¹På den tid fikk fjerdingsfyrsten Herodes høre ryktet om Jesus,

¹V tem času zasliši četrtnik Herod glas o Jezusu,

²og han sa til sine tjenere: Dette er døperen Johannes; han er opstanden fra de døde, og derfor er det disse krefter er virksomme i ham.

²ter reče hlapcem svojim: Ta je Janez Krstnik; on je vstal od mrtvih, in zato delujejo čudežne moči v njem.

³Herodes hadde grepet Johannes og bundet ham og kastet ham i fengsel for Herodias' skyld, som var hans bror Filips hustru.

³Herod je bil namreč Janeza ujel in ga vklenil in posadil v ječo zaradi Herodiade, svojega brata Filipa žene.

⁴For Johannes hadde sagt til ham: Det er dig ikke tillatt å ha henne.

⁴Zakaj Janez mu je dejal: Ni ti je dovoljeno imeti.

⁵Og han vilde gjerne slå ham ihjel, men fryktet for folket; for de holdt ham for en profet.

⁵In hotel ga je umoriti, ali zbal se je ljudstva, ker so ga imeli za proroka.

⁶Men da det var Herodes' fødselsdag, danset Herodias' datter for dem, og Herodes syntes om henne;

⁶Ko pa je bil Herodov rojstni dan, je plesala Herodiadina hči pred družbo in ugodila Herodu;

⁷derfor lovte han med ed å gi henne hvad hun vilde be om.

⁷zato ji s prisego obljubi dati, karkoli bi prosila.

⁸Men hun sa efter sin mors råd: Gi mig hit døperen Johannes' hode på et fat!

⁸Ona pa, poučena od matere svoje, reče: Daj mi tu v skledi glavo Janeza Krstnika.

⁹Og kongen blev ille til mote, men for sine eders og for gjestenes skyld bød han at det skulde gis henne,

⁹In kralju se užali, toda zavoljo prisege in gostov ji ukaže dati.

¹⁰og han sendte sine folk avsted og lot Johannes halshugge i fengslet.

¹⁰In pošlje odsekat Janezu v ječi glavo.

¹¹Og de kom med hans hode på et fat og gav det til piken, og hun bar det til sin mor.

¹¹In prineso glavo njegovo v skledi in dado dekletu, in jo nese materi svoji.

¹²Og hans disipler kom til og tok hans legeme og begravde det; og de gikk og fortalte det til Jesus.

¹²In pridejo učenci njegovi, vzamejo truplo in ga pokopljejo, ter pridejo in sporoče Jezusu.

¹³Da Jesus hørte det, drog han derfra i en båt avsides til et øde sted, og da folket fikk høre det, fulgte de efter ham til fots fra byene.

¹³Ko pa Jezus to zasliši, odrine odtod na ladji v pust kraj, da bi bil na samem. In ko množice to zvedo, pridejo peš za njim iz mest.

¹⁴Og da han gikk i land, så han meget folk, og han ynkedes inderlig over dem og helbredet deres syke.

¹⁴In Jezus izide in ugleda veliko množico, in zasmilijo se mu ter ozdravi njih bolnike.

¹⁵Men da det var blitt aften, gikk hans disipler til ham og sa: Stedet er øde, og det er alt sent på dagen; la derfor folket fare, så det kan gå bort i byene og kjøpe sig mat!

¹⁵Ko se pa zvečeri, pristopijo k njemu učenci njegovi, govoreč: Kraj je samoten in ura že pozna, razpusti množice, da odidejo v vasi in si kupijo živeža.

¹⁶Men Jesus sa til dem: De har ikke nødig å gå bort; gi I dem å ete!

¹⁶Jezus pa jim reče: Ni jim treba odhajati, dajte jim vi jesti.

¹⁷De sa til ham: Vi har ikke mere her enn fem brød og to fisker.

¹⁷Oni mu pa reko: Nimamo tu več nego pet hlebov in dve ribi.

¹⁸Men han sa: Hent dem hit til mig!

¹⁸On pa veli: Prinesite mi jih sem!

¹⁹Og han bød at folket skulde sette sig ned i gresset, tok de fem brød og de to fisker, så op mot himmelen og velsignet dem; og han brøt brødene og gav dem til disiplene, og disiplene gav dem til folket.

