice.

³⁰La dem begge vokse sammen inntil høsten, og når høsttiden kommer, vil jeg si til høstfolkene: Sank først ugresset sammen og bind det i bunter for å brenne det op; men samle hveten i min lade!

³⁰Pustite, naj raste oboje skupaj do žetve, in v čas žetve porečem žanjcem: Poberite najprej ljuljko in zvežite jo v snopke, da se sežge, pšenico pa spravite v žitnico mojo.

³¹En annen lignelse fremsatte han for dem og sa: Himlenes rike er likt et sennepskorn som en mann tok og sådde i sin aker;

³¹Drugo priliko jim predloži, govoreč: Nebeško kraljestvo je podobno gorčičnemu zrnu, ki ga človek vzame in vseje na njivi svoji.

³²det er mindre enn alt annet frø; men når det vokser til, er det større enn alle maturter og blir til et tre, så himmelens fugler kommer og bygger rede i dets grener.

³²To je res najdrobnejše izmed vseh semen: kadar pa zraste, je večje od zelišč in postane drevo, da prileté ptice nebeške in si delajo gnezda po vejah njegovih.

³³En annen lignelse sa han dem: Himlenes rike er likt en surdeig som en kvinne tok og skjulte i tre skjepper mel, til det blev syret alt sammen.

³³Drugo priliko jim pove: Nebeško kraljestvo je podobno kvasu, ki ga vzame žena in primesi trem mericam moke, dokler se vse ne skvasi.

³⁴Alt dette talte Jesus i lignelser til folket, og uten lignelser talte han ikke noget til dem,

³⁴Vse to je govoril Jezus množicam v prilikah, in brez prilike jim ni govoril,

³⁵forat det skulde opfylles som er talt ved profeten, som sier: Jeg vil oplate min munn i lignelser, jeg vil utsi det som har vært skjult fra verdens grunnvoll blev lagt.

³⁵da se izpolni, kar je rečeno po proroku, ki pravi: „V prilikah odprem usta svoja, pripovedoval bom, kar je skrito od ustanovitve sveta“.

³⁶Derefter lot han folket fare og gikk inn i huset. Og hans disipler gikk til ham og sa: Tyd oss lignelsen om ugresset i akeren!

³⁶Tedaj razpusti ljudstvo in pride domov. In pristopijo k njemu učenci njegovi, rekoč: Razloži nam priliko o ljuljki na njivi.

³⁷Han svarte og sa: Den som sår den gode sæd, er Menneskesønnen.

³⁷On pa odgovori in reče: Sejalec dobrega semena je Sin človekov.

³⁸Akeren er verden; den gode sæd, det er rikets barn; men ugresset er den ondes barn;

³⁸Njiva pa je svet, a dobro seme, to so sinovi kraljestva, ljuljka pa so sinovi hudobnosti;

³⁹fienden som sådde det, er djevelen; høsten er verdens ende; høstfolkene er englene.

³⁹sovražnik, ki jo poseva, je hudič; žetev je pa konec sveta, a ženjci so angeli.

⁴⁰Likesom da ugresset sankes og brennes op med ild, således skal det gå til ved verdens ende:

⁴⁰Kakor torej ljuljko pobirajo in v ognju sežigajo, tako bode na koncu tega sveta.

⁴¹Menneskesønnen skal utsende sine engler, og de skal sanke ut av hans rike alt det som volder anstøt, og dem som gjør urett,

⁴¹Sin človekov pošlje angele svoje, in pobero iz kraljestva njegovega vse, kar napravlja pohujšanje, in tiste, ki delajo krivico,

⁴²og de skal kaste dem i ildovnen; der skal være gråt og tenners gnidsel.

⁴²in jih vržejo v ognjeno peč: tam bo jok in škripanje z zobmi.

⁴³Da skal de rettferdige skinne som solen i sin Faders rike. Den som har ører, han høre!