¹⁹Ter ukaže množici, naj sedejo po travi, in vzame petero hlebov in tisti dve ribi, pogleda v nebo in blagoslovi ter prelomi in da hlebe učencem, učenci pa ljudstvu.

²⁰Og de åt alle og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, tolv kurver fulle.

²⁰In jedli so vsi in se nasitili, in pobrali so ostale kosce, polnih dvanajst košev.

²¹Men de som hadde ett, var omkring fem tusen menn foruten kvinner og barn.

²¹Bilo jih je pa, ki so jedli, kakih pet tisoč mož, brez žen in otrok.

²²Og straks nødde han sine disipler til å gå i båten og sette over til hin side før ham, inntil han hadde latt folket fare.

²²In precej prisili učence svoje, naj stopijo v ladjo in se sami prepeljejo na drugo stran, on pa medtem razpusti množice.

²³Og da han hadde latt folket fare, gikk han avsides op i fjellet for å bede; og da det var blitt aften, var han der alene.

²³In razpustivši množice, odide sam posebe na goro molit. Ko pa nastane noč, je bil tu sam.

²⁴Men båten var alt midt ute på sjøen og arbeidet hårdt mot bølgene, for vinden var imot.

²⁴Ladja pa je plula že sredi morja, in valovi so jo premetavali, kajti veter je bil nasproten.

²⁵Men i den fjerde nattevakt kom han til dem, vandrende på sjøen.

²⁵Ob četrti straži po noči pa odide Jezus k njim, hodeč po morju.

²⁶Og da disiplene så ham vandre på sjøen, blev de forferdet og sa: Det er et spøkelse, og de skrek av redsel.

²⁶In ko ga učenci ugledajo hodečega po morju, se ustrašijo in reko: Prikazen je! in od strahu zakriče.

²⁷Men Jesus talte straks til dem og sa: Vær frimodige; det er mig, frykt ikke!

²⁷Jezus pa jih takoj ogovori in reče: Bodite srčni! Jaz sem, ne bojte se!

²⁸Da svarte Peter ham og sa: Herre! er det dig, da byd mig komme til dig på vannet!

²⁸Peter mu pa odgovori in reče: Gospod, če si ti, ukaži mi, naj pridem k tebi po vodi.

²⁹Han sa: Kom! Og Peter steg ut av båten og gikk bortover vannet for å komme til Jesus.

²⁹On pa veli: Pridi! In Peter stopi iz ladje in gre po morju, da pride k Jezusu.

³⁰Men da han så det hårde vær, blev han redd og begynte å synke; da ropte han: Herre, frels mig!

³⁰Ko pa vidi, da je veter močan, se uplaši, in ko se začne potapljati, zavpije, rekoč: Gospod, otmi me!

³¹Og Jesus rakte straks hånden ut og tok fatt i ham og sa til ham: Du lite troende! hvorfor tvilte du?

³¹Jezus pa precej iztegne roko in ga prime ter mu reče: Malovernež, čemu si dvomil?

³²Og da de steg i båten, la vinden sig.

³²In ko stopita v ladjo, veter utihne.

³³Men de som var i båten, kom og falt ned for ham og sa: Sannelig, du er Guds Sønn!

³³Tisti pa, ki so bili v ladji, pristopijo ter se mu poklonijo, govoreč: Resnično si Sin Božji!

³⁴Og da de var faret over, kom de til Gennesarets land.

³⁴In se prepeljejo in pristanejo v Genezaretu.

³⁵Og da folket på dette sted kjente ham igjen, sendte de bud i hele landet deromkring, og de førte til ham alle dem som hadde ondt,

³⁵In ko ga spoznajo možje tega kraja, pošljejo po vsej tisti okolici, in mu prineso vse bolnikein ga prosijo, da bi se smeli dotekniti roba obleke njegove. In katerikoli so se doteknili, so ozdraveli.

³⁶og bad ham at de bare måtte få røre ved det ytterste av hans klædebon; og alle de som rørte ved det, blev helbredet.

³⁶in ga prosijo, da bi se smeli dotekniti roba obleke njegove. In katerikoli so se doteknili, so ozdraveli.