⁴³Tedaj se bodo svetili pravični kakor solnce v svojega Očeta kraljestvu. Kdor ima ušesa, da sliši, naj sliši!

⁴⁴Himlenes rike er likt en skatt som var gjemt i en aker, og som en mann fant og skjulte, og i sin glede gikk han bort og solgte alt det han hadde, og kjøpte akeren.

⁴⁴Nebeško kraljestvo je podobno zakladu, skritemu na polju, katerega človek najde in skrije, in od veselja gre in proda vse, kar ima, in kupi tisto polje.

⁴⁵Atter er himlenes rike likt en kjøpmann som søkte efter gode perler,

⁴⁵Zopet je podobno nebeško kraljestvo kupcu, ki išče lepih biserov.

⁴⁶og da han fant en kostelig perle, gikk han bort og solgte alt det han hadde, og kjøpte den.

⁴⁶In ko najde eden dragocen biser, gre in proda vse, kar ima, in ga kupi.

⁴⁷Atter er himlenes rike likt en not som kastes i havet og samler fisk av alle slags;

⁴⁷Zopet je nebeško kraljestvo podobno mreži, ki se vrže v morje in zajme rib vsake vrste.

⁴⁸når den er blitt full, drar de den på land og setter sig ned og samler de gode sammen i kar, men de råtne kaster de bort.

⁴⁸Ko se napolni, jo izvlečejo na breg, in sedejo in pobero, kar je dobro, v posode, a kar je slabo, pomečejo proč.

⁴⁹Således skal det gå til ved verdens ende: Englene skal gå ut og skille de onde fra de rettferdige

⁴⁹Tako bode na koncu sveta. Angeli pridejo in ločijo hudobne izmed pravičnih

⁵⁰og kaste dem i ildovnen; der skal være gråt og tenners gnidsel.

⁵⁰in jih vržejo v ognjeno peč; tam bo jok in škripanje z zobmi.

⁵¹Har I forstått alt dette? De sier til ham: Ja.

⁵¹Reče jim: Ste li vse to razumeli? Reko mu: Da.

⁵²Da sa han til dem: Derfor er enhver skriftlærd som er oplært for himlenes rike, lik en husbond som bærer frem nytt og gammelt av det han har.

⁵²On jim pa reče: Zato je vsak pismouk, ki je postal učenec za nebeško kraljestvo, podoben hišnemu gospodarju, ki prinaša iz zaklada svojega staro in novo.

⁵³Og det skjedde da Jesus hadde endt disse lignelser, da drog han bort derfra.

⁵³In zgodi se, ko konča Jezus te prilike, odide odtod.

⁵⁴Og han kom til sitt hjemsted og lærte dem i deres synagoge, så de blev slått av forundring og sa: Hvorfra har denne mann slik visdom og slike kraftige gjerninger?

⁵⁴In prišedši v domovino svojo, jih uči v njih shodnici, tako da se zavzemajo in govoré: Odkod temu ta modrost in take moči?

⁵⁵Er ikke dette tømmermannens sønn? heter ikke hans mor Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?

⁵⁵Ali ni ta tesarjev sin? ali se ne imenuje mati njegova Marija in bratje njegovi Jakob in Jožef in Simon in Juda?

⁵⁶Og hans søstre, er de ikke alle her hos oss? Hvorfra har han da alt dette?

⁵⁶in niso li vse sestre njegove pri nas? Odkod torej temu vse to?

⁵⁷Og de tok anstøt av ham. Men Jesus sa til dem: En profet blir ikke foraktet annensteds enn på sitt hjemsted og i sitt hus.

⁵⁷In pohujševali so se nad njim. Jezus pa jim reče: Nikjer ni prorok brez časti, razen v domovini in na domu svojem.In ni storil ondi mnogo čudežev zavoljo njih nevere.

⁵⁸Og han gjorde ikke mange kraftige gjerninger der, for deres vantros skyld.

⁵⁸In ni storil ondi mnogo čudežev zavoljo njih nevere.